Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 6

Udvalgsbetænkningen om
valgt landsrådsformand
Fredag den 17. september fremlagde
landsrådets formand udvalgets ind-
stilling til landsrådet om valgt lands-
rådsformand og landsrådssekretariat,
som vi her bringer uden forkortelse:
Landsrådet nedsatte under det ek-
straordinære møde i 1964 et udvalg
til behandling af spørgsmålet om valgt
landsrådsformand og landsrådssekre-
tariat. Til dette udvalg valgtes: Oluf
Høegh, Erik Egede og Peter Heilmann.
Formanden (landshøvdingen) har i
overensstemmelse med § 8, stk. 2 i
den kgl. anordning, været udvalgets
formand.
Udvalget har holdt en række møder
om sagen, senest under indeværende
samling.
Udgangspunktet for udvalgets drøf-
telser har været forhandlingerne i
landsrådet under det ekstraordinære
møde i 1964 og det materiale om
f"——------------------------------
Knud Kristiansen fremsatte ønske
om flere radioudsendelser på grøn-
landsk, selv om den grønlandske del
af udsendelserne allerede er større end
den danske. Mange steder aflyttes ra-
dioen intensivt, især om vinteren, og
i de mindre distrikter kan langt den
største del af lytterne ikke forstå
dansk. Landshøvdingen påpegede, at
stort set alle dansksprogede udsendel-
ser fås fra Danmarks Radio, mens så
godt som alle grønlandsksprogede la-
ves her. Der er bestræbelser i gang
for at udvide den grønlandsksprogede
sendetid, men det vil kræve større
personale.
Elisabeth Johansen ville gerne have
den daglige nyhedsudsendelse flyttet
frem, så de mange, der skal møde på
arbejdspladsen kl. 8 også kan nå at
høre den. — Dette ønske kan næppe
opfyldes i øjeblikket på grund af Ra-
dioavisens begrænsede personale, er-
klærede formanden.
Hans Lynge ønskede flere daglige
musikudsendelser som en slags „mu-
sik til arbejdet" for husmødre og ar-
bejdere. En udvidelse af sendetiden
ville kræve mere personale og flere
arbejdslokaler, sagde formanden og
foreslog, at spørgsmålet genoptages
på næste samling.
Landsrådet besluttede at stille penge
til rådighed for telegrafering af Ra-
dioavisens landsråds-referater til Ju-
lianehåb, Nanortalik og NarssaK, hvor
mange på grund af dårlige aflytnings-
spørgsmålet (dokument nr. 38 fra
Grønlandsudvalget af 1960), som da
var tilvejebragt.
Valget af formanden
Landsrådet fik under det ekstra-
ordinære møde i 1964 især forelagt 3
muligheder for valget af formand:
1. Formanden vælges for den en-
kelte samling.
2. Formanden vælges fra den ene
ordinære samling til den næste.
3. Formanden vælges for rådets
valgperiode.
Det fremgik af forhandlingerne i
landsrådet i foråret 1964, at der i rå-
det var overvejende stemning for mu-
lighed 3.
Udvalget har dog overvejet, om sær-
ligt hensynet til at sikre kontinuiteten
i landsrådets arbejde vil kunne til-
.
forhold ikke kunne høre udsendel-
serne om landsrådet. Rådet vil over-
for Ministeriet for Grønland påpege
vigtigheden af, at aflytningsforholdene
forbedres.
☆
Landsrådet vil henstille til KGH at
forhøje indhandlingsprisen for sæl-
spæk fra 40 til 50 øre pr. kilo. Ind-
handlingsprisen var den 1. september
i år blevet sat op fra 24 øre til 40 øre
pr. kilo, samtidig med at salgsprisen
for frosset sælspæk blev forhøjet fra
150 til 170 øre pr. kilo. En forhøjelse
af indhandlingsprisen kræver, at mar-
kedet kan bære en tilsvarende for-
højelse af butiksprisen, og man mente
i landsrådet, at forbrugerne gerne
ville betale mere for sælspæk.
☆
Den nye aftenskolelov vil øge mu-
ligheden for at arrangere kurser i
byerne, oplyste formanden på lands-
rådets debat om Oplysningsrådets års-
beretning. På Knud Kristiansens
spørgsmål om, hvorfor der så ikke af-
holdes flere kurser i byerne, når le-
derne nu er der, svarede formanden,
at initiativet til kursus-arrangementer
må komme fra borgerne. Det er ikke
let at gennemføre et kursus, når der
ikke har meldt sig tilstrækkeligt man-
ge deltagere, og nogle af deltagerne
måske ovenikøbet falder fra under-
vejs. Betingelserne for et kursus er,
at det varer mindst 20 timer og har
mindst fem deltagere.
godeses på en mere betryggende måde
ved andre muligheder for formands-
valg eller eventuelt ved at indføre
forskudte valgperioder for valget af
menige landsrådsmedlemmer.
Udvalget kan dog hverken anbe-
fale, at valget af menige landsråds-
medlemmer sker i forskudte valg-
perioder, eller at formanden vælges
ved et særligt direkte formandsvalg
forud for landsrådsvalget, eller at
landsrådet får adgang til at vælge
formanden uden for landsrådsmed-
lemmernes kreds.
Udvalget anbefaler, at landsrådet
fastholder forslaget om, at formanden
vælges af det nyvalgte landsråd
blandt rådets medlemmer for rådets
4-årige valgperiode.
Udvalget har overvejet, om den
valgte formand fortsat bør repræsen-
tere sin valgkreds i landsrådet, eller
om hans valgkreds bør have anden
repræsentation, enten ved at supple-
anten indtræder i landsrådet som re-
præsentant for kredsen, eller ved at
der efter formandsvalget foretages
nyvalg i kredsen. Udvalget har tillige
overvejet, om suppleanten i tilfælde
af indtræden i landsrådet bør have
stemmeret.
Udvalget har fundet det naturligst
og bedst stemmende med ordningen
i tilsvarende forsamlinger, at forman-
den fortsat repræsenterer sin valg-
kreds og udøver sin stemmeret for
denne i rådet.
Valget af formanden bør ske på
landsrådets første samling efter et ny-
valg. Der må i lovgivningen fastsættes
en frist for den seneste indkaldelse til
landsrådets første samling efter ny-
valg. Udvalget foreslår, at det med-
lem, som i henhold til nedenstående
skal fungere som ordstyrer, indtil for-
mandsvalget har fundet sted, indkal-
der landsrådet efter nyvalg, dog se-
nest den første mandag i august. I
øvrigt må beføjelsen til at indkalde
til årlig ordinær samling, samt under
særlige forhold til ekstraordinære
samlinger, tillægges formanden. Lige-
ledes bør den hidtidige adgang for
halvdelen af landsrådets medlemmer
til at forlange indkaldt til ekstraordi-
nære møder bibeholdes.
Indtil valget af formand har fundet
sted, ledes rådets forhandlinger af en
ordstyrer, der tillige leder formands-
valget. Som ordstyrer bør fungere det
medlem af rådet, der i længst åremål
har været medlem af dette. Hvis flere
har været medlem i lige lang tid, fun-
gerer den af dem som ordstyrer, der
er ældst.
Ved afstemningen bør efter udval-
gets opfattelse følgende regler være
gældende:
Til gyldigt valg af formand ved før-
ste atstemning må fordres absolut
stemmeflerhed, d. v. s. over halvdelen
af de tilstedeværende medlemmers
stemmer. Opnår intet medlem af
landsrådet sådant flertal, foretages ny
afstemning. Får en kandidat ved den-
ne afstemning absolut flertal, eller
afgives der kun stemmer på én kan-
didat, er den pågældende valgt. Så-
fremt landsrådets formand heller ikke
vælges ved anden afstemning, fore-
tages bundet valg mellem to med-
lemmer, der ved denne afstemning
har opnået flest stemmer; stod stem-
merne lige ved anden afstemning, af-
gøres del ved lodtrækning, på hvilke
to der ved det bundne valg skal stem-
mes. Ligeledes afgør lodtrækning af-
stemningen, hvis stemmerne står lige
ved det bundne valg.
Så snart valg af formand har fundet
sted, bør landsrådet af sin midte
vælge en næstformand til at fungere
i formandens forfald. Valget, der fore-
tages efter samme regler som for-
mandsvalget, må foregå under ledelse
af den valgte formand eller i hans
forfald af det medlem af landsrådet,
der har virket som ordstyrer ved det
bundne valg.
Ethvert medlem af landsrådet må
være pligtigt at modtage valget til
formand eller næstformand. Dog må
den, der i fire år i træk og derudover
har været formand, kunne undslå sig
for at modtage valg til formand i lige
så langt et tidsrum, som han senest
i træk har beklædt formandshvervet.
Derimod bør varetagelsen af hvervet
som næstformand ikke give ret til
fritagelse.
I den nugældende lovgivning er be-
stemt, at formanden (landshøvdingen)
har formandsskabet i alle udvalg. Ud-
valget foreslår, at denne bestemmelse
udgår i lovgivningen, og at spørgs-
målets afgørelse henvises til forret-
ningsordenen.
Formandens funktionsperiode bør
udløbe samtidig med udløbet af lands-
rådets funktionsperiode.
Egel sekretariat
Sekretariatets virksomhed for lands-
rådet under den nuværende ordning
består i en saglig behandling, dels af
de fra medlemmerne modtagne for-
slag og forespørgsler, dels af de mod-
tagne regeringsforslag, idet konse-
kvenserne af et forslag overvejes og
lægges frem for landsrådet af for-
manden. Ligeledes deltager sekreta-
riatet i formuleringen af forslag til
love eller andre almindelige bestem-
melser til landsrådets vedtagelse og
tilvejebringer statistisk materiale.
Med henblik på landsrådssagernes
forberedelse som her omtalt, har der
i det omfang, som landshøvdingeem-
bedets personalesituation har gjort det
muligt, været gennemført en rejse-
virksomhed, der før landsrådets or-
dinære samling har ført sekretariatets
medarbejdere rundt til stort set alle
Nyt fra landsrådet

NORTH STATE-mik pujortarniarit i
cigaret taima mamartigismauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
uh wommaammmtmmf
landsrådets medlemmer for at drøfte
forslag og forespørgsler med dem.
Under selve mødet deltager med-
lemmer af sekretariatet, der er iden-
tiske med landshøvdingeembedets aka-
demiske personale og kontorfolk, * 1
møder i det samlede landsråd og i
udvalgsmøder, hvorunder der sørges
for optagelse af referat. Under sekre-
tariatet fungerer ligeledes landsrådets
tolke.
Sekretariatet har endvidere taget
sig af de praktiske spørgsmål i for-
bindelse med landsrådsmødet, såsom
indkvartering, arrangement af rejser,
trykning af referat og lignende.
I de sidste 3 år har det været nød-
vendigt at afholde en ekstraordinær
samling om foråret foruden den or-
dinære samling om efteråret. Dette
har dels været begrundet i hensynet
til at sprede arbejdet over en større
del af året, dels været begrundet i,
at landsrådets arbejdsbyrde generelt
er blevet forøget i takt med det grøn-
landske samfunds udvikling, ikke
mindst som følge af problemerne i
forbindelse med at føre forslagene fra
G-60 ud i livet.
Sekretariatets arbejde under en
valgt formand må forventes at blive
betydeligt udvidet.
Det er udvalgets opfattelse, at der
allerede nu bør tages skridt til at for-
bedre opbygningen af et eget sekreta-
riat for landsrådet, så at den valgte
formand straks ved sin tiltrædelse ef-
ter valget i 1967 har et arbejdsdygtigt
sekretariat til sin rådighed. Udvalget
foreslår derfor, at man snarest ud-
peger den kommende sekretariatschef
og udskiller sekretariatsforretningerne
til et særligt kontor under hans le-
delse og med ansvar over for den til
enhver tid værende landsrådsformand.
Udvalget finder ikke, at det nuvæ-
rende landsråd herved overskrider
sine beføjelser i forhold til det kom-
mende landsråd og til den valgte
landsrådsformand, idet formålet alene
vil være at undgå, at den valgte for-
mand i en overgangstid efter valget
i 1967 må stå uden et funktionsdygtigt
sekretariat.
Udvalget foreslår, at stillingen som
sekretariatschef besættes efter beslut-
ning af forretningsudvalget, udvidet
med yderligere 2 valgte medlemmer.
Udvalget finder endvidere, at det bør
overlades til forretningsudvalget at
afgøre, hvorledes sekretariatskontoret
i overgangsperioden nærmere skal op-
bygges, og hvorledes udgifterne her-
ved vil kunne afholdes, hvorved det
efter udvalgets opfattelse bør under-
søges, om — og i bekræftende fald i
hvilket omfang — staten må være vil-
lig til at deltage i udgifternes afhol-
delse i overgangstiden indtil 1967.
Landshøvdingens stilling
og forvaltningsopgaverne
Landshøvdingen bør efter udvalgets
opfattelse have en stilling, som svarer
til den stilling, statens øverste em-
bedsmænd indtager over for tilsva-
rende forsamlinger, som landsrådet
kan sammenlignes med.
Udvalget vil således finde det rig-
tigt, at landshøvdingen i embeds med-
før får adgang til landsrådets møder
og får ret til under forhandlingerne
at begære ordet så ofte, han skønner
det påkrævet, idet han i øvrigt rnå
iagttage forretningsordenen.
Udvalget finder det ligeledes rigtigt
at landshøvdingen bevarer sin indbe-
retningspligt til ministeren. Såfremt
landshøvdingen kommer til kundskab
om, at landsrådet overskrider sine be-
føjelser eller forudsætningerne for en
given bevilling, eller at en beslutning
i anden henseende er stridende mod
lovgivningen eller er i modstrid med
en landsrådet påhvilende pligt, ind-
beretter landshøvdingen — samtidig
med at landsrådet gøres bekendt her-
med — sagen for ministeren, der ved
henvendelse til landsrådets formand
en virkelig
stimulans
cs N ESCAFÉ
6