Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 24

UDDANNELSESNYT
ilmiartitaunermit nutarsiagssat
Erhvervskartoteket agdlissoK
Redaktion:
P. Bo Christensen
Nye artikler i erhvervskartoteket
Der i sommer kommet 9 nye artik-
ler i det grønlandske erhvervskarto-
tek. Måske var det klogt at blade det
igennem næste gang, De kommer på
biblioteket eller på skolen!
Barnemedhjælperuddannelsen i
gang.
I sommer gennemførte 23 unge pi-
ger det første kursus for barnemed-
hjælpere. Kurset gik udmærket, og de
unge piger vil i vinter igen være i
praktik på forskellige børneinstitutio-
ner. Næste sommer mødes de igen til
et seks ugers kursus, hvorefter de er
færdiguddannede barnemedhj ælpere.
Hvis en ung pige ønsker at blive
barnemedhjælper, kan hun læse om
denne uddannelse i erhvervskartote-
ket, eller hun kan tale med lederen
på en børneinstitution. Der er måske
stadig ledige elevpladser nogle steder.
Der er stadig plads til sund-
hedsmedhjælperelever.
Den nye uddannelse af sundheds-
medhjælpere, som foregår på Egedes-
minde Sygehus, har tidligere været
udførligt omtalt her i „Uddannelses-
nyt“ (A/G nr. 10 1966).
Det første kursus for sundhedsmed-
hjælpere starter i oktober i år, og der
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
Hollandimiut kavfiliSt
a*erorterdluarsima»iOK
kavfe akuserneKangitsoK
plkunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigiuoK
har hidtil kun meldt sig ca. 8 elever.
Der er derfor stadig plads for en-
kelte piger, som kunne tænke sig den-
ne nye uddannelse.
Uddannelsen kan søges af piger, der
er fyldt 17 år, og som har gået ca. 9
år i skole.
Hvis der findes piger, der er inter-
esserede i en uddannelse til sundheds-
medhjælpere, bedes de snarest skrive
til skolens leder: oversygeplejerske
Esther Balle, Sygehuset Egedesminde.
I brevet skal gøres rede for, hvad man
tidligere har arbejdet med, og hvilken
skolegang man har gennemgået. Det
er vigtigt at omtale dette nøje, så
skolens leder kan vurdere ansøgerens
muligheder for at gennemføre en ud-
dannelse. Det vil desuden være klogt
at skaffe en udtalelse enten fra sko-
len eller lægen i byen.
Man hvis man vil være med på det
første hold, må man skrive snarest.
Faglige kurser.
Skoledirektionen har i sommer ud-
sendt sit kursusprogram med en del
tilbud om faglige kursus i Grønland.
Programmet kan fås på kæmnerkon-
toret, og alle unge, der ønsker en ud-
dannelse, bør se det igennem og un-
dersøge, om der er kursus, der passer
dem. Der vil desuden i oktober-no-
vember blive uddelt et andet kursus-
program, hvori omtales mulighederne
for at komme på specialarbejderskole
i Danmark i 1967. Der bliver plads
til ca. 120 mænd på disse kurser. Alle
interesserede kan få udleveret et kur-
susprogram, på kæmnerkontoret. Det
er et meget fint tilbud, der heri gives
arbejderne.
atorfigineKarsinaussut pivdlugit på-
sissutigssanik agdlagtuivfik erhvervs-
kartoteket aussaK måna ilaneKarsima-
vok agdlautigissanik nutånik Kulingi-
luanik. imaKa silatusårnerusaoK tug-
dlianik bibliotekimukaruvit tåuna ku-
perartugugko, åmale atuarfingme tai-
mailiorsinauvutit.
barnemedhjælperigssat
aussaK måna arnat inusugtut 23
barnemedhj ælperigssatut kursuseKar-
tineKarput. kursusenarneK ingerdlav-
dluarpoK inusugtutdlo tåuko ukiune-
rane sungiusartugssåuput méncanut
paorKingnigtarfingne åssiglngitsune.
éipågo aussåkut kursuseKancisåput
sap. ak. arfinigdlit sivisutigissumik,
tauvalo barnemedhjælperitut inisav-
dlutik.
niviarsiaic kinalunit barnemed-
hjælperingorusugtoK, taimatut iliniar-
tarnermik påsissaKarsinauvoK er-
hvervskartotek atuardlugo, imalunit
mérKanik paondngnivfit sujulerssui-
ssuinik OKaloKateKarsinauvdlune. i-
maKame tamåko ardlane iliniartuvfig-
ssarsinen ajornångikaluarpoK.
sundhedsmedhjælperit
Ausiait nåparsimaviåne sundheds-
medhjælperigssatut iliniartalerneK su-
Delfagerne i barnemedhjaelperkursef i Godthåb som-
meren 1966.
mérKanik ikiuinermut kursuseKarnerme aussaK 1966-ime
Nungme ilausimassut.
jornagut Kupernerme måne sukumi-
ssumik erKartorneKarsimavoK, tåssa
A/G nr. 10-1966-ime.
sundhedsmedhj ælperigssatut kursu-
seKarnigssaK sujugdleK autdlamisaoK
oktoberime ukiOK måna, iliniartungo-
rumavdlutigdlo nalunaersimassut 8
migssåiniput. taimaingmat sule atau-
siåkånut inigssaKarpoK taimatut ilini-
artungorusugsinaussunut.
ilmiartungorniarsinåuput inusugtut
arnat 17-inik ukioKalerérsimassut u-
kiutdlo 9 migss. atuarsimassut.
iliniartungorusugtoKarune tåuko pi-
årtumik agdlagtariaKarput atuarfiup
su j ulerssuissuanut: oversygeplej erske
Esther Balle, Sygehuset Egedesminde,
agdlagkane taineKåsaoK su jornagut
suna suliarineKarsimanersoK åmale
sume atuarsimaneK ilånguneKåsavdlu-
ne. sume atuarsimaneK sukumissumik
agdlautigissariaKarpoK atuarfiup su-
julerssuissuata påsisinauniåsangmago
KinuteKartoK taimatut iliniåsavdlune
sapisånginersoK. åmåtaordle silatusår-
nerusaoK agdlagkanut ilångutdlugo a-
tuarfik imalunit nakorsaK OKauseKar-
tikåine.
holdinut sujugdlernut ilaorusugkåi-
ne piårnerpåmik agdlagtariaKarpoic.
kursuseKartarnerit
atuarfigtut KutdlersaKarfik aussaK
nagsiussaKarsimavoK kursusinut pro-
gramimik tåssanilo åma encartorne-
Karsimavdlune Kalåtdlit-nunåne fag-
lige kursuseKartarnigssaK, tåssa ilini-
agagssanut aulajangersimassunut tu-
ngatitdlugo kursuseKartarnigssaK.
programe kæmnerit agdlagfine pine-
KarsinauvoK, inusugtutdlo iliniarusug-
tut misigssortariaKarpåt iliniagagssaK
suna ingmingnut nalerKunerunersoK.
åmåtaordle oktoberime novemberimi-
lunit avguåuneKartugssauvoK kursu-
seKarnigssamut program avdla, tåssa-
ne åma erKartorneKarsimavdlutik
1967-ime Danmarkime specialarbej-
derskolimukarumagåine såriarfigssat.
kursuseKarnigssat tåuko peKatauvfi-
gineKarsinåuput angutinut 120 mig-
ssåinitunit. soKutigingnigtut kikut-
dlunit program pisinauvåt kæmnerit
agdlagfinit. sulissartut tamatumunå-
kut ajungivigsumik periarfigssineKar-
put.
efterskoli-
misimaneK
Kalåtdlit-nunåne ukiorpålungortune
pingasunik efterskoleKarsimavoK. tåu-
ko ukiut mardluk atuarfiussarput ili-
niartussardlutigdlo 7. klassinit piko-
ringnerit. Kalåtdlit-nunåne eftersko-
En G&] flodekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J'ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tåniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
Klmagsautigssangnlk
kaussarfingmiuleritl
pinenarsinduput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsOrsindu-
ngitdluinarpatit —
kaussarflngmio-
rludindkitl
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed flade i
eo-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra A
— tdata uvånga piarut
GALLE & JESSEN
Efterskoler er mange ting
I Grønland har man i mange år
haft tre efterskoler. Det var to-årige
skoler, der udvalgte de dygtigste af
eleverne fra 7. klasserne. Den grøn-
landske efterskole sluttede med en
eksamen, og på den måde sikrede man
sig, at efterskoleeleverne havde en vis
viden og kunnen.
I Danmark er efterskoler noget helt
endet. På danske efterskoler kan op-
tages enhver ung mellem 14. og 18 år,
og kurserne varer kun mellem 5 og 10
måneder, og der afholdes normalt
ingen eksamen. At man har gennem-
gået et dansk efterskoleophold bety-
der derfor ikke, at man er særlig dyg-
tig. Naturligvis er man dygtigere efter
efterskoleopholdet end før dette, især
til dansk. Nogle grønlandske elever
har regnet med, at når de havde væ-
ret på dansk efterskole, svarede det
til at komme på en grønlandsk efter-
skole, men det er altså forkert.
Nogle unge er blevet skuffet, fordi
de efter opholdet på en dansk efter-
skole har haft svært ved at få en
læreplads. Men både de unge selv og
arbejdsgiverne må huske på, at op-
holdet på en dansk efterskole ikke
garanterer, at man er særlig dygtig.
I år kommer der 40 unge grønlændere
tilbage fra et efterskoleophold på
Midtjysk Ungdomsskole, og de har
været til dansk 9. klasses prøve. Be-
viset fra den danske statskotnrollerede
9. klasses prøve svarer nogenlunde til
det gamle efterskolebevis i Grønland,
og skulle således garantere, at de
unge har visse kundskaber. Ved at
læse på beviset kan man se, hvordan
de har klaret sig i de enkelte fag, og
de er på alle måder blevet vurderet
som de danske elever, der har været
til samme prøve.
P. Bo Christensen.
line atuarneK soraerumérnermik nag-
gaserneKartarpoK, taimatutdlo isu-
mangnaitdlisarneKartarpoK efterskoli-
misimassut ilisimassagssat tungaisigut
påsissaKalårsimanigssåt.
Danmarkimile efterskolit avdlauv-
dluinarput. Danmarkime efterskoline
inusugtut kikutdlunit 14—18 akornåne
ukiugdlit iliniartungorsinåuput, kur-
suseKarneritdlo sivisussuseKartarput
Kåumatit 5—10 akornåne, tamatigor-
dluinanga j agdlo soraerumérneKartå-
ngilaK. taimaingmat Danmarkime ef-
terskolimisimaneK ima påsissariaKå-
ngilaK pikoringnersiugauvdlune atuar-
tungorsimanermik. soruname efter-
skolimisimassut pikorigsautigissarpåt
pingårtumik danskisornermik. kalåt-
dlit Danmarkime efterskolimisimassut
isumaKartarput Danmarkime eftersko-
liminerup naligigå Kalåtdlit-nunåne
efterskolimmeK, kisiånile tåssa tai-
måingilaK.
inusugtut ilait pakatsissarsimåput
måssa Danmarkime efterskolimisima-
galuardlutik lærlingitut iliniarfigssa-
mik pigssarsiniarneK ajornakusorti-
tarsimagamiko. sulisitsissutdle inu-
sugtutdlo nangmingneK encaimassari-
aKarpåt Danmarkime efterskolimlsi-
maneK pikorigsorujugssunermik påsi-
ssariaKångingmat. ukioK måna kalåt-
dlit inusugtut 40 Midtjysk Ungdoms-
skolimisimassut utertugssåuput, 9.
klassime misiligtisimavdlutik. Dan-
markime 9. klassime misiligtinerup å-
ssingajagpå Kalåtdlit-nunåne efter-
skolime soraerumérneK, tamånalume
isumangnaitdlisaissugssauvoK inusug-
tut tåuko ilisimassaKalersimanerånik.
bevisiat takuvdlugo påsineKarsinau-
vok fagine atausiåkåne KanoK angu-
ssaKarsimanersut, tåukulume misilig-
tinermingne Kavdlunåtut iliniaKati-
migsordluinaK pineKarsimåput.
P. Bo Christensen.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
illngnuf uvgQflgsslor-
navérsårniarif —
ABISip pfljutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit onåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
24