Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 27

Hvorfor krymper tøjet?
De har sikkert været ude for det fæ-
nomen, at en skjorte, en bluse eller an-
den beklædningsgenstand af bomuld
er krympet og måske blevet for lille
efter at have været vasket en eller
flere gange.
Under vævningen, og andre proces-
ser stoffet kommer ud for på textil-
fabrikken, trækkes stoffet en lille
smule, og de enkelte tråde trykkes helt
flade, — resultatet er, at trådene an-
bringes i en unaturlig stilling i stof-
fet. Når stoffet bliver vådt, suger det
en masse vand, trådene svulmer op
og bliver runde, de passer sig til i
stoffet, herved bliver de kortere —
stoffet krymper.
Det kan jo være en ubehagelig over-
raskelse, hvis man ikke har tænkt
over denne mulighed, inden stoffet
blev syet, eller skjorten købt.
Der er heldigvis en del textilfabri-
kanter, der har tænkt over problemet,
så derfor kan der nu til dags købes
mange stoffer og færdigsyede beklæd-
ningsgenstande, der har gennemgået
en såkaldt sanforisering, hvorved stof-
fet bliver tvunget til at krybe. San-
foriserede stoffer vil altid være lidt
dyrere end andre stoffer, dels er denne
behandling temmelig kostbar og dels
bruges der flere råmaterialer pr. me-
ter. Men til gengæld er kunden også
sparet for ærgrelsen over at tøjet bli-
ver for småt efter første vask.
Når De køber bomuldsstoffer i bu-
tikken, bør De spørge om stoffet er
behandlet mod krympning, er det ikke
det, så køb eller sy blusen, skjorten
eller hvad De nu har beregnet stoffet
til — lidt større end nødvendigt, så
De kan være sikker på, det kommer til
at passe — også efter vasken.
LUFTTØRRET tøj dufter herligt,
sengelinned, bomuldstøj bliver blødt
og behageligt af blæsten, hvidt bom-
uld og hør får en bedre „grund“, men
det er dog ikke alt, der har lige godt
af at komme ud til tørring. I gamle
dage blev alt vasketøj ganske vist
konsekvent lagt på bleg, men det var
før de syntetiske stoffers opfindelse.
Husholdningsrådet fraråder uden-
dørs tørring, dels af syntetstoffer, dels
af uld. Tekstilernes farver, både hvidt
og kulørt, kan ødelægges af sollyset,
det hvide kan blive helt gult eller
brunligt, og misfarvningen kan ikke
vaskes af.
Tillige vil både sol og vind blege
og mørne tekstiler noget. Tørres va-
sketøjet ude, må kulørte stoffer helst
hænges med vrangen udad og helst
i skyggen — og de skal tages ind,
straks de er tørre.
En køkkenrulle
kan spare
meget arbejde
I de senere år er det blevet meget
almindeligt, at der i køkkenet i mange
hjem hænger en rulle tyndt crepe-
papir — hvilket må siges at være en
vældig god ide.
Det er så nemt lige at tage et styk-
ke papir af rullen, når man vil tørre
fedtede knive, gafler og tallerkener af
inden de vaskes op, så sparer man på
vandet uden dog at arbejde uhygiej-
nisk.
Køkkenrullen er også lige ved hån-
den, hvis man er uheldig at spilde på
bord eller gulv. Og i en snæver ven-
ding kan køkkenrullen også bruges til
at tørre børnenes lange næser.
Men husk i hvert enkelt tilfælde at
brænde eller på anden måde fjerne
papiret, når det har været brugt.
Køkkenrullen er en forholdsvis billig
ting, der kan være til stor hjælp i
hjemmet. Prøv at spørge efter den i
butikken — har de den ikke, så bed
dem skaffe den.
Hæng den op på væggen i Deres
køkken, så er den lige ved hånden, når
De skal bruge den.
Gule ærter på sprængt lam
(6 pers.).
1 KG. LAMMEFORKØD
(bov eller brystkød).
1 1. vand,
200 gr. salt,
25 gr. sukker,
1 strøgen tskf. salpeter.
*/* kg gule ærter,
V* kg skrællede kartofler,
1- 2 (eller 4 spskf. tørrede løg),
2- 3 skrællede gulerødder ( eller 1 lille dåse
gulerodsterninger eller 1 sp. frosne gule-
rødder.
SALTNING: Kødet lægges 3 dage i en kogt
kold saltlage af 1 1. vand, 200 gr. salt, 25
gr. sukker og 1 str. tskf. salpeter. (Salpeter
bevarer kødets føde farve, men brug kun
den angivne mængde — for meget salpeter
bevirker, at kødet bliver hårdt).
Under saltningen må kødet stå tildæk-
ket på et køligt sted.
IBLØDSÆTNING. Dagen før tilberednin-
gen af retten, sættes gule ærter i blød i
lVt 1. vand.
TILBEREDNINGEN: På selve dagen, ta-
ges kødet op af saltlagen og koges i 1 1.
fersk vand til det er mørt, ca. 1V* time.
Ærterne sættes over at koge i en tykbun-
det gryde — i udblødningsvandet. Kog ved
svag varme og under låg, så ærterne ikke
brænder på. Ærterne skal koge ca. 2 ti-
mer, så det let moses ud. Når de er møre,
piskes de godt igennem, man kan evt.
gnide den gennem en sigte, så ærterne
bliver helt jævne. Derefter blandes ær-
terne med lammekødssuppen. Snittede løg,
kartofler og gulerødder kommes i og koges
møre ca. 15 min. Bruges frosne gulerødder
eller gulerødder fra dåse, kommes de først
i lige før serveringen.
Ærterne smages — om nødvendigt — til
med lidt salt.
Det varme lammekød skæres i skiver
og serveres til ærterne sammen med skiver
af rugbrød — og sennep.
KOSTKONSULENTEN.
GRAVLAKS.
Man kan anvende flere eller færre kryd-
derier efter behag.
Til hvert kg laks beregnes:
l‘/i str. spsk. salt,
Vs str. spsk. sukker,
3/4 tsk. hvidt peber,
rigeligt tørret dild.
Rens laksen og skær den i fileter, pil
omhyggeligt alle småben ud, men lad skin-
det blive på. Filet’erne tørres omhyggeligt
1 et klæde eller køkkenrullen. Salt. suk-
ker og peber blandes i en skål, hvorefter
fiskenes kødsider indgnides med blandin-
gen. Rigeligt med dild lægges på, og begge
laksestykker lægges med kødsiderne mod
hinanden, således at det ene stykkes tykke
side ligger mod det andet stykkes tynde
side. Godt med dild lægges både over og
under laksen, som anbringes i let pres mel-
lem 2 spækbrædter på et koldt sted til
den følgende dag. Da skrabes krydderierne
af, og laksen skæres for på skrå i så pæne
stykker, som det er muligt, så skindet ikke
kommer med.
Skiverne anrettes i rækker på et koldt
fad, og pyntes med tørret dild, der er ud-
blødt et par timer.
Serveres med marinade tillavet af:
pr. portion:
2 spsk. olie,
1 spsk eddike,
lidt sukker,
Vs tskf. salt,
Vi tskf. sennep,
lidt peber,
dild.
Kom krydderierne i en skål og tilsæt
eddike og olie under piskning med en gaf-
fel. Til større portioner kan man anvende
en flaske og ryste ingredienserne sammen.
savåraK tarajortilågaK értalik
(inungnut 6-inut)
1 kg. savåruap kiatata neita (tales: imalunit
sakiaminek)
1 liter imek
200 gr. taratsut
25 gr. sukut
alugssautérak atausek ulivkåginardlu-
go (kangningnago) salpeter.
Vi kg. értat sungårtut
Vi kg. nautsiat kalipaiagkat
uvanitsok atausek imalunit mardluk (i-
malunit uvanitsut panertut alugssautit
4)
gulerodit Kalipaiagkat 2—3 (imalunit
kivdlertussak mikissok gulerodit kipa-
rigsuarångordlugit avgugkat imalunit
gulerodit kerititat portat atautsit).
tarajorterinck: nexe uvdlune 3-ne ikisi-
manekåsaok imermut tarajulingmut xala-
tamut nigdlertumut 1 literiussumut ako-
Kartitdlugo 200 gr. taratsut, 25 gr. sukut fi-
ma alugssautérak atausek ulivkågtnardlu-
go salpeter, (salpeterip neitip kalipautå
augpalugtok atatinartarpå, kisiåne angissu-
sigssånik aulajangigak taimågdlåt atornia-
ruk — salpeterip anginågkap nagsatari-
ssarmago nekip mångertfnera).
neke tarajortigak matuvdlugo uningati-
tariakarpok nigdlatårtume.
imitsinek. nerissagssiornigssak uvdlormik
atautsimik sujorkutdlugo értat sungårtut
fmitsernekåsåput imermut 1 Vi literimut.
nerissagssiarinera: uvdlorme nerissagssi-
orfigssame neke tarajortigak kakinekåsaok
unekåsavdlunilo imermik tarajokångitsu-
mik 1 literimik katserdlugo akilinigssåta
tungånut, akunerup éipåta xerka migssi-
liordlugo. értat unekalisåput igame ivssu-
sumik natilingme — imek imitsivlgissåt a-
tordlugo. såkukitsumik kissamilerdlugit il-
kit matusimavdlugitdlo iligtorkunagit. ér-
tat unekåsåput akunerit 2 migssiliordlugit
sekumisilårdlugit. akiligpata aulaternexar-
dluåsåput, imaxa nåkartitsivikut nåkarti-
nekarsinåuput értat åssigigdluinarxuvdlu-
git. tauvalo savårkap nekåta Kajuanik ér-
tat akunekåsåput. uvanitsut avgugkat naut-
siat guleroditdlo akuliunexåsåput akilisit-
dlugitdlo unexåsavdlutlk minutit 15 mig-
ssiliordlugit. gulerodit kerititat imalunit
gulerodit KivdlertUssarmiut atornekåsagpa-
ta tåuko ikinekåsåput nerissagssat sav-
ssaigdliutiginekarnigssåt sujorxutitsiardlu-
go.
értat misilingnekåsåput — pissariaxarpat
— taratsilårdlugit.
savårxap nekå kissartok satunik avgor-
nekåsaok értanutdlo pekatigititdlugo sav-
ssåunekåsavdlune ilakartitdlugo igfianik
kilitanik — sennep-imigdlo.
nerissakarnermut sujunersuissok.
Foruden herre-
moderådef og
skomoderådet er
der nu også kom-
met et damehafte-
moderåd, hvis tor-
nemsfe opgave er,
af få danske kvin-
der i alle alders-
klasser til at gå
med hat under pa-
rolen „skift hat,
som De skifter
sko".
Ved den opvis-
ning i København
viste det ny mo-
deråd efterårets
og vinterens haf-
temoder, og det
må siges, at der
var noget for en-
hver smag, enhver
aldersklasse og
enhver penge-
pung. Den billig-
ste hat kostede kr.
22,70, den dyreste
kr. 750.
„Nissehuen" her
er af ægte calgan
og kosfede kr.
170.
sok atissat eKitarpat?
erKumitsoK måna malugisimajung-
narsivat ilugdleK, ånoråK imalunit a-
tissaK avdla ånoråminermik sanåK e-
KisimassoK imakalo mikivatdlålersi-
mavdlune atausiardlune imalunit Kav-
sériardlune errorneKarnerme kingor-
natigut.
KivssineKarnermine åmalo ånoråg-
ssiorfingne suliarineKarnermine åno-
rågssax tasilårsimassarpoK ujalugssi-
aussatdlo atausiåkåt manigdluinartu-
ngordlugit naKineKarsimassardlutik,
— tamatuma kingunerå ujalugssiau-
ssat ånoråminermitut pissusigssaringi-
samingnik inigssisimassarmata. åno-
råmineK masagkångame imerujug-
ssuaK mitdluartarpå, ujalugssiaussat
siligsissarput ulamertungordlutigdlo,
ånoråminermilo nalencutungorsardlu-
tik, tamatumuna nåinerulersarput —
ånorågssaK eidtarpoK.
ånoråmernup merssorneKarnigsså
sujorKUtdlugo imalunit ilugdliup pi-
siarineicarnigsså sujorKutdlugo tai-
måitoKarsinaunera encarsautigisimå-
ngikåine avångunartumik uivssumi-
narsinauvoK.
Kujanartumik ånorågssiorfit ilaisa
ajornartorsiut tamåna encarsautigisi-
mavåt, taimåitumigdlo mana uvdluv-
tine pisiarineicarsmåuput énorågssar-
pagssuit atissatdlo inerigkat emsiorti-
neKarérsimassut, tåssa ånoråmineK pi-
ngitsailissauvdlune eKisimassoK. åno-
råmernit eKisiortinCKarsimassut åno-
råminernit avdlanit akisunerulårtuar-
tarput, tåssa taimatut suliarineKarne-
rat akisungåtsiartungmat åmalo me-
terimut atautsimut atorneKartartut a-
merdlanerussarmata. kisiåne pisissug-
ssat årdlerisugtariaeruput errorsine-
rup sujugdliup kingorna atissat mi-
kivatdlålersimanerat pivdlugo kussa-
naitsornigssamut.
niuvertarfingme ånoråminersiniaru-
vit aperKutigissariaKarpat pisiagssat
eKinavérsameKarsimanersoK, eiuna-
vérsarneKarsimångigpat tauva pisiag-
ssat angnerulårtungordlugo pisiarinia-
ruk imalunit angnerulårtungordlugo
merssorniaruk, — tauva Kularisångi-
lat errorneKarérnerme kingorna åma
nåmagkumårtortaoK.
errortat silame panersiat tipigigtar-
put, OKorutit Kalé, ånorågssatdlo Kitu-
lissarput piuminarsissardlutigdlo ano-
rimit, ånorågssat KaKortut ilupågssiag-
ssatdlo pitsaunerussumik „tiingave-
Kalersarput,“ taimåitordle sut tamar-
mik panerserneKameK iluatigineK a-
jorpåt. KangaunerussoK errortat ta-
marmik KarsorserneKancårtarput, ki-
siåne tåssa ånoråminiliat ingmikut i-
tumik sanåt navssårineKarnerat sujor-
Kutdlugo.
igdlume atortoKarnermut sujuner-
suissartut silame panersissameK inå-
ssutigingilåt, ingmikut ånoråminilia-
nik åma savat merKuinik sanånik. å-
noråmernit Kalipautait, KaKortut ag-
dlagdlitdlo, sexernup Kaumarnanit a-
serorneKarsinåuput, KaKortoK kajor-
tungorsinauvoK imalunit sungårtu-
nguvigdlune, Kalipautivdlo avdlångor-
nera pémeK ajomarpoK.
kisalo sexernup anorivdlo ånorå-
memit Karsort itdlugitdlo aKiliorsar-
tarpait. errortat silame panerserneKå-
sagpata ånoråmernit agdlagdlit nivi-
ngartariaKarput maminge Kagdlingor-
dlugit ajornéngigpatdlo alångisitdlugit
— panerniariarpatalo encuneKartaria-
Karput.
papiarap lmussap
igavfingme atugagssiap
atorneKarneratigut
suliagssaruj ugssuaK
sipårneKarsinauvoK
ukiune kingugdliunerussune takug-
ssaussoru j ugssuångorsimavoK anger-
dlarsimavfigpagssuit igavfine påpia-
ra KitugtoK imussaK nivingassoK, —
oxautigissariaKarpordlo tamåna isu-
magssarsiavigssussoK.
ajomångitsuarånguvoK imussamit
påpiaraminermik tiguseriardlune er-
ruinigssaK sujorKutdlugo savingnik,
ajagssautinik pugutanigdlo orssuling-
nik atdlarterissarneK, tauva imeK si-
pårneKartarpoK suliardle pendgsåru-
ssåungitsutut OKautigissariaKarane.
påpiara imussaK igavfingmitoK ti-
guinariaussarportaoK nerrivingmut
natermutdlunit useraigåine. åmalo på-
piara tåuna tuavinaK atomeKarsinau-
vok mérKat kåkilertassut kåkingnig-
ssånut.
kisiåne påpiara taimatut atorérugko
ei'Kaimaniaruk ikuatdlåsagagko ima-
lunit avdlatut iliordlutit ingalagdlu-
go.
påpiara imussaK igavfingme atugag-
ssiax akikitsutut oxautigineKarsinau-
vok, angerdlarsimavfingmile iluaKU-
taussorujugssusinauvdlune. niuvertar-
fingme pigineKarsoralugo aperKutigi-
niaruk — pigingigpagulo piniarxuniå-
kit.
igavfigpit igånut nivingarniaruk,
tauva atornialerugko tiguinariåusaoK.
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste i lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
nåpautipilungnul igdlersutit
put silarssuarme ilisimanekardluartut
silåinarmlk putdlagdlugit misiligtagkat
kigdlekångitsumik piusinåussusigdlit,
ukiut 3—5 uningatlnekarsinaunerming-
nut Kulamavérkusigkat, kr. 2,50—5.20—
6,40—8,40 dustnimut. åssiglngitsut 15-it
misiligutigssatut nagsiilnekarslnåuput
akiliutigalugit 6 kr. frlmærkingordlugit
imalunit tigunerine akiligagssångordlu-
git. akit nalunaerssdtait agdlagkat puå-
nut matussamut ikivdlugit akekångit-
sumik nagsiunekåsåput sumit pinere
nalunaernagit.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
»Nu
er det
tid for
vitaminer«
Livol vitaminer
indeholder A, 5 B, C og
D-vifaminer
»måna vitamini-
torfigssa-
ngorpoK«
Livol vitaminif akoxarput
A, 5 B, C åma D-vitamininik
— én tablet om dagen er nok
issartagak atausek uvdlormut
nåmagpok
27