Atuagagdliutit - 28.10.1965, Qupperneq 25

Dybfrost
FISK optøes ikke, men lægges di-
rekte i gryde, fad eller pande. Fiske-
retter, frosset i blok, skæres straks
i skiver eller optøes så meget inden
stegning eller kogning, at de netop
kan skilles fra hinanden. Der bereg-
nes lidt længere kogetid eller stegetid
end for ufrossen fisk.
GRØNSAGER: Grønsagers vitamin-
indhold og smag bevares bedst, når
Produktet ved tilberedning kommes
uoptøet i gryden, enten i lidt kogende
Vand tilsat salt eller i lidt smør eller
hiargarine. Spinat, grønkål, persille,
kørvel m. m. kan kommes uoptøet i
suppe eller sovs. Grønsagernes kvali-
tet forringes, hvis de optøes inden kog-
ning. De koges kun ca. halvt så lang
tid som tilsvarende friske varer. Grøn-
aerter kan anvendes uden kogning til
salat og lignende. Agurkeskiver optøes
i en stærk marinade.
FJERKRÆ: Parteret fjerkræ kan
lægges direkte i gryde i frossen til-
stand. Helt fjerkræ kan steges eller
koges uden forudgående optøning, men
der må da beregnes ekstra tid. Hel
eller delvis optøning inden tilbered-
ning må sædvanligvis foretrækkes, så-
ledes at posen med indmad kan ud-
tages inden kogning eller stegning.
FRUGT bevarer vitaminindhold,
smag, form og farve bedst, når den
bruges, når den netop er optøet. Står
frugt for længe efter optøning, bliver
den blød, falder sammen og får et
kedeligt udseende. Dybfrossen frugt er
et fint produkt, men må ikke sammen-
lignes med friskplukket, idet der un-
der frysning og opbevaring sker en
ændring i konsistens og smag. Optø-
ning af frugt i køleskab varer 8—10
timer alt efter varens art og pakkens
størrelse, ved stuetemperatur ca. 5
timer. Frosset frugt, der skal koges,
GRAVAD LAKS
l’/t kg laks (mellemstykke),
'/? dl. melis,
2 spskf. salt,
’lt tskf. salpeter,
'/i tskf. stødt hvidt peber,
dild, tørret eller frisk (kan dyrkes i
urtepotte i vindueskarmen).
Hele laksen uden hoved kan godt „gra-
vades“, men bedste resultat opnås, såfremt
det kun er mellemstykket, der anvendes
(resten kan koges til middag). Fisken be-
fries for slim og indvolde, aftørres med
Papir eller et rent viskestykke, der er
vredet hårdt op i vand. Fisken må ikke
skylles. Skællene skrabes af, og fisken
aftørres atter. Stykket flækkes, ryg- og
sideben fjernes, hvorefter stykkerne om-
hyggeligt aftørres. Bland salt. melis, sal-
peter og dild sammen, gnid laksen ind
hermed — over det hele. Til sidst sam-
menlægges stykkerne således, at kødstykke
vender mod kødstykke, og den tykkere
rygside vender mod den tyndere bugside
— dette for at opnå ensartet tykkelse. Lak-
sen anbringes i et dybt fad eller i en
krukke (såfremt man har flere stykker,
anbringes der dild og peber mellem lagene.
Læg et let pres over laksen, f. eks. et
skærebræt med noget tungt på. Lad den
stå i 24 timer i kældertemperatur (8—10
grader). Står den i køleskab, skubbes
fadet med presset ind i en plasticpose, idet
*han herved undgår, at lugt og smag op-
tages af de andre levnedsmidler i skabet.
GRAVAD LAKS kan serveres på to må-
der, i begge tilfælde tages laksen op, og
krydderierne skrabes af.
I TYNDE SKIVER: Skær laksen i tynde
skiver på skrå. Serveres på rugbrød. Pyn-
tes med citron og eventuelt dild. Kan også
serveres til middag med kartofler og
marinadesovs eller til stuvet spinat.
PORTIONSSTYKKER: Skær den fede
tynde bugstribe af. Del laksen i portions-
stykker, anret dem på et fad, der pyntes
med citronblade og eventuelt dild. Stuvet
spinat eller kartofler og marinadesovs ser-
veres til.
MARINADESOVS
1 spskf. sennep,
2 spskf. ekstragoneddike,
1 tskf. melis,
1 æggeblomme,
1 dl. olie.
Sennep, ekstragoneddike, melis og ægge-
blomme sammenrøres koldt, hvorefter
olien piskes i.
FISKESUPPE I
1—2 kg fisk,
3 l vand,
3—4 gulerødder,
2 porrer eller 1 løg,
1li selleri eller majroe,
I kg kartofler,
salt, peber.
Rens og vask fisken omhyggeligt. Salt
den 10 minutter. Tør saltet af og skær den
i stykker. , , .
Kog de udskårne urter i vandet, før
fiskestykkerne lægges i.
Hold suppen på kogepunktet til fisken er
mør. Smag suppen til og server med brød
eller ostemad.
MÆLKEDRIKKE
Ingredienserne og isen skal piskes godt
sammen. I de opskrifter, hvori der fore-
kommer is, skal denne tilsættes, når de
andre ingredienser er godt sammenpisket.
MOKKA-SHAKE (1 glas)
2 dl. vand,
3 strøgne spsk. mælkepulver,
3 strøgne tskf. pulverkaffe,
1 spsk. vanilleis.
SOLBÆR-SHAKE (1 glas)
2 dl. vand,
3 strøgne spsk. mælkepulver,
'/i dl. solbærsaft.
ORANGE-SHAKE (1 glas)
2 dl. vand,
3 strøgne spsk. kærnemælkspulver,
4 spsk. orangeade.
KOSTKONSULENTEN.
til daglig
kommes direkte i gryden uden optø-
ning.
BAGVÆRK: Færdigbagt småbrød,
wienerbrød og lignende kan optøes
ved stuetemperatur på ca. U/2—2 ti-
mer, men smagen forbedres væsent-
lig ved opvarmning i ovn ved ca. 200
grader celsius i 2—3 minutter efter
opbevaring ved stuetemperatur, 3—4
minutter efter opbevaring i køleskab,
5—6 minutter direkte fra dybfryser.
Ikke færdigbagt bagværk: brugsanvis-
ningen følges nøje.
KØD: Små og flade koteletter, bøf
og lignende kan lægges uoptøet på
pande, og mindre kødstykker, der skal
koges, kan lægges uoptøet i gryde.
Større kødstykker må optøes inden
kogning eller stegning. I modsat fald
risikerer man, at den inderste del af
kødet ikke er optøet, når den yderste
del er gennemstegt eller gennemkogt.
Kerititanik
aulisagkat Kerititat augserKårnagit
ingerdlatinardlugit igamut, pugutar-
ssuarmut sujatsivingmutdlunit ikine-
Kåsåput. aulisagkat nerpé igsorKårig-
sungordlugit Kerititat ingerdlatmar-
dlugit såtunguångordlugit avgorneKå-
såput, imalunit unialersinagit sujåni-
alersinagitdlunit ingmingnit avigsårsi-
nånguinardlugit augsitsiarneKåsav-
dlutik. aulisagkat Kerititat Kerititåu-
ngitsunit sivisunerulårtumik uneKar-
tugssåuput sujåneKartugssauvdlutig-
dlunit.
nautitat: nautitat nerissagssiarine-
Kalersitdlugit augserKårnagit igamut,
tåssa imermut Kalålårtumut taratsilåg-
kamut imalunit margarinaminermut
puniminermutdlunit, ikissat vitamine
mamåssusiatdlo avdlångujåineru-
ssarput. spinatit, grønkålit, persillet,
kørvelit åssigissaitdlo augserKårnagit
supimut miserKamutdlunit akuliune-
Karsinåuput. nautitat uneKalersinagit
augsigkat pitsdunginerulersarput.
nautitat Kerititat nautitat nutåt ug-
figssaisa Keramåne uneKåsåput. értat
Korsuit orKångikaluardlugit salatinut
åssigissåinutdlo atorneKarsinåuput.
agurkit kigtigkat imermut sérnartu-
lerdluagkamut ikivdlugit augsemeKå-
såput.
tingmissat. tingmissat isatigkat Ke-
rititdlugit igamut iklnarneKarsinåu-
put. tingmissat ilivitsut augsencangi-
kaluardlugit sujåneKarsinåuput une-
Karsinauvdlutigdlunit. pugssiånguar-
dle iloKutanik imalik tingmissap Ke-
rititap iluanltarto« iganialersinane
sujatsinialersinanilunit tigusinauju-
mavdlugo nerissagssiornialersinane
augsilårérnigssaK augsivingnigssar-
dlunit ajunginerusåput.
paornat aungniariartut atorneKar-
dlutik vitaminé, mamåssusiat, ilusait
Kalipautaitdlo avdlångujåineru-
ssarput. paornat aorérsimavdlutik u-
ningavatdlårångamik Kitulissarput, i-
sassutut itardlutik nakernarungnaer-
tardlutigdlo. paornat Kerititat ajungit-
dlumartugaluardlutik KeritineKarner-
mikut eKingåssusiat mamåssusiatdlo
avdlångortarmata paornanut nutå-
vingnut nalerKiuneKarsinåungitdlat.
paornat nigdlatårtitsivingme augser-
nerat nal. ak. 8—10-ussarput, tåssa
paornat sorpiaunerat portugkatdlo a-
ngissusé aperKutauvdlutik, igdluvdle
iluata kialårnerane akunerit tatdlimat
migss. augserneKarsinauvdlutik. paor-
nat Kerititat utagssat augserKårnagit
igamut ikineKåsåput.
(Det er praktisk at anvende kødtermo-
meter ved tilberedning af større kød-
stykker). Optøningstiden varierer med
kødstykkets form og størrelse. I køle-
skab må man regne med 1—2 døgn.
Ved stuetemperatur 5—10 timer. Ved
tilberedning af ikke-optøet kød må
der beregnes lidt ekstra koge- eller
stegetid.
FÆRDIGLAVEDE RETTER: Optø-
ning er ikke nødvendig. Opvarmnings-
metoden er afhængig af emballage-
materialet. Varer i papemballage tages
ud af emballagen og varmes i gryde,
fad eller pande. Varer i kogebestan-
dige plastposer er beregnet på gen-
nemvarmning i vandbad. Varer i alu-
miniumsemballage kan varmes i
emballagen i ovn eller vandbad. I
øvrigt følges brugsanvisningen på pak-
ken. Eventuelt tilsættes lidt ekstra
krydderier.
HUSK, siger Dybfrostinstituttet og
Statens Husholdningsråd, der i fælles-
skab har udarbejdet disse anvisnin-
ger, at optøede varer skal bruges
straks og aldrig må nedfryses igen.
atuissarneK
igfiugkat. igfiugkat inerigkat miki-
ssualuit, sordlo wienerbrødit åssigi-
ssaitdlo, igdlup iluata kialårnerane
nal. ak. 1 V2—2 augserneKarsinåuput,
igfiorfingmile 200° C migss. kissata-
me kissalårdlugit mamarnerujugssuå-
ngortarput, tåssa sordlo inip kialår-
nerane uningarérsimassut minutine
2—3, nigdlatårtitsivingme uningarér-
simassut minutine 3—4, Kerititsiving-
mitdlo tigutigalugit minutine 5—6 ig-
fiorfingme kissalårdlugit. igfiugagssat
inerneKångitsut: tåukununga najor-
KutagssiaK malerKigsårneKåsaoK.
nemt. kotelletit, bøffit avdlatdlo å-
ssigisait satunguit augserKårnagit
sujatsivingmut ilineKarsinåuput, ima-
lunit neKiminåluit litagssat augser-
Kårnagit igamut ikineKarsinåuput.
nøKimernit angnerussut unialersinagit
sujånialersinagitdlunit augsencårta-
riaKarput. augserKårsimatinagit neKip
Kåvata’tungå KalagsimagaluartoK ilua’
tungå åungitsorsimasinauvoK. (ne-
Kit angnerussut nerissagssiarinialer-
sitdlugit neKinut kiagsiut atordlugo
a j ungitdluinartarpoK). augsemeKar-
nigssaisa sivisussusigssåinut nemt i-
lusait angissusilo aperKutaussarput.
neKit Kerissut nigdlatårtitsivingme
uvdlut unuatdlo 1—2 augsernigssåt
nautsorssutigissariaKarpoK. inip kia-
lårnerane nal. ak. 5—10 neKe augser-
KårneKångitsoK uneKåsagpat sujåne-
Kåsagpatdlunit sivisunårnerunigsså
nautsorssutigissariaKarpoK.
ngrissagssiat inerigkat augserxårta-
riaKångitdlat. KanoK kissangneKarnig-
ssåinut KanoK portorsimanerat aper-
KutaussarpoK. nerissagssat påpimik
pugkat puerdlugit igame, pugutarssu-
arme sujatsivingmilunit kissangneKå-
såput. nerissagssat plasticimig Kalag-
dlugo avdlångorneK ajortumik pugkat
imermut ikivdlugit kissatagssiaussar-
put. nerissagssat aluminiumimik pug-
ikat puanitinardlugit igfiorfiup iluane
imermilunit kissangneKarsinåuput. av-
dlatigutdle maleruagagssiartå maling-
neaartåsaoK. åmåtaoK pissariaKarpat
akutigssanik ingmikut akondlårne-
Karsinåuput.
erKaimajuk nerissagssat augserig-
kat ernlnaK atomeKåsangmata Keriter-
KingneKåsångitdluinarmatalo, Keriti-
terinermut tungassunik sulivfeKarfik
nålagauvfiuvdlo nerissagsserinermut
sujunersuissartue, peKatigigdlutik i-
nersutinik taigorneKarérsunik ukuni-
nga pilersitsisimassut, taima oKåussi-
put.
ningiut taortait atugaulisassut
igdloKarfingne niuvertoruseKarfing-
nilo tamane ningiut néparsimalersut
taortigisinaussait atorfigssaKartine-
Kartoruj ugssuput angerdlarsimavfing-
ne suliagssanik nangitsisinaussut. tai-
matut ingerdlatsinigssame atugagssat
50,000 kr. måna landsrådimit akuer-
ssissutigineKarput kommuninut ator-
titagssat.
ningiut taortigissartagagssait kom-
munit ikiorsissarnermik udvalgianut
atassugssat angerdlarsimavfingne iki-
utartugssåuput nakorsap jumuvdlunit
ugpernasaivdlune agdlagaKarnerata
kingoma — nåparsimassoKarnera, er-
nissoKarnera nukigtorsertoKarneralu-
nit (nåparsimanerup kingorna) pissu-
tigalugit. uvdlut 21 tikitdlugit ikiuto-
KarslnauvoK, pissariaKartitsinerdle
maligdlugo sivitsuineKarsinauvdlune.
igdloKatigit sulissartuinaup ingmi-
kut iliniarsimångitsup avguaKatigig-
sitsinerme aningaussarsiainit mingne-
russunik akigssarsiagdlit ningiut taor-
tigissartagåinit ikiorneKarångamik a-
kilissåsångitdlat. avdlat aningaussa-
Kåssutsimmgnut nalerautunik akili-
ssåsåput. akiliutaussartuvdle sivniså-
ngilå ningiumut taortaussup akigssar-
siå nal. ak. 4 kr-ugatdlartoK. ningiut
taortaisut sulissut uvdloK nåvdlugo
sulissartut mingnerpSmik pingitsora-
tigdlo akigssarsiåt sapåtip akunera-
nut 160 kr-ussugssauvoK.
landsrådip kommuninut inåssutigå
nunaKarfingne ningiut peKatigit sule-
Katigalugit ningiunut taortaussartug-
ssanik aulajangersimassunik piler-
sitserKuvdlugit, firKigssussineK pitsau-
nerussumik ingerdlåneKaleriarpat
ingmikut iliniartineKartugssanik. tai-
matut iliniartitsinigssaK Sisimiune
Knud Rasmussenip Højskoliane au-
ssarKigpat pisassoa erKarsautigine-
icarpoK. tamatuma saniatigut kalåtdlit
igdlume ningiut mardluk pingasut-
dlunit taimatut Danmarkime iliniarti-
nøKåsåput.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssat — sikat — tupat
Grønland får nu
husmoderafløsere
I alle byer og udsteder er der et
stort behov for husmoderafløsere, der
i tilfælde af sygdom kan overtage en
husmoders normale pligter i et hjem.
Landsrådet stiller nu 50.000 kr. til rå-
dighed for kommunerne til indførelse
af en sådan ordning.
Husmoderafløsningen, der skal sor-
tere under de kommunale forsorgsud-
valg, vil blive ydet til private hjem,
der ifølge læge- eller jordemoderat-
test har et behov på grund af sygdom,
fødsel eller rekonvalescens. Hjælpen
vil normalt blive ydet i indtil 21 dage,
men kan i givet fald forlænges.
For husstande, hvis indtægter ikke
overstiger en ufaglært arbejders gen-
nemsnitsløn, vil husmoderafløsningen
være gratis. Andre husstande skal be-
Gravad laks
1 Vj kg. emaluk imalt. kapisilik (KerKata
tungå)
*/s dl. sioraussat
alugssautit 2 taratsut
alugssauternap Kenta salpeter
alugssautåncap KerKa kasilitsut Kakor-
tut
dild, panertut naorKåtdlunit (igalåp så-
ne naussulivingme nautinekarslnåuput)
ekaluk kapisiligdlunit niakokångitsoK i-
llvitsoK „gravad“erneKarsinauvok, pltsau-
nerpaussarpordle KerKata tungå kisime ne-
rissagssiarineKarångat (sivnera uvdlo’Ker-
kasiutigssatut uneKarsinauvoK).
ekaluk kapisiligdlunit nivguiarneKåsaoK
erdlavérneKåsavdlunilo, påpiaramik atdlar-
terumigdlunit ipitsumik imermut misoriar-
dlugo sivgordluarsimassumik panertorsar-
neKåsaoK. imermut errortomeKåsångilaK.
tavtaiarneKåsaoK panertorsarneKarKisav-
dlunilo. Kitermigut KupineKåsaoK, Kimer-
dluemeKåsavdlune saunertaemeKåsavdlu-
nilo. tamatuma kingoma avitat mardlflssut
panertorsardluarneKåsåput.
taratsut, sioraussat, salpeter dilditdlo a-
kulerigsikit, aulisagkavdlo Kå tamåt tåu-
ssuminga tanitdlugo. tauva nerpigtai ing-
mingnut katititdlugit patitikit, åipåta Ki-
merdlua åipåta aKajånut tugtitdlugo — tai-
mailiornikut ivssoKatigingniåsangmata.
eKaluk kapisiligdlunit pOgutarssuarmut 1-
tisdmut Kumuagtamutdlflnit ilineKåsaoK
(ingmingnut patigtitat ardlaliugpata dild
åma kasilitsut akornånut ilinekåsåput). na-
Kitsisileriaruk, sordlo Kiorfiussamik OKi-
maitsumik Kåtigut ilissivigissamik.
narKup atånisut kiåssusilingmériardle (8-
10 gradinik kiåssusilingme) nal. ak. 24-ne.
nigdlatårtitsivingmigpat pflgutarssuaK pla-
sticimik pflgssiamut lklneKåsaoK taimaili-
ornikut nerissagssat avdlat nigdlatårtitsi-
vingmitut ekatdlup kapisigdlivdlunit tivka-
nit sunerneKånginiåsangmata.
Gravad laks åsslgingltsut mardlungor-
dlugo nerineKarsinauvoK, tamanile esaluk
kapisiligdlunit KaKeriardlugo tarnutausi-
massut killortordlugit piartariaKarput.
såtunguångordlugo kigterdlugo. igfiamut
kilitamut Kagdlersutigssatut kigteriaruk.
citroniminermik pekaråinUo dildinik piner-
sarneKåsaoK. åma uvdlo'KerKaslutltut kar-
tofllilerdlugo marinadesaucelerdlugulo ima-
lunit stuvigkanlk spinatilerdlugo savssar-
neKarsinauvoK.
ångajakutårdlugo. asajå périaruk, sivne-
ralo ångajakutårdlugo avgordlugo. pdgu-
tarssuarmut iliorariåklt citroninik umiat-
tale en sum, der anses for rimelig i
forhold til deres økonomi. Betalingen
kan dog ikke overskride husmoderaf-
løserens løn, der indtil videre vil være
4 kr. i timen. Den garanterede mind-
steløn for heltidsansatte husmoder-
afløsere skal være på 160 kr. ugentligt.
Landsrådet henstiller til kommuner-
ne, at de i samarbejde med de lokale
husmoderforeninger skaber en fast
stab af husmoderafløsere, der, efter-
hånden som ordningen kommer ind i
faste rammer, skal gennemgå et sær-
ligt kursus. Et sådant kursus for hus-
moderafløsere vil blive søgt gennem-
ført på Knud Rasmussens Højskole i
Holsteinsborg til sommer. Endvidere
skal to eller tre grønlandske husmødre
deltage i et sådant kursus i Danmark.
siaussalianik pekaråinilo dildinik ptnersar-
dlugit. spinatit stuvigkat imalunit kartoflit
marinadesaucelo ilångutdlugit savssarne-
kåsåput.
Marinadecauce
alugssaut 1 sennep
alugssautit 2 ekstragoneddike
alugssautéraK atauseK sioraussat
måniup augpalugtortå atauseK
olie 1 dl.
sennep, ekstragoneddike, sioraussat må-
niuvdlo augpalugtortå nigdlertitdlugit au-
lateruneKåsåput, tamatuma kingorna olie
piskerutdlugo aulateruneKåsavdlune.
aulisagkanit supiliaK I
1—2 kg aulisagkat
imeK 3 liter
gulerøddit 3—4
porrit 2 imalt. uvanitsoK 1
sellerip majroavdlCinit KerKa
kartoflit 1 kg.
taratsut, Kasilitsut.
aulisagaK erdlavériaruk saligdluardlugu-
lo. minutine Kuline tarajorsimajuk. tarat-
sut piåkit aulisagaK atdlarterdlugo sani-
mutdlo napissardlugo avgordlugo.
nautitat avgorsimassut Kaiautikit aulisa-
gaK ikitlnago.
sagdlaitsumik Kalaortitdlugo aulisagaK
uguk utdluarnera tikitdlugo. imersungnigi-
gugko taratserKiguk, igfialerdlugo imalunit
igfia’KaKortunik imugssuarnik Kagdlersug-
kanik igdlulerdlugo savssaruk.
imeruersautit imugdlit
akuliuneKartugssat sikulo piskerdlugit
ingmingnut akuliutdluarneKåsåput. sikunik
akugdlit sikutait akuliuneKartåsåput akug-
ssat avdlat piskerdlugit ingmingnut akule-
rigsitdluameKarérångata aitsåt.
Mokka-shake (imertarfik 1)
imeK 2 dl.
alugssautit tagiagkat 3 Imuk panertoK
alugssautérKat tagiagkat 3 kavférKat (pul-
verkaffe)
alugssaut 1 vanilieis
Solbær-shake (imertarfik 1)
imeK 2 dl.
alugssautit 3 (tagiagkat) imuk panertoK
‘/s dl. solbærsaft.
Orange-shake (imertarfik 1)
imeK 2 dl.
alugssautit tagiagkat 3 imuk sémartOK
panertoK
alugssautit 4 orangeade.

“vaaa\h
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
Generalrepræsentant
Willy Rasmussen & Co. A/S
Lersø Parkallé 111 - Kbhv. 0.
25