Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 18

Skolebespisning i hele Grønland?
Forsøgsvis skolebespisning for ca. 375 børn i Godthåb i vinterhalvåret
Til næste landsrådssamling skal der udarbejdes et udkast til en samlet
ordning for hele Grønland.
Ca. 375 skolebørn i 3., 4. og 5. klasser i Godthåb får i denne vinter vederlags-
frit en madpakke hver dag fraSeminarieskolens køkken. Omkostningerne til
dette arrangement, der betragtes som forsøg, beløber sig til ca. 50,000 kr. For-
manden foreslog, at landsrådet betaler udgifterne til dette forsøg, og at admini-
strationen forhandler bl. a. med Ministeriet for Grønland og laver udkast til
en samlet ordning for hele Grønland om skolebespisningen til næste landsråds-
samling. Forslaget blev vedtaget.
GRATIS SKOLEBESPISNING!
Peter Heilmann foreslog, at man
indfører skolebespisning i hele Grøn-
land. Han nævnte, at flere skoler har
indført denne ordning. I en by betaler
børnene madpakken med 1,50 kr., og i
en anden by udleveres madpakken
gratis til børnene. Heilmann mente,
at børnene bør betale et symbolsk be-
løb, mens resten af udgifterne bør
betales af kommunen.
Flere medlemmer støttede forslaget,
fordi mange skolebørn har en lang
skoledag, og særlig i byerne kan bør-
nene ikke længere nå at komme hjem
i frikvartererne.
Peter Jensen mente, at skolevæse-
net bør betale bespisningen.
Jørgen Olsen synes, at forældre, der
har råd til at betale, må betale fuld
pris for børnenes madpakker. Han
spurgte, om man ikke kunne benytte
børnetilskuddene til skolebespisnin-
gen, da tilskuddene på 200 kr. om året
alligevel ikke bliver benyttet til for-
målet af mange forældre.
Elisabeth Johansen mindede om, at
mange forældre giver deres børn nog-
amerdlasårssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
København K.
Bliv glad mand
rygEverton...!
nuånårusugkuvit
Everton pujortaruk
SKANDINAVISK TO BAKS KOMPAGNI
le penge med i skolen. Børnene køber
kager, kiks og slik. Hvis disse beløb
kunne anvendes til dækning af en del
af udgifterne i forbindelse med skole-
bespisningen, ville børnene få sunde-
re mad.
Oluf Høegh havde betænkeligheder
med hensyn til at skaffe arbejds-
kraft, hvis alle børn i skolerne skal
bespises. Kostskolerne har allerede ar-
bejdskraftmangel. Han mente også, at
kun børn, der ikke får madpakke
hjemmefra, bør bespises, da man ikke
må fratage forældre deres ansvar.
SKOLEMAD TIL ALLE BØRN
Lars Ostermann pegede på, at sko-
lebespisningen er blevet praktiseret
meget forskelligt på udsteder, siden
den kom i gang. Han efterlyste en
ordning, der kan benyttes alle steder,
da erfaringerne har vist, at børnene
holder op med at købe slik, når de får
mad i skolen.
Jørgen Poulsen mente, at det er far-
ligt, hvis kun mindrebemidlede børn
får udleveret mad i skolerne. De bed-
restillede børn kunne komme til at
se ned på deres kammerater. Derfor
bør alle børn behandles ens, sagde
han.
Meteorittens bjærgning
forsinket af uheld
Også dette års forsøg på at bjærge
den 20 tons tunge jernmeteorit fra
findestedet 15 kilometer nord for Sa-
vigsivik i Meiville-bugten er mislyk-
ket.
Meteoritten skulle være blevet bragt
ombord i et landgangsfartøj, som
Thule-basen havde stillet til rådighed,
og sejlet til Savigsivik, hvorfra et at-
lantskib næste år skulle bringe den til
Danmark.
Det amerikanske militær var gået
med til, at landsgangsfartøjet, der ikke
er søgående, for egen kraft sejlede de
200 kilometer til findestedet. Farvan-
det er meget uroligt, og fartøjet blev
derfor ledsaget af kystskibet „Avok“.
Ved Savigsivik brød bådens motor
imidlertid sammen, hvorefter man har
måttet indstille bjærgningsforsøget for
i år.
Meteoritten, som civilingeniør V. F.
Buchwald, Polyteknisk Laboratorium
for Metallære, fandt i 1963, blev sidste
år gravet løs, anbragt på en jernslæde
og transporteret ned til 200 meter fra
stranden. Bjærgningen følges med in-
teresse af videnskabsmænd verden
over. Meteoritten er en af de største,
man nogensinde har fundet, og resul-
taterne af en videnskabelig undersø-
gelse imødeses med spænding.
MAESTRO
Hi-Fi lydbånd til økonomipris!
- et selvtrædende AUDIOTAPE produkt
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K
LÆG MÆRKE
TILNAVNET-
HANMtøtHOR
KVALITETEN
SKAL DE NOK HUSKE
HAflfKktHOk undertøj
niormitigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
Knud Kristiansen sagde bl. a., at
forslaget bør diskuteres først mellem
forældre og lærere, inden det bliver
génbehandlet i landsrådet.
Erik Egede mente, at skolebespis-
ningen ville skabe store spisesale, og
problemer med at skaffe rum, hvor
man kan smøre madpakker, m. m.
Peter Heilmann nævnte, at man må
behandle børnene ens. Der kræves ikke
specielle spisesale til skolebespisning,
da børnene spiser madpakkerne i de-
res klasser i det store frikvarter. Der
findes flere kommuner heroppe, der
har skolebespisning, og selv om lands-
rådet skulle være imod en sådan ord-
ning, ville de fortsætte. Han foreslog,
at skolebespisningen bliver indført i
alle grønlandske kommuner.
Harald lgnatiussen mente ikke, at
man bør spørge børnenes forældre i
forbindelse med indførelsen af skole-
bespisningen.
Formanden understregede, at der er
blevet bevilget 131.000 kr. fra lands-
kassen til skolebespisning i otte kom-
muner i 1965, og et lignende beløb
for lignende antal kommuner er også
blevet bevilget for i år. I Sukkertop-
pen har man konstateret, at antallet
af forsømmelserne mindskedes, og at
børnene blev kvikkere, da skolebe-
spisningen blev indført. I Danmark
er det kun børn, der lider under util-
strækkelig næring, der bliver bespist
i skolen i dag. De senere års sociale
forbedringer i Danmark har resulteret
i, at ikke alle børn længere bespises
i skolerne. Hvis børnetilskuddene skal
benyttes som en delvis betaling af
skolebespisningen heroppe, skal der
en lovændring til. Da det ikke bliver
nemt at arrangere selv en symbolsk
betaling, foreslog formanden, at udgif-
terne bliver betalt af landskassen.
Peter Heilmann kunne gå med til
forslaget, men opfordrede kommunal-
bestyrelser på steder, hvor der endnu
ikke er skolebespisning, til at kontak-
te skolemyndighederne med henblik
på at indføre en sådan ordning også
på forsøgsbasis i første omgang.
Station på indlandsisen
til atomstop-kontrol
Dansk-amerikansk undersøgelse viser, at en atomstopaftale bedst kan
overvåges fra Grønland.
Grønland vil spille en betydningsfuld rolle i bestræbelserne på at nå frem
til et generelt forbud mod atomprøvesprængninger. Ved et dansk-amerikansk
videnskabeligt samarbejde er det blevet konstateret, at det nordlige Grønland
er det bedste sted i verden til måling af jordrystelser, hvilket er meget vigtigt
for en kontrol af en eventuel aftale om standsning af atomprøvesprængninger.
En lang række lande har allerede
tilsluttet sig Moskva-aftalen af 1963
om standsning af atomprøvespræng-
ninger på jorden, i luften og i havet.
Siden undertegnelsen af denne aftale
har man søgt at udvide den til også at
omfatte underjordiske prøvespræng-
ninger, hvilket hidtil er strandet på,
at den nødvendige kontrol heraf måt-
te gennemføres på stedet. Dette mod-
satte Sovjetunionen sig af frygt for
spionage.
SOVJET POSITIVT INDSTILLET
Nu er der imidlertid i USA udviklet
så følsomme måleinstrumenter, at un-
derjordiske atomprøvesprængninger
kan registreres på meget lang afstand,
hvilket gør kontrol på stedet unødven-
dig. En række neutrale og mindre lan-
de, deriblandt Danmark, har stillet
deres territorier til rådighed for så-
danne kontrolstationer, hvilket har
gjort Sovjetunionen positivt indstillet
over for planen.
I Danmark har undersøgelserne for-
ud for etableringen af en kontrolsta-
tion koncentreret sig om Grønland.
Dels indtager Grønland en ret central
placering på verdenskortet, dels er
der her store områder, som er ufor-
styrret af menneskelig aktivitet, såle-
des at „uvedkommende støj“ ikke for-
styrrer seismograferne. Siden august
er der blevet gennemført seismologiske
undersøgelser med udgangspunkt i
Inge Lehmann-stationen, der befinder
sig midt på indlandsisen på positionen
78° nord og 40o vest. — Stationen er
opkaldt efter den danske statsgeodæt
Inge Lehmann, hvis seismologiske stu-
dier har bragt hende international
anerkendelse.
Her er der placeret måleinstrumen-
ter i så stor dybde, at de hviler på den
faste is, d. v. s. i ca. 100 meters dybde.
Man udnytter her erfaringer, der er
høstet under arbejdet med anlæggelsen
af seismologiske stationer i Antarktis.
DE BEDSTE BETINGELSER
I projektet, der finansieres af det
amerikanske forsvarsministerium, del-
tager fra amerikansk side Nordameri-
kas arktiske institut, der drives af USA
og Canada, og fra dansk side Geodæ-
tisk Institut og Arktisk Institut. Pro-
jektets leder er den amerikanske vi-
denskabsmand Ralph Lenton, der del-
tog i Sir Vivian Fuch’s antarktiske
ekspedition 1957-58.
De målinger, der hidtil er gennem-
ført ved Inge Lehmann-stationen, har
vist, at der i dette område er op til 70
pct. mindre „uvedkommende støj“ end
i den nordamerikanske stat Montana,
hvor man hidtil mente at have de bed-
ste betingelser for at gennemføre seis-
miske kontrolmålinger. Måleinstru-
menterne distraheres ikke af lokale
jordrystelser, men er i stand til at re-
gistrere selv svage underjordiske prø-
vesprængninger på meget lang af-
stand.
Efter at de indledende undersøgelser
har givet et så positivt resultat, vil det
amerikanske forsvarsministerium nu
udsende fire forskere, der skal over-
vintre på Inge Lehmann-stationen.
AUTOMATISK STATION
Magister Erik Hjortenberg fra Geo-
dætisk Instituts seismiske afdeling, der
selv deltog i undersøgelserne en uges
tid i august, udtaler til tidsskriftet
„Ingeniør- og Bygningsvæsen", at der
vil være store vanskeligheder forbun-
det med driften af en permanent seis-
misk station, men de vil dog næppe
være større, end at de kan overvindes.
„Man kunne f. eks. tænke sig en del
af vanskelighederne overvundet ved,
at stationen blev fuldautomatisk, såle-
des at forstå, at den selv videresendte
sine måleresultater pr. radio til en
kyststation, f. eks. til Thule. Så ville
man slippe for at skulle stationere
mange folk på selve indlandsisen og
dermed formindske forsyningsvanske-
lighederne", erklærer magister Hjor-
tenberg.
Alti
FOTO og KINO
artikler
leveres over hele Grønland uden oms.
og med stor kontantrabat.
Vi fører:
LEITZ, ZEISS, MINOLTA, CANON, TOPCON, AGFA, VOIGTLANDER,
ROLLEI, KONICA, BOLEX, EUMIG, OPEMUS, DURST, — ja kort sagt
alfl
Lad os give Dem et tilbud — De handler fordelagfigst hos
CHR. RICHARDT A/S . SKIVE
Foto-Specialforretning
18