Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Hans Janussen
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 25,00 N{ingme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,00 kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaxarneK uk..........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Landsrådet får valgt formand
Landsrådet har nu vedtaget, at rå-
det får valgt formand og eget sekre-
tariat fra og med 1967. Hermed er der
opnået et vigtigt led i normaliserings-
bestræbelserne. Nu er Grønland ved
at ligne et rigtigt amt af Danmark.
Der var betænkelighed fra et par
medlemmers side om overgangen til
valgt formand og eget sekretariat.
Modstanderne mente, at grønlænderne
bør være mere modne, bør have flere
velkvalificerede mænd, før man be-
slutter at „klare ærterne selv“. De
kunne heller ikke lade være med at
skele til, hvad nyordningen kommer
til at koste i penge for landsdelen.
Det var ikke altid blide ord, der
blev anvendt igennem tiderne i for-
bindelse med landsrådets kompetence.
Nikke-dukker er vist et af de mest
kendte. Nu skal de folkevalgte med-
lemmer heroppe have større ansvar
og større forpligtelser i Grønlands-
politikken. Fra næste valg er det ikke
længere en stats-embedsmand, der
står ved roret. Vi håber, at der ikke
sker alt for megen slingren af den
grund. Udviklingen skal gerne fort-
sætte uden afbrydelser.
Når landsrådet får valgt formand,
er der gået 110 år, siden de første
folkevalgte, grønlandske repræsentan-
ter blev udpeget. De sidste hundrede
års udvikling er sket i bedste tillids-
forhold mellem moderlandet og Grøn-
land. En større selvstændighed for et
endnu ikke helt udvokset barn, skal
helst ikke frembringe en afsporet ung-
dom. Vi er ikke bange for tiden, der
kommer, ikke mindst fordi samar-
bejdet mellem de danske og grøn-
landske myndigheder er så godt i disse
år.
Fra næste valg vil landsrådsmed-
lemmeme og dermed vælgerne blive
orienteret om landsrådssager så at
sige det meste af året. Med den nu-
værende ordning får medlemmerne
først de fleste forslag forelagt, når de
mødes. Alene denne forandring skulle
betyde en mærkbar forbedring for
hele landsrådets arbejde.
landsrådip Kinigkamik
sujuligtaissoKarnigsså
landsrådip mana akuerssissutigå rå-
de nangmineK Kinigkaminik sujulig-
taissoKalerdlunilo agdlagfeitarfeKali-
sassoK 1967 autdlarnerfigalugo. tama-
tumunåkut pissusigssavingmigsut i-
lersiniarnerine pingårtumik pissoKar-
’POK. Kalåtdlit-nunarput Danmarkip
amtivianut erKainarsiartorpoK.
ilaussortanit ardlaKångitsunit Kinig-
kamik sujuligtaissoicalernigssaK nang-
minerissamigdlo agdlagfeKarfeKaler-
nigssaK ilalerneKardluångilaK. aker-
dliussut isumaKarput kalåtdlit må-
narnit inersimanerussariaKartut, pisi-
nauvdluarnerussunik amerdlanerussu-
nik ilaKartariaKartut, nangminérdlune
isumagissagssat isumaginialersinagit.
ama Kigsimigångitsorsmåungilåt nu-
tåmik årKigssussinigssap nunavtinut
angnertumik aningaussartutaunigsså.
ukiut ingerdlanerine OKautsit tusar-
nersuinåungitsut landsrådip pisinauti-
taunera pivdlugo atomeicartarsimå-
put. tusåmaneKarnerpaugunarpoK i-
nussanik ukumartunik oKartameK.
måna nunavtine inuit Kinigait Kalåt-
dlit-nunavta nålagkersuinikut inger-
dlåneKarnerane angnerussumik aki-
ssugssåussuseKalisåput pissugssauvfe-
Kalisavdlutigdlo. tugdliane Kinersi-
nermit nålagauvfingmit atorfeKartitaK
„aicugtujungnaertugssauvoK". neriuti-
gårput tamåna pissutigalugo sangujo-
rårneKarpatdlåusångitsoK. ineriartor-
neK kipitesåtarneKarane ingerdlåi-
narniåsagaluarpoK.
landsråde nangmineK Kinigkaminik
sujuligtaissortårpat ukiut 110 Kångiu-
simåsåput kalåtdlit Kinigkat sujugdlit
tikuagaunerånit. ukiune untritilingne
kingugdlerne ineriartornerme nunap
anånaussup Kalåtdlit-nunavtalo akor-
nåne tatigeKatigingneK pitsaunerpau-
simavoK. nangminerssornerup angne-
russup kinguneringiniåsagaluarpå
mentap sule inerdluarsimångitsup i-
nusugtupalåtut iliulernera. uvdlut ag-
gersut Kunugingilavut, mingnerungit-
sumik pissutigalugo danskit kalåtdlit-
dlo oKartugssautitaisa suleKatigingne-
rat ukiune måkunane pitsaoKingmat.
Kinersinermit tugdlerimit landsråd-
imut ilaussortat taimalo Kinersissar-
tut landsrådip suliagssainik ukioK
kauj atdlaissavigdlugo ilisimatineKar-
talisåput. månatut ånsigssussineK atu-
titdlugo sujunersutit amerdlanerssait
ilaussortat nåpikångamik aitsåt tu-
sartaipait. taimatuinardlunit avdlå-
ngomeK landsrådip suliånut tarnar-
mut pitsångoriautaussugssauvoK.
Ved Niels Lynges død
Grønlands ældste præst, NIELS
LYNGE, Godthåb, døde onsdag den
22. september efter længere tids syge-
leje. Han blev 85 år. Pastor Lynge
blev begravet fra Godthåb kirke lør-
dag den 25. ds. under meget stor del-
tagelse, bl. a. af landsrådsmedlem-
merne, institutionsledere m. fl. Provst
Sv. E. Rasmussen og pastor Bendt
Lynge talte ved kisten, og ved graven
takkede Niels Lynges nevø, kommu-
nalbestyrelsesformand Rasmus Ber-
thelsen på familiens vegne det store
følge for deltagelsen. Der var sendt
mange kranse og blomster til begra-
velsen, der blev transmitteret af Grøn-
lands Radio.
Til Niels Lynges 85-års fødselsdag
den 20. juli skrev provst Sv. E. Ras-
mussen bl. a.:
Pastor Lynge er en mand, man sna-
rere lytter til end diskuterer med. Han
er en mand, ved hvis fødder man sid-
der, som en anden gjorde det ved
Gamaliels. I mangfoldige sammen-
hænge aflægger han et „vidnesbyrd",
som man synes skal have lov at stå
for sig selv. Der er visse mennesker,
som man fristes til at misunde for
deres evne til at blive gamle. Man
kalder sådanne gamle „vise". Således
med Niels Lynge. I en periode af
Grønlands historie som den nuvæ-
rende, hvor udviklingens vogn med
et præg af nødvendighed over sig,
skramler af sted efterladende sig
mange rodløse skæbner, er den gamle
præst eksponent for den overbevis-
ning, at trofasthed mod det nedarvede
er en sund ballast i et tidehverv. Uim-
poneret af, men lydhør over for den
moderne tids strømninger, tro mod
sin kirkelige og folkelige arv. I en
sådan balance må det være godt at
blive gammel. Niels Lynges hele livs-
opfattelse er et vidnesbyrd om, at hvis
det grønlandske folk vil eje en fremtid
som folk, må den bygges på fortidens
grundvold. Jeg måtte tænke på fød-
selaren, da jeg forleden traf på føl-
gende ord af en amerikansk antropo-
log: „Det fortidige er en arv, som vi
må lære at værdsætte under vor op-
vækst. Thi for et menneskesamfund,
der ikke er dybt rodfæstet i det, der
engang var, ophører fremtiden at
være til, og nuet bliver en meningsløs
kakofoni."
I 64 års trofast tjeneste for den
grønlandske menighed — fra 1901 til
1922 som kateket (en periode, hvor
hans banebrydende arbejde fandt sted
inden for den folkeligt-kristelige væk-
kelsesbevægelse peKatigingniat) og fra
1922 til i dag som præst, har pastor
Niels Lynge for alle sine landsmænd
og for os andre, som har fået lov at
kalde sig hans ven, forkyndt, hvad det
er for et „skjult kildevæld", han dra-
ger næring af: hans grundfaste tillid
til den himmelske Gud og Fader. I
denne tillid har han levet og virket
som sin kirkes og sit folks tro tjener.
Menigheden er den gamle præst me-
gen tak skyldig.
Niels Lyngep tOKunerane
nunavtine palasit utorKaunerssåt
Niels Lynge, Nuk, pingasungornerme
septemberip 22-åne toKuvoK sivisujå-
mik nåparsimanerme kingorna 85-inik
ukioKardlune. palase Lynge Nup OKa-
lugfianit ilineKarpoK arfiningornerme
septemberip 25-åne Kaniorterpagssua-
Kardlune, ilåtigut landsrådimut ilau-
ssortanik, sulivfeKarfingne pissortanit
avdlanitdlo. provste Sv. E. Rasmussen
palasiio Bendt Lynge OKalugput, Niels
Lyngevdlo jorngua kommunalbesty-
relsime sujuligtaissoK Rasmus Ber-
thelsen ilaicutarit sivnerdlugit ilissi-
nerrne najutorpagssuarnut Kujåssute-
KarpoK. naussorpagssuit nigaliarpag-
ssuitdlo oKalugfiup KerKa ulivkårsi-
mavåt, ilissinerdlo Kalåtdlit-nunåta
Radiuanit autdlakåtineKarpoK.
Niels Lyngep 85-inik ukioKalernera-
ne aussaK julip 20-åne provste Sv. E.
Rasmussen ilåtigut ima agdlagpo«:
Pastor N. Lynge angutauvoK ag-
ssortuteitatiginago tusarnågagssaune-
russoK. angutauvoK isigaisa saniåne
igsiavfigssaK, sordlo avdla Kanga Ga-
målialimut taimåisimassoK. „malunai-
auteKartarpoK" ingmine ingmikorso-
risinaussaraluavtinik Kavsérpagssuar-
nutdle atåssuteKartitagkaminik. ino-
KartarpoK utorKalinerup tungågut sa~
pingissusiagut usorineKarsinaussunik.
taimåitut „ilisimassunik" utorKarnik
taineKartarput. Niels Lynge taimåipoK
Kalåtdlit-nunåta oKalugtuarineKarne-
rata ilåne nalivtinitume sujuariartor-
neK pingitsorneKarsinåungitsutut it-
dlune ingerdlarssortitdlugo inuit sor-
dlaerututut itut Kavsit Kimagardlugit,
palasitoKaK tåuna pissutsinik ilisar-
ssissutut imåitumik KulångissuseKar-
Pok: kingornutanut ilumorfigingning-
noK nutåt pisorKatdlo taortigilerfiåne
anersåkut aulajåissutaussartOK. uv-
dlut moderniussut nagsatainit tupigu-
sugtitauvatdlåmane nagsataitdle su-
migmarnagit, ilagingnit inuiangnitdlo
kingomussat ilumorfigalugit. taima
nakimångissuseKardlune utorKalineK
ajungigunaKaoK. Niels Lyngep inuner-
mik påsingningnera tamarme nalu-
naiautauvoK imåitumut: kalåtdlit inu-
iait inuiagtut sujunigssaK pigiuåsagu-
niko sujuaissat tungaviliussånut «ar-
maissariaKarput. inuvigsiortoK encai-
vara ivsaK amerikamiut inuit inuiait-
dlo pissusinik ilisimatortaisa ilåta o-
Kausé imåitut atuaravkit: „Kangarnit-
sat kingornutåuput inerikiartornivtine
iliniarfigisavdlugit pingårtitariascar-
tut. inuime inuiaKatigigsut atortorér-
sunut itisumik sordlanigsimångitsut
sujunigssåt nungujartortarpoK, manå-
kornisatdlo isumaKångitsumik nipi-
lugtumik perpalugtitsiningortardlu-
ne.“
ukiune 64-ine ilagingne kalåtdline
kivfartornermine — 1901-mit 1922-
imut ajoKitut (tåssane avKutigssiui-
ssutut suliå inuiagtut kristumiututdlo
peKatigingniatigut eKérsagaunerme
pivoK), 1922-mitdlo uvdlumimut pala-
situt sulinermine palasip Niels Lyngep
nunarKatine tamaisa uvagutdlo iki-
ngutainik taisinautitaussugut nalunai-
aivfigisimavåtigut „puilassoK issertor-
toK“ umåssuteKarfine sunersoK: tåssa
Gutimut atåtamut Kilangmiussumut
tatigingningnine aulajaitdluinartoK.
tatigingningnerme tåssane inuvdluni-
lo sulivoK ilagigsine inuiaKatimilo
•kivfåtut ilumortutut. ilagit palasito-
KaK tåuna Kutsavigssaringårpåt.
Hvem er ikke værdig til
at købe på afbetaling?
KGHs kredifværdighedsudvalg modtagel med blandede følelser
Til at behandle folks anmodninger om
køb pd afbetaling har KGH i hver enkelt
by nedsat et såkaldt kreditværdighedsud-
valg og har samtidig anmodet de respek-
tive kommunalbestyrelser og forbrugerud-
valg om at lade sig repræsentere i vær-
dighedsudvalget.
På et ekstraordinært forbrugerudvalgs-
møde i Godthåb i anledning af denne hen-
vendelse, oplyste formanden, fru Rita Heil-
mann, at handelschef Carstensen på hen-
des forespørgsel havde oplyst, at der forelå
en instruks fra KGHs regnskabsafdeling,
hvoraf fremgik, at ministeren for Grøn-
land havde bestemt, at dette udvalg skulle
nedsættes, at kommunalbestyrelsen skulle
være repræsenteret i dette udvalg samt at
forbrugerudvalget også skulle være re-
præsenteret. Handelschefen oplyste videre,
at ministeren havde bestemt, at kæmneren
skulle besvare spørgsmål fra dette udvalg
om folks betalingsevne.
Valgt formand for
landsrådet fra 1967
Landsrådet vedtog med 13 stem-
mer for og tre imod Oluf Høeghs
og formandens forslag om, at lands-
rådet får valgt formand og eget
sekretariat fra og med 1967. Een
stemmeseddel var blank. Et udvi-
det udvalg behandler sagerne i for-
bindelse med denne nyordning for
landsrådet. Ministeriet for Grøn-
land skal i samarbejde med andre
ministerier og eksperter i statsret
udarbejde den endelige lovtekst,
der skal fremlægges under en ek-
straordinær landsrådssamling til
foråret. Herefter skal lovforslaget
behandles i folketinget, og bliver
det vedtaget, kan landsrådet vælge
sin egen formand i 1967.
landsrådip Kinigkamik
sujuligtaissoKarnigsså
landsrådip 1967-imit nangmineK
Kinigkaminik sujuligtaissoKaler-
nigssånik nangminerdlo agdlagfe-
Kalemigssånik Oluf Høeghip suju-
ligtaissuvdlo sujunersutåt lands-
rådimut ilaussortat 13 akueråt pi-
ngasutdlo akerdleralugo. taissiv-
figssaK atauseK agdlagfigineKångi-
laK. udvalgip ilaussortaussartunit
amerdlanerussunik ilaussortagdlip
landsrådip nutåmik åi'Kigssussivi-
gineKarnigssånut tungassut OKat-
dlisigait. Kalåtdlit-nunavta mini-
steriaKarfiata ministeriaKarfingnik
avdlanik nålagauvfiuvdlo inger-
dlatitauneranik ingmikut påsisi-
massalingnik suleKateKardlune i-
natsisigssamut sujunersutigssaK
landsrådip upemåro ingmikut itu-
mik atautsiminigssåne sarKumiu-
neKartugssaK suliarisavå. tamatu-
ma kingorna inatsisigssamut suju-
nersut inatsissartune santumiune-
KåsaoK, akuerineKarpatdlo lands-
rådip sujuligtaissugssane 1967-ime
nangminérdlune Kinisavå.
I forbrugerudvalget var der enighed
om, at man ikke ønskede sig repræsen-
teret, da man fandt det utiltalende, at
et sådant udvalg dels skulle kunne få
kendskab til folks økonomi og dels
skulle være medbestemmende om,
hvorvidt folk var værdige til at få en
afbetalingskontrakt.
Mødets resultat blev skriftligt meddelt
Forbrugerrådet.
Fg. handelsinspektør N. Duysen, KGH,
oplyser, at de forbrugerudvalg og kom-
munalbestyrelser, der hidtil har svaret på
henvendelsen, har været positivt indstil-
let og siger, at det ikke er ministeren, der
har bestemt, at kreditværdighedsudvalget
skal nedsættes, men at forslaget har været
forelagt ham til godkendelse såvel som
mange andre forslag fra KGHs side.
Kasse- og regnskabsudvalget i Godthåb
har allerede udpeget et medlem til KGH-
udvalget. Overassistent Jens Simonsen ud-
taler dog til Grønlandsposten, at han har
protesteret imod, at man skulle give op-
lysninger om folks private forhold.
På forespørgsel, om det ikke er hans op-
fattelse, at man som medlem af et socialt
udvalg må have tavshedspligt for at kunne
bevare folks tillid, svarer kommunalbesty-
relsesformand Rasmus Berthelsen bekræf-
tende.
Landshøvding N. O. Christensen, der er
kungikunut niorKuteKartartOK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
KVALITETSVARER
overalt i Grønland
niorKutigssat pitsauv-
dluartut Kalåtdlit-
nunåne tamarme
formand for Forbrugerrådet, oplyser at Då
Sneen hfa,tI'hVlhedeJr1 under landsrådssam-
lmgen har han endnu ikke kunnet sætte
fif. 1?,, s®Sen. Landshøvdingen kan der-
f°r heller ikke sige, hvorvidt sagen evt
vil blive drøftet i Forbrugerrådet.
Gronlandsposten har derefter telegrafisk
forelagt følgende for ministeren for Grøn-
land, Carl p. Jensen:
bandelschef oplyser, at ministeren
for Grønland har bestemt, at der skal ned-
sættes kredit-værdighedsudvalg til under-
søgelse af potentielle afbetalingskunders
økonomiske forhold. At kommunalbesty-
relse og forbrugerudvalg skal være repræ-
senteret i disse udvalg. At kæmneren over
for dette udvalg skal give oplysninger ved-
rørende borgeres økonomiske forhold.
Er KGHs fremstilling af sagen korrekt?
Eller har KGH forelagt ministeren for-
slaget om nedsættelse af et sådant udvalg
med ovenfor nævnte sammensætning og
kompetence?
Har ministeren godkendt et sådant for-
slag?
Ministeren svarer:
Det er korrekt, at jeg har bestemt, at
der i forbindelse med KGHs påbegyndelse
af afbetalingssalg skal nedsættes udvalg
omfattende repræsentanter for kommu-
nalbestyrelser og forbrugerudvalg til be-
dømmelse af, om en købers ønske om så-
dant køb kan imødekommes eller ej. Lige-
ledes korrekt, at det har været hensigten,
at kæmneren skal meddele udvalget rele-
vante oplysninger om købers økonomi,
hvorved særlig tænkes på eventuelle re-
stancer på bolig- og erhvervsstøttelån. Da
spørgsmålet drejer sig om en intern for-
retningsgang, anser jeg det for betydnings-
løst, på hvilket initiativ denne bestemmelse
er truffet. Arsagen til bestemmelsen er
den vanskelige situation, som KGH som
statsvirksomhed, der er åben for enhver,
vil komme i ved bedømmelsen af en kø-
bers kreditværdighed, hvor der kan være
tvivl om hans mulighed for at overholde
en indgået kontrakt. Opmærksomgør be-
dømmelsen kreditværdighed helt parallel
hvad sælger hernede foretager under be-
nyttelse af oplysningsbureauer, kredit-
værnsforeninger og lignende. Valget af
kommunalbestyrelser og forbrugerudvalg
som de, der skal udpege medlemmer til
udvalget, skyldes disses forudsatte omfat-
tende kendskab til hele køberkredsen, hvil-
ket anses for en afgørende forudsætning
for retfærdig bedømmelse af alle forhold,
der har betydning for om salg kan accep-
teres eller må nægtes.
Carl P. Jensen.
Den 21. oktober udsendes et nyt 50
øres mærke med 10 øres overpris i
Danmark. Merprisen går til Børnenes
Kontor. Frimærket er rødt, halvanden
gange almindelig frimærkestørrelse og
tegnet af Henry Thelander.
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukidnerane timerssdtinut kata-
logerput åssiliartalik akeKångit-
sumik piniarneKarsinauvoK. I-
maisa ilagait sisorautit éssigl-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginait.
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
tuberkulose aklomlardlugo sulinlartut fapersersdklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11