Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 25

ilagingnut inatsisitågssaK
Ny kirkelov
Atuagagdliutit årKigssuissuata Ki'nu-
vigånga Kalåtdlit-nunåne ilagingnut
inatsisigssamut sujunersutip lands-
rådit tamarmik isumaKatigigdlutik a-
kuerissåta oKauseKarfigineKarneranik
issuagaKarKuvdlunga.
inatsisigssamut sujunersut måna
folketingimut ingerdlatitagssaK måne
issuarneKåsångilaK. isumatdle ilait a-
tautsimititalianit Alibak Josefsenimik
Knud Kristiansenimik Ricard Peter-
senimigdlo ilaussortalingmit pissut o-
Kautigisavdlugit pissutigssaKarsinåu-
put.
kalåtdlit ilagit nutåmik inatsisitår-
tariaKalersimanerånut pissutauneru-
ssut tåssa ilagissutsip 1. januar 1966-
imit kirkeministeriap nålagkersuine-
ranut ikårsårnera. taimatutdlo åma
G-60-ime atautsimititaliat isumaliu-
tigssissutåt nålagkersuinerup tungå-
nut sangminerussumik Kutdlersaicar-
figssamik pilersitsinigssaK danskit bi-
skorpeKarfine atortunut åssingussu-
mik, tåuko pissuneruput inatsisip nu-
tåp sujunersusiorneKarneranut.
biskorpe
atuartartup soKutigissaKartup måna
inatsisaussoK inatsisigssatutdlo suju-
nersut sanilerigsitdlugit ingmingnut
migssersukunigit malugisavå ingmi-
kortortame autdlarniutaussume una
pérusimassoK: „biskorpe ilagingnut
kalåtdlinut KutdlerpårtåussuseKar-
poK.“ inatsisigssatut sujunersutip § 1-
åne imåipoK Kalåtdlit-nunåne ilagit
Københavnip biskorpeKarfianut atå-
put. biskorpe åungartussåraluarmat
imaiginarpoK biskorpip taineKarnera
nutåmisut oKautigisavdlugo nåmagsi-
massoK. ilagit Københavnip biskorpe-
Karfianut atagunik tåssuna erssipoK
biskorpeKarfiup biskorpia ilagit ila-
gingne sulissutut Kutdlerpårtarigåt.
tåssa inatsisigssatut sujunersutip ing-
mikortuisa autdlarKautåne „avigsår-
niarnernik" imaKångilaK.
provste
provstérusimatitdlugo provstip ator-
fianik tigusiniarnigssaK pivdlugo a-
perKut atautsimititaliane erKarsauti-
gingningnernut ardlaKartunut pissu-
tauvoK. inatsit manåkomisaK OKarpoK
Kalåtdlit-nunåne provstingorniåsagåi-
ne tåssane palasiussariaKartoK. prov-
stigssatut Kinigagssausinaussut amer-
dlanerusinaorKuvdlugit kirkeministe-
riap inatsisigssamut sujunersume sar-
Kumiussame måna inatsisaussume au-
lajangersagaK tåuna ima avdlångorti-
simavå: palasit Kalåtdlit-nunånitut å-
malo Kalåtdlit-nunåne sujornagut pa-
lasiorérsimassut provstingorniarnig-
ssame KinigagssautineKarsinaussut.
aulajangersagkamut tamatumunga a-
tautsimititaliat OKauseKarput palasi-
nut Kalåtdlit-nunåne provstingornia-
nut ilausinausorigitik palasit Kalåt-
d lit-nunåningitsut Kalåtdlit-nunånilo
palasiorérsimångikaluit. atautsimitita-
liat påsivåt — taima OKauseKåume ag-
dlagsimavoK, — piukunartutut issigi-
neKarsimångitsoK sordlo atorfining-
niaK Kalåtdlit-nunåne inungorsima-
ssok agdliartorsimassordlo, Danmarki-
me universitetime palasigssatut ilini-
arsimassoK, imaKalo teologivigtut i-
nerdlune soraerumérsimassoK kingor-
nagutdle Danmarkime atorfiningniar-
simavdlune, taimalo Kalåtdlit-nuna-
nut utingitsorsimavdlune. inatsisit o-
Kausiliornerata sujunersumitup åsser-
sutiglnardlugo iliniardluarsimassoK
taimåitoK Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo
OKalugtoK provstingorniartugssanut i-
långutingingmago atautsimititaliat er-
Karsautigåt tugdluarnerusånginersoK
aulajangersagaK ima OKauseralioråine:
avdlatut ajornartinago palasit Kalåt-
dlit-nunåne atorfeKartut atorfeKarér-
simassutdlunit kisimik Kalåtdlit-nu-
nåne provstitut ikuneKarsinåusassut.
taimailivdlune angmåuneKarsinaor-
Kuvdlugo KaKutigoraluaKissumik piu-
kunardluartup provstingortitausinau-
nigsså nauk tåuna Kalåtdlit-nunåne
palasiusimångikaluarpatdlunit.
kirkenævn
(ilagingne nålagkersuinermut tu-
nganerussutigut Kutdlersat). atautsi-
mititaliat inatsisigssane sujunersume
ingmikortoK avdla akuerssissutigåt,
tamatumuna kirkenævnimik tainilik
pilersineKardlune. sordlo Danmarkime
KutdlersaKarfik tamatumunga åssi-
ngussoK — biskorpeKarfingme Kut-
dlersaKarfik — amtmandimik biskor-
pimigdlo ilaussortaKartoK, taima Ka-
låtdlit-nunåne kirkenævn landshøv-
dingimik provstimigdlo ilaussortaifå-
saoK suliagssaKåsavdlutigdlo nålagker-
suinermut tunganerussunik åmalo a-
ningaussartutigssanut tunganerussu-
nik sordlo Danmarkime biskorpeKar-
fingme pissortaussut tamékulerissar-
tut. kirkenævn kirkeministeriap atå-
nitugssauvoK torKåinartumik åtaviga-
lugo. atautsimititaliat nalunaerput i-
nuit Kinigait ilagit sivnissaisigordlu-
tik provstimut kirkenævnimutdlunit
sarKumiutariaKartunik sarKumiussisi-
naussut.
AvanerssuaK Tunulo
atautsimititaliat paitsungåput inat-
sisigssamut sujunersutip ingmikortu-
anut kirkeministeriamik (biskorpe su-
leKatigalugo) pisinautitsissumik ma-
ligtarissagssat ingmikut itut Avaner-
ssuarmut Tunumutdlo tungassut au-
lajangersåsavdlugit. najugkanut tåu-
kununga atassunik ingmikut inatsisi-
nik ardlaKångitsunguanik sule atu-
gaussoKaraluarpoK, atautsimititaliat-
dle isumaKarput Kalåtdlit-nunånut ta-
marmut atortunik atautsimut inatsi-
seKaKatigingnigssap erKuneKarnigsså
piårnerpåmik norKéissutigissariaKar-
toK taimåitumigdlo sujunersutigalugo
ingmikortup tåussuma piginarneKar-
nigsså.
ser.
Redaktøren har anmodet mig om at
bringe et referat af den udtalelse
vedr. forslag til en ny lov om kirken
i Grønland, som landsrådet enstem-
migt vedtog.
Lovforslaget, som nu skal sendes til
Folketinget, skal ikke refereres her,
men kun nogle af de synspunkter,
som udvalget, der bestod af Alibak
Josef sen, Knud Kristiansen og Ricard
Petersen, fandt anledning til at træk-
ke frem.
Den egentlige anledning til nu at
søge vedtaget en ny lov om kirken i
Grønland er det forhold, at kirken
fra 1. jan. 1966 er overgået til kirke-
ministeriets administration, ligesom
også G-60-udvalgets betænkning om
oprettelse af et administrativt organ,
der svarer til en dansk stiftsøvrighed,
har spillet en rolle for forslaget om
en ny lov.
Biskoppen.
Den opmærksomme læser vil, ved
en sammenligning mellem den nugæl-
dende lov og lovforslaget, bemærke,
at der ikke mere i den indledende
paragraf står, at „biskoppen har over-
tilsyn med den grønlandske kirke". I
forslagets paragraf 1 står, at kirken i
Grønland henhører under Københavns
stift. Når biskoppen tilsyneladende er
forsvundet, er det kun, fordi det med
den nye formulering er nødvendigt at
nævne biskoppen. Henhører en kirke
under Københavns stift, er det der-
med sagt, at stiftets biskop er kirkens
øverste gejstlige myndighed. Der er
altså ikke i lovforslagets indledende
paragraf indeholdt nogle „løsrivelses-
tendenser".
Provsten.
Spørgsmålet om besættelsen af
provsteembedet ved embedslejlighed
gav anledning til mange overvejelser
for udvalget. Den nugældende lov si-
ger, at for at kunne blive provst i
I------—-----------—-------------
Dagens ord
Man kunne vente, at Kristi kirke
ville samle toldere og syndere, som
Han selv gjorde det, være deres
ven, som Han var det. Men har vi
mon haft så travlt med at vise
mennesker frem — omvendte men-
nesker, troende mennesker, hellig-
gjorte mennesker, vidnende menne-
sker, tjenende mennesker — så
Kristus forsvandt bag alle disse
mennesker, og en ussel synder,
dømt og skræmt af al denne men-
neskelige fortræffelighed, ikke vo-
vede at bane sig vej gennem skaren
til tolderes og synderes ven?
Haldor Hald, biskop.
uvdlormut
erKarsautigissagssat
ilimanaraluarpoK Kristusip ila-
gigsaisa ilångauserissut ajortulior-
tutdlo katerssusagait sordlo tåuna
nangminen taimailiortOK, ilagit
tåukua (ilångauserissut ajortulior-
tutdlo) ikingutigisagait sordlo tåu-
na nangminek taimåitoK. anersa-
liuna ulapipatdlårnersugut inuit
„pitsaussut“ — avdlamik isumatår-
simassut, ugpertut, iluarsiartorsi-
massut, nalunaiaissut, kivfartortut
— nivtåsavdlugit, taimalo Kristuse
inuit tamdkua tunuåne takugssau-
jungnaersinardlugo, taimalo ajor-
tilikulungu ax inuit pitsåussusinit
tamåkunånga encartussauvdlunilo
ajukutungortitax tamåkorpagssuit
akornånit ilångauserissut ajortu-
liortutdlo ikingutånut avnutigssar-
siordlune sapiserneK ajulersinar-
dlugo?
Haldor Hald, biskop.
---------------—----------------
Grønland, skal man være præst her-
oppe. For at få et større udvalg af
emner at vælge imellem har kirke-
ministeriet i det fremlagte lovforslag
ændret bestemmelsen således, at både
præster, der er, eller som tidligere har
været ansat som præster i Grønland,
kan komme i betragtning som ansøge-
re. Udvalget udtaler i sine bemærk-
ninger til denne bestemmelse, at det
har hæftet sig ved, at præster, der
ikke har været ansat som præst i
Grønland, kan komme i betragtning
som ansøgere til stillingen som provst
for Grønland. Det har været klart for
udvalget — hedder det således i ud-
talelsen — at man således f. eks. ikke
vil kunne anse den ansøger som kva-
lificeret ansøger, der er født og op-
vokset i Grønland, har gennemgået
teologisk uddannelse i Danmark, evt.
afsluttet med teologisk embedseksa-
men, men derefter har søgt præste-
aridt
atuartartut Kavsit erKaiungnarsivåt
ukiut ardlanångitsunguit matuma su-
jornagut Kalåtdlit-nunåne atsersui-
ssarneK pivdlugo Kavsit agssortussu-
teKarsimassut. méraK KanoK atserne-
Kåsava, Kanordlo atserneKåsångila?
måne isumagineKångilaK agssortu-
neK tamåna pilerserKingniardlugo. a-
jornartorsiut taimane ersserKigsarne-
KarpoK KanoK iliorsinaunerit åssigi-
ngitsut atordlugit. påsinerdluinerdlo i-
måitoK pérneKarsimagunarpoK atit
pivdlugit agdlagaKartarnerme isuma-
KartoKalersimagaluarmat kalåtdlisut
atsissarneK taimaititiniarneKarsoralu-
go. akerdlianigdle sujunertaKarpoK:
kalåtdlisut arKit pitsaussut navssåri-
neKarniamigssånik, arKitdlo (pingår-
tumik avatånit erKussat, sanåt) mér-
Kamut ateringnigtumut ajornartorsiu-
tausinaussut unigtineKarnigssånik.
Sisimiune palasit atautsimineråne
aperKut tåuna pingårtoK ajomartordle
oKaluserineKarpoK. kalåtdlit palasit i-
låta sujunersuineragut palasit atautsi-
mitut isumaicatigigput kalåtdlisut a-
ternik agdlagtuivfik suliarineKardlune
atortugssångortitaorKuvdlugo ajorna-
KuteKånginerussumik mérKamut atsi-
nermut najorKutarineKarsinaussug-
ssaK. pissutsime imaingmata palasit
ajoKitdlo mérKap kuisinerane atser-
neKarneranilunit atsiussat KanoK issu-
smut akissugssåussusigdlit sumigdlu-
nit maligtarissagssaKångingmata arKit
sut akuerissariaKaritik sutdlo någgår-
tariaKaritik. ilerKussunik atuissarneK
sianisårnerdlo kisimik såkugineKar-
tardlutik. arKit kalåtdlisujungitsut
danskitdie aterissait avdlatdlo Dan-
markime atorneKartartut pivdlugit i-
måipoK kirkeministeriamingånit su-
liarineKartardlune arKit akuerissat ag-
dlagtorsimavfiat. tåunalo Kalåtdlit-
nunånisaoK maligtarparput tåssa ar-
Kit agdlagtuivingme tåssa peKångitsut
akuerisanagit ministeriamut Kinuti-
gei-Kårtinagit. agdlagtuivfiuvdle tåu-
ssuma (arKit kalåtdlisut) imaringing-
magit palasitdlo kalåtdlisut arKit aju-
ngitsut atortikumangmatigik månå-
taoK — kirkeministeriap kajumigsåri-
nera maligdlugo — kalåtdlisut ater-
nut agdlagtuivfik suliariniarneKali-
saoK akuerineKartiniagagssaK. angu-
niagkamut tamatumunga aternik suli-
ssutigingnigtugssat (navneudvalg) pi-
lersineKarput tåssauvdlutik visitats-
provstit Otto Sandgreen, Rink Kleist-
ilo, palasilo Samuel Olsen, provstilo,
ministeriamut sujunersumik sarKumi-
ussiniartugssat. nalunångilaic aternut
atortugssautitagssanut agdlagtuvfik
ilarKigtariaKångitsoK pineK ajornésa-
ssok. taimåitordle angajoraånut ajo-
Kersussivdlutigdlo su j unersuissugssa-
nut tåssa palasinut ajOKinutdlo najor-
KutagssångorsinåusaoK ajungitsoK.
ser.
embede i Danmark og således ikke
er vendt tilbage til Grønland.
2. Da formuleringen i lovforslaget
eksempelvis udelukker en sådan fuldt-
uddannet, dobbeltsproget ansøger til
provstestillingen, har udvalget drøf-
tet, om det ville være hensigtmæssigt
at formulere bestemmelsen således, at
man normalt kun kan ansætte præ-
ster, der er eller har været ansat i
Grønland, som provst for Grønland,
idet der dermed ville blive åbnet mu-
ligheder for undtagelsesvis at udnæv-
ne en særlig kvalificeret til provst,
selv om den pågældende ikke er eller
har været præst i Grønland.
Udvalget har dog ment, at der bør
lægges afgørende vægt på, at provste-
stillingen bliver beklædt af en per-
son, der som præst har været knyttet
til kirken i Grønland, og udvalget
mener, det må være muligt at finde
kvalificerede ansøgere inden for den-
ne persongruppe.
Kirkenævn.
Udvalget tiltrådte en anden para-
graf i forslaget, hvorefter et såkaldt
kirkenævn vil blive oprettet. Sådan
som den tilsvarende myndighed i Dan-
mark — stiftsøvrigheden — består af
amtmand og biskop, vil kirkenævnet
på Grønland bestå af landshøvdingen
og provsten, og med opgaver af al-
mindelig administrativ og økonomisk
art ligesom stiftsøvrighederne i Dan-
mark. Kirkenævnet kommer til at
sortere direkte under ministeriet. Ud-
valget bemærkede, at folkevalgte re-
præsentanter gennem menighedsre-
præsentationerne kan indbringe sager
for provsten og/eller kirkenævnet.
Nordgrønland og Østgrønland.
Udvalget var uforstående over for
den paragraf i lovforslaget, som be-
myndigede kirkeministeriet (i samar-
bejde med biskoppen) at fastsætte
særregler for Nordgrønland og Øst-
grønland. Ganske vist eksisterede der
endnu enkelte særlove for disse om-
råder, men udvalget mente dog, at
man måtte tilstræbe at få indført
samme retstilstande for hele Grønland
snarest muligt, og man foreslog der
for denne paragraf slettet.
ser.
FOD
FORMEDE
SKO
i en lækker, behagelig kvalitet med
blad, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str.
23—25 26—29 39—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: V/t—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, i øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
Rund model eller
fodret.
Naturhud: nature,
havanna, sort.
Ruskind: havanna,
oliven, marine,
sandfarvet, post-
rød.
Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
tydelig afsenderadresse til
Fælledvej 6, Kbhvn. N.
Jesu
lignelser
Den fortabte søn III
(Lukas evang. 15, 11-31)
Jisusip
åssersutai
erneK tåmaraluarfoic III
(Luk. ivangk. 15, 11-31)
„Har jeg ikke tjent trofast i mange år og aldrig gjort
andet, end hvad du bad mig om? Men mig har du aldrig
tænkt på at give så meget som et lam, som jeg 1 lystighed
kunne sætte på bordet for mine venner”.
„aulajaitdlunga ukiut ima amerdlatigissut kivfartusimångl-
nerpagit pericussutitit tamaisa nålagtardlugit? taimåitoK sa-
vårKamik atautsimigdlunit iklngutika ilagalugit nerissag-
ssavtinik tunisavdlunga erKarsarslmångisåinarputit.”
„Men da denne din fortræffelige søn kom hjem, efter at
have bortødslet dine penge sammen med uartige pigebørn,
kunne du ikke tænke dig noget mindre, end at du skulle
servere fedekalven til hans æret”
„ernitsialagssuitdle una angerdlamut tlkingmat aningau-
ssautitit arnanut nålångitsunut nunguslmavdlugit tauva a-
tarKiniardlugo norraK puatdlarsagaK savssalgdllutigåt!”
bør vi glæde os og fryde os, fordi din broder var død, men
er blevet levende, og var fortabt, men nu atter er fundet!”
tauva angutåta OKarfigå: „ernera asassara! ivdlit najortu-
arparma, pigissåkalo tamaisa pigåtit. nuånårutigalugule ti-
paitsutigissariaKarparput nugkat toaugaluardlune kingumut
umarmat, tåmaraluardlunilo kingumut nanissaungmat!”
25