Atuagagdliutit - 28.10.1965, Page 23

GTO melder hus forbi
I „Grønlandsposten“s nr. 21 af 14.
oktober 1965 forelægger man GTO
problemet med udvælgelsen af en
grund til opførelse af et præfabrikeret,
såkaldt HØKA-hus.
I denne anledning skal jeg, som
lovet, fremkomme med en redegørelse.
Da det aktuelle tilfælde indbyder
til en generel redegørelse for tildeling
af byggegrunde, vil jeg benytte lejlig-
heden til at fremkomme med en så-
dan.
Tildeling af grunde til husbyggeri
i de grønlandske byer gives af bebyg-
gelsesudvalgene. Bebyggelsesudvalget
består af 2 af kommunalbestyrelsen
valgte medlemmer (hvoraf det ene
skal være medlem af kommunalbesty-
relsen) samt kæmneren, handelschefen
og byggelederen. Udvalgets formand
vælges af kommunalbestyrelsen blandt
dennes medlemmer af udvalget.
Enhver tildeling af byggegrund gives
efter stemmeflerhed blandt udvalgets
medlemmer. Det må således påpeges,
at intet medlem af udvalget alene kan
bevilge byggegrunde.
Den i Deres blad omtalte dame an-
søgte den 12. april 1965 bebyggelses-
udvalget i Godthåb om tildeling af en
byggegrund i Herrnhutdalen til op-
førelse af et HØKA-hus.
Den 12. juli 1965 ansøgte samme om
ændring af den bevilgede grund i
Herrnhutdalen til en passende grund
på nordsiden af SarKardlit.
Denne nye grund fandtes i samråd
med en tekniker fra GTO. Når en
byggegrund afsættes i samråd med
GTO skyldes det, at GTO er bebyg-
gelsesudvalgets rådgiver med hensyn
til bebyggelsernes forskriftsmæssige
afstande til nabobygningen, højspæn-
dingsledninger, veje m. v.
At den bevilgede grund på SarKar-
dlit skulle være delvis udgravet af
GTO men derefter opgivet og kasse-
ret som uegnet, er mig ikke bekendt.
Det fremgår ikke klart af bladets ar-
tikel, om bygherren eller dennes re-
præsentant i det hele taget har hen-
vendt sig til en ansvarlig person ved
GTO for at klage over grundens be-
skaffenhed. En sådan henvendelse ville
have været nærliggende, når GTO
havde anvist grunden.
I øvrigt synes der ikke — ifølge bla-
det — at have været vanskeligheder
med at udgrave grunden til 1,40 meters
dybde, som åbenbart var den bereg-
nede støbedybde. Det er naturligvis
uheldigt, at det sætter ind med dår-
ligt vejr, og udgravningen ødelægges
af vand og jordskred, mens man ven-
ter på beton, men dette kan hverken
GTO eller kommunalbestyrelsen gøres
ansvarlig for.
Desuagtet fremgår det, at GTO i
dette tilfælde har gjort sig skyldig i
unfair behandling af en bygherre. Det
er beklageligt, i fald det er rigtigt.
I denne forbindelse bør det anføres,
at GTO ikke kan være vidende om
enhver byggegrunds beskaffenhed un-
der jordoverfladen, med mindre ved-
kommende bygherre rekvirerer GTO
til at foretage en bundundersøgelse.
Ved tildelingen er der tale om en egnet
byggeplads og ikke tillige en fra be-
byggelsesudvalget medfølgende garan-
ti for, at jordbunden på pladsen er
egnet til det pågældende byggeris
funderingsform.
Ofte er tildelingen blot en areal-
GTO pmgitsutipoK
Atuagagdliutine nr. 21-me oktobe-
rip 14-iåne 1965-ime sarKumersume
GTO .sarKumivigineKarpøK igdlup ka-
titinarissap HØKA-husimik taineKar-
tartup tungavigssåta aulajangerne-
Karsimaneranik issornarsorsiumik.
neriorssutiga maligdlugo tamåna
navsuiauteKarfigisavara.
pisimassoK igdluliorfigssanik iner-
sussissarnermut tungassunik nav-
suiauteKarfigisavdlugo piukunarmat
tamanut tungatitamik navsuiauteitar-
niarpunga.
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne ig-^ifssusianik misigssuerKUvdlugo. igdlu-
..4, r.nloirinirtrvwwi.Trnv’ linv’fi rfepnur mil'iinnrfQT'M/Mrnnvinvonrt i
dlut tungavigssait aulajangerneKar-
tarput igdluliortiternerme udvalgimit.
igdluliortiternerme udvalgimut ilau-
ssortåuput kommunalbestyrelsimit Ki-
nigkat mardluk (åipå kommunalbe-
styrelsimut ilaussortaussugssauvdlu-
ne) åmalo kæmnere, niuvertoK bygge-
lederilo. udvalgimut sujuligtaissoK
kommunalbestyrelsimit tåussuma ud-
valgimut ilaussortaisa ilånit Kineme-
KartarpoK.
igdluliorfigssamik tunissineK tama-
tigut pissarpoK udvalgimut ilaussor-
tat amerdlanerit isumåt maligdlugo.
taimaingmat tikuartariaKarpoK ud-
valgimut ilaussortaK atauseK kisimit-
dlune igdluliorfigssamik akuerssineK
sapersoK.
atuagagssiavsine erKartomeKartoK
arnaK 12. april 1965 Nungme igdluli-
ortiternerme udvalgimut sågfiging-
nigpoK HØKA-husimik „Nordlerne"
igdluliorfigssamik KtnuteKardlune.
julip ancaneK-åipane 1965 arna.K
tåuna KinuteKarpoK „Nordlerne" ig-
dluliorfigssaraluaK akuerineKarérsoK
„SarKardlit" avangnå’tungånitumik
taorserneKarKuvdlugo.
igdluliorfigssaK tåuna GTO-p tek-
nikerisa ilåt peKatigalugo navssårine-
KarpoK. GTO peKatigalugo igdlulior-
figssap aulajangerneKartarneranut pi-
ssutauvoK igdluliortiternerme ud-
valgimut GTO-p sujunersuissunera —
igdluliagssap saniliussumut, ingnåt-
dlagissap avKutainut, avKusinernut il.
il. ungasissusigssåta aulajangersima-
ssup erKortineKarnigsså pivdlugo.
igdluliorfigssap SarKardlernitup a-
kuerssissutigineKartup GTO-mit ag-
ssangneKaraluarsimanera, tamatuma-
lo kingorna taimaitinarneKardlune
igdluliorfiusinåungitsutut kasilerne-
Karsimanera uvanga ilisimångilara.
agdlautigissame ersserKigsumik taine-
KångilaK igdlumik pigingnigtugssaK
tåussumalunit sivnissigisså GTO-me
akissugssaussumut ingerdlasimaner-
sok igdlugssap tungavigssåta ajorpat-
dlårnera målaorutigiartordlugo. GTO
tungavigssamik inersussissungmat
taimatut sågfingnigtoKarsimanigsså i-
limanaraluarpoK.
atuagagssiaK maligdlugo igdlup tu-
ngavigssåta 1,40 meterinik itissusiler-
dlugo agssangnera — tungavigssåta i-
tissusigssåtut nautsorssorneKarsima-
gunartoK— ajornartorsiutiginago ag-
ssangneKarsimavoK. sornguname uv-
gornaraluarpoK silardlulersimangmat
cementip utarKinerane agssagaK i-
mermit nunavdlo nåkaineranit atorsi-
naujungnaersineKardlune, tamånale
liorfigssaK aulaj angerneKarnerane
nersuneKartarpoK igdluliorfigssatut
piukunartoK, igdluliortiternermile ud-
valgip KularnavérKUserneK ajorpå ig-
dluliorfigssame nunap igdlumut tu-
ngaviliorfigssatut atorsinaunera.
igdluliorfigssamik akuerssineK nu-
naminermik mimingninermaugajug-
poK, igdluliortiternermilo udvalgip
igdlup KanorpiaK iluseKarnigsså Ka-
nordlo sananeKarnigsså ilisimaneK a-
jorpåt.
neriugpunga Kulåne taineKartutigut
erKartugaK nåmagtumik navsuiaute-
Karfigisimavdlugo.
B. Petersen,
byggeleder.
isumaKartuarpugut OKatdlisigissame
pingårnerpåK: igdluliorfik GTO-p ka-
silersimavå atugagssåungitsutut issi-
galugo? tåuna åp-imik någgamigdlu-
nit taimågdlåt akineKarsinauvoK. —
byggelederip tamåna ilisimångingma-
go ajussårutigssauvoK.
igdluliorfiup kasilerneKarsimångi-
neranut ugpernarsautigssanik takuti-
neKarserdluta A/G nr. 21-me aper-
ssorneKartutut isumaKarumavugut
igdlumik sanatitsissoK GTO-mit ilu-
ardluångitsumik pineKarto«.
reservation, og bebyggelsesudvalget
kender i så fald ikke husets detaljere-
de udformning og konstruktion.
Jeg håber i det ovenanførte at have
redegjort fyldestgørende for den aktu-
elle sag.
P. Petersen,
byggeleder.
Vi synes stadigvæk, at sagens kerne
er ubesvaret: Har GTO kasseret byg-
gegrunden som uegnet? Det kan kun
besvares med ja eller nej. — At noget
sådant ikke skulle være byggelederen
bekendt, må beklages.
Indtil vi ser beviser for, at bygge-
grunden ikke er blevet kasseret, vil vi
mene som den i A/G nr. 21 inter-
viewede, at GTO har gjort sig skyldig
i unfair behandling af en bygherre.
GTO-p kommunalbestyrelsivdlunit a-
kissugssauvfigisinåungilå.
taimåikaluartoK OKautigineKarpoK
tamatumunåkut GTO igdluliortitsi-
ssumut iluardluångitsumik iliorsima-
ssok. tamåna erKorpat ajussårnarpoK.
tamatumunga tungatitdlugo taine-
KésaoK GTO-p igdlut tungavigssaisa
tamarmik nunap iluanitortainik Ka-
noK itussunik ilisimangnigsmåu-
ngingmat, aitsåt ilisimangnigsinauv-
dlune igdluliortitsissup GTO ikiorti-
serigpago igdluliorfigssap KanoK ltu.-
Hjemrejsefarfplan for „TikeråK". —
„Tikeråp" uk. måna naggatårnig-
ssai.
Egedesminde — Ausiait afg.
autdl.: 3. nov. Christianshåb — K’a-
sigiånguit 3. nov. Jakobshavn —
Ilulissat 3. nov. K’utdligssat 4. nov.
UménaK 4. nov. Upemavik 5. nov.
tJmånaK 6. nov. K’utdligssat 7. nov.
Jakobshavn — Ilulissat 7. nov.
Christianshåb — K’asigiånguit 8.
nov. Egedesminde — Ausiait 8.—9.
nov. Godhavn — K’eKertarssuaK 9.
nov. Egedesminde — Ausiait 9.—11.
nov. Christianshåb — K’asigiånguit
11. nov. Jakobshavn — Ilulissat 11.-
12. nov. K’utdligssat 12 nov. Ja-
kobshavn — Ilulissat 12.—13. nov.
Christianshåb — K’asigiånguit 13.
nov. Egedesminde — Ausiait 13.—15.
nov. Godhavn — K’eKertarssuaK 15.
nov. Egedesminde — Ausiait 15.—16.
nov. Christianshåb — K’asigiånguit
16. nov. Jakobshavn — Ilulissat 16.-
17. nov. K’utdligssat 17. nov. Ja-
kobshavn — Ilulissat 17.—18. nov.
Christianshåb — K’asigiånguit 18.
nov. Egedesminde — Ausiait 18.-19.
nov. Godhavn — K’eKertarssuaK 19.
nov. Holsteinsborg — Sisimiut 20.
nov. Sukkertoppen — ManitsoK 21.
nov. Godthåb — Nuk 22. nov. Fre-
derikshåb — Påmiut 23. nov. Nar-
ssaK 24. nov. Julianehåb — K’aKor-
toK 24. nov. Nanortalik 25. nov.
Prins Christians Sund — Ikerasag-
ssuaK 25.—26. nov. København 8.
december. — ØmånaK og Upernavik
anløbes kun, når isforholdene tilla-
der sejlads. UmånaK Upernavigdlo
tikineKartåsåput siko akomutåu-
ngigpat aitsåt.
ÆGTE
SYDPOLSSTRØMPER
Som har kostet kr. 15,00 parret,
specielf remstillet til polarekspedi-
tioner og aldrig tidligere solgt i al-
mindelig handel, udsælges et min-
dre parti for
kun 8,75 pr. par (2 par fragtfrit)
Disse dame-, og herrearbejdsstrøm-
per slår alle rekorder i spørgsmål
om varme og slidstyrke. Holder i
mange år uden stopning, er meget
kraftigt forstærket og er så varme
i støvlerne, endog i den strengeste
polarkulde. Ingen udgifter er sparet
for at fremstille denne sydpols-
strømpe. Ingen strømpebeskytter
behøves.
Med hvert par følger et garantibe-
vis som garantere Dem et par nye
sydpolsstrømper, såfremt de går det
mindste i stykker i garantiperioden.
Størrelse 10-12. Fuldstændig retur-
ret.
Frys ikke om fødderne
Skriv i dag. Fuldt navn og adresse.
Strømpespecialisten
Dals — Hogen — Sverige
Portoomkostninger m. m. som udgør
kr. 4,50 for 2 par betales af os.
(Eneforhandling for
Skandinavien)
Nordisk rumforskning fra
baser i Grønland
Ionosfæren skal undersøges ved hjælp af mobile rakefbaser ved Grøn-
lands vestkyst i 1967.
Ionosfære-laboratoriet under Dan-
marks tekniske Højskole arbejder nu
med planer om at opsende raketter fra
Grønland i sommeren 1967 som en
fortsættelse af den skandinaviske
rumforskning, som hidtil har været
drevet fra den norske base på Andøya,
oplyser „Kristeligt Dagblad".
Danmark vil med forsøgene i Grøn-
land for første gang få et nationalt
rumforskningsprogram. Andre lande,
først og fremmest Norge, vil blive in-
viteret til at deltage i det videnskabe-
lige arbejde, ligesom der vil kunne
løses specialopgaver for den europæ-
iske rumforskningsorganisation ESRO.
Ionosfære-laboratoriet har haft en
bevilling på 5 mili. kr. og regner nu
med at skulle bruge de sidste af disse
penge til forsøgene i Grønland, op-
lyser chefen for laboratoriets instru-
mentafdeling, civilingeniør Ove E.
Petersen.
Raketterne vil kunne affyres fra
mobile stationer, som kan flyttes til
forskellige steder i Vestgrønland.
Grønland giver meget fordelagtige
muligheder for undersøgelse af ionos-
færen (luftlag i 100—300 km højde),
idet sydspidsen af Grønland ligger syd
for nordlyszonen, og Thule-området er
nær den geomagnetiske nordpol.
silåinaup nunavtinit
misigssorneicarnigsså
silåinagdlip Kutdlersånik misig-
ssuivfik Danmarkip teknikimut tu-
ngassunik Højskolianut atassoK måna
pilerssåruteKarpoK 1967-ip aussaune-
rane raketinik Kalåtdlit-nunavtinit
autdlartitsissarniardlune. taimailior-
nikut nanginiarneKarput nunat a-
vangnardlit silåinaup avatånik mi-
sigssuinerat måna tikitdlugo Norgep
ilånit KeKertam.it Andøyamit inger-
dlåneKartoK, avise „Kristeligt Dag-
blad" agdlagpoK.
Kalåtdlit-nunavtine oKåtårissarner-
tigut Danmark sujugdlermérdlune ki-
simitdlune silåinaup avatånik misig-
ssuisaoK. nunat avdlat, pingårtumik
Norge ilisimatutut suleKataoricuvdlu-
go KinuvigineKåsaoK, åmalo europa-
miut silåinaup avatånik misigssuiner-
me peKatigigfiat ESRO ingmikut nå-
magsiniagagssanik sulissuneKåsaoK.
silåinagdlip Kutdlersånik misig-
ssuivfik 5 miil. kr-nik atugagssaKar-
tineKarsimavoK, nautsorssutigålo ani-
ngaussat tåuko sivnere Kalåtdlit-nu-
navtine misilissarnigssamut atoru-
mårdlugit, misigssuivfiup atortoKarfi-
ane KutdlersaK, civilingeniør Ove E.
Petersen nalunaerpoK.
raketit angatdlåneKarsmaussunit i-
geriuneKartåsåput — igeriussissarfit
Kalåtdlit-nunavta Kitåne ardlalingnit
nungneKarsinåusavdlutik. silåinaup
100 km-init 300 km-inut Kutsissusig-
dlip ionosfæremik taineKartartup nu-
navtinit misigssomeKarnigsså piuku-
nartorujugssuvoK nunavta kujåmut i-
sua arssarneKartartup kujatå’tungå-
ningmat Thulevdlo erKå nunarssuar-
me saviup kajungerissaKarfiata entå-
ningmat.
Vask hvad De vil,.,
... Ferm skal der til!
FERM type E er med helt nyt og effektivt skylle-
system, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestol-
systemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris .... kr. 1020,-
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 260,-
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortuissuteKarpoK, imeK
errortutaussoK errortat avKusåmagit Kumut anissardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteKarput errorta-
nut ajortungomångivigsumik errorsivdluamaidssumigdle. ama errorsl-
nauvatit merKuluagdlit, atdssat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akeKarput migss. kr. 1020,-
elektricitetimik gasimligdlfinit kissåussutitå ingmikut kr. 260,-
Type E. A. V. Au-
tomatisk vaske-
maskine med kar
og overplade af
rusfrit stål. Vaske-
stol af kunststof.
Kapacitet 3 kg.
Pris m. el-op-
varmnlng og el-
vridemaskine. Vejl.
pris .... kr. 1420,—
type E. A. V. er-
rorslssut lsumaml-
nik lngerdlassoK
errorsivla matualo sisak méngertor-
niultsoK. napassua plastlklussaK. a-
tautsfkut errorslnauval 3 kg. klag-
sautå slvgatfilo ingnatdlaglssamdrtut
Uångutdluglt akenarpoK aké llltser-
sCtltagdUt ............... kr. 1420,—
„Ferm-Bahconette“
tøjtørrer. Har Ind-
hygget ventilator.
Tøjtorreren har o-
verbelastnlngsrelæ
for overophedning.
Pris .... kr. 625,—
„Ferm-Bahconette*
panersaut. lngn&t-
dlaglssamdrtumlk
kiagsauteKardlunl-
lo nlplllortflngltsu-
mlk silåinarigsauti-
Uk. kfssagpatdlårtømlgssflnut Ingmi-
kut atortoKarpoK, — akla .. kr. 625,—
Vejl. pris kr. 540,—
„Centrl-Ferm* ty-
pe D Nedsætter
vandindholdet med
70 % og gør tøjet
næsten strygetørt.
„Centrl-Ferm” type
D. ImeK 70 % a-
nguvdlugo mltdlu-
arslnauvfi atlssat-
dlo manlgsarlålna-
ngajångortardluglt
akla, aké akllerill-
titagdUt kr. 540,—
„Ferm-Frescoma-
tic“ tørreautomat
Har sikkerheds-
kontakt 1 lågen.
Tørreautomaten
blæser 800 m* luft
gennem tøjet på
een time. Kapaci-
Vejh prfs kr. 1330,—
„Ferm-Frescoma-
tlc“ panersaut.
nangmlnen lnger-
dlassoK matumlgut IsumangnaerssO-
mik naKitagallk. silålnaK 800 m3 aku-
nermut atissatlgdrtitarpå. atautsikut
suliarisinauval 3 kg. akla aké llltser-
sdtltagdllt ............... kr. 1330,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER kimitdlunlt KlnuliglneKarsinéuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
23