Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 4

Fødestedskriteriet
kan afskaffes
MEDARBEJDER VED VENDSYSSEL TIDENDE FREMSÆTTER SKITSE-
FORSLAG TIL EN NORMALISERING AF DET GRØNLANDSKE SAM-
FUND
Hasmus Bjørgmose
Der bliver skudt meget på Gren-
landskommissionen af 1960 (G-60) i
dag, ikke mindst fra den grønlandske
befolknings side. Det er næppe helt
rigtigt at gøre G-60-politikken til
syndebuk for mange ting, som ikke
direkte har med denne kommissions
store arbejde at gøre, og selve G-60-
skitsens bærende ide, solidaritetsprin-
cippet, ser umiddelbart rigtig ud, men
alligevel er den blevet voldsomt an-
grebet, fordi den bl. a. har udkrystal-
liseret sig i det såkaldte fødesteds-
kriterium — muligvis den bestem-
melse i Grønlands historie, der har
vakt de stærkeste følelser til live i
den brede, grønlandske befolkning,
selv om man med en vis ret kan sige,
at den kun direkte berører et fåtal,
de danmarksuddannede.
Om det stærke røre er berettiget
eller uberettiget, og om der faktisk
er tale om diskrimination eller ikke,
er i og for sig ret ligegyldigt, når det
er en kendsgerning, at det i den
grønlandske befolknings øjne opfattes
som diskrimination. Man vil uden
tvivl kunne påvise dets juridiske
holdbarhed i forhold til grundloven,
og man kan let finde danskere, som i
dag er ramt af fødestedskriteriet og
på grønlandsk løn, og grønlændere,
som er på udsendt status, men alt
dette falder til jorden, når kriteriet
skaber en sådan uro, at det virker
belastende på det ellers gode forhold
mellem Danmark og Grønland.
En af de alvorligste anker mod fø-
destedskriteriet fra grønlandsk side
og vel den aktuelle baggrund for den
megen tale om diskriminering er i øv-
rigt, at der findes en udstrakt mulig-
hed for danske født i Grønland til at
få dispensation, ligesom det i hvert
fald for visse højtstående tjeneste-
mænd har vist sig muligt at få ud-
sendt status, selv om de er født i
Grønland og har tilbragt hele deres
barndom i Grønland.
For ansatte i Grønland ser det ud,
som om der ikke blot findes et føde-
steds kriterium, men også et bopæls-
I ’ -
I augustnummeret af Venstres
Månedsblad har lærer Rasmus
Bjørgmose, der nu er journalist
ved Vendsyssel Tidende, fremsat
et skitseforslag til et konstruktivt
oplæg til en normalisering af det
grønlandske samfund.
Rasmus Bjørgmose, der kom til
Grønland første gang for ti år si-
den og har opholdt sig i alt seks
år i landet og herunder lært sig
at tale og skrive grønlandsk, rede-
gør her for forslaget.
---------------------------------1
kriterium, som er en videreførelse af
ministeriets hidtidige praksis, hvor-
efter man kun kan få udsendt løn,
hvis der træffes aftale om arbejdet
inden den første udrejse til Grønland.
Det medfører, at en hel del højt kva-
lificeret arbejdskraft ikke udnyttes i
Grønland, f. eks. lærerinder, kontor-
uddannede, sygeplejersker og andre,
som er gift med udsendte.
DER MÅ UDARBEJDES
EN NORMALISERINGSPLAN
Den seneste politiske udvikling om
Grønland har gjort det klart, at der
må en ny politik til. Den nuværende
tingenes tilstand er ganske uholdbar
og skaber uro i samfundet, som på
langt sigt kan få yderst alvorlige føl-
ger for det dansk-grønlandske for-
hold, selv om ingen hverken her eller
i Grønland nu ønsker dette.
Det må betragtes som en kendsger-
ning, at den grønlandske befolkning
føler den af G-60 knæsatte politik som
en overrumpling. Det var sikkert et
dygtigt stykke politisk arbejde, men
det er i modstrid med den grønland-
ske befolknings ønske og derfor ude-
mokratisk.
Dette er ikke blot en påstand, såle-
des skriver Inugsuk, Kangatsian Avis,
i nr. 15 fra 16. august 1965: „Grund-
laget for G-60s politik er planøkonomi
med deraf følgende principper ført ud
i deres konsekvenser. Men tidspunktet
er forkert valgt, og virkningerne der-
for yderst farlige, fordi de kan udarte
sig til nedtrampning af de demokra-
tiske principper."
Uroen omkring G-60-politikken, ik-
ke blot fødestedskriteriet, er så stor,
at der må en anden politik til, og det
må være en normaliseringspolitik,
hvilket vil sige en integration i det
danske rige.
Hvad er det, der afholder de an-
svarlige myndigheder fra at komme
med en regulær normaliseringsplan,
når det gang på gang siges fra grøn-
landsk side, at det er det man ønsker?
For den grønlandske opfattelse er der
sket en lovmæssig ligestilling mellem
danske og grønlændere ved grundlo-
ven af 5. juni 1953, men den er blot
aldrig ført ud i praksis. Endnu har
man ikke set en plan, som havde den
klare og simple forudsætning, at ende-
målet er fuldstændig ligeberettigelse
— efter en nødvendig tilpasningstid,
men denne skal afstikkes, så den ikke
fortoner sig i en uvis fremtid.
DER MÅ INDFØRES SKAT!
Det har altid været anført som hin-
dring for gennemførelse af lige løn
og lige forhold, at der ikke uden alt
for stor bekostning kunne indføres
skat i Grønland. — Nu skal landsrådet
prøve at finde ud af, hvad skatten
vil koste, men jeg gætter næppe meget
forkert ved at spå, at man ikke når
en løsning af disse problemer i den
nuværende samling.
Hvad er der i vejen for at indføre
skatter i Grønland, når man allerede
har apparatet klar — både folkere-
gister og børnetilskudsordning taler
for, at administrationen halvt om
halvt er forberedt på opgaven.
Hele spørgsmålet må løses i sam-
menhæng med en mulig stor dansk
skattereform, og det er naturligvis
kommissionsarbejde, men der fore-
svæver mig noget om en ordning, som
Eske Brun også synes at have været
inde på i G-60 uden dog desværre at
afgive mindretalsbetænkning:
1. Alle direkte skatter opkræves lo-
kalt til landskasse og kommune,
samtidig med at også kommuner-
nes selvstyre gradvis indpasses i
det almindelige danske system. De
direkte skatter kan bestå af løn-
skat ved kilden og næringsskat af
erhvervsdrivende (som har regn-
skabspligt), herunder kooperative
selskaber og statsdrevne anlæg,
som dog efterhånden bør overgå
til befolkningen, f. eks. til andels-
selskaber.
2. Alle indirekte skatter opkræves af
og tilfalder staten, afpasset efter
det til den tid eksisterende danske
afgiftssystem. Der ydes samme re-
fusion som til danske kommuner
— idet det er en kommissionsop-
gave at fastlægge de nøjagtige sat-
ser for derved at tilpasse den grøn-
landske realløn således til den
danske, at der ved at yde dansk
nominalløn kan opnås samme real-
løn i Grønland som i Danmark for
i øvrigt lige arbejde.
Da prisniveauet i dag er særdeles
højt i Grønland, vil det næppe være
nødvendigt at indføre lige så høje
skatteprocenter som i Danmark for
at få samme realløn, en glidende til-
pasning må være mulig, men dette
kræver en tilbundsgående pris- og
omkostningsundersøgelse, da den fore-
liggende statistik, som bl. a. ligger til
grund for det grønlandske pristal,
bygger på et forældet grundlag.
STADIG MULIGHED FOR
PRÆMIERING AF UDSENDTE
Samtidig må man skride til en total
afskaffelse af fødestedskriteriet.
Danmark har råd til det, især da
det må huskes, at der også må komme
en modregning til den grønlandske
befolkning. Man har ofte indvendt,
at det er at give med den ene hånd
og tage med den anden, men det er
væsentligt, at vi får den grønlandske
befolkning med i det hele — det kan
ikke fortsat være meningen, at penge
til Grønland skal se ud som almisser,
samtidig med, at adskillige millioner
kroner på en eller anden måde vender
tilbage til det hjemdanske samfund,
uden at det spores i regnskaberne el-
ler noteres af offentligheden.
Og hvem siger, at vi bliver nødt til
at indføre den samme skattejungle i
Grønland som herhjemme? Der må
kunne findes en mere enkel løsning.
Ud over de allerede nævnte, er-
hvervsdrivende og lønmodtagere, må
det således være muligt, i den måle-
stok det findes rimeligt og påkrævet,
at opkræve skat af andre, f. eks. i
form af landingsafgifter for fiskere
og produktionsafgift for fåreholdere
og eventuelt tillige fangere.
Imidlertid skulle der ikke være no-
get i vejen for stadig at yde en præ-
miering af udsendte eller andre højt
uddannede. Der er vist almindelig
enighed om, at det fortsat er nødven-
digt, hvis man skal have højt kvali-
ficerede folk til Grønland. Dette nød-
venddiggøres af en række kendsger-
ninger, som for en stor del står i for-
bindelse med Grønlands fjerne geo-
grafiske beliggenhed og særlige klima.
Hvis en udsendt dansker ikke får be-
talt rejsen frem og tilbage og en vis
godtgørelse for de mange ekstra ud-
gifter i forbindelse med nyetablering
både i Grønland og atter efter hjem-
komsten derfra samt et vist vederlag
for de mange afsavn i forhold til det
hjemlige samfund (familiære, klima-
tiske og arbejdsmæssige), vil man
næppe få andre end nogle eventyr-
lystne og idealistiske unge, som må-
ske i de afgørende tilfælde mangler
den praktiske erfaring, der skal til
for at klare opgaverne, og det er i
hvert fald i dag ikke nok.
Der er flere muligheder for en så-
dan præmiering. Man kan f. eks. over-
veje at gå mere over til overenskomst-
ansættelse end hidtil, men da denne
vej ikke er farbar på alle tjeneste-
områder, og da den under ingen om-
stændigheder kan sidestilles med den
hidtidige skattefrihed, kunne man vel
løse problemet ved at indføre et
skattefrit grønlandstillæg. Dette er en
langt mere konkret løsning end det
skattefradrag, som fhv. finansminister
Poul Hansen har foreslået. Dette
skattefrie grønlandstillæg skulle helst
opspares til hjemkomsten, dog således
at den pågældende selv kunne dispo-
nere over, hvordan det skulle bindes,
altså svarende nærmest til forsvarets
konstabelordning, og som man var
inde på ved tjenestemandsloven af
7. juni 1958. Med indførelsen af samme
realløn som i Danmark skulle det
nemlig være muligt også for de ud-
sendte at klare sig med den løn, der
udbetales tilsvarende grønlandske an-
sattes, og argumenterne mod bestem-
melserne af 1958 vil falde bort.
TIDSBEGRÆNSNING AF YDELSERNE
Men for at undgå ethvert anstrøg
af diskriminering vil jeg foreslå, at
et sådant tillæg tidsbegrænses, f. eks.
til 10 år, i hvert fald ikke mere —
uden mulighed for dispensation.
Ved dette må man dog tilgodese,
at ældre tjenestemænd og funktionæ-
rer i loven eller deres overenskomster
kan være sikret uændret ydelse efter
deres oprindelige ansættelsesforhold,
og dette må naturligvis respekteres,
men det er jo kun et tidsbegrænset
problem.
Endvidere vil jeg foreslå, at dette
udsendelsestillæg (ordet anvendes i
journalisternes nye overenskomst),
ydes uanset fødested til alle, som op-
fylder følgende to betingelser:
1. Har en uddannelse med fuld dansk
status, uanset, hvor den er fuld-
ført, samt
2. selv har betalt en væsentlig del af
denne uddannelse.
For de grønlændere, som har fået
hele deres uddannelse af staten med
alt betalt til ophold, studium, lomme-
penge etc. vil man kunne indføre ret
til dette udsendelsestillæg, hvis de for-
pligter sig til at tilbagebetale en nær-
mere fastsat del af udgifterne til de-
res uddannelse, svarende til hvad
unge danske må, når de modtager
hjælp gennem Ungdommens Uddan-
nelsesfond.
Der er sket visse væsentlige frem-
skridt med den nye tjenestemands-
lov af 1964, idet trods alt alle er kom-
met under samme lov uanset uddan-
nelse og oprindelse, ligesom en række
goder, der tidligere udelukkende var
forbeholdt udsendte danske, nu efter-
hånden helt eller delvis skal ydes
også grønlandske ansatte. Ved indfø-
relsen af en løn- og skattereform som
den ovenfor skitserede, vil forskellen
imidlertid blive mindre, og med ud-
sendelsestillæggets tidsbegrænsning
og muligheden for på fuldstændig li£e
basis også at yde det til grønlændere,
vil enhver tale om diskrimination
kunne bringes til tavshed.
Det haster imidlertid, både for vor
egen skyld og af hensyn til vore
udenrigpolitiske forhold, hvor føde-
stedskriteriet kan blive en slem klods
om benet i forholdet til u-landene.
Som bekendt har Portugal allerede
slået på, at Danmark ikke kan tillade
sig at kritisere portugisisk kolonipoli-
tik af denne årsag.
Foruden dette forestår imidlertid
mange andre reformer af det grøn-
landske samfund, før normaliseringen
kan fuldbyrdes. Jeg kan nævne re-
former af ejendomsforhold, erhvervs-
struktur (hvor prisen for fødesteds-
kriteriets ophævelse og fuld normali-
sering kan tænkes at blive åbning af
Grønland for dansk erhvervsliv), so-
cialreform, indseende med priser og
avancer, retsreform, radiolicens (og
TV-licens!), militærtjeneste, mønt-
reform og ophævelse af toldgrænsen.
Under alle omstændigheder må for-
æringspolitikken ophøre for begge
landsdeles skyld. Der findes en løs-
ning, men måske kræver det både et
nyt landsråd og en ny regering. En
normaliseringskommission er vist ikke
til at komme uden om, men grund-
laget må denne gang uden diskussion
hedde: fuld ligestilling til begge sider!
Lad os også få nogle billigere billet-
takster, så vi kan lære hinanden bedre
at kende, det skulle være økonomisk
muligt f. eks. med charterfly.
Til sidst en lille, men væsentlig de-
talje: hvad vil de grønlændere, som
ikke får den høje uddannelse, sige til
en præmiering som den skitserede? —-
Jeg tror ikke, at misundelsens gra
blomst vil skabe alvorlig uro. Grøn-
lænderne ser op til de af deres egne,
der har formået at komme op på sam-
fundsstigens højeste trin, og for øvrigt
vil disse blive mindre priviligerede
end hidtil, så forskellen bliver mindre
grel. Desuden skal det som sagt kun
være en overgangsløsning. Endemålet
skimtes allerede i horisonten med de
grønlandske arbejdere, som får rejsen
betalt frem og tilbage af konserves-
industrien!
Rasmus Bjørgmose.
inuit tamarmik ikuatdlagtomigssamut sitdli-
mateKartariaKarput. igdlume pigissatitdlunit
ikuatdlåsagaluarpata nutåmik igdluliornigssa-
mut nutånigdlo pisårtornigssamut akigssaicar-
tariaKarputit. ikuatdlagtomigssamut sitdlima-
sertisimaguvit taimailiornigssamut akigssaitå-
sautit.
kæmnere oKaloKatigigasuamiaruk; „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertmigssamut ikiorsi-
nauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
KalAtdllt-nunSne 1882-lmlf slldllmasIssartoK
CHRYSLER
OUTBOARD CORP.
[UicstBenÆl
Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor,
der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste
karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend
motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser - til enhver båd
West Bend umiatsiåmuf atoruk, taimalo pitsaunerpåmik mofore-
Kåsautit. West Bend pitsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag-
ssåungitsoK, imavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West
Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut KularnavérKusigåupul.
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Forhandling i Grønland:
KØBENHAVN
3>/2 HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK
4