Atuagagdliutit - 13.10.1966, Blaðsíða 16

Traktaten om Østgrønland
skal afvikles over 5 år
Landsrådet ville ikke gå med til en 10-årig overgangsperiode, som
danske og norske regeringsdelegationer var blevet enige om. — Mod-
stand imod norske forsyningsbaser.
Forslaget til en ny overenskomst
med Norge om Østgrønland var nær
blevet tilbagevist af landsrådet. Efter
to timers debat blev man enig om at
vedtage, at overgangsordningen skul-
le gælde i en periode på højst fem
år, og ikke ti år, som det oprindelig
var foreslået. Landsrådet kunne hel-
ler ikke gå med til, at nordmændene
fik forsyningsbaser i land, men gik
ind for, at nordmændene i de kom-
mende fem år fik samme rettigheder
som færinger til at drive fiskeri ved
østkysten. Efter denne overgangspe-
riode skulle traktaten med Norge op-
høre uden videre forhandling.
Hovedprincippet i forslaget til en
ny overenskomst med Norge var, at
nordmændene i en periode på ti år
stilles lige med danske statsborgere
med hensyn til fiskeri, mens rettig-
heder til jagt og fangst samt land-
stationer bortfaldt. Fra norsk side
ønskedes dog en aftale om rene for-
syningsbaser i land med brændstof,
salt og andre fornødenheder. Desuden
indeholdt forslaget til ny overens-
komst principerklæringen om et
dansk-norsk samarbejde efter 10 års-
periodens udløb.
På landsrådets ekstraordinære mø-
de i foråret 1966 blev forslaget, der
skulle danne grundlag for forhandling
mellem Danmark og Norge om Øst-
grønland, forelagt landsrådet. Der
blev givet udtryk for, at landsrådet
var indforstået med at give nordmæn-
dene visse rettigheder, der dog ikke
skulle være generende for grønland-
ske interesser. Landsrådet gjorde ved
samme lejlighed gældende, at en ti-
årig periode var det længste, man
burde strække sig til. I juni fandt
forhandlinger sted mellem en dansk
og en norsk delegation. Man blev her
enige om, at forslaget til en ny over-
enskomst først skulle forelægges
landsrådet til godkendelse. Før dette
var sket, ville den danske regering
ikke tage endelig stilling til overens-
komst-forslaget.
TRAKTATEN FRA 1924
Ved forelæggelsen af forslaget i
landsrådet viste der sig ret kraftig
modstand mod overenskomstens prin-
cipper. Peter Heilmann efterlyste en
mere fast optræden i dette spørgs-
mål fra den danske regerings side.
Hans Lynge udtalte, at det tydeligt
fremgik af forslaget, at den danske
regering havde været meget bange
for nordmændene. Den danske rege-
ring burde ikke undre sig, hvis lands-
rådet afviste forslaget til overens-
— Børnene møder i de grønlandske
skoler med vidt forskellige forudsæt-
ninger, fortæller Bernhardt Tastesen.
Adskillige af dem ved ikke, hvordan
de skal holde på en blyant, medens
nogle af deres kammerater allerede
har lært en del i børnehaven. Det by-
der på store vanskeligheder, ikke
mindst for lærerne.
LOVFÆSTET SKOLEPLIGT FRA
BARNETS SJETTE ÅR
— Vi har hidtil haft frivillige børne-
haveklasser, fortsætter Tastesen. Nu
komsten, erklærede Hans Lynge og
tilføjede: Det ser næsten ud til, at den
norske regering nærmest har tvunget
den danske regering til at acceptere
herværende overenskomst.
Jørgen Olsen fandt, det var bedst,
om aftalen med Norge helt ophørte
og gjorde opmærksom på, at trakta-
ten fra 1924 medførte skarpe protester
både i Danmark og Grønland. Aftalen
skulle været fornyet i 1944 men, det
hindrede krigen. Olsen tvivlede på
om det overhovedet var muligt at hol-
de kontrol med om nordmændene
overholdt traktatbestemmelserne I
bedste fald kunne han gå med til a,t
nordmændene fik fiskerirettigheder i
det sydlige Østgrønland, men uden
for tremilegrænsen. Nordmændene
måtte imidlertid kun fiske med snøre
og line. Denne ordning burde gælde
indtil 1977.
INGEN FORSYNINGSBASER
Allerede ved debattens start adva-
rede Peter Heilmann mod eftergiven-
hed fra landsrådets side i denne sag.
Han mente, at landsrådet måtte føle
ubehag ved at vise alt for stor til-
slutning til forslaget. Heilmann var
bange for, at nordmændenes fiskeri
ville ødelægge torskeynglen, der af
vil i have lovfæstet skolepligt i Grøn-
land fra barnets sjette år. De to før-
ste år skal være forbeholdt børnehave-
klasserne. Er eleverne kvikke, kan de
dog begynde i folkeskolen allerede ef-
ter et år. På den måde vil vi undgå
den store frasortering, der sker i øje-
blikket. Der foregår stadig stor ind-
vandring fra udstederne, og børnene
herfra er meget bagefter deres jævn-
aldrende kammerater i byerne.
— Læreruddannelsen bør også æn-
dres, siger folketingsmanden.
— Spørgsmålet hører ikke ind under
skolelovsudvalgets område, men vi vil
formentlig behandle det i vor betænk-
ning. Seminariet i Godthåb burde ned-
strømmen føres over til vestkysten.
Han fandt det desuden hårrejsende
at foreslå forsyningsbaser på beboede
steder, f. eks. i Angmagssalik, så
længe der ydedes ekstraordinært
statstiksud til Østgrønlands forsyning
med varer.
Erik Egede kunne heller ikke gå
med til forsyningsbaser, der efter hans
mening ikke ville forbedre den lokale
befolknings indtjeningsmuligheder.
Han fandt en tiårig overgangsordning
for lang og mente desuden, at der i
overenskomsten var tale om nye ret-
tigheder til nordmændene. Angmag-
ssaliks repræsentant i landsrådet, Ha-
rald Ignatiussen, oplyste, at nordmæn-
denes tilstedeværelse på Østkysten
havde været til skade for sælbestan-
den, og han fortalte, at man i Ang-
magssalik ønskede indført en 12-mile-
grænse mellem KialineK og Umivik,
det område, der lå ud for Angmag-
ssalik. Han var også betænkelig ved,
at nordmændene fik fiskerirettigheder.
Østgrønlænderne havde ikke fartøjer,
der kunne konkurrere med norske fi-
skerbåde, erklærede han.
Til Erik Egedes påstand om udvi-
dede rettigheder til nordmændene ud-
tale formanden, at det foreliggende
forslag betød en væsentlig begræns-
ning af de norske rettigheder på Øst-
kysten i forhold til traktaten af 1924.
Der var ingen tvivl om, sagde for-
manden videre, at den danske rege-
ring gerne så at landsrådet vedtog
forslaget til en ny overenskomst. Det
ville være forkert at klippe bånd over
alt for pludseligt. Regeringen havde
foreslået en overgangsperiode på ti år
netop for at undgå skarpe protester
som i 1924. Landsrådet gik i foråret
ind for princippet om at stille norske
fiskere lige med danske statsborgere,
selv om det ikke skete med begej-
string, hvilket man heller ikke kunne
forvente.
På dette tidspunkt af debatten
foreslog Oluf Høegh, at landsrådet
burde give tilladelse til en over-
gangsordning, der ikke skulle vare
længere end fem år.
Formanden fandt, at landsrådet bur-
de stemme om Oluf Høeghs forslag
om de fem år, men at forslagets af-
snit om forsyningsbaser burde udgå.
Herefter vedtog landsrådet over-
enskomsten med Norge om en over-
gangsperiode på fem år, uden at no-
gen gik imod.
. ---T.'-rv-æiC
lægges og de studerende sendes til
Danmark. I år gik ingen ud fra se-
minariet, og kun tre nye elever meldte
sig. Ved at lade uddannelsen foregå i
Danmark kunne vi måske få flere unge
grønlændere med. For grønlænderne er
Danmark nemlig alle tiders slaraffen-
land. !
Til spørgsmålet, om det muligvis
kunne være lønforskellen, der afholdt
de unge grønlændere fra at søge hø-
jere uddannelse, svarer folketings-
manden bl. a.:
— De har selvfølgelig „fødesteds-
kriteriet", men spørgsmålet er nær-
mest en følelsessag. Hvis en lærer
f. eks. her i Kolding tjener 110 kr., så
har en grønlænder på samme tid tjent
93 kr. — til gengæld slipper han for
at betale stats- og kommuneskat. De
danske lærere får mere i løn på Grøn-
land, og det kan naturligvis godt skabe
bitterhed. Jeg synes dog, det bør præ-
mieres, at nogen tager op og hjælper
grønlænderne i gang.
ALLE FOLKETINGSMEDLEMMER
SKULLE EN TUR TIL GRØNLAND
Et andet medlem af skolelovsudval-
get, Ellen Strange Petersen skriver i
„Aarhuus Stiftstidende" bl. a., at sko-
lelovsudvalgets rejse var den første,
et folketingsudvalg har foretaget til
Grønland med et bestemt lovforslag
for øje. Der bør følge flere efter. Alle
folketingsmedlemmer skulle en tur til
Grønland.. Der er så store opgaver, så
store problemer — så store bevillinger
løbende — at vi simpelthen alle 179 må
følge bedre med i, hvad der foregår,
og have bedre forudsætninger for at
træffe beslutninger, der vedrører hele
det fælles dansk-grønlandske sam-
funds fremtid.
GNISTENS VOLVOUDLEJNING
Biler udlejes uden fører, til markedets absolut billigste pris, da forret-
ningen er baseret på langtidslejemål.
Alle vogne er ansvars- og kaskoforsikrede.
Alle vogne bringes og hentes, De bestemmer tid og sted.
PRISERNE ER FØLGENDE:
VOLVO AMAZONE FRI KILOMETER
1 måned ........... 1400.00 kr. pr. overskydende dag 50.00 kr.
2 måneder ......... 2600.00 kr. pr. overskydende dag 45.00 kr.
3 måneder ......... 3600.00 kr. pr. overskydende dag 40.00 kr.
Herudover 1000.00 kr. pr. måned, eller pr. dag. 38.00 kr.
Vil De hellere have VW, har vi også det.
Venligst skriv eller telegrafer (I GOD TID) til:
Telegrafist Poul Bruun
Fredericiagade 10/A/st. . København
(t
RINSO ROULET
agdlineKåsaoK
-inik nu tå nik erKuiniuserdSugo

Rinso roulettime erkuiniutit Kulit åssigit åssigingnik nor-
mugdlit erKuiniutdlo nutåK atausek erkuissutaussarput.
erKugagssat
60.000
sivnerdlugit
niviarsiarKanut nukagpiarnanutdlo tamanut
Hamlet cyklit - Kreuzer-agdlautit
Arnold Rapido KimugtuitsuarKat
avKutigdlit
Barbie- ama Ken-inussat
oKalugtartup nutai
Rinso roulettime erKuiniarnivik nangitdlune
sékukitdlingivigdlunilo ingerdla vok.
Rinso nutåmik akugaK - Kaugdloringne-
russumik errorsissartoK - nangminérdlutit
takusinauvat!
Sunlight Fabrikkerne A/S R. 7 P-2252
såkutut atissait
tingmissartortartut kavåjåt nait-
sok nutåK, kussanartorujugssu-
armik pitsåussusilik nasartalik 128,—
tingmissartortartut jakke nylonit
iluleKutigfllit nutåt ........... 123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savåruat aminut åssingu-
ssunik iluleKutigdlit ........... 145,—
tingmissartortartut kavåjat nait-
sok iluICKutilik nutåK pérneitar-
sinaussumik nasartalik ............. 69,—
issigtorsiutit nutåt iluleKutigdlit .. 99,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKutigdlit ................... 25,—
NATO-j akkit nutåt .................. 85,—
Kardligpåt nutåt iluleKutigdlit .. 29,—
atissat tuluit sanåve Kajangnaitsut
iluleKutigdlit sigtartugdlit kau-
ssarfigpagssuagdlitdlo (168 cm
tikitdlugo taimågdlåt angissusi-
lingnut) .......................... 75,—
atissat ikiaKutigdlit (166 cm tikit-
dlugo taimågdlåt angissusiling-
nut) ................................ 57,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KUlarnavérKusiner-
put eritaimajuk: pisiatit nåmaginardlu-
inartusåput imalunit namaginartingi-
kugkit aningaussat utertisinauvatit
ARMY VARER
Nye US pilotparcapjækkerter,
pragtfuld kvalitet med hætte .. 128,—
Nye forede US nylon pilotjakker 123,—
Do. ekstra kraftige med imiteret
lammefoer ..................... 145,—
Nye forede US pilotpjækkerter
med aftagelig hætte .......... 69,—
Nye forede US arctic sæt ....... 99,—
Forede nylon pilotveste ........ 25,—
Nye NATO-jakker ................ 85,—
Nye forede US overtrækshukser 29,—
Gennemforede kraftige engelske
dragter med lynlåse og mange
lommer (kun indtil 168 cm’s
højde) ........................ 75,—
Kapokdragter (kun indtil 166 cm’s
højde) ......................... 57,—
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld til-
fredshed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
Godthåb Seminarium
burde nedlægges —
og de grønlandske børn bør sendes i skole, når de fylder seks år, siger
folketingsmedlem Bernhardt Taslesen, Kolding, efter besøget i Grønland
med folketingets skolelovsudvalg
Børnehaveklasser hør være obligatoriske i Grønland. Denne bestemmelse
ønsker folketingsmedlem Bernhard Tastesen, Kolding, at få med i den ny skole-
lov, der skal udarbejdes for Grønland. — Ønsket er opstået efter en nylig endt
studietur i Grønland, skriver „Kolding Folkeblad", og fortsætter bl. a.:
16