Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 20

Erhvervsstøttelovens endelige
behandling udsat til næste år
Landsrådsmedlemmerne skal have mulighed for at drøfte lovforslaget
med vælgerne — Almindelig tilslutning til forslaget, men ønsker om en
række undtagelsesbestemmelser
Forslaget til den nye erhvervsstøttelov vil først blive endeligt behandlet af
det nye landsråd. Det nuværende landsråd tilslutter sig loven, men ønsker en
række undtagelsesbestemmelser optaget. Der var enighed om, at loven vil med-
føre så store ændringer for det grønlandske erhvervsliv og for hele samfundet,
at det rigtigste var at udsætte den endelige behandling til næste ordinære sam-
ling, der finder sted efter landsrådsvalget.
Det giver landsrådsmedlemmerne
mulighed for at drøfte forslaget i de-
res valgkredse og skabe forståelse for
det. Dertil kommer, at det nødven-
dige administrative apparat til gen-
nemførelse af væsentlige dele af lo-
ven næppe vil kunne etableres før i
1968 eller 69, hed det i landsrådets
erhvervsstøttelov-udvalgs betænk-
ning, der blev tiltrådt uden ændrin-
ger.
Der var enighed om, at erhvervsstøt-
ten må harmonere med de investe-
ringsplaner, der har fået politisk god-
kendelse. Men det blev påpeget, at
den planlagte strukturændring inden
for fiskerierhvervet ikke måtte gen-
nemføres hurtigere og mere katego-
risk, end at befolkningen kunne følge
med og forstå nødvendigheden af
denne ændring.
STADIG TILSKUD TIL SMÅ BÅDE
Man var imod en fuldstændig af-
skaffelse af tilskud til fiskefartøjer
på under 40 tons. 30 fods både er vel-
egnede til kystfiskeri, og 36 og 42
fods både er velegnede til rejefiske-
ri, hvorved de normalt forrenter sig
bedre end ved andet fiskeri, erklæ-
redes det.
Landsrådet foreslog derfor, at der
fortsat opretholdes en mulighed for
at yde tilskud på indtil 20 pct. af an-
skaffelsesprisen til 30, 36 og 42 fods
både uden for åbentvandsområderne.
Alibak Josefsen ønskede ordene „uden
for åbentvandsområderne" strøget, og
herom udspandt der sig en diskussion,
hvorunder formanden gjorde opmærk-
som på, at ændringen i låne- og til-
skudspolitikken til fordel for anskaf-
felse af havgående fartøjer var en
konsekvens af G-60 betænkningens
retningslinier for fiskeriets udvikling,
og disse retningslinier havde man
godkendt. Alibak Josefsen stod fast
ved, at der også i åbentvandsområder-
ne skulle kunne ydes tilskud til min-
dre både, men blev nedstemt med 6
stemmer mod 5.
For fangerdistrikternes vedkom-
mende ønskede man mulighed for et
tilskud på 20 pct. til anskaffelse af
mindre både, især 20—22 fods motor-
både. Ministeriet havde i første om-
gang afvist dette med henvisning til
Moderne fiskekutter
sælges grundet svigtende helbred. 19 tons. 2 år gammel. Et tip top skib
og moderne udstyret. El-start, el-varme, eccolod med hvid linie, radar,
hydraulisk spil, hydrauliske styregrejer m. m. — et ønskefartøj for den
kræsne fisker. Alle oplysninger fås hos „GRØNLANDSPOSTEN". Skibet
kan leveres omgående.
Billet mrk.: „FÆRING".
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
Enkel robusf konstruktion, god plads fil 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- exd. fragt. Reservedele til kr. 500,- inkluderet i prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldf terræn
og sne.
- aputenardluar-
tartume angatdlat
nalerxutoK
Kajangnaitsumik sanåK mardlungnuf inigssalik, fufsuviginartumik fotakt-
imik moforilik, Issigkaluatdlarångatdlumf aufdlartlkuminartoK, ingerdla-
nera axuneralo pissarlfsoK, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasl-
naussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera iléngunago, kingordrtigssaf 500 kr. naligdllf
akianuf ilénguneKarsimåpuf.
atornexartarpoK sordlo sakufunif, énåussiniarfartunit nakorsanit avdlanit-
dlo Norgeme, Sverigeme, Canadame Østrigimilo, fåssa nunane xåicar-
tune apufeicardluarfartune tamane.
KUP HER
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
SEND MIG UFORBINDENDE BRO-
CHURE PA SKI-DOO
44
s
o
ADRESSE:
S IVI □TIZ3 F=T A/E
afd. MASKINER
Glostrup - Tlf. (01) 9619 00
NAVN:
skindpris-forhøjelserne. I stedet fo-
reslog ministeriet mulighed for en
forlængelse af afdragstiden fra 10 til
15 år og nedsættelse af den krævede
egenkapital fra 15 til 8 pct.
Landsrådet fandt ikke, at skindpris-
forhøjelserne var så væsentlige, at de
ville sætte gennemsnitsfangerne i
stand til uden støtte at anskaffe sig
disse både, der har stor betydning for
erhvervsudviklingen i fangerdistrik-
terne.
For havgående fartøjers vedkom-
mende ønskede landsrådet tilskuds-
grænsen på 30 pct. sløjfet, hvis for-
søgsfiskeriet skulle vise, at større til-
skud er nødvendige.
FORTRINSSTILLING FOR FAST-
BOENDE
Landsrådet har „ikke uden en vis
bekymring“ konstateret, at det hidti-
dige bopælskrav er ophævet i er-
hversstøttelovsforslaget. På baggrund
af den dominerende indflydelse, til-
vandrede danske har fået på er-
hvervslivet i Grønland, navnlig inden
for handels- og håndværksfagene, fo-
reslås det, at der ved en anmærkning
i loven sikres de fastboende en for-
trinsstilling.
I denne forbindelse blev der i ud-
valgsbetænkningen peget på nødven-
digheden af, at der oprettes en er-
hvervskonsulentvirksomhed, der kan
fremme den grønlandske befolknings
aktive deltagelse i erhvervsudviklin-
gen.
Man tilsluttede sig forslaget om, at
renten for lån til fiskeri, fangst og
landbrug og større investeringer in-
den for fiskeindustrien fastsættes til
4 pct. p. a. og at renten for lån til
handel, håndværk og andre erhverv,
der fortrinsvis betjener hjemmemar-
kedet, fastsættes til 6 pct. Endvidere
var der principiel tilslutning til, at
renten for lån til fiskefartøjer, der
anvendes til rejefiskeri, ligeledes sæt-
tes op til 6 pct.
Til støtte for grønlændere, der øn-
sker at etablere sig som selvstændige
erhvervsdrivende uden at have nogen
kapital, foreslog landsrådet, at er-
hvervsstøtteudvalget i ganske særlige
tilfælde skal kunne yde lån til nedsat
rente til „økonomisk vanskeligt stil-
lede lånsøgere i Grønland" — uanset,
om det drejer om eksport- eller hjem-
memarkedsvirksomhed.
For fremover til en vis grad at
hindre, at enkelte erhvervsdrivende
breder sig over flere erhvervsgrene
og således måske spærrer vejen for
grønlændere, der ønsker at etablere
sig, foresloges det, at et erhvervs-
støttelån udelukkende skal kunne bru-
bes til et bestemt erhverv. Hvis f.
eks. en håndværker har fået lån til
en håndværksvirksomhed og derefter
vil etablere sig som handlende også,
skal han efter forslaget underrette
erhvervsstøtteudvalget, der i givet
fald skal kunne forlange lånet til-
bagebetalt.
Ekspropriationsloven
Husejerne får fuld erstatning ved ekspropriationer, siger landsrådets
formand — Flere medlemmer modsiger denne påstand.
Det er blevet nødvendigt at indføre ekspropriationslovgivning for Grønland.
I sin forelæggelsestale sagde Peter Heilmann bl. a., at savnet af en sådan lov
bliver mere og mere føleligt. Hidtil har man ikke kunnet tvinge folk til at
flytte fra deres boliger. Hvis folk havde vidst dette, kunne de have skabt store
vanskeligheder ved at nægte at flytte fra et hus, der måtte vige til fordel for
vej- eller andet anlæg til samfundsnyttigt formål.
FÅR IKKE FULD ERSTATNING
Erik Egede mente, at en sådan lov
burde have været indført heroppe for
længe siden. Særligt i tilflytterbyerne
savner man ekspropriationslovgivnin-
gen. Hidtil er selv familier med gode
huse blevet flyttet til boligstøttehuse,
der kan være mindre og af ringere
kvalitet end deres egne huse.
Hans Lynge nævnte, at flere og
flere familier bliver tvangsflyttet fra
huse, de allerede har betalt, og når
de flytter ind til de nye huse, får fa-
milierne udgifter, de eller ikke ville
have haft. Med andre ord: de får ikke
fuld erstatning.
Formanden mindede om, at ekspro-
priationslovgivningen for Grønland
har været behandlet i landsrådet flere
gange. Diskussionerne mundede ud i,
at man bad ministeriet om at udar-
bejde forslag til en lov, hvilket skete
i det grønlandske lovudvalg. Senere
resolverede ministeriet, at der endnu
ikke var grund til at indføre denne
ekspropriationslov for Grønland, men
administrationen skulle kunne for-
lange at få den indført, når den mente,
at det var blevet nødvendigt med en
sådan lovgivning.
Siden har man ikke berørt denne
lov, uanset at der har været behov
for den. Man har klaret sig på anden
måde, d. v. s. ved aftaler. Denne frem-
gangsmåde har ikke altid været gen-
nemført på forsvarlig måde, selv om
vi forsøger at gennemføre, at ingen
ekspropriation sker, før juristerne i
landshøvdingeembedet har bedømt sa-
gerne, for at ejerne kan få fuld erstat-
ning.
STØRRE ERSTATNING END
VÆRDIEN AF GAMLE HUSE
Da der er så stor en boligmangel
heroppe, kan man ikke nøjes med at
købe et hus, der skal eksproprieres.
Man bygger et nyt hus, og det be-
tyder som regel, at familien, der flyt-
ter fra et gammelt hus, får større
erstatning end værdien af deres gam-
le hus. De planlæggende myndighe-
der har måttet tænke sig godt om,
fordi de i deres anlægsplaner skulle
tage hensyn til, at der ikke var eks-
propriationslov til tvangsmæssig af-
ståelse i Grønland.
LEJ BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt
hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan
hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til
kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told
og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8400,—
eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
STILLING:
SOS
SE HER!
Personbiler.
Varebiler, kassevogne og pick-upper.
Taxaer med/uden laxameler.
Lastvogne og tankvogne.
Motorcykler og knallerter.
DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEFLADER
Entreprenørmateriel! Traktorer, læsse- og gravemaskiner.
Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt.
Kort sagt alt inden tor det mekaniske sælges,
nyt og brugt til billigste dagspris.
bilit, usissautit, kassevognit ama pick-upif.
taxat, akianut nautsorssutitagdlit-xangitsutdlo.
lastvognit tankvognifdlo.
motorcyklit knallerlifdlo.
bilil férlauligssat akikilsut.
entreprenørit atorfugssaitl traktorit usilersutit agssautitdlo.
kingorårtigssat, motorit tamarmiussut, nutåt atorsimassutdlo.
tåssa sQt famarmik mekanikimut tungassut niorKufiglneicarput,
nulåt atorsimassutdlo akikinerpåmik.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
Erik Egede modsagde formanden,
da han sagde, at der ikke havde
været vanskeligheder med at få
folk til at flytte. Han nævnte, at
beboerne i nogle gamle huse i Nar-
ssaK fik opførelsessummen for de-
res huse, da de måtte vige for det
nye kæmnerkontor og KGHs ny-
byggerier. De flyttede så ind i bo-
ligstøttehuse. Han mente, at myn-
dighederne havde udnyttet beboer-
nes og kommunalbestyrelsens uvi-
denhed til at tvinge dem til at af-
stå husene.
Formanden præciserede, at tvungen
afståelse er ukendt i Grønland. Man
har kun haft aftaler, der har stillet
ejerne af ældre huse meget gunstigere,
end, hvis sagerne var blevet afgjort
ved ekspropriation. Når husene eks-
propieres i Danmark, vurderes de, og
ejerne får ekspropriations-prisen i kr.
og ører. Han understregede, at grun-
den i Grønland er gratis. Til Erik
Egedes spørgsmål, om man kan få
erstatning for den grund, man forla-
der, svarede formanden: — Kun hvis
der er sket grundforbedringer, f. eks.
ved landbrugsdrift.
OPKØB^AF GAMLE HUSE
Jørgen Olsen pegede på de udefra
kommendes opkøb af gamle huse, som
de restaurerer. På den måde beslag-
lægger de byggegrunde, der kunne
have været benyttet til nye boliger,
og ejerne af disse huse regner vist
som regel med, at de kan sælge huse-
ne til dyre penge. Han spurgte, om
man ikke kunne bremse denne ud-
vikling på en eller anden måde.
Formanden sagde, at spørgsmålet er
aktuelt, selv om jorden intet er værd,
uanset om den ligger i bymidten. Der-
for kan man ikke have gevinst, hvis
man opkøber gamle huse.
Jørgen Olsen trak sit indlæg til-
bage. Han ville tale med sekretariatet
først, da han mente, at kommunalbe-
styrelserne må bemyndiges til at
overvåge, at der ikke købes alt for
mange saneringsmodne huse til istand-
sættelse med senere salg for øje.
Formanden: — Jeg er sikker på, at
kommunalbestyrelserne selv kan købe
gamle huse til istandsættelse. Bevil-
lingerne til sådanne istandsættelser
bliver som regel forhøjet hvert år.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Til færøske vælgere.
Meddelelse fra landshøvdingen til færøske
vælgere om brevstemmeafgivning til lag-
tingsvalget på Færoerne den 8. november
1966.
Efter anmodning fra Rigsombudsmanden
på Færøerne har jeg fordelt brevstemme-
materiale til lagtings valget på Færøerne
den 8. november 1966 til de grønlandske
myndigheder langs Grønlands vestkyst,
hvor færøske vælgere kan forventes at
opholde sig 1 tiden forud for valget, så
at de færøske vælgere hos disse kan få
lejlighed til at afgive brevstemme til lag-
tingsvalget.
Færøske vælgere vil kunne afgive stem-
me hos:
Kontrolløren i Færingehavn,
Kæmneren 1 Julianehåb,
Kæmneren i Frederikshåb,
Kæmneren i Godthåb og
Kæmneren i Holsteinsborg,
og de forannævnte myndigheder vil kunne
oplyse, hvor der iøvrigt vil være adgang
til afgivelse af brevstemme.
Jeg henleder opmærksomheden på, at
de afgivne brevstemmer skal afsendes så
betids til Færøerne, at de kan være de
færøske kommunalbestyrelser i hænde in-
den valghandlingen påbegyndes på Fær-
øerne den 8. november 1966. Dette vil for
de fleste brevstemmers vedkommende be-
tyde at de må afsendes pr. luftpost.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den .....
P. 1. v.
Jørgen Reventlow.
20