Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 15

Statuette af en trommesanger fra Øst-Grønland, der er i færd med at ægge sin mod-
stander. Statuetten er udført af professor William Thalbitzer’s hustru og i bronce skænket
til „Arktiskinstitut".
tunumiumik iverdlunc akcrdlcrissaminik lungasårerugtulersumik inOssåraliaK professor
William Thalbitzerip nulianit sanajusimassoi: kångusångordlugulo „Arktisk Institut“-ltu-
mut tunissutigineKarsimassoK.
Grønlandske trommesange
er nu udødeliggjorte
kalåtdlit ivngerutait
kulturikut ingerdlautsime pingårutilingmik aulaniussineK so-
Kutiginautilik
Det eneste traditionelle, eskimoiske
instrument, der endnu eksisterer, er
ramme-trommen. Trommestikken er
gerne ribben af sæl. Man slår på træ-
rammen, ikke på skindet. Der kan
opnås forskelligartede toner bl. a. ved
at fugte — stramme — skindet mere
eller mindre.
I vore dage er det vanskeligt at
komme til at høre de originale, gamle,
grønlandske trommesange. Derfor har
Dansk Folkemindesamling, med støtte
fra Carlsbergfondet, i årene 1961—62
ladet optage hvad det endnu var mu-
ligt at få fat i af forskellige typer
trommesange, både i Thule-distriktet
og i Øst-Grønland, så disse interes-
sante kulturhistoriske minder kunne
blive bevaret for eftertiden.
Samarbejde mellem Dansk Folke-
mindesamling og KGH om udgivelse
af disse på Grønland har resulteret i,
at man nu kan købe fire forskellige
plader, enkeltvis eller samlet i en
kasette, med disse trommesange, så
enhver grønlandsk familie, voksne
som børn, kan få lejlighed til at lytte
til tanker, sæd og skik fra gammel
tid, og mange fra det øvrige Dan-
mark, ja, fra hele verden, vil være
interesserede i disse gamle, til dels
kultiske sange.
Pladerne udsendes med tekst og
kommentarer på engelsk, dansk og
grønlandsk.
Hvert barn sin kælesang
Man kan inddele de grønlandske
trommesange i flere grupper: vugge-
sange og kælesange, der fortrinsvis
blev sunget af kvinder som akkom-
pagnement til trommen. I følge gam-
mel skik fik hvert nyfødt barn sin
kælesang tildelt. Den handlede tit om
drengens eller pigens specielle for-
trin og ønsker om, at han eller hun
ville blive gode til elskov og lykkelige
selv.
Komponisten Poul Rovsing Olsen og
forfatteren Jens Rosing, har været
med til at indsamle sangmaterialet i
Angmagssalik-distriktet, mens opta-
gelserne i Thule-området skyldes ad-
junkt Michael Hauser og mag. art
Bent Jensen.
AngékoK — åndemaner
Povl Rovsing Olsen fortæller om
gruppen: „Åndemaner-trommesange-
ne“ bl. a., at gamle dages „kloge
mænd“: angåkoKerne, kunne få skind
til at bevæge sig og trommen til at
lyde af sig selv, når de først kom i
trance, hvorefter de for af sted op til
månemanden eller ned til havets mo-
der for at komme tilbage med gode
råd, der kunne bringe syge lindring,
opklare uforklarlige hændelser eller
hente de dødes sjæle tilbage. Det er
Vilhelm Kuitse fra Kulusuk, der på
pladen optræder som angåkoK — ån-
demaner.
Strid — afgjort med sang
Der er også gruppen af rent under-
holdende trommesange og skæmtviser,
men en meget interessant og vigtig
gruppe var trommesange, der brugtes
som en art nidviser og kampsange.
Man gjorde simpelthen sit mellem-
værende op ved at ægge og udfordre
den, man mente havde gjort uret eller
forulempet ens familie, med syngende
forhånelser, digtet specielt til hvert
enkelt tilfælde af udfordreren med
trommen. Det var så op til den an-
grebne ikke at „tabe ansigt", men ro-
ligt og stoisk at stå der og tage imod
hånen, uden at „se“ modparten. Men
kunne han komme med nogle ram-
mende modbemærkninger, kunne han
måske vende situationen, væk fra sig
selv — over på den anden. Det gjaldt
nemlig først og fremmest om ikke at
blive til grin. For den, tilhørerne lo ad,
havde uvægerligt tabt.
En ide for FN
I og for sig var denne gamle facon
at gøre op med sin uven på —uden
våben og blodsudgydelse — jo en vir-
kelig god løsning. Det var måske lige-
frem en ide for FN at foreslå denne
form for afgørelse af tvistigheder, na-
tionerne imellem: Sange, ord, drille-
rier, fremfor våben. Men man kunne
selvfølgelig risikere, at den, der havde
ret, eller var uskyldig, alligevel blev
leet ud, og så var afgørelsen jo uret-
færdig. Heidi.
kalåtdlit Kangånitdle nipilerssutaisa
uvdlumikut amiåkutuariligåt tåssa Ki-
laut. katuautå puissip najungassuanit
sanaugajugtarpoK. Kilautip amerså
pinago sinåkutå katuarneKartarpoK.
nipit åssigingitsut pilersineKarsinau-
ssarput amerså masagterdlugo, tåssa
taimailivdlune sukaumisineKarsinau-
ssarmat.
nalivtine kalåtdlit ivngerutivé Ka-
ngatortut tusarngartaru j ugssuångor-
put. taimaingmat danskit inuiåussut-
simut tungassunik tåmatsailiuiniaKa-
tigive, Dansk Folkemindesam-
ling, ukiune 1961—62 Thulep eritåne
Tunumilo ivngerutinik sule sujumor-
neKarsinaussunik imiussuisitsisimå-
put, tamatumanilo Garlsbergfondimit
taperserneKarsimavdlutik, taimailior-
nikutdlo tåssa kulturikut ingerdlaut-
sime erKåissutigssat tåuko kingoma-
mut pigiuarneKarsLnångortmeKarsi-
måput.
ivngerutit tamåkua sarKumersiniar-
dlugit Dansk Folkemindesalingip
KGH-vdlo sulenatigingneratigut nutit
åssigingitsut sisamat, ivngerutinik
tåukuninga imaKartut, atausiåkår-
dlugit atautsimutdlunit pugångordlu-
git pisiarineicarsmaulersimåput, tai-
malo kalåtdlit ilaKutarit tamarmik, i-
nersimassut méricatdlo åssigingmik,
Kangaungmat erKarsautaussarsimassu-
nik ilerKusimassunigdlo tusamåmig-
ssamingnut periarfigssineKarsimav-
dlutik, åmalume icavdlunåt Danmarki-
miorpagssuit, ilame inuit silarssuarme
nunarpagssuamérsut, ivngerutit ta-
rnåko, ilåtigut ugperissarsiomermut
tungåssutexartut, soKutigisaKigåt ku-
larnångilaK.
merKat tamarmik aicauteKarput
nutit sarKumersineKartut tulugtut,
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo OKauserta-
KartineKardlutigdlo navsuiautitaKarti-
neicarput.
kalåtdlit ivngerutait åssigingitsunut
ardlalingnut ingmikortiterneKarsinåu-
put: singnagsautit anautitdlo Kilåu-
mut ingiutigalugit arnanit ivngeruti-
gineicarnerussartut. ilencutoKaK ma-
ligdlugo méncat inordlåt tamarmik
ingmikut aicauteKartmeKartarput. a-
Kautip imarigajugtarpai nukagpiar-
Kap niviarsiaricavdlunit avdlanit aju-
ingmerussutigissai, amalo nukagpi-
arxap niviarsiarKavdlunit asangning-
nerup tungåtigut pikorigsungomigsså-
nik nangminerdlo pivdluardlune inu-
sinaunigssånik kigsåussissutit.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peicatigit piat
København
KELVIN HUGHES
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
angåkoK
eriniortOK Poul Rovsing Olsen „a-
ngåkut ivngerutait" pivdlugit ilåtigut
OKalugtuarpoK angåkut „sianiung-
naerdluarångamik" åmit ingmingneK
aulatisinaulersaråt Kilautdlo ingmineK
nipagtitardlugo, taimailigångamigdlo
Kåumatip dnuanukartardlutik såssu-
mavdlunit arnånukartardlutik, tåssa-
nérérångamigdlo isumersutinik, nå-
parsimassunut ikiutausinaussunik, pi-
simassunut navsuiautigssaerutanut
påsissutausinaussunik imalunit toau-
ssut tarnåinik utertitsissutausinaussu-
nik nagsardlutik utertardlutik. oxa-
lugtartup nutåne Kulusungmio Vil-
helm Kuitse angåkuerssårtuvox.
akerdleringnerit erinarssornikut
aulajangivfigineKartarput
ivngerutit alikutagssiåinaunerussu-
nik xuiasårutåinaussunigdlo ilaxar-
putaoK, ivngerutitdle ilait pingårdlui-
nardlutigdlo soKutiginardluinartut tå-
ssåuput pisit. kalålitorKat akerdleri-
ssuteKarsimagångamik ingmingnut i-
laKutamingnutdlunit ajoxutigssiuisi-
masorissartik kamagsårdlugo unang-
migdlerfigalugulo akerdlerlssutertik
årxingniartarpåt, taimalo imangmig-
dliutigissarpait mitautigingnissutit e-
rinigkat, ivernigssanut aulajangersi-
massunut unangmigdlersumit Kilausi-
ssartumit nangminermit taigdliorne-
xartartut. taima pitsiorfigineKartoK
sapingisaminik nikanarsagaunavér-
sårtariaxartarpoK, akerdlerissanile so-
Kutigingitsussårdlugo erKigsisimav-
dlune mitautigineKamine tusarnågi-
nartariaKartardlugo. akerdlerissamile
erKorneKautigisinaussånik akissute-
Karsinaugune mitautigineKamine a-
kerdlerissaminut tugtisinaussarpå.
pingårnerpautineKartarporme igdlau-
tigineKånginigssaK, tusarnårtume
igdlautigissåt makerxigtugssaujung-
naerdlune ajorssartussarpoK.
.. aitsåtdle FN-imut?
taimatumiuna akerdlerissamik isu-
mangnaeriniartarneK — såkut toKut-
sinerdlo atornagit — ajornartorsiuti-
nik årKissuititut ajungitdluinaraluar-
toK. ilame imaKalunit inuiaKatigit å-
ssigingitsut akunermingne åridagi-
ngissutigissartagåinut åiMdniutigssatut
FN-imut sujunersutigineKarsinauga-
luarpoK: erinarssutit, oxauitsit, ki-
ngasårutit, såkut pinagit .. soruna-
mile åma imaeratarsinauvoK erxor-
tuliortoK, imalunit pingitsugaluaK, ig-
dlautigssångortitausinauvdlune, tai-
måisagpåme aulajangineK nåpertuiv-
dluångitsuliornerussugssaungmat ..
Heidi.
a JOLlYgood COLA
mamarnerpaK
imeruernarnerpardlo
silarssuarme famarme
pllernguneKarfoK åma
måne Kalåtdllt-nunåne
Extra size 50 øre pr. stk.
Standard size 40 øre pr. stk.
Ctiffllfllfl
KJT A TTRANSISTOR
BÅNDOPTAGER
0
4 spor stereo
Model X-IV
Semi-professionel baHeridreven
4 spor sfereo-båndopfager af
højeste kvalitet. Forsynet med det
verdenspatenterede Cross-Field
tonehoved. 4 hastigheder — tryk-
knapbefjening — 13 cm spoler —
Forlang gratis brochure. 2 W udgangseffekt.
- OG ET PAR TING MERE, DE BØR KENDE:
Superion
PLASTIC BOX
F.H.C.
BANDOPTAGER
TILBEHØR
25
<Se(ectø
Suparton plutlc-box
passer til alle smalfilm- og lyd-
bfind8poler. Leveres to-farvet I 6
forskellige størrelser. Forlang
gratis brochure hot Deres for-
handler eller pA vor døgntelefon
(01) 14 96 51.
STEREO-HOVEDTELEFON
Selecta hovedtelefon giver
Dem den helt rigtige muslk-
genglvelse. 2X8 ohm. Im-
pedans. De speclalstøbte
skumgummi ørepuder pas-
ser så bekvemt, at De ikke
mærker noget ubehag - aelv
under lang tids brug. For-
lang gratis brochure tilsendt
Døgntlf. (01)14 98 51.
SsSmsC
EN GROS:
Frode Herløv & Co. - Borgergade 14 - København K.
TLG.ADR.: SELECTAHERLOEV
15