Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 7

kan sætte beslutningen ud af kraft.
Landshøvdingen kan i særlige tilfælde
kræve, at beslutningen ikke gennem-
føres, før den har været forelagt mi-
nisteren.
Med hensyn til landsrådets forvalt-
ningsmæssige opgaver bemærkes, at
udførelsen af landsrådets beslutninger
°g besørgelsen af brevvekslingen,
samt opbevaringen af protokoller,
breve og andre anliggender, efter ud-
valgets opfattelse bør overføres til
landsrådets eget sekretariat.
Med hensyn til udarbejdelse og fo-
relæggelse af budgetter og regnskaber
for kommunekasserne og landskassen,
landskassens regnskabsvæsen, bog-
holderi, kasse- og anvisningsvæsen og
revision, samt forvaltningen af de in-
stitutioner, som ejes af landsrådet, el-
ler i hvilke landsrådet er lodtagen,
bemærkes, at det efter udvalgets op-
fattelse ikke på nuværende tidspunkt
vil være muligt at foretage nogen
væsentlig adskillelse af disse sagområ-
der — herunder den dermed for-
bundne brevveksling m. v. — fra de-
res bestridelse som nu igennem regn-
skabsinspektørens kontor under lands-
høvdingen. Det er over for udvalget
oplyst, at man i ministeriet for Grøn-
land har drøftet, hvorledes de frem-
tidige regnskabsforhold i de grøn-
landske kommuner vil kunne tilrette-
lægges. I disse drøftelser deltog en
amtsrevisor og en revisionschef, som
kan forventes at ankomme til Godthåb
i slutningen af oktober måned d. å.
for at drøfte tilrettelæggelsen af en
reform inden for regnskabs- og bud-
getområderne samt revisionen, her-
under regler om tilsynspligt over for
kommunerne, jfr. det af G-60 frem-
satte forslag om større selvstændig-
hed for de grønlandske kommuner.
Udvalget vil opmærksomt afvente
resultaterne af de nævnte overvejel-
ser, og udvalget finder ikke at kunne
tage endelig stilling til spørgsmålet
om bestridelsen af den del af lands-
rådets forvaltningsmæssige opgaver,
der vedrører landskassens regnskabs-
og budgetforhold o. lign., forinden den
fremtidige ordning af kommunernes
tilsvarende forhold er mere afklarede.
Det er dog udvalgets ønske, at den
nævnte uklarhed ikke forsinker gen-
nemførelsen af nyordningen om lands-
rådets valgte formandsskab og eget
sekretariat, men at bestemmelserne
om de forvaltningsmæssige opgaver
udformes på en sådan måde, at lands-
rådet kan beslutte, at de forvaltnings-
mæssige opgaver skal overføres til
landsrådssekretariatet, uden at lovæn-
dring er fornøden.
Spørgsmål i iilknyfning til formanden
og sekretariatet
Da nyordningen indebærer, at den
valgte formand fra 1967 skal lede
landsrådets sekretariat, også imellem
samlingerne, må der skaffes bolig -til
formanden i Godthåb, ligesom for-
manden må aflønnes i formandspe-
rioden.
Udvalget har herved overvejet, om
der kan stilles et eksisterende hus til
formandens rådighed, eller om en ny
formandsbolig bør bygges. Efter at
have undersøgt de aktuelle mulighe-
der i Godthåb, er man i udvalget nær-
mest indstillet på, at der bør bygges
en ny formandsbolig, og der er med
henblik herpå sikret landsrådet en
Passende byggegrund i tilknytning til
den kommende landsrådssal.
Udvalget har endnu ikke lagt sig
fast på noget endeligt forslag til pro-
jektet. Udvalget finder, at den ende-
lige afgørelse af dette spørgsmål bør
overlades til forretningsudvalget som
byggeudvalg, men byggeriet bør efter
udvalgets opfattelse påbegyndes i
sommeren 1966 for at kunne stå fær-
digt i 1967. Det tilføjes, at landsrådet
allerede på et tidligere tidspunkt har
sikret sig 2 huse i Godthåb, som er
beregnede til sekretariatets brug. Det
må overvejes, om der derudover er
behov for boliger.
Udvalget har endvidere fundet det
ønskeligt, om landsrådet kunne an-
skaffe en rejsebåd til landsrådsfor-
manden og sekretariatet, så at der
kunne opretholdes en nær kontakt
med kredsene, landsrådsmedlemmeme
og kommunalbestyrelsesmedlemmerne.
Der er med henblik herpå tilveje-
bragt en skitse til en sådan båd.
Udvalget må imidlertid, efter at
have fået oplysning om anskaffelses-
udgiften og (ikke mindst) de forven-
tede årlige driftsudgifter for en rejse-
båd af passende dimension og udstyr,
nære nogen betænkelighed ved i be-
tragtning af landskassens nuværende
økonomiske situation at anbefale en
sådan anskaffelse. Udvalget henstiller,
at afgørelsen af dette spørgsmål ud-
sættes til nøjere overvejelse, da
spørgsmålet ikke er af presserende
karakter.
Udvalgets forslag til tidstabel for
tilvejebringelsen af det lovmæssige
grundlag for nyordningen
I tilslutning til udvalgets drøftelser
har landshøvdingeembedet på et tid-
ligere tidspunkt udarbejdet et fore-
løbigt udkast til de i forbindelse med
nyordningen iværksatte fornødne lov-
tekniske og administrative ændringer.
Efter en forhandling med ministeriet
for Grønland er man enedes om, at
landsrådet bør formulere sine ende-
lige hensigter og ønsker om nyord-
ningen, forinden ministeriet skrider
til udarbejdelse af et endeligt lovud-
kast.
Det er herved aftalt, at det næppe
vil være rationelt at bibeholde den
gældende ordning, hvorefter bestem-
melserne dels findes i landsrådsloven,
dels findes i landsrådsanordningen og
med delvis identisk indhold, men at
det vil være mere hensigtsmæssigt
ved nyordningen at benytte lejlighe-
den til at overføre den overvejende
del af landsrådsanordningens bestem-
melser til landsrådsloven, og at hen-
vise den resterende del til forret-
ningsordenen, hvorved anordningen
overflødiggøres. Nyordningen vil med-
føre større selvstændighed for lands-
rådet og dets formand, og det vil der-
for formentlig være ønskeligt, at der
sker en lovfæstelse af reglerne om
landsrådet i større omfang end tid-
ligere.
Endelig er man indforstået med, at
det vil være hensigtsmæssigt at ind-
arbejde kasseloven i landsrådsloven.
Udvalget anmoder derfor om lands-
rådets endelige formulering af rådets
hensigter og ønsker, idet udvalget
henviser til sin indstilling herom foran.
Det bemærkes herved, at et lovfor-
slag, som er tiltrådt af landsrådet, må
forelægges folketinget senest i den
folketingssamling, som påbegyndes i
oktober 1966, såfremt nyordningen
skal kunne gennemføres ved valget i
1967. Efter udvalgets opfattelse vil
det derfor være ønskeligt, at landsrå-
det i indeværende samling tager stil-
ling til nyordningens principper, så
at ministeriet kan udarbejde lovfor-
slag til forelæggelse for landsrådet
under en ekstraordinær forårssamling
i 1966.
landsrådip Kinigkaminik
sujuligtaissoKalernigsså
tatdlimångornerme septamberip 17-
åne landsrådip sujuligtaissuata sar-
Kumiupå landsrådip Kinigkamik suju-
ligtaissoKalernigssånik nangminerissa-
minigdlo agdlagfeKarfeKalernigssånik
aperKutit OKaluserineKarnigssåt piv-
dlugo udvalgiliausimassup landsrådi-
mut sujunersutå, nailisarnago ilångu-
tarput:
landsrådip 1964-ime ingmikut itu-
mik atautsimlnermine udvalge latnds-
rådip .Kinigkamik sujuligtaissoKaler-
nigssånik nangminerissaminigdlo ag-
dlagfeKarfeKalernigssånik apermitinik
OKaluseringnigtugssaK pilersisimavå.
udvalgimut tåssunga ilaussortagssatut
uko KinerneKarput: Oluf Høegh, Erik
Egede åma Peter Heilmann. sujulig-
taissoK (landshøvdinge) kungip per-
Kussutåne § 8, ingm. 2 nåpertordlugo
udvalgip tåussuma sujuligtaissorisi-
mavå.
udvalge tåuna aperKut pineKartoK
pivdlugo ardlaleriardlune .atautsimi-
tarsimavoK, atautsimininilo kingug-
dlerpait katerssusimanerup matuma
nalåne ingerdlåsimavdlugit.
udvalgip OKatdliseKarsimanermine
tungavigisimassai tåssausimåput
landsrådip 1964-ime ingmikut itumik
.atautsimlnermine OKaloKatigissutigisi-
massai, åmalo apencut tamåna piv-
dlugo påsissutigssat (agdlagaut nr. 38
Grønlandsudvalgimit 1960-imérsumit)
taimane pigssarsiarineKarsimassoK.
sujuligtaissup
KinemeKartarnigsså
landsrådip 1964-ime ingmikut a-
tautsiminerane suj uligtaissugssarsior-
dlune Kinersissamigssame periarfig-
ssausinaussut åssigingitsut pingasut
Kinigagssatut saricumiuneKarsimåput:
1. sujuligtaissoK KinerneKartåsassoK
katerssusimanermut atausinar-
mut atassartugssångordlugo.
2. sujuligtaissoK KinerneKartåsassoK
ilerKussumik atautsiminermit
tugdlianik atautsiminigssap tu-
ngånut atassartugssångordlugo.
3. sujuligtaissoK .KinerneKartåsassoK
rådip Kinigausimavfia tamåt ata-
ssartugssångordlugo.
1964-ime upernåkut landsrådip OKa-
lOKatigissuteKarnerane påsinarsivoK
Kinigagssat pingajuat rådime amer-
dlanernit isumaKatigineKartoK.
udvalgivdle isumaliorKutigisimavå
landsrådip sulinerata kipissaKåtårtu-
ngitsumik ingerdlåneKarsinaunigsså
årdlerinånginerusånginersoK su j ulig-
taissaigssarsiordlune KinersissarneK
avdlatut itumik periauseKartumik pi-
ssåsassugpat imalunit landsrådip i-
laussortaisa pivfigssaK Kinigausimav-
fiat inikingassungortineKartalersugpat.
taimåitordle landsrådip ilaussortaisa
nikingassumik KinigausimavfeKarti-
lernigssåt, imalunit sujuligtaissup
landsrådimut KinersinigssaK sujor-
Kutdlugo sujuligtaissugssarsiordlune
ingmikut itumik Kinersinerme Kiner-
neKartarnigsså, imalunit landsrådip
sujuligtaissugssaminik landsrådimut
ilaussortat avatånit Kinersisinautitau-
nigsså udvalgip inåssutigisinausimå-
ngilai.
udvalgip inåssutigå landsrådip su-
junersut una aulajangiutisagå suju-
CALLESEN
MAR1NE-DIESEL - 4 takt
aulisarnerme moderneussume motorlg-
ssarKigsoK
Motoren for det moderne fiskeri
HØJESTE KVALITET
LANG LEVETID
DRIFTSSIKKERHED
LET BETJENING
BEDSTE ØKONOMI
MODERATE PRISER
PITSAUNERPÅK'
PIUNERTOK'
ÅRDLERINAITSOK'
ATUINIKITSOK'
SfPARIGSOK'
AKISORSSONGITSOK'
1964-ime danskit anlisartuinut 40 migss. norskltdlo aulisartuinut 25 migss.
tunineKarput 135 ■mit 500 migss. såkortussusigdlit. 40—660 HK sananenar-
tarput.
I 1964 leveret ca. 40 motorer til danske og ca. 25 til norske fiskefartøjer
fra ca. 135 til 500 HK. Fremstilles fra 40—660 HK.
AABENRAA MOTORFABRIK
Heinrich Callesen & Co.
Aabenraa. — Telegr.-Adr.: Callesen Motor.
ligtaissoK KinerneKartåsassoK lands-
rådimit KinigaorKåmit rådip ilaussor-
taisa akornånit rådip Kinigausimav-
fiane ukiune sisamane atassartugssa-
tut.
udvalgip isumaliorKutigisimavå su-
juligtaissugssatut KinerneKartup Ki-
nersivingme Kinigauvfingmine lands-
rådimut ilaussortatut issigineKåinar-
tariaKarnersoK, imalunit Kinersivik
tåussuma Kinigauvfia avdlamik lands-
rådimut ilaussortautitaKartariaKar-
nersoK, sordlo sivnissugssaussup Ki-
nersivingmit tåssånga ilaussortautita-
tut landsrådimut ilaussortångornera-
tigut, imalunit sujuligtaissugssamik
Kinersinerup kingornatigut Kinersi-
vingme tåssane nutåmik Kinersine-
Karneratigut. taimåtaoK udvalgip isu-
maliorKutigisimavå sivnissugssaussoK
.landsrådimit ilaussortångortineKåsa-
galuarune taiseKatausinautitariaKar-
nersoK.
udvalgip pissusigssamisornerpåtut
atautsimitartulianilo landsrådip tai-
maeKataine år,Kigssuinernut tugdluar-
nerpåtut isumaKarfigå sujuligtaissoK
Kinersivingme Kinigauvfigissamine
landsrådimut ilaussortautitatut issigi-
neKåinåsagpat rådimilo Kinersivik
tåuna taiseKatåussugtardlugo.
sujuligtaissumik Kinersine« pissa-
riaKarpoK nutåmik Kinersinerup ki-
ngornatigut landsrådip atautsimigiar-
nerane sujugdlerme. inatsisine aula-
j angersarneKartariaKåsaoK nutåmik
Kinersinerup kingornatigut kingusing-
nerpåmik KanoK ilinikut landsråde su-
j ugdlermérdlune atautsimikiarKune-
KartåsanersoK. udvalgip sujunersutigå
ilaussortaK kinguline agdlagsimassut
nåpertordlugit sujuligtaissugssarsior-
dlune KinersineKarérnigssåta tungånut
atautsimlnerme sujulerssuissussug-
ssaK nutåmik Kinersinerup kingorna-
tigut landsrådimik atautsimikiarKU-
ssissåsassoK taimåitordle kingusing-
nerpåmik augustip Kåumatåne atau-
singornermut sujugdlermut. avdlati-
.gutdle ukiumortumik ilerKussumik a-
tautsimikiarKussissarnigssamut, kisa-
lo ingmikut pissariaKalersimatitdlugo
ingmikut itunik atautsimikiarKussi-
ssarnigssamut sujuligtaissoK piginau-
titaussariaKåsaoK. taimåtaoK ilaussor-
tat agfaisa ingmikut itumik atautsi-
mikiarKussinigssamik månamut piu-
massaKarsinautitaunerat atortutinar-
tariaKarpoK.
sujuligtaissugssamik KinersineKa-
rérnigssap tungånut rådip OKaloKati-
gissutøKarnere atautsimlnerme suju-
lerssuissumit sujulerssorneKartåsåput,
tåunalo sujuligtaissugssarsiordlune
KinersinermisaoK suj ulerssuissusså-
saoK. atautsimlnerme sujulerssuissu-
ssariaKarpoK rådime ilaussortaK uki-
une amerdlanerpåne landsrådime i-
laussortausimassoK. sivisoKatigingmik
ilaussortausimassut ardlaKarpata tåu-
kua ilåt utorKaunerssax atautsiminer-
me sujulerssuissussåsaoK.
udvalgip isumå maligdlugo taisi-
nerme maligtarissagssat imåitut ator-
tussariaKarput:
sujuligtaissugssarsiordlune Kinersi-
neK taisinerme sujugdlerme atortug-
ssavigtut issigineKåsagpat piumassari-
neKarpoK amerdlanernit taineKarsi-
manigssaK, tåssa imåipoK ilaussortat
najutut agfåinit amerdlanernit taine-
KarsimanigssaK. landsrådimut ilau-
ssortat ardlåinåtdlunit taimatut a-
merdlanernit taineKångitsorpat nutå-
mik taisisitsineKåsaoK. taisinerme ta-
matumane Kinigagssat ilåt amerdla-
.nernit taineKarsimagpat, imalunit a-
tausinaK taigorneKarsimagpat, pine-
KartoK Kinigaussutut issigineKåsaoK.
åipagssånérdlune taissinerme Kiner-
neKångitsorpat ilaussortat mardluk
taissinerup åipåne amerdlanerpånit
taineKarsimassut kisisa Kinigagssau-
titdlugit KinersineKåsaoK; åipagssånik
taisinerme taisissut amerdlaKatigigpa-
ta makitsinikut aula j angern eKåsaoK
kikut mardluk mardluinarnik Kini-
gagssaKardlune taissinigssame Kini-
gagssåusanersut. taimåtaoK mardlui-
narnik KinigagssaKardlune taisissut
amerdlaKatigigsimagpata KinersineK
makitsinikut aulajangemeKåsaoK.
sujuligtaissugssamik KinersissoKa-
(Kup. tugdl. nangisaoK)
NB
s
ROUIETTER
mana
ROULETTIT 3
pinguaKataugit
iluanåritdlo
spi\ rped
og vind
Rinso
udbetaler mest
RINSO ILUANÅRNARNERPAUVOK1
ii
Roulet I korer videre
med gevinster helt op til
5000 kr. og de nye
rouletter il og III giver
ekstra chancer som vist her
der skal kun 4 spillemærker j
til gevinst. Køb Rinso
med 3 rouletter
og vind!
Roulet I nangitdlune ingerdlavoK ilua-
nårtitsisinauvdlunilo 5000 kronit tikit-
dlugit, roulettitdlo nutåt II lll-lo sania-
tigut iluanåruteKarsinaunermik pilersi-
tslput måne takutlnekartumik - iluanå-
sagåine Imerautit sisamat namagput.
Rinso-mik pisigit iluanåritdlo!
Sunlight Fabrikkerne A/S
ni
Rinso-roulet er blevet alle
tiders succes, fordi syste-
met er let og vinderchan-
cerne store. Og nu er der
hele 3 rouletter på pak-
kerne... endnu flere chan-
cer til Dem.
Rinso-p roulette nuånari-
neKartorujugssuput, plssu-
tauvordlo artornångekiga-
mik iluanårnardluardlutig-
dlo. manalo portugkat pi-
ngasuvigssuarnikroulette-
Karput... sule iluanårnar-
nerulerdlune!
R.19P-22B2
7