Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 12
Forslaget til drøftelse af investeringspolitik Torsdag den 16. september fore- lagde Oluf Høegh i landsrådet sit for- slag til drøftelse af investeringspoli- tikken for industrianlæg i Grønland. Vi bringer forslaget i sin helhed: Formålet med mit forslag er, at man ud fra Grønlands placering på jord- kloden og ud fra de muligheder, som landet afgiver i havet og på land- jorden, her i landsrådet gennemdrøf- ter, hvorvidt det er rigtigt, at kun fire åbentvandsbyer på vestkysten udbygges med moderne industrianlæg, og at de allerfleste grønlændere søges koncentreret alene på de fire byer. Vi ved, at formålet er, at bopladser og udsteder og større kystområder affolkes, og at befolkningerne derfra samles i byerne. Dette formål synes helt godkendt af myndighederne, dvs. statsmyndighederne i Grønland og embedsmændene i Ministeriet for Grønland, hvilken udvikling vi netop i disse år kan se af boligstøttehus- byggeriet og af andre anlægsvirk- somheder, ligesom vi allerede nu ser her i landsrådet, at beboede områder ved kysten allerede nu bevidst er for- ment adgang til boligstøttehusbygge- riet. Men der er spørgsmål, der altid duk- ker op inde hos os grønlændere: Kan landet selv tillade en sådan udvik- ling? — Det er netop det spørgsmål, som jeg vil bede de ærede lands- rådsmedlemmer om så vidt muligt at få afklaret. Jeg skal selvfølgelig i forbindelse med min forelæggelse her udtale mig om, hvad jeg selv me- ner om det. Jeg tror, at man ved til stadighed at udbygge enkelte byer kan se, at udbygning af enkelte byer med stærkt koncentreret befolkning ikke bedre vil kunne svare sig for det grønland- ske samfund og for staten, end at befolke kysten efter de erhvervsmu- ligheder, der forekommer lokalt, selv om en stærkt koncentreret befolkning tilsyneladende bliver billigere rent ad- ministrativt, for det mener myndig- hederne jo. Forholdet i dag er dette: Man øser penge af staten til gennem- førelse af dette formål. Jeg tror dog, at det er umuligt i dag at sige, at disse investeringer vil give de bedste resul- tater for det grønlandske samfund som helhed både økonomisk og socialt, eller jeg tror at kunne sige, at det kan være umuligt at opnå det, der er tilsigtet. Når det, at man i Danmark har enkelte byer med stærkt koncentre- rede befolkninger, har givet de bed- ste goder for samfundet, behøver det ikke at være grundlaget for at gøre forholdene ens i de to lande på grund af de særlige grønlandske forhold. Jeg kan nævne et par ting, som kan tjene som et eksempel: Der er fra en by med fiskeindustrianlæg offentligt udtalt, at 3 dage er for lidt til at tage ud på fiskeri og levere fisken til fa- brikken, og endvidere at kvaliteten HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo plnlarneK, aulisarneic, suklsaersSrneK Jagt, fiskeri, sport Evinrudep tamaisa pigai Evinrude giver Dem det hele 3 HK YACTHWIN KR. 1.140,- En driftsikker, vandtæt mo- tor, der starter øjeblikkeligt i al slags vejr, og som vil arbejde lydløst og pålideligt i årevis. Vælg Evinrude og De får sikkerhed for gennemført kvalitet, gennemtænkt kon- struktion, økonomisk, drift- sikker sejlads og 2 års garanti, for bag Deres Evin- rude ligger 58 års erfaring i produktion af påhængsmoto- rer. Det giver styrke og sik- kerhed. Rekvirer katalog. EVINRUDE Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager. Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6-8, København 0. motore lngerdlåkumlnartOK sltserneK ajortoK, sila Ka- nos: ikaluarångatdldnit aut- dlartikuminartoK, ivkulo- KfingitsoK sivisdmlgdlo pi- gissariaK. Evinrude Kineruk, tauva pitsangmik pisasautit, ilu- silerdluagauvoK, ilevKflr- toK, angatdlatikumlnartoK uklunutdlo mardlungnut KularnavérKUSigaK, Evinru- deliortartut ukiune 58-ine misillgtagaKarput. tamånalo tatiglnarsinauvat. katalogerput piniaruk. af den fisk, som er leveret af et fiske- skib, er ringere, end kvalitetsloven kræver. En fiskeriforening i en by, hvor der er fiskeindustrianlæg under bygning, har offenligt udtalt, at de ikke ønsker fiskere fra andre steder til deres produktionsanlæg. Man kan selvfølgelig ikke tiltræde det sidstnævnte eksempel, men det viser, at der ikke bør være fiskere, der er for mange til et fiskeindustri- anlæg, hvis et sådant industrianlæg virkelig skal have betydning i økono- misk fremgang for den fastboende be- folkning, og dette er endvidere ud- tryk for, at der er alt for store af- stande mellem de fiskeindustrianlæg, der er oprettet i kysten. Jeg kan i den forbindelse også nævne, at fi- skere fra industribyerne søger hen til rige fiskepladser omkring de steder, som ikke er omfattet af fiskeindustri- anlæggene. På grundlag heraf tror jeg at kunne sige, at udbygning af så få byer efter så omfattende planer ikke ganske sva- rer til de erhvervsøkonomiske forhold i Grønland, ligesom man nøjagtig kan sige det samme om, at adgangen til boligstøttehusbyggeriet på nogle af de beboede steder er lukket. Jeg ved, at en lille ændring af ud- viklingen vil betyde en stor omvælt- ning af den 10-årige udviklingsplan. Men der er fra højeste myndigheders side allerede sagt, at man ikke bør forstå G-60’s betænkning på den må- de, at man slavisk skal følge udvik- lingsplanerne. Derfor er vi landsråds- medlemmer netop dem, som skal frem- komme med ændringsforslag, dersom vi finder noget skævt i denne be- tænkning, og dersom vi finder grund- lag herfor. Jeg tror nemlig, at vi ikke behøver at bøje os for udviklings- planerne bare for at redde planerne for anvendelsen af pengene i de 10 år, det drejer sig om( og da jeg me- ner, at netop vi bør prøve at finde ud af, hvor på kysten de gode mulig- heder foreligger, på hvis grundlag pengene skal anvendes til en virkelig økonomisk fremgang for grønlæn- derne, drøfte mulighederne og frem- sætte forslag. I betragtning af den allerede skete udbygning af byerne tror jeg, at be- folkningen i de fire åbentvandsbyer allerede er så stor, at den kan danne grundstammen til en befolkningsfor- øgelse på normal måde, uden at den yderligere forøges ved en organiseret tilflytning. Der er overvældende stor Deres leverandør at Kitler Nattøj Forklæder Kun salg en gros Agent: Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K. Tlf. Byen 4374, C. 59 A/S O. FOSS’ FABRIKER Odense, tlf. (09) 111133 boligmangel hos den fastboende be- folkning i de nævnte byer. Den største opgave i boligstøttehusbyggeriet er aerior først at afhjælpe denne man- gel. Først når denne misere er fjernet, hvis den kan fjernes, så vil der blive pusterum for myndighederne, kom- munalbestyrelserne og landsrådet til at kunne overse, om det er forsvarligt yderligere at forøge byens befolkning ved organiseret befolkningstilflytning, og om der virkelig er grundlag herfor af hensyn til fiskerierhvervsmæssige forhold. Samtidig hermed bør det un- dersøges på grundlag af de lokalt fremkommende gode erhvervsmulig- heder, om der atter skal åbnes for adgangen til boligstøttehusbyggeriet på de beboede steder, hvor denne ad- gang nu ellers er lukket. Jeg forven- ter, at landsradsmedfemmerne allerede nu kan udtale sig om det spørgsmål for deres kredses vedkommende. — Det er uundgåeligt at sætte det poli- tiske spørgsmål om boligstøttehus- byggeriet på de beboede steder i for- bindelse med spørgsmålet om bedre udnyttelse af ernvervsmulighederne i Grønland, eller allerede er det. Jeg kommer nu således til lioved- punatet i min forelæggeisestale. Un- der henvisning til de foran omtalte er det forslag, jeg vil stille, i korthed dette: At de erhvervsmuligneder, som forefindes på de steder, som ellers ikke omfattes af den 10-årige udvik- lingsplan, gøres til genstand for ud- bygningsmomenter for den lokale be- folkning ved at oprette mindre indu- stri vh'ksomheder, som senere vil kunne udvides, således at fiskerne har mulighed for at levere deres fisk i deres umiddelbare nærhed, hvilket også vil fremme produkternes gode kvalitet. — Der er distrikter på ky- sten, der mindst er lige så rige på fiskerierhvervsmuligheder som de di- strikter, hvis fire byer nu udbygges i en uendelighed. Når det viser sig, at de muligheder ved oprettelse af mindre industrivirksomheder udnyttes til en virkelig økonomisk fremgang for den lokale befolkning i de distrik- ter, som ikke omfattes af udviklings- planen, vil fiskerne fra andre steder på kysten søge hen til disse steder, hvorefter der vil være grundlag for at udvide de små industrianlæg. Produktionen fra de steder med små industrianlæg skal for det meste eks- porteres til udlandet, i stedet for at sælges på stedet, og denne produktion skal netop have den tiltrængte be- tydning for vor konkurrencedygtig- hed på verdensmarkedet. Det er en fremgangsmåde, der kan svare sig for grønlændernes forsvarlige, erhvervs- økonomiske udvikling for staten. Nu hedder det, at der ikke ydes er- hvervsstøttelån til 30 fods både i ud- vikiingsbyerne, men det er alminde- ligt kendt, at denne bestemmelse stri- der imod mange fiskeres ønsker, idet 30 fods både godt kan beale sig også i byer med store industrianlæg. Man ma derfor ikke lukke adgangen til at søge erhvervsstøttelån til 30 fods bade på de steder med små industri- anlæg. Det bør anses som normalt, at hav- neanlæg, vandforsyningsanlæg og el- værker på de små steder med små in- dustrianlæg er statsopgave i betragt- ning af, at producenterne på disse ste- der vil yde en stor indsats i samfun- dets drift og vil meget nemmere kunne aktiviseres i produktionen end befolkningen i de store byer. Det må forventes, at aktive fiskere vil flytte til steder med rige fiskefore- komster ad frivillighedens vej, der- som disse steder forsynes med mindre industrianlæg, i stedet for som nu at tvinges til at flytte til de fire udvik- lingsbyer, som sikkert snart bliver overbefolkede. Hvis staten derimod ikke finder det nødvendigt at udbygge de distrikter, som ikke omfattes af udviklingspla- nen, må der åbnes adgang for privat kapital til at drive erhverv i de pågæl- dende distrikter, og for at denne mu- lighed kan opnås, bør bopælsbetingel- sen i Grønland fra nu af ophæves. Men havneanlæg, vandforsyningsan- læg og el-værker må være statsop- gave, eller staten må tage det første initiativ i så henseende. Jeg anser det spørgsmål, som jeg her har forelagt, højst aktuelt, og tror, at vi må prøve at finde frem til et resultat, da det er ganske givet, at man ved at oprette industrianlæg med store afstande imellem ikke har løst fiskernes problemer, og da jeg er bange for, at de fire udviklingsbyer fortsat skal befolkes til ingen nytte for de grønlandske fiskeres erhverv, og at problemer med samfundsbyr- derne derved forøges ganske urime- ligt. Men jeg tror, at man ved ra- tionelt at fordele de lokale fiskeri- erhvervsmuligheder for befolkningen virkelig vil have muligheden for at opnå den udvikling, der svarer til de grønlandske forhold. Ud fra min overbevisning vil jeg bede de ærede landsrådsmedlemmer om at støtte det forslag, som jeg her har forelagt, til at forslaget kan ga videre til Grønlandsrådet til tilbunds- gående overvejelse. Stadig stort behov for indkvarteringsbygninger Flere vuggestuer og børnehaver har man også brug for i Industri- byerne overlades til fiskeriorganisationerne selv at finde frem til de veje, man vil følge, i lighed med praksis i Danmark og andre lande. Formanden for KNAPP oplyste iøvrigt under mødet, at man havde en del materiale klar, som skulle drøftes nærmere under KNAPP-kongressen. På et møde i København mellem KNAPPs prisudvalg, fyrdirektoratet og repræsentanter for skibsfarten ved KGH om fyrbelysning ved Grønland kom det til udtryk, at der i Grønland burde forefindes en faglig institution til behandling af fyrspørgsmål i Grøn- land, dvs. indstilling om oprettelse af nye fyr og forbedringer i øvrigt, og man fandt, at samarbejdsudvalget i- samarbejde med KGH var den saglige instans, der bedst kunne varetage de grønlandske fiskeres ønsker i dette spørgsmål. Samarbejdsudvalget har drøftet sa- gen og er indforstået med den fore- slåede ordning, at udvalget fremover skule påtage sig at være den til fyr" direktoratet indstillende myndighed, for så vidt angår udbygningen af fyr- væsenet i Grønland til fordel for fi- skeriet. Spørgsmålet om indkvarteringsbyg- ninger i industribyerne til tilrejsende fiskere og sæsonarbejdere blev drøftet under samarbejdsudvalgets møde i april, og udvalget må gøre opmærk- som på, at behovet for sådanne byg- ninger samt for vuggestuer og børne- haver stadigt er meget stort, og at man lægger stor vægt på, at dette byggeri fremmes mest muligt. Udvalget har fra landsrådet mod- taget meddelelse om, at landskassens økonomiske situation ikke tillader yderligere bevillinger til indkvarte- ringsbygninger, og at der snarest vil tilgå samarbejdsudvalget nærmere om retningslinier for driften af de byg- ninger, der allerede er opført eller er under opførelse. På foranledning af Grønlands lands- råd har spørgsmålet om udarbejdelse af faste retningslinier for aflønning af besætningerne om bord på private fi- skekuttere været drøftet i samarbejds- udvalget med deltagelse af formæn- dene for KNAPP og Dansk Fiskeri- forening. Udvalget fandt det ikke praktisk at gå ind for faste retnings- linier, som låser aflønningssystemet fast, og fandt endvidere, at det bør Den kendte konstruktør og tegner BROR With (fik designer- pris 1963) har lagt alle sine „bådeerfaringer“ i disse elegante og sødygtige glasfiber joller det er mest den specielle bund- facon med langsgående trin man kun ser på With jollerne, den store bredde har også sin del af æren for jollernes store popularitet: over 300 sejler nu i Danmark. •fr Forsynet med dobb. bund, fyldt ud med uforgængeligt fyldemateriale (skumceller) og derved ingen generende bundbrædder. Lænsebrønd agter. ☆ Tofter og ræling m. v. i lakeret mahogni. Kanter og hjørner forstærket med plast eller rustfrit materiale. ☆ Nyhed .. extra slidliste indstøbt i køl. Nr. Længde Bredde Agter Højde Vægt Prla 200 305 140 54 70 1.630 300 365 165 55 115 2.360 400 448 178 59 155 3.700 JOHNSON MERCURY og CRESCENT MOTORER BÅDE Hundige pr. Greve Strand Tell. 90 01 IS 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.