Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 12

Nu træder landsrådet ind i de
voksnes verden
Nyordningen vil medføre problemer, men den er fil bedste for Grønland,
erklærede Peter Heilmann ved landsrådssamlingens afslutning. — Tak
til formanden, hvis vigtigste opgave var at overflødiggøre sig selv.
„Med afslutningen af denne samling er der sat punktum for det første afsnit
af det grønlandske landsråds historie: Rådet for de fælles grønlandske anlig-
gender skal ikke længere holdes ved hånden. Vi kommer de voksnes verden
betydeligt nærmere, og det vil medføre alvorlige problemer, men alting har jo
sin pris, og vi har selv ønsket det", erklærede Peter Heilmann i sin tale på
medlemmernes vegne ved landsrådssamlingens afslutning.
Forinden havde landshøvding N. O.
Christensen i sin egenskab som for-
mand taget afsked med landsrådet:
„Dette er det sidste møde under en
ordning, som nu skal høre op. Siden
det grønlandske landsråd holdt deres
første møde i august 1911, har en em-
bedsmand stået som formand og sam-
tidig som medlem af rådet med stem-
meret. I de første år var det inspek-
tørerne, senere landsfogederne, og nu,
siden det folkevalgte landsråd holdt
sit første møde i 1951, landshøvdingen.
VÆLDIGE FREMSKRIDT ER SKET PÅ
LANDSRÅDETS INITIATIV
Denne ordning går nu over i histo-
rien. Jeg vil ikke kalde denne dag en
historisk dag. En historisk dag vil blive
husket; det vil denne dag ikke, und-
tagen måske netop af os, som er med
her.
Den historiske dag er den dag, da
den nye ordning begynder, og den
valgte formand står på denne plads.
Den dag, da man med friske kræfter
tager fat på noget nyt, hvortil man
stiller forhåbninger.
Jeg har i mange år fulgt landsrådet
på nærmeste hold, som medarbejder
for formanden, som menigt medlem
og som formand. Det er min faste
overbevisning, at det, som nu skal
sættes iværk, er rigtigt. De vældige
fremskridt, som har fundet sted, har
de skiftende landsråd på helt afgø-
rende måde taget initiativet til og haft
ansvaret for. Ikke mindst i de senere
år har landsrådet truffet beslutninger
af vidtstrækkende betydning for det
grønlandske folk og for forholdet imel-
lem Grønland og Danmark. Der står
respekt om landsrådet og dets arbej-
de, det gælder både i Grønland, i Dan-
mark og i udlandet.
Landsrådet har igennem årene blandt
sine medlemmer talt de bedste folk i
dette land. Vælgerne har derigennem
vist sig deres opgave voksen, og væl-
gerne vil også i fremtiden vide at ud-
pege de mænd og kvinder, som vil
kunne bære ansvaret i fremtiden.
EMBEDSMAND ELLER . . .
På denne dag kan der være anled-
ning til at se lidt tilbage. Jeg kan ikke
lade være med at tænke på den række
af embedsmænd udsent fra Danmark,
som har indtaget formandsposten i
landsrådene. For dem alle gælder det
— det føler jeg mig overbevist om —
at arbejdet i rådet er den del af deres
arbejde i Grønland, som har givet dem
den største tilfredsstillelse. De fleste
af disse mænd havde deres hjem i
Grønland i mange år, Grønland og
grønlændernes vel lå dem på sinde.
Embedsmand eller ej, det har været
umuligt ikke at blive dybt personligt
engageret i dette lands og dette folks
problemer.
Jeg ved, at de tidligere formænd,
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtuler punga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagaKarmat tupasungningne-
ranut cigarettivdlo mitdluameranut akomutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnitdluartOK.
SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI
som jeg kender, ser tilbage på deres
arbejde i landsrådet med glæde og
taknemlighed. Det vil jeg for mit ved-
kommende også gøre.
AFSKED SOM FORMÅND
Dette møde er ikke blot det sidste
møde under den gamle ordning. Det
er også dette landsråds sidste møde i
denne valgperiode. Medmindre noget
helt ekstraordinært skulle ske, regner
vi ikke med at samles igen.
Store og vanskelige sager har vi be-
handlet i disse fire år, og et meget
tungt ansvar har været lagt på med-
lemmernes skuldre. Fremtiden vil
vise, om der er handlet rigtigt.
Jeg vil gerne personligt sige tak til
dette landsråd for den tillid, som man
har vist mig, og for den venskabets
ånd, som har præget møderne.
Der skal lyde en tak for det samvit-
tighedsfuld og dygtige arbejde, med-
lemmerne har udført. Jeg beundrer jer
for jeres energi, jeres flid og jeres
tålmodighed uge efter uge.
Til slut vil jeg gerne sige tak til alle,
som i øvrigt har medvirket til, at
Gave fra dronningen
Dronning Ingrid har skænket 20.000
kr. til en ny Grønlandsfond, der opret-
tes af Set. Georgs Gilderne og spejder-
korpsene i Danmark, har stadsgilde-
mesteren for Set. Georgs Gilderne i
Ålborg, restauratør Torkild Mouritzen
oplyst til Ritzaus Bureau.
Dronningens gave er den første, den
nye fond har modtaget. Et landsud-
valg er nedsat til at arbejde videre
med planerne for fonden. Restauratør
Mouritzen havde oplyst, at fondens
midler skal anvendes til spejderuddan-
nelse og i videre udstrækning også an-
den ungdomsuddannelse i Grønland.
Den første opgave, man vil søge at
løse, er oprettelse af et førertrænings-
center i Holsteinsborg. Det søges fær-
digbygget i 1968 og ventes at koste ca.
1å miil. kr.
denne samling er forløbet godt. En tak
til den nye sekretariatschef og hans
medarbejdere, som vi ønsker held og
lykke i fremtiden, en tak til embedets
andre medarbejdere og til andre i
huset, som har bistået, deriblandt
landsdommeren, og til referenterne.
Også tak til pressen og radioens folk,
som har sørget godt for at holde of-
fentligheden orienteret, og sidst, men
ikke mindst, tak til vore dygtige og
flittige tolke.
Og så står der kun tilbage at ønske
et godt valg for dem, der stiller op,
tak for i år og god rejse hjem“, slut-
tede N. O. Christensen.
SUNDEST FOR GRØNLAND
Herefter tog Peter Heilmann ordet
på medlemmernes vegne:
„Med afslutningen af denne samling
er der sat punktum for det første af-
snit af det grønlandske landsråds hi-
storie. Rådet for fælles grønlandske
anliggender skal ikke længere holdes i
hånden. Vi kommer „de voksnes ver-
den" betydeligt nærmere, for at bruge
digteren Henrik Lunds ord. Vi har
selv ønsket det. Den nye ordning vil
medføre alvorlige problemer, ikke blot
for det nye landsråd, men for hele det
grønlandske folk. Men vi må være
rede til at betale den større selvstæn-
dighed med anstrengelser og være for-
beredt på en følelse af utilstrækkelig-
hed. Alting har jo sin pris i livet, og
man får det ikke billigere. Vi er over-
bevist om, at det er det sundeste for
det grønlandske folk •— og pædago-
gisk det eneste rigtige — at landsrådet
nu får en valgt formand.
FLERTALLETS VEL DET VIGTIGSTE
Jeg vil ikke opremse de opgaver, der
er blevet helt eller delvist løst i den
valgperiode, som nu er ved at ud-
rinde; de mange, der har fulgt udvik-
lingen med interesse, kender dem. Vi
har efter evne søgt at løse de opgaver,
der var os pålagt, vel vidende, at det
ville være ganske umuligt at løse op-
gaverne til alles tilfredshed. For os
har flertallets vel været det vigtigste.
Det kan ikke være helt forkert at på-
stå, at vi i det store og hele har vide-
reført udviklingen i overensstemmelse
Kujåssut
ukiut 50-ingordlugit kativfigsiornivtine pivdluarKussissorpagssuit ta-
maisa ingmikut agdlagkatigut KujåssuteKarfiginiåsagaluaruvtigik ki-
nguartorpatdlasagavta, tåssa telegramit amerdlavatdlårmata, utorxatse-
raluardluta matumuna atautsimut KujåssuteKarfiglnalerpavut:
umativta ilorpiånit Kutsavigingårpavse uvdlorme tåssane pingårtitav-
tine erKaimasimagavtigut. tugpatdlersingårdlutalo nuånårtingårpavtigut.
Kujanarssuau, inuvdluaritse!
Vi beklager dybt, at det ikke er os muligt at sende takkebreve til hver
enkelt, som har sendt os telegram på vor guldbryllupsdag, ganske simpelt
fordi der er så mange, at det vil vare for længe, inden vi kan blive fær-
dige med alle brevene.
Vi vil derfor nøjes med at takke alle dem, allerhjerteligst, der har
tænkt på os på den for os så vigtige dag. I kan være sikre på, at I
har glædet os meget.
De hjerteligste hilsener og mange tak!
Kålat og Gérte.
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for lang-
tidsophold indtil 1. maj 1966.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
med de fastlagte retningslinier. Vi har
til tider været udsat for en ret hård
kritik, særligt vedrørende spørgsmålet
om lønningspolitikken, men indtil dato
har ingen været i stand til at præ-
sentere et nyt lønningssystem, der
uden at undergrave samfundsøkono-
mien kunne erstatte det nuværende. —
Det ville være forkert, ved denne lej-
lighed ikke at nævne, at vi også har
modtaget anerkendelse for det udførte
arbejde. Det siger vi mange tak for.
KAPITALBEHOVET VOKSER
MED OPGAVERNE
De fleste store opgaver hviler stadig
på den danske regerings skuldre. I
landsrådet modtager vi stadig vejled-
ning, når det gælder om at indføre
nydannelser i det grønlandske sam-
fund. Vi véd, at nyordningen i lands-
rådet ikke vil medføre nogen stor om-
væltning. Men vi må samtidig være
helt klare over, at den igangværende
udvikling med inddragelse af stadig
flere opgaver under landskassen vil
blive forstærket. Større selvstændig-
hed vil automatisk medføre flere og
stadig større forpligtelser. Dette har vi
kunne fornemme allerede i den inde-
værende samling.
Allerede nu må befolkningen derfor
være klar over, at landskassens kapi-
talbehov vil vokse hurtigt. Vi har her
i landsrådet fundet det mest retfær-
digt og billigt for samfundet at skaffe
midlerne ved beskatning af luksus-
varer, og vi er næsten sikre på, at det
nye landsråd og vælgerne vil indtage
samme standpunkt i de kommende
år.
Det tiltalende ved denne form for
beskatning er jo bl. a., at det for bor-
gerne er en slags frivillig skatteydelse.
TAK TIL N. O. CHRISTENSEN
Her på faldrebet er der mange en-
keltpersoner og kredse, vi føler trang
til at sige tak. Desværre kan vi ikke
her nævne dem alle ved navn. Men vi
vil gerne ved denne lejlighed rette en
særlig tak til vor formand, landshøv-
ding N. O. Christensen:
Ved et tilfælde blev du udnævnt til
landshøvding omtrent samtidig med, at
tanken om en valgt formand for lands-
rådet blev fremsat. Du kom således
til at arbejde for at gøre dig selv
overflødig. Du har klaret det godt. Vi
har været meget glade for din for-
stående ledelse af forhandlingerne,
som har givet os udmærkede mulighe-
der for fri udfoldelse. Det må være
yderst vanskeligt og udmattende i uge-
vis at stå i spidsen for landsrådet. Vi
medlemmer har ofte talt om og ud-
trykt beundring for din uopslidelighed
og uudtømmelige energi. Samtidig har
du, ligesom dine forgængere i embe-
det, ofte været alt for flink. Men vi
ved jo, at du er i en vanskelig stilling:
En embedsmand som født formand
for 16 folkevalgte repræsentanter! —
Mange tak for de 4 år, der er gået, og
mange tak for de pæne ord, du sagde
om os.
GODT SAMARBEJDE
Vi vil også gerne ved denne lejlighed
mindes alle de inspektører, landsfo-
geder og landshøvdinger, som gennem
årene har været formænd for lands-
rådene. Vi vil gerne sige dem tak, fordi
vi ved, at de har udført deres arbejde
for efter bedste evne at gavne Grøn-
lands befolkning. Jeg foreslår, at
landsrådet sender telegrammer til de
endnu levende tidligere formænd og
udtrykker sin tak for deres indsats.
Fra medlemmernes side vil vi også
gerne rette en tak til alle, der har
været med til det store arbejde, der er
blevet udført bag kulisserne. Vi siger
mange tak til den nye sekretariatschef
og hans medarbejdere for deres aldrig
svigtende hjælpsomhed — godt be-
gyndt er halvt fuldendt! Vi siger tak
til administrationens personale, pres-
sen og radiofolkene, som i det store og
hele har været meget dygtige til at
bringe rammende uddrag af forhand-
lingerne. Tak til tolkene og referen-
terne for deres dygtige assistance.
Tak til mine kolleger, vi har arbej-
det godt sammen, og vi har ofte haft
det sjovt sammen.
nujarigsåumik AMAMI-mik
nutarterniarit
nutsatit ilingnui tugdluartusagpata ingmikut iliorfigissariaKarpatif
— AMAMI nujarigsautip — nutsatit umarigsutitdlugifdlo nufautl-
savai uvdlut tamaisa. nutsatit xivdlarigdlutik Kitugdlutigdlo uvdloK
nåvdlugo atasaput iplfsussusermik malungnauteKardlutik.
ama misileriaruk AMAMI Kullssut!
amarm
nutsangnut rusartagssak
12