Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 8

Er vi da så tungnemme?
Et ugelangt ophold på en ensom ho-
spitalsstue har givet mig stunder til
en syssel, som mit daglige arbejde ikke
levner mig så megen tid til: radioaf-
lytning.
Det har ikke været uinteressant.
Som nu f. eks. formidlingen af nyhe-
der om den aktuelle „grønlandspoli-
tik“: (15. sept.) bragte middagsradio-
avisen en udførlig omtale af formid-
dagens møde i landsrådet, hvor „lov-
forslag om erhvervsmæssigt fiskeri,
fangst og jagt i Grønland" blev fore-
lagt. Aftenradioavisen kl. 18,40 og kl.
19 bragte den samme grundige omtale.
Det er helt i sin orden, at aften-ra-
dioavisen opsummerer dagens vigtig-
ste nyheder, selv om de har været
udsendt morgen eller middag. Det sy-
nes i hvert fald jeg, der med min fa-
milie har indgået den hyggelige over-
enskomst, at det er forbudt at høre
radio, når der spises frokost. Når man
dagen igennem er engageret af sit ar-
bejde, er det vigtigere at tage sig tid
til i ro at sludre med sine børn, når vi
samles ved et måltid, end at høre ra-
dio. Altså: at aften-radioavisen igen
udførligt omtaler „lovforslag om er-
hvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt i
Grønland", er helt i orden.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohusef
GI. Kongevej 76 . København V.
Aktuelt Kvarter bragte derefter
samme dag: „Lovforslag om erhvervs-
mæssigt fiskeri, fangst og jagt i Grøn-
land". Den udholdende lytter konsta-
terer, at en af radioavisens medarbej-
dere har fået fat i et eksemplar af
lovforslaget. I Aktuelt Kvarter læses
nu højt af dette lovforslag, som altså
allerede har dannet grundlag for en
væsentlig del af de to radioaviser.
Denne gang bringes dog i tilgift de en-
kelte paragrafangivelser. Disse — na-
turligvis tillige med indholdet af pa-
ragrafferne — får den stadigt udhol-
dende lytter lejlighed til at repetere,
da formanden for landsrådet halvan-
den time efter Aktuelt Kvarter ringer
med sin klokke og siger: „Mødet er
åbent. Vi har på dagsordenen for i
dag „lovforslag om erhvervsmæssigt
fiskeri, fangst og jagt i Grønland", et
regeringsforslag, som jeg nu skal
fremlægge". I de følgende 75 minut-
ter følger derefter — på dansk og
grønlandsk — fremlæggelsen i lands-
rådet af dette og endnu et lovforslag,
og en kortere forhandling herom. Un-
der de følgende 20 minutters blide
godnatmusik læner den udholdende
lytter sig tilbage i puderne og siger til
sig selv, at nu har han i hvert fald
snart den lovmæssige baggrund for
at kunne drive erhvervsmæssigt fi-
skeri, fangst og jagt i Grønland. Og
skulle han trods alt ikke helt have
forstået det endnu, kan han blot lade
radioen køre til kl. 22,40 (grl.) og kl.
23 (dansk). Da kommer nemlig en gen-
udsendelse af 19-radioavisen, altså bl.
a. med en grundig omtale af „lovfor-
slag om erhvervsmæssigt o. s. v.“.
Jamen, hvor tungnemme tror I da,
vi er???
Nu kunne tilfældet fra 15. sept. være
enestående. I så fald ville det være for
drilagtigt at fremføre det her. Men det
er jo ikke tilfældet. Den 14. sept.
bragte middagsradioavisen en omtale
af GTO-direktørens synspunkter vedr.
etagehusbyggeriet, sådan som de blev
fremlagt i landsrådet den dag. Gen-
taget i aften-radioavisen. Aktuelt
Kvarter bragte derefter en samtale
med GTO-direktøren om forskellige
problemer vedr. etagehusbyggeri. Vi
havde derefter i aftenens landsrådsud-
drag lejlighed til at høre GTO-direk-
tøren fremføre sine synspunkter vedr.
etagebyggeri. De, der herefter endnu
ikke var ganske overbevist og etage-
husenes fortræffeligheder, kunne luk-
ke op for radioavisen kl. 23 og høre om
GTO-direktørens meninger om eta-
gehusbyggeri.
Eksemplerne på denne lidt ejen-
dommelige udnyttelse af den efter
mange lytteres mening noget korte
sendetid for en dobbeltsproget radio
kan suppleres. Jeg spørger igen: Er vi
da så tungnemme?
Jeg er bekendt med, at man nu over-
vejer kun at udsende en forkortet gen-
udsendelse af 23-radioavisen. Jeg er
også bekendt med, at man kan lukke
for sin radio, hvis man ikke synes om
programmet. Men alligevel: med den
sagtmodige begrundelse, at det hele
dog skal sendes på den samme bølge-
længde, vil jeg foreslå, at der findes
en eller anden form for koordinering
sted, en koordinering af det, som sen-
des ud i radioavis, Aktuelt Kvarter og
det egentlige radioprogram. Mon ikke
det ville være til lytternes bedste?
Man må også betænke, at der er man-
ge dobbeltsprogede lyttere, som altså
— hvis de ikke når at få lukket af i
tide — på den måde får serveret den
samme nyhed i alt 10 gange på samme
dag. I landsrådsuddraget er man jo
nødt til at høre det på begge sprog,
og jeg ved, at adskillige dobbeltspro-
gede lyttere foretrækker at høre ra-
dioavisen på både dansk og grøn-
landsk. Hvis man således får serveret
det samme 10 gange i løbet af en en-
kelt dags sendetid, melder tankerne
om koordinering sig. Det forekommer
således fornuftigt, om Aktuelt Kvarter
i landsrådstiden ikke bruger sin tid til
de emner, man ved vil blive udsendt
halvanden time senere i aftenprogram-
met — efter at det tilmed har været
bragt i 2 eller 3 radioaviser i løbet af
dagen. De, der har ansvaret for, hvad
der går ud i Grønlands radio, kunne
måske sætte sig hen engang imellem
og snakke lidt om en fælles løsning,
i stedet for at køre hver sit løb.
S. E. Rasmussen,
Godthåb.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV
TIL STYRKE OG KVALITET
BÅDE NÅR DET DREJER SIG OM PERSONVOGNE OG LASTVOGNE
BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE
W@[LWO. SOMMER
UPLANDSGADE 70 KØBENHAVN S TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER
Dette er uretfærdigt
Jeg er af den opfattelse, at føde-
stedskriteriet ødelægger forholdet mel-
lem de to befolkningsgrupper heroppe.
Konsekvensen heraf må man under-
strege over for de danske politikere,
der af og til besøger Grønland. Det
kan ikke nytte noget at tale om, at
grønlænderne må bringe ofre for at
opnå ligestilling. Der kræves kun ofre
fra de folk, der blev ansat efter 1950.
Disse folk skal have 20 pct. mindre i
løn end deres danskfødte kolleger. Men
lønforskellen var endnu større i gamle
dage. Der findes grønlandske statsan-
satte, der nu har nået pensionsalderen.
De fik i sin tid en sulteløn for hårdt
legemligt arbejde, som mærkede dem
for livet. Disse pensionisters kår er
langt fra tilfredsstillende. De høstede
kun utak for deres indsats. Hvorfor
vil de folkevalgte ikke tage sig af den
slags ting? Folk, der har råd til at
spise ordentlig mad, har også bedre
kræfter til at yde en indsats.
Grønlænderne kan i dag ikke klare
opbygningen af landet uden hjælp fra
danskere. Før europæerne kom, havde
Ingen kateket
i Ikamiut
grønlænderne kunnet trodse naturens
vældige kræfter og klaret sig på egen
hånd i de mest ugæstfrie egne af ver-
den. Men grønlænderne blev ødelagt
ved mødet med en fremmed kultur.
Enropæerne så ned på grønlænderne,
fordi disse taler og tænker grønlandsk.
Det var den samme indstilling, som
russerne havde overfor finner i tid-
ligere tid, men det er nu et overstået
stadium. Hvis vi grønlændere fra i dag
af ikke begynder at kæmpe for en
lønmæssig ligestilling, kan vi regne
med at blive sejlet agter ud.
Jeg sagde, at grønlænderne ikke kan
klare sig alene, men det gælder også
danskere, der er ansat ved staten i
Grønland. De to sprog vil fortsat gøre
sig gældende i Grønland. Der vil al-
tid findes grønlændere, der ikke kan
dansk og danskere, der ikke kan grøn-
landsk. Derfor vil tolke være uund-
værlige i Grønland. Vi tolke kan ikke
længere slå os til tåls med, at vi får
20 pct. mindre i løn end de udsendte.
Vi får ganske vist 5 pct. i sprogtillæg,
men det mest retfærdige må være, at
vi får 20 pct. mere i løn end andre
lønmodtagere. Det ville være interes-
sant at se, hvordan man ad juridisk
vej kan forklare dette problem.
lgn. Kristoffersen,
Egedesminde.
Der er adskillige børn på bopladsen
Ikamiut, som er afskåret fra at mod-
tage en tidssvarende undervisning i
skolen. Stedet har ingen uddannet ka-
teket. De andre små steder har en ka-
teket til rådighed. Det er synd for bør-
nene her, at de ikke kan få ordentlig
undervisning.
Befolkningen i Ikamiut er også me-
get forsømt, hvad angår den kirkelige
betjening. Børnenes undervisning va-
retages af en jordemoder og en fanger
sørger for den kirkelige betjening. De
to må selvfølgelig i første omgang
passe deres erhverv og har dårlig nok
tid til at varetage deres tillidshverv.
Siden 1963 har vi i Ikamiut ikke hørt
orgeltoner, undtagen når præsten og
kateketen med lange mellemrum kom-
mer for at holde gudstjeneste.
Befolkningen i Ikamiut er udeluk-
kende fangere. Jeg kan godt forstå,
at befolkningen ikke ønsker at for-
lade stedet, der er meget rigt på vildt.
Fra andre steder får vi også besøg
af fangere, som er interesseret i at
tage del i stedets rigdomme.
Jeg vil anmode myndighederne om
at give os en kateket, helst en, der
kan spille på orgel. Vi føler os glemt.
Jeg håber, at myndighederne vil stille
sig forstående overfor mit og andres
ønske om at få en kateket til Ikamiut.
Svend Larsen,
Ikamiut.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
\
Billedbog
om Grønland
Jeg tror, at mange grønlændere ville
være interesseret i en billedbog om
Grønland i farver. En sådan bog ville
få en værdig plads i ens bogsamling.
Kysten er meget langtstrakt og de be-
boede steder ligger meget spredt. For
at lære Grønland bedre at kende, kan
vi ikke undvære en sådan bog. Der
findes mange bøger om Grønland, også
luksusudgaver, men vi savner en bog
om Grønland med grønlandsk tekst.
Der er adskillige udsteder og boplad-
ser, som bliver nedlagt i disse år. Min-
derne om disse kan blive bevaret i en
sådan bog, og den kan uden tvivl få en
historisk værdi.
Jeg vil foreslå, at man prøver på at
virkeliggøre tanken om en billedbog
på følgende måde:
Oplysningsrådet eller landsrådet
skal være rådgiver ved bogens til-
blivelse og financiere udgivelsen. Der
skal nedsættes et udvalg, som skal
udvælge billedstof til bogen.
Oplysningsudvalgene i byerne får
den opgave at samle på billedstof i de-
res distrikt. De sørger også for den
nødvendige tekst.
Udstedssekretæren sender farvefilm
til kontaktudvalgene på udstederne og
anmoder dem om, at der bliver taget
billeder fra udstedet og steder i om-
egnen, der har historisk, fangstmæssig
eller anden betydning. Kontaktudval-
gene skaffer også tekster til billeder-
ne. Alle billeder skal være forsynet
med tekster på begge sprog, der kort
gør rede for stedets historie og dets
betydning i det nye Grønland. Jeg tror
at også dansk publikum vil være in-
teresseret i en sådan bog, og at det vil
betyde en hel del for salget, hvis den
er forsynet med danske tekster.
Herved lader jeg ideen gå videre til
eventuelle interesserede, idet jeg hå-
ber, at jeg får støtte fra andre læsere.
Rasmus Petersen,
AugpilagtoK,
pr. Nanortalik.
— r— 1
arlsUeh

FORFRISKENDE - STIMULERENDE TILSAT KININ
il!
CARLSBERG
GRAPE
FRU IT
TONIC
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
8