Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 24

Eengangsbevilling
til 500 boliger?
Ricard Petersen foreslår i landsrådet, at man henvender sig til rege-
ringen om af få bygget 500 ekstra boliger for at overvinde kommunal-
bestyrelsernes værste hovedpine heroppe.
I bestræbelserne for at overvinde
den store boligmangel i Grønland
foreslog Ricard Petersen, at man be-
der regeringen om en éngangsbevil-
ling til 500 boliger, der skal opføres
udenom boligstøttebevillingen. For-
slaget gik i første omgang til lands-
rådets medlemmer i Grønlandsrådet.
Ricard Petersen sagde bl. a. i sin
forelæggelsestale: — Der har været
megen rejseaktivitet i sommer: Grøn-
lands-ministeren, Grønlandsrådet og
landsrådets forretningsudvalg. Det
kan ikke være små ting, de tre nævnte
havde set tilsammen, og hvis de fin-
der på at gøre en fælles indsats, må
man forvente, at de fuldfører store
ting.
— Kun cirka halvdelen af ansøgnin-
ger om boligstøttelån bliver accepte-
ret. Man kan ganske vist mærke for-
øgelsen af boligstøttebyggeriet i de
senere år, men behovet bliver langt-
fra dækket. Jeg talte med et rege-
ringsmedlem engang i foråret og for-
stod på vedkommende, at vi kan bede
om en engangsbevilling til 500 ekstra
boliger, selv om Danmark sparer.
— Hvis forslaget bliver støttet af
Grønlandsrådet, landsrådet og Grøn-
lands-ministeren, kunne det nok gå
igennem. Nogle af husene på udste-
der og bopladser er så elendige, at
man ikke engang kan beskrive dem.
Hvis vi kunne få den nævnte engangs-
bevilling, kunne disse elendige huse
blive erstattet med nye. Der er mange,
der ikke ønsker at flytte fra boplad-
serne, men det er heller ikke få, der
ønsker at flytte, men ikke kan få bo-
liger.
Formanden sagde, at forslaget i før-
ste omgang går videre til landsrådets
medlemmer i Grønlandsrådet. Han un-
derstregede, at det er kommunalbe-
styrelserne, der i det store og hele
bestemmer — efter de gældende reg-
ler — hvem der skal have huse. Kun
i få tilfælde har tilflytterne kunnet
få tildelt huse indtil nu, men efter
1967 kan man have en central beslut-
ning om byggeri af huse til tilflyttere.
Hans Lynge sagde, at han på det
varmeste støttede forslaget om en én-
gangsbevilling. — Kommunalbestyrel-
sernes største hovedpine er at skaffe
boliger nok til de mange ansøgere,
der melder sig hvert år. Han nævnte,
at Angmagssaliks kommunalbestyrelse
havde sagt til landsrådets forretnings-
udvalg, der var på besøg i byen, at
der bygges alt for mange huse. Hans
Lynge spurgte, hvorfor man bygger
huse for ‘/a mili. kr., da han mente,
at en by uden eksistensmuligheder
ikke bør udvides.
Jørgen Borchersen sagde, at husene
er til folk, der er beskæftiget i byens
institutioner. De nye husejere har i
mange år boet hos deres familier. Der
bygges også huse i Kap Dan, og som
bekendt er man blevet enige om at
udbygge dette sted. Han mente ikke,
at der er grund til at undre sig over
husbyggeri i Kungmiut, og tre huse,
der skal bygges i TiniteKilåK til tre
familier, der bor i elendige huse i
Umigtuarssuit, der er beliggende over-
for Sermilik.
Anthon Petersen kritiserede, at der
kun er bevilget et hus i Avigait —
det eneste i distriktet udenfor Frede-
rikshåb by. To familier i Arsuk, der
ellers skal udbygges, har fået afslag
på deres ansøgning om boligstøttelån.
Formanden svarede, at G-60 havde
foreslået, at der kun må bygges gan-
ske få huse på udstederne i åbent-
vandsområdet, da det meste af bygge-
nunavtine igdloKarniarnikut a-
jornartorsiuteKarpatdlårneK ani-
gorniardlugo landsrådime ilaussor-
tan Ricard Petersen sujunersute-
KarpoK nålaghersuissut Kinuvigi-
neKasassut atausiåinardlune aku-
erssissuteKarnikut ilanutaringnut
500-nut inigssianik igdluliaussartut
saniatigut sanaortortOKarKuvdlugo.
sujunersut landsrådip Grønlands-
rådime ilaussortainut ingerdlatine-
KaratdlarpoK.
Ricard Petersen sujunersuminik
sarKumiussinermine ilåtigut ima o-
KanpoK: — aussaK måna angatdlåto-
itaicaoK: ministererput, Grønlands-
rådimut iiaussortat landsrådivdlo for-
retningsudvalgia. tåuko atautsimor-
dlutik takussait angnikitsunaviångit-
dlat, atautsimordluitigdlo «anoK iliu-
seKarniåsagunik mikingitsumik nå-
magsissaKåsassut ilimanarpoK.
— igdlutåmiartut agfait migssilior-
tut akuerineKartarput, igdluliaussar-
tut ukiune kingugdleme amerdline-
rat malungnaraluarpoK, pissariaKarti-
riet skal samles i byerne i det nævnte
område.
Erik Egede spurgte, hvorfor der var
givet lån til fire huse sidste år og et
hus til næste år på et udsted — kun to
timers sejlads fra Frederikshåb, der
skal have et fiskeindustrianlæg.
Formanden svarede, at der er blevet
bygget enkelte huse på udsteder imod
planerne og de sidste års politik. Bo-
ligstøtteudvalget havde givet efter
overfor pres fra enkelte personer eller
kommunalbestyrelser, men da udval-
gets politik strammes i de kommende
år, skal det være slut med eftergiven-
hed.
Anda Nielsen bad om at imøde-
komme ansøgninger om boligstøttelån
til folk fra K’utdligssat, der gerne vil
flytte til et andet sted. Han nævnte,
at 20 tilflytterfamilier i sommer havde
sendt deres ansøgninger af sted, men
de har indtil nu ikke fået svar. Da der
kun er bevillinger til to huse til God-
havn til opførelse i 1966, spurgte Anda
Nielsen, om der ikke kunne bevilges
flere.
Formanden svarede, at Godhavn
ikke er et sted, der bør udbygges efter
G-60 og Grønlandsrådet, og han lo-
vede at gøre alt, hvad de kunne for
at imødekomme ansøgningerne fra
K’utdligssat. — Men man må huske
på, at vi har meget begrænsede midler
til rådighed, og vi får alt for få huse
til tilflytterne, sagde han.
tatdle tamarmik pigssarsiariineKarsi-
nåungitdlat. nålagkersuissut ilånik u-
pernåK oKaloKateicarnivkut påsivara
igdlut 500 ingmikut atausiåinardluni-
lo akuerssissuteKarKussinikut pig-
ssarsiariniarsinaugivut, nauk Dan-
markime sipårniartOKaraluartoK.
— sujunersut Grønlandsrådimit,
landsrådimit inunavtalo ministeria-
Karfianit ilalerneKaraluarpat imaKa
iluagtitsisinaugaluarpugut. niuvento-
ruseKarfit asimioKarfitdlo igdluisa i-
lait ajungåramik OKalugtuarinerdlu-
nit ajornaicaut. atausiåinardlune a-
kuerssissumik pigaluaruvta tamåko
pitsångoriåsagaluarput. amerdlaicaut
asimioKarfingnit nukumångitsut, iki-
ngeicautdle nugkumagaluardlutik ig-
dlugssaKångitsut.
sujuligtaissoK oKarpoK sujunersut
autdlarKåumut Grønlandsrådip ilau-
ssontaisa ilåinut landsrådime ilaussor-
tanut ingerdlatineKåsassoK, erssencig-
sarpålo maligtarissagssat atortussut
maligdlugit kommunalbestyrelsit a-
merdlanertigut aulajangertaråt kikut
igdlutåsanersut, nugtutdlo ardlaicå-
ngitsut kisimik igdlutårsinaussartut.
1967-ip kingorna Kutdlersat aulaja-
ngersinaulisåput nugtut igdluliume-
Kartarsinaunigssånik.
Hans Lynge OKarpoK nålagkersui-
ssut ingmikut itumik akuerssissute-
Karnigssåt agsut ilalerine. — kommu-
nalbestyrelsit niaKordlutaisa angner-
ssaråt igdlugssarsiniaraluartut ig-
dlugssaKartitånginerat. Hans Lyngep
taivå Angmagssalingminermingne tu-
sarsimavdlugo tagpavane igdluliorti-
terneK kommunalbestyrelsip ingassa-
gilerå, aperKUtigalugulo sok V* miil.
kronik nalilingnik mana igdluliorto-
KarnersoK, igdloKarfik periarfigssaKå-
ngitsoK anginerulersitariaKéngitsutut
issigigamiuk.
Jørgen Borchersen OKarpoK igdlut
sananeKartugssat tåssaussut sulivfe-
Karfingne sulissut xangale ilaKuta-
mingne najugaKarsimassut igdlugssa-
rigait. Kap Danip piorsarneKarnig-
ssånik akuerssissoKarmat tåssanisaoK
igdluliortoKarpoK. Kungmiune igdlu-
liomeK tupigissariaKångmerarpå, Ti-
niteKilåmilo igdluliat pingasut tå-
ssaunerardlugit Sermigdlip akiane u-
migtuarssungmiut agsut igdlulugtut
TiniteKilåmut nugtugssait igdlugssait.
Anthon Petersenip issornartorsior-
på Påmiut erKåine igdlo atausinaK A-
vigaine åipågo sananaKartugssatut
nalunaerneKarsimangmat, Arsungme
agdlilerneKartugssame KinuteKartut
mardluk itigartineKarsimavdlutik.
sujuligtaissoK akivoK niuvertoruse-
Karfingne sikunea ajortunitune «a-
KutiguinaK igdluliortOKartamigsså G-
60-ip aulajangigarigå igdluliortitemeK
angnerpåmik igdloKarfingne sikunea
ajorturmtune ingerdlåneKartug-
ssaungmat.
Erik Egedep aperKutigå suna pissu-
tigalugo Påmiut niuvertoruseKarfiå-
ne nal. ak .mardluinait ornitarissame
igdlut sisamat ukioK kingugdleK taor-
sigagssarsiarineKarsimanersut, åipå-
gumutdlo atauseK taorsigagssarsiari-
neaartugssauvdlune. — Påmiume su-
livfigssualerdlugo piorsagagssanut i-
laungmat.
sujuligtaissoK akivoK igdlut atau-
siåkait niuvertoruseKarfingne sanane-
■Kartarsimassut ingerdlatsiniarnermut
ukiunilo ardlalingne ingerdlatsisima-
nermut akerdliussumik iliortoKartar-
simavdlune. inuit atausiåkait kommu-
nalbestyrelsitdlunit såkor.tuvatdlånik
piumassaicarnere pissutigalugit ig-
dlugssanik taorsigagssarsiniartarfing-
miut nåkåinartarsimåput, periausiat-
dle ukiune tugdlerne sukanganeruli-
sangmat taimailiortarnigssaK ajor-
narsissugssåsaoK.
Anda Nielsenip Kinutigå K’utdlig-
ssanit nungniartut igdlugssamingnik
KinuteKarångata ilagsivdluartarKUv-
dlugit. OKautigå ilaKutarit 20 aussaK
igdlunik taorsigagssarsiniaraluartut
nungniardlutik, sulile tusaratik. K’e-
Kertarssuarme åipågo sanågssat mar-
dluinaungmata amerdlanerussut pi-
neKarsinåunginersut Anda Nielsenip
aperKutigå.
sujuligtaissoK akivoK K’eKertar-
ssuaK agdlineicartugssatut G-60-imit
Grønlandsrådimitdlo issigineKångit-
sok, neriorssutigålo K’utdligssanit
nungniartut taors-igagssarsiniarångata
sapingisartik tamåt akueriniartaru-
mårdlugit. — aningaussatdle atugag-
ssångortitaUssartut ikeKingmata åma-
lo nungniartunut amigartunik igdlu-
liagssauteKaravta erKaimassariaKar-
Pok, OKarpoK.
sårugdligtat 26
pct.-imik Kagfagtut
Kalåtdlit-nunavitine sårugdlingni-
arnermik septemberip 15-,at tikitdlu-
go KGH-p inautsorssutai maligdlugit
aulisagkat tissåt katitdlugit 8688
tonsit tunineKarsimåput, sujoma tai-
mailinerane tunissanut nalerKiutdlu-
git 1214 tonsinik imalunit 26,9 %-imik
amerdlanerussut, 1963-imile pissanit
15 %-imik ikingnerussut.
nerpinångordlugit niorKutigssiag-
ssatut tunissat 1172 tonsinik amerdle-
riarsimåput 3732 tonsinut, panersiag-
ssångordlugit tunissat 143 tonsinik 808
tonsinut, tarajugagssatutdle tunissat
101 tonsimik ikileriarsimåput 4148
tonsinut.
ManitsoK tunissaKarfiunerpausima-
vok sujuariarnerpausimavdlunilo 1882
åma 561 tonsinik. Sisimiut 1374 tonsi-
nåsimåput, 430 tonsinik sujuariardlu-
tik, Ausiait 1063 tons, 413 tonsinik su-
juariardlutik. K’aKortumut tunissat 76
tonsinik ikileriarsimåput 1354 tonsi-
nut, Påmiunut tunissat amerdleria-
lårsimavdlutik 28 tonsinik 1172 tonsi-
nut. Nanortalingmut tunissat ikileri-
arnerpausimåput, 215 tonsinik 387
tonsinut.
Kulåne itaineKartut saniatigut Nung-
me sulivfigssuarmut (K’exertarssuat-
siait ilångutdlugit) tunineKarsimåput
aulisagkat tissåt 1823 tonsit septem-
berip 15-at tikitdlugo.
atissat portat
1600 nunavtmut
atissat nuerssagkat 34.000 portugka-
nut 1600-nut portorneKarsimassut u-
ngasigsorssungitsukut Kalåtdlit-nu-
navtinut pissugssåuput kalåtdlit mé-
rartåinut avguagagssat.
nasat, alersit, tulujuit, årKatit il. il.
danskit spejderinit nivdarsiarKanit tu-
nissutåuput. kungip nulia Ingrid spej-
derit niviarsiantat atautsimut rådiå-
nut sujuligtaissoK nuerssagkat ilåinik
kalåtdlit igdluåne, Københavnimltu-
me sarKumersineKartunik takuniaisi-
mavoK.
spejderine sulinerme
nersornauserneicartiit
danskit spejderit niviarsiarKat pe-
Katigigfiata atarKinåumik sarKarmiua
børnehaverne pissortamut Esther Mik-
kelsewimut, Nungme najugalingmut,
KFUK-p spejderine divisionschefiu-
ssumut, niuvertoK Groth Christen-
senimut, Ausiangne najugalingmut,
angajorKåtdlo sivnissåne sujuligtai-
ssumut fru Martha Biilmannimut, Ma-
nitsume najugalingmut, tuniuneKarsi-
måput. atarKinåumik sarKarmiuliner-
mut pissutauvoK Kalåtdlit-nunåne
spejderinik aju.rgitsumik nersortaria-
Kartumigdlo sulissussisimaneK.
DE NYE SØVEJSREGLER KAN FÅS
HOS KÆMNERNE
Et antal eksemplarer af de nye, in-
ternationale søvejsregler, der trådte i
kraft 1. september i år, er nu udsendt
til kæmnerne, og de vil kunne udleve-
res til eventuelle interesserede, så-
længe oplag haves, meddeler lands-
høvdingeembedet.
Myndighederne heroppe har fore-
slået Ministeriet for Grønland, at der
fremstilles et større oplag efter nær-
mere aftale med KGH til udhandling
gennem butikkerne.
imåne maligtarissagssat
kæmnerinit pisinauvase!
imåne maligtarissagssat nutåt, i-
nuiaKatigingnit tamanit maligagssat,
ukioK måna septemberip autdlancau-
tånit atulersut, amerdlavatdlångika-
luit kæmnerinut nagsiuneKarsimåput,
nungugtinagitdlo soKutigingnigtunut
tuniuneKarsinaussut landshøvdinge-
Karfik nalunaerpoK. nunavtine OKar-
tugssaussut nunavta minisiteriaKar-
fianut sujunersuteKarsimåput KGH i-
sumaKatiginiarKårdlugo nunavtine
niuvertarfingnit tuniniagagssanik a-
merdlanårdlugit naKiterisitsissoKar-
Kuvdlugo.
Nyt fra
Under debatten om regeringens for-
slag om revision af erhvervsloven
blev landsrådsmedlemmerne delt i to
lejre af lovforslagets kernepunkt, nem-
lig de to bopælskrav. Det ene går ud
på, at personer for at kunne drive
erhvervsmæssig jagt, fangst og fiskeri
på grønlandsk område skal have
dansk statsborgerskab og fast bopæl
i Grønland. Det andet går ud på, at.
kun danske statsborgere, der i mindst
6 måneder har haft fast bopæl i
Grønland, kan få næringsbrev.
Der var stort set enighed om, at
bopælskravet i forbindelse med op-
nåelse af næringsbrev opretholdes.
Men flere medlemmer mente, at også
danske statsborgere uden fast bopæl
i Grønland, dvs. danskere og færinger,
burde have lov til erhvervsmæssig
jagt, fangst og fiskeri. Større fiskeri
ville øge fiskeindustriens omsætning,
fremme beskæftigelsen og derigennem
styrke det grønlandske erhvervsliv,
mentes det.
Fra anden side næredes der æng-
stelse for ,at først og fremmest de
færøske fiskere i så fald ville domi-
nere fiskepladserne — uden at sælge
deres fangst til de grønlandske ind-
handlingssteder, fordi fiskepriserne i
Grønland er så lave.
Efter debatten gik forslaget i ud-
valget, der med landshøvdingen som
formand består af Alibak Josefsen,
Anthon Petersen og Jørgen Olsen.
☆
Storisen har fra februar til august
været til stærk gene for fiskeriet ved
Nanortalik, hvilket har medført ar-
bejdsløshed og pengemangel blandt
indbyggerne. På denne baggrund an-
modede Jørgen Poulsen om en for-
højelse af landskassens tilskud til vin-
terbyggeri i byen. Tilskuddet var sid-
ste år på 15.000 kr.
Landskassen betaler GTO 2 kr. pr-
arbejdstime vinterarbejde til dækning
af de ekstraomkostninger, GTO får
ved at gennemføre visse anlægsarbej-
der om vinteren for at afhjælpe ar-
bejdsløsheden. Sidste år bevilgede
landsrådet,i alt 140.000 kr., svarende
til 70.000 arbejdstimer. GTO anmoder
om en forhøjelse til 200.000 kr., sva-
rende til 100.000 arbejdstimer vinter-
arbejde.
I forbindelse med arbejdsløsheden i
Nanortalik sagde Jørgen Poulsen vi-
dere: „Vi ville gerne samarbejde med
GTO om at undersøge, hvilket arbejde
der kan udføres af lokal arbejdskraft
i stedet for som nu af udsendte. Der
kunne bl. a. blive tale om planeringi
vejanlæg og sprængning. Men vi har
indtryk af, at GTO ikke ønsker at op-
lære grønlændere. I kommunalbesty-
relsens beretning anføres også, at der
ikke findes en eneste lærling hos GTO
i Nanortalik*1.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 17S7
Indehavere: P. Pabrldua & J. Lemkow
Bredgade U, København K.
Befragtning . Klarering angafdléssinek pajugfuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejnlng.
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mol6re nipikfnerpaK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specieli
egnet fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring (orenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordiuarsinaussangnik motoreKaltsautit.
ulungnat sikusiutil aluminiumsbronzeussut måna sanaorlugkane atorne-
Karput, ingmtkutdlo piniarneKartitdlugit sarplt niagussåta sujumut isuata'-
tungågut silatimikut gumminik lejigdlit pineKarstnåuput. sarplt taimåitut
aksefé nipikifsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
suféuput.
a/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
Det betaler sig
selv at sende Deres reparation direkte til urmager. De får det meget hurtigere
og billigere. — Garanti på alle reparationer.
Køb uret direkte. Vi fører kvalitetsure. De er bedre og billigere, samt forsikrede
mod tab — tyveri og skade af enhver art.
Dameure: vandtætte, stødsikre ................ kr. S5 — 95 — 105 — 128 —
145 — 175 — 200
Herreure: vandtætte, stødsikre .............. kr. 80 — 88 — 99 — 125 — 150
— 170 — 200
Herreurene til kr. 150 og 170 — kan ikke slå dug og er særlig egnet for Grønland —
Uret til kr. 170 — er med dato.
Ure med almindelig garanti til følgende priser:
Dameure: kr. 39 — 69 — 75 Herreure: kr. 39 — 45 — 69 — 75
Prlsmekikkerter 1. kvalitet m. ægte svinelædertaske. 6X30: kr. 106, 8X30: kr. 114,
7X35: kr. 116, 7X50: kr. 136 10X50: kr. 142
Stort udvalg i briller — reparationer omgående.
Sæt kryds ned det, De ønsker — klip annoncen ud.
Returret på alle varer.
Ure — Optik — Guld — Sølv
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
igdlut 500 ingmikut
akuer ssi ssutaussut ?
Ricard Petersenip landsrådime sujunersutigigå nålagkersuissu-
nut sågfigingnigtoKarKUvdlugo igdlut ingmikut sanågssat 500
piniardlugit, taimailiornikut nunavtine kommunalbestyrelsit
ajornartorsiutaisa angnerssåt anigorniarneKarniåsangmat
24