Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 106-iat
sisamångorneK 13. oktober 1966
Nr. 21
ilimanartoK Inuit-partip
landsrådimut isernigsså
landsrådip kigsautigigå ilaussortat amerdlinigssanik årKigssu-
ssiniarnerup atulernigsså, åipago KinersineK sujorKutdlugo.
åmåtaordle GAS kisalo KNAPP periarfigssinenartut
1967-ime KinersinigssaK sule ilimagissamit pisanganarnerulisagunarpoK. må-
na KularnarpatdlårungnaersimavoK Kinersinermik årKigssussineK nutåu, Ki-
nersinerme amerdlanerpånik taineKångikaluardlune taimåitok taigorneKardlu-
arsimagåine landsrådimut ilaussortdngorsinaunermik angmåussissugssaK atu-
lersinaujumårtoK, åipago KinersineK sujorKutdlugo. årKigssussinigssaK nutåK
maligdlugo landsrådimut ilaussortat amerdlisinaulisåput 16-iningånit 21-ngor-
dlutik. tamatuma kingunerisavå Inuit-partip ilimagisinaulisangmago agdlåme
Kulåkérdlugo landsrådime atautsimik ardlalingnigdiunit ilaussortaKalersinau-
nine. 1964-ime folketingimut Kinersinerme partip Kinigagssångortitå 1800 migss.
tainenarpoK. åmale taimåisagpat ilimanarsinåusaoK GAS kisalo KNAPP lands-
rådime ilaussortaKalersinåusassut.
Peter Heilmann
piukuneicartoK
Atuagagdliutit misigssuisitsisimdput
påsiniardlugo kina måna landsrådiu-
ssup sujuligtaissugssåtut piukunerå,
tamatumanilo ersserpoK måna lands-
rådimut ilaussortat ildinit arKaniling-
nit Kulingiluat Peter Heilmann torna-
rumagåt sujuligtaissumut. taineKartut
avdlat mardluk tåssa Erik Egede åma
Ricard Petersen.
uivssuminartumik Jørgen Olsen tai-
neKångitsorpoK. misigssuinerme åma
pisimavoK Jørgen Olsen autdlancå-
mersoK Kimåinardlugo sujunersutigi-
ssaraluane tjenestemandit akigssau-
taisa sumilo inungorsimanerup oKat-
dlisigineKarnigssånik. ilaussortat ar-
dlagdlit Jørgen Olsen issornartorsior-
påt autdlajårpatdlårsimaKingmat rå-
dip GTO-mik nåkutigingnigtup Kø-
benhavnime atautsiminigssåne peKa-
taujartordlune. Jørgen Olsen Nung-
mit autdlarpoK oktoberip 7-iåne, rådi-
le aitsåt atautsimilersugssauvoK ok-
toberip 14-iåne.
Kinersinerme periautsip avdlångor-
tineKarnigssånik sujunersumut mig-
ssingersersut, nunavtinut ministere-
Karfingme kontorchefiussup H. Las-
senip suliarisimasså landsrådip akue-
rå, taississutigineKarnerane arKanig-
dlit akuerssivdlutik akerdliussoKara-
nilo. landsråde måna pingårnerussu-
tigut akuerssivoK ministereKarfik su-
liaKåsassoK åndgssussinerme nutåme
maligtarissagssanik, tamånalo atuler-
siniarneKåsassoK upernåmut Kinersi-
nigssaK sujorKutdlugo.
ilaussortat 21-ngorsinaussut
sujunersutip ingmikualugtortai su-
liarineKarériarpata, nagsiuneKåsaoK
landsrådimut ilaussortanut, sujuner-
sutip suliarineKarnerata KanoK inger-
dlaneranik landsrådimut ilaussortat
agdlagkatigut tusardlerneKartåsav-
dlutitaoK. landsrådimut ilaussortat
ingmingnut agdlagfigeKatigigtarner-
mikut aulajangertugssauvåt pissaria-
Kartilisanerigtik ingmikut itumik a-
tautsimlnigssaK KinersinigssaK sujor-
Kutdlugo, tåssa sujunersutip inerdlu-
ne suliarineKarsimassup aulajangivfi-
giniarnigsså pivdlugo.
ilimanarneruvordle forretningsud-
valgimut ilaussortat atautsimikiarKu-
neKarumårtut sujunersut inersima-
ssok misigssuatåsavdlugo.
årKigssussinerme nutåme isumagi-
neKarpoK sujornatigutut iliortarner-
tut Kinersivingne atausiåkåne amer-
dlanernit taineKartut Kinigaussarnig-
ssåt åmale peKatigigfit åssigingitsut
Kinersivingne ardlalingne Kinigagsså-
ngortisimassut KanoK amerdlatigissu-
nik taineKarsimanertik nåpertordlugo
landsrådime ilaussortaKalersinaune-
rat, måssa Kinersivingme atautsime
amerdlanerpånik taineKarsimångika-
luardlutik. åmale ikioKatigigtugssanik
mardlungnik KinigagssångortitoKarsi-
naulisaoK, tamarmigtaoK Kinigaora-
tarsinaussunik, taigorneKardluarsi-
magunik. årKigssussinigssardle Kiner-
sissunut avdlångutigssanik nagsata-
KartugssåungilaK. sule måna atortu-
ssutut Kinersissup atautsip Kinigag-
ssångortitoK atauseK arKata nalågut
nalunaerKutserdlugo taissartugssau-
vå, sulilo Kinigagssångortitut atausiå-
kåt Kinersivingne ingmikortune amer-
dlanerpånik taineicarsimassut lands-
rådimut ilaussortångortartugssåuput.
amerdlanerpånigdle taineKangika-
luartut åma Kinigausinaulernigssåti-
gut taigorneKangåtsiaraluardlutik i-
laussortdngungitsortartut periarfigssi-
neKartugssåuput. taimailiortalernig-
ssdkut landsrådimut ilaussortat amer-
dlanerpånik tatdlimanik ilassugssdu-
sd put, Kanordlo amerdlatigissunik
taineKarsimaneK aperKUtaussartug-
ssauvoK ilaussortat Kavsinik ilanig-
ssånut.
taimatut årKigssussinigssaK ima a-
tortiniarneKarpoK: OKaruvta Kinersi-
vingne 16-iussune Kinersissut tamå-
kerdlutik 9.600-usimassut, Kinigau-
ssumut atautsimut nautsorssutdlugo
avguaKatigigsinera 600-usaoK. taimai-
liortoKåsaoK aulajangersumik najor-
KutagssaKarnigssaK isumagalugo. i-
måisinauvoK inuit atausiåkåt imalu-
Kup. 3-me nangisaoK)
Sikkert mandat
til Inuit-partiet
Peter Heilmann
sikker storfavorit
Grønlandsposten har foretaget en
slags gallupundersøgelse for at finde
det nuværende landsråds favorit til
formandsposten. Undersøgelsen afslø-
rede, at 9 af 11 nuværende landsråds-
medlemmer ville udpege Peter Heil-
mann til formandsposten. De to andre
navne var Erik Egede og Ricard Pe-
tersen.
Overraskende nok blev Jørgen Ol-
sen ikke nævnt. Undersøgelsen skete
også på et for Jørgen Olsen meget
ubelejligt tidspunkt. Han var netop
rejst fra sit forslag om drøftelse af
tjenestemændenes lønninger og føde-
stedskriteriet. Flere af medlemmerne
kritiserede Jørgen Olsen for, at han
var rejst i lovlig god tid for at deltage
i GTO-tilsynsrådets møde i Køben-
havn. Jørgen Olsen rejste fra Godt-
håb den 7. oktober, og mødet begynder
først den 14.
Landsrådssamlingen i dette efterår var den sidste ordi-
nære samling i denne valgperiode. Dermed endte en
epoke i landsrådets historie, hvor en dansk embedsmand
var født formand for rådet. Her ses det sidste landsråd
under den gamle ordning, fotograferet uden for møde-
salen sammen med folkene. De fleste af medlemmerne har
endnu ikke taget endelig stilling til, om de genopstilles,
men man fik det indtryk, at de var rede til genopstilling,
hvis de blev opfordret hertil af deres vælgere. Kun Ricard
Petersen og Magdakalåt ÅrKé sagde udtrykkeligt, at de
ønskede at trække sig tilbage.
landsrådip ukiaK måna ataufsimmera fåssauvoK måna Kini-
gauvfiup nalåne pissusigssamik katerssuneK kingugdleK.
taimalo naggaserneKarpoK landsrådip OKalugtuarissaune-
rane ingmikortoK, Kavdlunåp atorfilik angnerup Kinigåu-
ngikaluardlune sujuligtaissuvfia. tåssa årgigssussinerup pi-
sorKap nalåne ilaussortat kingugdITf. ilaussortat amer-
dlanerit sule aulajangingilåt KinigagssångorterKisanerdlu-
tik, påsinarpordle amerdlanerit taimailiornigssamut piarér-
simassut Kinersissumingnit kajumigsårnegåsagunik. Ricard
Petersen åma Magdakalåt Årgé erssergigsumik ogarput
tunuarniardlufik.
Landsrådet ønsker tillægsmandatordning gennemført før landsrådsvalget
— Også chancer for GAS og KNAPP
Valget i 1967 bliver sandsynligvis endnu mere spændende, end det hidtil har
været forudset. Der er stor sandsynlighed for, at en ny valgordning, en tillægs-
mandatordning, vil være trådt i kraft inden valget næste år. Den nye ordning
vil gøre det muligt at udvide antallet af medlemmer i landsrådet fra 16 til 21.
Det betyder, at Inuit-partiet er sikker på at få et eller flere mandater i lands-
rådet. Ved Folketingsvalget i 1964 fik partiet ca. 1800 stemmer. Også GAS og
KNAPP skulle i givet fald have udsigt til at blive repræsenteret i landsrådet.
Men det er mere sandsynligt, at
man nøjes med at lade forretnings-
udvalget se på det endelige forslag.
Den nye ordning er en kombina-
tion af enkeltkredsvalg og forholds-
talsvalg, men den medfører ikke større
ændringer for vælgerne. Der skal fort-
sat kun stemmes på een kandidat ved
navn. Den kandidat, der har opnået
det størst antal stemmer i hver valg-
kreds, er stadig automatisk valgt til
landsrådet.
Landsrådsmedlem Peter Heilmann.
Skitseforslaget til en tillægsmandat-
ordning, der er udarbejdet af kontor-
chef H. Lassen, Grønlandsministeriet,
vedtoges af landsrådet med 11 stem-
mer for og ingen imod. Landsrådet har
dermed givet sin principielle tilslut-
ning til, at ministeriet med virkning
for det kommende landsrådsvalg ud-
arbejder og gennemføres de nødven-
dige regler til en tillægsmandatord-
ning.
INDTIL 21 MANDATER IALT
Så snart forslaget er udarbejdet i
detaljer, skal det sendes til landsråds-
medlemmerne, som iøvrigt skal hol-
des løbende orienteret om sagens ud-
vikling. Rådsmedlemmerne afgør så
gennem indbyrdes korrespondance, om
det bliver nødvendigt med en ekstra-
ordinær samling inden valget for at
tage stilling til det endelige forslag.
Der skal indkaldes til møde, hvis halv-
delen af medlemmerne ønsker det.
„Den gamle ordning med hensyn til
formandskabet i landsrådet går nu
over i historien. Jeg vil ikke kalde
denne dag en historisk dag. En hi-
storisk dag vil blive husket; det vil
denne dag ikke, undtagen måske net-
op af os, som er med her", udtalte
landshøvding N. O. Christensen, den
sidste fødte formand, ved landsrådets
afslutning. Vi henviser iøvrigt til for-
mandens afskedstale side 12.
„landsrådip Kinigaungitsumik sujulig-
taissoKartarnera måna KångiupoK. —
uvdloK fauna ingmikut pingåruteKartu-
fut taisinåungilara. uvdloK OKalugtua-
rissaunikut pingåruteKartoK encaima-
neKartugssauvoK, uvdlordle måna tai-
måingilaK, taimågdlaf fmaKa måne na-
jutuvtinit erKaimaneKartugssauvdlune,
taima OKarpoK landshøvding N. O.
Christensen, Kinigaungitsumik sujulig-
taissoK kingugdleK, atautsirmnerup nå-
nerane. tak. sujuligtaissup naggatamik
OKausé Kup. 13-ime.
Med tillægsmandatordningen vil man
derimod have mulighed for at undgå
store stemmespild. Fordelingen af til-
lægsmandater er højst 5. Det sker på
baggrund af det gennemsnitlige an-
tal stemmer, som kredsmandaterne er
valgt på. Ved et stemmetal på 9.600 i
samtlige 16 valgkredse vil gennem-
snittet ligge på 600 stemmer pr. man-
dat. Partier, kandidatforbund eller en-
keltmandater, der ligger over dette
gennemsnit, men som ikke har opnået
repræsentation i landsrådet, vil kunne
tildeles tillægsmandater. Et parti, der
har opstillet i en række valgkredse,
men som ikke er valgt ind, kan få til-
lægsmandater i det omfang, stemme-
afgivningen ligger over gennemsnit-
tet. Fordelingen af mandaterne sker
ved højeste antal personlige stemmer.
Det samme gælder for valgforbund.
Der er mange og varierende eksems
pier på, hvordan tildelingen af tillægs-
mandater kan praktiseres. En enkelt
kandidat, som uden at være valgt har
opnået 601 stemmer, kan således tilde-
les en tillægsmandat. Der er også den
mulighed, at et kandidatforbund opnår
så mange stemmer, at der foruden
en kredsmandat tildeles et tillægsman-
dat. Det vil betyde, at begge kandida-
ter kommer ind i landsrådet. Men mu-
lighederne for at få tillægsmandater
(Fortsættes side 3).