Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 16

-Jeg er bekymret for
Scoresbysunds fremtid
Siger en yngre mand fra Vestgrønland, fordi de unge i byen ikke bryder
sig om fangererhvervet, det eneste erhverv, der kan drives på stedet.
niviarsiak og Kari — Ella og Kristian Dorph — har tilbragt 19 måneder af
deres unge liv i Scoresbysund, fra september 1963 — niviarsiaic som sygeplejer-
ske på sygehuset og Kari efter familiens tradition — indenfor KGH — som
butiksbestyrer.
REDIGERER LOKALBLADET
— Vi skal ikke tale om arbejdet i
almindelighed, men om det daglige liv
i Scoresbysund. Kari, jeg har lagt
mærke til, at De også er redaktør af
lokalbladet UMINGMAK. Hvordan
kan det være, at en så jordbunden
mand som en butiksbestyrer har fået
den almen samfundsnyttige bestilling?
— Det er min gamle interesse. Jeg
var f. eks. redaktør af SERMITSIAK’
i Godthåb en periode, medens jeg var
afdelingsbestyrer indenfor KGH der.
Dertil kommer også, at der var fare
for, at lokalbladet her skulle holde op
med at udkomme på grund af mangel
på medarbejdere. Oplysningsudvalgets
avisudvalg rettede henvendelse til mig
i den nødsituation, som nu har resul-
teret i den førnævnte ordning. —
— Hvor mange er I i avisen?
— Vi er 4 — 2 dobbeltsprogede —
præsten og mig — og 2 dansksprogede
— en radiosondeleder og en radioson-
demand. Dertil kommer 2 kontakt-
mænd — henholdsvis en fra Kap Hope
og en fra Scoresbysund — som repræ-
sentanter for hovederhvervet heroppe
— nemlig fangsten. Avisen udkommer
1 gang om måneden i 175 eksemplarer.
Faktisk talt køber alle husstande i
distriktet den.
INGEN KONTAKT
MED OMVERDENEN
— Jeg har lagt mærke til, at alle
her taler om den lange tid, Scores-
bysund ikke har kontakt med omver-
denen — for ikke at tale om kontakt
med den øvrige del af Grønland. Er
der noget om det?
— Vi hører heller ikke Grønlands
Radio i den lyse tid, bemærkede ni-
viarsiaK. I slutningen af juli eller i
august plejer skibene at nå stedet; og
det er ikke i forvejen givet, at isen
tillader det. Sidste år var der 4 skibe
i løbet af den nævnte tid. Fra slutnin-
gen af februar til midten af april
kommer der nu gerne 3—4 flyvere fra
Island. Sidste år i november fik vi
postdrop — juledrop. Så var der pak-
kepost via Mestersvig i december —
iøvrigt med den samme flyver, der i
november droppede brevpost her på
vej til Mestersvig. Pakkerne kom her-
til pr. hundeslæde.
— På et møde mellem kommunal-
bestyrelsen her og gæster fra Vest-
grønlandblev der med stor understreg-
ning fra kommunalbestyrelsen nævnt,
at Scoresbysund lider meget under den
førnævnte isolation. Sidste år var der
f. eks. kursus med deltagelse fra samt-
lige kommunalbestyrelsesmedlemmer
fra hele Grønland — undtagen fra
Scoresbysund. Kredsdommerordningen
er også ny her; men kredsdommeren
herfra var heller ikke med på kursus
for samtlige kredsdommere i Grønland
på Knud Rasmussens Højskole sidste
år. Oplysningsrådet for Grønland ar-
rangerede kurser for oplysningsfolk
med deltagere fra hele Grønland sid-
ste år — for første gang også med del-
tagere fra Thule og Angmagssalik,
men ingen fra Scoresbysund—- takket
være den besværlige rejse mellem
Scoresbysund og den øvrige del af
Grønland. Vi kan blive ved med så-
danne eksempler. Alle i Grønland ken-
der efterhånden herboende landsråds-
medlems miserable rejser frem og til-
bage mellem Godthåb og Scoresby-
sund.
F. eks. er der næsten ingen for-
eningsliv heroppe — uden tvivl på
grund af den nævnte isolation.
GONORRHOE KENDES IKKE
— Isolationen mærker man for den
sags skyld nok også på en glædelig
måde, niviarsiaK?
— Absolut; der er mindst sygdom
om vinteren; og gonorrhoe findes ikke
her.
— Men der var tale om syfilis sidste
efterår: Var der noget om det?
— En dansk sømand med syfilis
mente, at han blev smittet i Scores-
bysund. Og sundhedsvæsenet tog ud-
fordringen konsekvent og tog blodprø-
ver af alle personer over 14 år i hele
distriktet. Og heldigvis viste det sig,
at den pågældende sømands hukom-
melse har svigtet. Sygdommen fandtes
ikke. Men det var et stort ekstra ar-
bejde for os.
SPISER MEST SÆLKØD
— Kari, De fortalte mig, at det sæl-
kød, vi med rigtig grådighed spiste,
stammer fra en sæl, De selv har skudt.
Hvor mange sæler har De skudt ialt?
— Det ved jeg ikke; jeg har ingen
tal på dem. Det sker sjældent, jeg
kommer hjem uden sæl, når jeg har
været ude, og jeg er tit ude — nemlig
lørdag, søndag og om aftenen i den
lyse tid. Jeg kommer gerne hjem med
3—4 stykker ad gangen! Når man har
sine egne hunde, bliver det for dyrt
at købe hundefoder fra KGH — ca.
17 kr. for 10 hunde hver dag. I april
har jeg skudt 12—15 sæler inkl. en
remmesæl. Men vi savner fugle og fisk
heroppe. Polartorsk på 10—15 cm og
enkelte ulke er vore fisk; men der
fanges mange fjeldørreder i juni.
Kommunen har ladet foretage fiskeri-
undersøgelse af en fanger, og han har
nu alt ialt fanget 6 små hellefisk!
— Der må være mange sæler, når
De som ansat fanger så mange.
— Ja, der er mange sæler, men ikke
så mange iår i forhold til sidste år.
— Hvor meget koster et skind?
— Uvasket skind i 1. kvalitet koster
41 kr.
— Tjener fangerne godt?
— Ja, det kan man godt sige. Men
som regel er det en stor familie, en
fanger skal forsørge. MEN OM FAT-
TIGDOM I VESTGRØNLANDSK
FORSTAND ER DER IKKE TALE
OM HEROPPE!
— De har en dejlig riffel med kik-
kert. Den ser dyr ud. Prisen?
— Det er en finsk riffel — Sako —
med tysk kikkert — for 1101 kr. —
ideel til sælfangst med træffesikker-
hed indtil ca. 300 m.
ØKONOMI
aunenertussuseK. akilersl-
nauvdluarpox ARABA’nik
Kivdlertussarssuarnut '/2 kg-
ngordlugit portugkanik pi-
sinigssaK, tåukume aungner-
torujugssuput.
Ar. 5-2053
KVALITET
pitsåussuseK. ARABA’t kav-
ferKiuput; aserortigkat aser-
Kulugpatdlårtinagit seKuma-
rigpatdlårdnagit, tamatigut-
dlo java’t pitsauvdluinartut
mokka’nik akussat.
HOLDBARHED
atanertussuseK. Kivdlertussa-
iflnaK sikardlårsungne uni-
ngatineKarsinauvoK, ARA-
BA’tdlo sildinaerdlugit matu-
ssat kigdleKångitsumik atasl-
nåuput.
ARABA kavfit
ZM- Kivdlertussarmiut
lU imaltlnit
FRISKMAt
*/a kg*ngordlugit plncKarsiniuput.
*** er%9 §8^
Den heldigst stillede sygeplejerske i Grønland, fru Ella Dorph. Man kender ingen
gonorrhoe i Scoresbysund.
nunavtine nåparsimassunik pårssissut iluagtitsinerssåt, fru Ella Dorph, kinguågssiutitigut
nåpautinik ulåputigssaKångitsoK Scoresbysundime gonorrhoersoKarsimångisåinarmat.
— Er det kun Dem, der er så dyr?ning er årsag til megen drikkeri med
— Det er det ikke. Der er mange
fangere, der har Sako-rifler, fordi man
efterhånden er blevet klar over, at det
bedre kan betale sig at bruge dyre
rifler. Udbyttet bliver større.
BØRNEPENGE GÅR UDELUKKENDE
TIL KØB AF BØRNETØJ
— De sagde, at familierne er store.
Der må være mange børnepenge.
— Ja, og disse penge benyttes
udelukkende til børnetøj. Det er
blevet skik og brug heroppe, at
man ligefrem siger, at pengene er
børnenes — en ganske glædelig
omstændighed.
— Har butikken godt og hensigts-
mæssigt børnetøj?
— Vi har solgt meget af godt og
derfor dyrt børnetøj.
— De fortalte mig før, at fangerne
almindeligvis tjener godt. Må jeg så
spørge butiksbestyreren; Bliver pen-
gene også brugt fornuftigt?
— Ikke altid. Situationen her er vist
nok som i Vestgrønland.
— Kan man købe møbler?
— Sidste sommer fik vi møbler for
første gang. Og de blev solgt allesam-
men ret hurtigt. Og vi har rekvireret
flere til sommer. Men mangel på op-
bevaringssted er en stor hindring.
— Sælges der slik?
— Ja, meget mere end i Vestgrøn-
land.
SPIRITUSRATIONERING
OG ULOVLIG BRYGNING
— Der er spiritusrationering her.
Hvor meget kan man købe?
— 115 points pr. kvartal. En bajer
er lig 1 point, 1 flaske vin 10 points,
1 flaske spiritus 20 points. Og så vidt
jeg ved, er Scoresbysund det eneste
sted i Grønland, hvor der endnu er ra-
tionering. Og jeg synes, at det er en
uheldig ordning. Det er klart, at ord-
ningen har sin berettigelse for enkelte
personer. Men rationeringen har bl. a.
medført, at der brygges meget af de
mærkeligste sorter — især af sirup,
marmelade og hvidtøl. Brygningen er
ellers forbudt heroppe. Ulovlig bryg-
megen beruselse. Og rationeringen ma
jo ophæves før eller senere, og man
kan lige så godt ophæve den allerede
idag, selvom vi må forudsætte, at
overgangen bliver vanskelig. Vi har
haft megen glæde af kaffekolbe, før
vi kom hertil — selvfølgelig til dens
egentlige formål. Det er nu udelukket,
fordi kogesprit ikke må udhandles!
BEKYMRET FOR BYENS FREMTID
— Fangst er det eneste erhverv, man
heroppe kan drive. Hvordan er unge
mænds forhold til fangsten?
— Det lyder måske paradoksalt, men
unge mænd i byen Scoresbysund er
ikke interesseret i fangst. Og jeg er
derfor meget bekymret for byens
fremtid.
— Hvad laver disse unge mennesker
så?
— De tager gerne forefaldende ar-
bejde hos KGH og GTO.
— Hvad så med unge piger? — Læ-
rer de behandling og bearbejdelse af
skind?
— Desværre ikke, — så vidt mig
bekendt. Desværre bruger man heller
ikke så meget skindtøj heroppe, når
man skal på fangst midt i det hav af
skind — beklageligvis. Men vi har en
gammel fanger her, Peter Pike på 73
år, som til eksempel til efterfølgelse
stadigvæk er tip top med hensyn til
fangstdragten. Han har fanget 108 sæ-
ler i perioden november-marts! — O g
han oplyste overfor mig, at sælfang-
sten i det store og hele ikke har for-
andret sig, siden han kom hertil i
1925 som nybygger. Men der skulle
være sket stor tilbagegang af bjørne,
narhvaler og hvalrosser.
— Til slut: Hvad mener I om op-
holdet her?
— Vi er glade for vort ophold her.
Arbejdet interesserer os — både ar-
bejdet i vor oprindelige bestilling og
arbejdet blandt befolkningen her. Vi
har begge tillidshverv i samfundet
her, jeg som redaktør og min kone som
medlem af forsorgsudvalget.
Marius Abeisen.
aperxutlgluélnékll
tit plfsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
ujarKerissut såkhtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarnanut
tigdrKautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s ai 1933
Kongens Lyngby
16