Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 3
Inuit-partip KinerKusårutå Inuit partiata KinerKusårnermine anguniagagssamisut pingår- nertut issigissai Kinersissartunutdlo tapersersorKUvdlugit Kiner- Kusårutai sujugdlermik nuånårutigalugo OKau- tiginiarpara Inuit partiata hovedbesty- relsiata ersserKigsumik ilisimatingma- nga, partip 1964-ime autdlartinermine tungavia avdlångortinago malingne- KarsimassoK malingneKarumassordlo Inuit partiata sujunigssame ineriartor- tineKarnerane. tåuna uvanga måna Ki- Inuit-partiets Til at begynde med vil jeg med glæde understrege, at Inuit-partiets hovedbestyrelse stadigvæk betragter partiets program fra 1964 for gæl- dende. Dette er vigtigt at slå fast allerede nu, fordi hele den diskussion om par- tiets eventuelle støtte til Ulrik Rosings nationalistiske idealer har skabt en del usikkerhed om partiets politiske linie. Jeg støtter partiets grundlag og grundideer fra 1964, hvor Grønlands ubetingede ligestilling med den øv- rige del af landet understreges og øn- skes udbygget. Det var disse ideer, vi unge grønlændere i sin tid støttede og er parate til at støtte videre i frem- tiden. Vi har frem for mange andre erkendt nødvendigheden af samarbej- det med Danmark og danskerne i fremtidens Grønland. Men for et godt og sundt samarbejde kræves der, at forskelsbehandlingen mellem danskere og grønlændere mindskes og ryddes væk frem for alt. Forskelsbehandlin- gen skaber kun et dårligt klima mel- lem danskerne og os grønlændere. Vi må støtte det nye landsråds be- stræbelser for at afskaffe fødesteds- kriteriet. Og denne bestræbelse må og skal føres videre til folketinget. Vi må vise for folketinget klart og tydeligt, at vi har viljen til at løse dette pro- blem. Jeg støtter meget det nye lands- råd på dette punkt. Inuit-partiets program til dette fol- ketingsvalg er følgende: 1- Uddannelsen bør prioriteres overalt i Grønland. Et veluddannet folk er vejen til en fuld ligestilling mel- lem danskere og grønlændere. Vi må skabe endnu flere uddannelses- muligheder for den opvoksende ungdom heroppe i selve Grønland. Den stigende tendens til at sende børn til Danmark er vist ikke sund for de små. 2- Fiskeriet — dette lands hoveder- hverv — bør gøres mere tillok- kende for unge mennesker. Dette kan gøres ved direkte og indirekte tilskudsordninger for fiskeriet. Fi- skepriserne bør forhøjes således, at fiskernes leveomkostninger kunne dækkes og deres levestandard hæ- ves. Der må gives tilskud til fiske- redskaber, en rabatordning for fi- skernes proviant og sidst, men ikke mindst, der må ansættes en fiskeri- konsulent. Der trænges simpelthen til mere oplysning om fiskeriet og dets forhold, lånemuligheder, o. s. v. for ungdommen heroppe. Hvis vi har råd til en alkoholkonsulent, må vi sandelig også kunne betale en fiskerikonsulent. 2. Folkeoplysningen bør intensiveres. Udover de traditionelle midler må vi se nærmere på andre udveje, f. eks. TV. Fjernsynet har en stor fremtid i Grønland inden for folke- oplysningen og undervisningen — ikke mindst på mindre steder. nigagssångortinivne tungavigisimava- ra ilisimagavko inugpagssuit partimik tapersersuissarsimassut tapersersui- ssutdlo åma tungavigigåt. tamånalume åma uvagut inusugtut partip angunia- gainik tapersersuisimassugut taperser- suissugutdlo ersserKigsumik påsisima- varput Danmarke Kavdlunåtdlo sule- valgoplæg Statsministerens bestræbelser i så henseende bør støttes. Endelig må man ikke glemme den adspredelse, som fjernsyn kan give heroppe. 4. En ombudsmand — under den danske ombudsmand — har en kæmpechance heroppe i et sam- fund, hvor sagfører/advokatvirk- somhed er ret ukendt endnu. Der er mange folk — især grønlændere — der har noget at klage over vedr. deres ansættelses-, løn- og bolig- forhold, men ingen at henvende sig til. En ombudsmand vil være en god løsning på dette problem. 5. Vi må støtte bestræbelserne for at skabe andre erhvervsmuligheder heroppe — ikke mindst minedrif- ten. En planlægning af grønlandske minearbejderes uddannelse er ikke for sent at starte. Ligesom udnyt- telsen af uld fra Sydgrønlands får snart bør resultere i et spinderi. 6. Med hensyn til kysttrafikken har man udbygget helikopterflyvningen i de senere år. Men man må tage vare på, at kysttrafikken med skibe og udbygning af passagerskibe ikke stoppes eller mindskes. Behovet for et bedre passagerskib — især om vinteren — er stadigvæk stort. 7. Forbrugsafgifterne bør spredes, så- ledes at andre varegrupper, som ikke vil ramme mindre bemidledes forbrug, rammes i første omgang. Beskatningen af de traditionelle forbrugsvarer er efterhånden for stor. Indførelse af kommuneskat er vi tilhænger af, men Inuit-partiet har understreget gang på gang, at ind- førelse af direkte skat kan kun blive aktuel, når nuværende løn- ninger hæves betydeligt i alle sam- fundsgrupper. Beskatningen bør ramme alle, der bor fast i Grøn- land. 8. Vi må bevare det grønlandske se- minarium fremover. Der må end- videre undersøges muligheder for at modtage elever fra Danmark, ele- ver, der kunne tænke sig at blive ansat i den grønlandske skole efter uddannelsen. 9. Der må ikke sættes nogen stop- per for de private fiskefabrikker, når de vil betale højere priser end KGH. 10. Der er mange i Grønland, som kunne ønske at vide, hvad GTO i det hele taget planlægger og or- ganiserer. Muligheder for decen- tralisering — når denne er bedst for det grønlandske samfund — bør undersøges. Dette er Inuit-partiets valgoplæg i 1968, og vi håber vælgerne giver os mulighed for at begynde et reelt po- litisk arbejde for at nå disse mål. Katiginerisigut — naligigsumik pine- Kardluta — nunavtinut isumavdluar- nartumik sujunertaKartoK. landsrådip ilaussortaisa amerdla- nerssaisa måna sume inungorsimaneK avdlamik taorteKartikumavdlugo suli- nialernerat åma folketingimut ångu- niartariaKarpoK. utarKinartumik pi- ssuseKångitsumik nåmagsissaKarniar- neK ersserKigsoK ukiune måkunane åma folketingimut ångutariaKarpoK, tamånalo uvanga Kinigaugaluaruma pimorutamik eKingassumigdlo suliari- niarpara, landsrådip ilungersuteKar- nera tapersersordlugo. sulissutiginiartariaKartup sujuliane taineKartup saniatigut méko partip anguniarumavdlugit aulajangiusima- j uarpai, tapersersorneKarKuvdlugitdlo: 1. iliniartitaunerup nunavtine pissa- riaKaKissup — naligigsumigdlo pi- neKaleriartornigssavtinut avKutig- ssiuissugssaK — ukiune aggersune sule angnerussumik agdlisartaria- KarpoK, nunavtine nangminerme iliniarfit åssigingitsut sanaortorne- risigut, taimailivdluta mérartavta sujunigssame Danmarkimut nag- siussortuarnerat — angajorKåvinit Kimagtitdlugit — migdlisarneKar- sinaorKuvdlugo. 2. aulisarneK nunavtine inussutig- ssarsiutit pingårnerssarissagssåt, nunavtalo aningaussarsiornikut agdliartornigssåne tungaviussug- ssaK inusugtunut kajungernarne- russungortitariaKarpoK. tunissat a- kisa aulisartut inuniarnerånut na- lerKutumik Kagfangnerisigut, au- lisartutdlo atortugssaisa taplssuti- tigut akikitdlilerneKarnerisigut, sordlo ningitagagssat akikitdlisi- naunerisigut, taimagssarsiat akisa ilångausersornerisigut, naggatåti- gutdlo mingnerungitsumik aulisar- tut konsulenteKalernerisigut. kon- sulente tåuna angalassåsaoK auli- sartut pivdlugit iliusaisut ersser- Kigsumik navsuiauteKartardlune, taorsigagssat, tapersiussat avdlat- dlo aulisarnerme påsisimassaria- itartut ilångutdlugit. 3. inugtaussut KåumarsarneKarnikut sulivfigineKarnerput pitsångorsai- vigissariaKarmat tamavta isuma- Katigigpugut. atortorissavtale tu- ngaisigut åma pitsångorsainiarner- put nutartertuartariaKarparput. taimailivdluta nunavtine fjernsyn- eKalernigssaK tapersersortariaKar- parput — sordlume statsministerip sarKumiuterérsimagå. nunaKar- fingne mikissune Kåumarsainikut sulissugssaileKissune, atuartitsi- ssugssaileKissartunilo fjernsyn ag- sut iluairutigineKarsinaugaluarpoK. åmalo puigomago allkutagssaKar- niarnivta tungaisigut KanoK ilua- Kutautigisinaunera. 4. nunavtine ombudsmandeKalerta- riaKarpugut, tåssa inuit atorfing- mikut, igdlumikut, taorsersuiner- mikut, il. il. Kutdlersaussunit av- dlanitdlo erKungitsumik pineKar- sorissut målårtarfigssåinik ikior- tigssarsiorfigalugo. nunavtine er- Kartussissulerissumik (sagførere å- ma advokater) peKartinata taimåi- tumik peKartariaKardluinarpugut, inugtaussut sernigssorumavdlugit erKungitsumik pineKancunagit. 5. nunavta aningaussarsiorniarnera- ne ikiutaussugssat avKutaussug- ssat naniniartariaKarpavut. sordlo ujaragsiorneK autdlarnerniarne- KartOK åma kalåtdlinit sulissoKar- sinaorKuvdlugo iliniartitsinigssaK ama tamatumane pissariaKalerér- poK. taimatutdlo puissit amisa su- liarineKartarfigssait, taimatutdlo Kujatåne savat menuiisa iluaKuti- giniarneKarnerat Kivssiviliornikut nåmagsiniartariaKarput. 6. nunavtine angatdlåneK helikopte- rlnait atordlugit ingerdlåniarne- Kalersutut pissuseKaleriartoraluar- tOK sinerissame ilaussartautitigut — pingårtumik ukiunerane åncig- ssussineK sule nåmaginångeKaoK. umiarssuit anginerussut isumang- nåinerussutdlo ukiunerane angat- dlatigssat åma pigssarsiarissaria- Karpavut. 7. niomutigssatigut akilerårusersui- neK, imigagssat, sikarititdlo kisi- ngajaisa tungavigalugit ingerdlå- neKartoK nåmaginarungnaerpoK. niorKutigssat avdlat pingårtumik inungnit akigssaKarnerussunit a- torneKartut akilerårusersortaria- Karput. taimatutdlo kommunit aki- leråruteKalernigssait misigssorta- riaicarpoK, Inuitdle partiata er- sserKigsarumavå akilerårusersui- nigssaK aitsåt pisinaungmat akig- ssarsiat KagfangneKarérpata, åma- lo inungnik ingmikortitsinertaKå- Nordafars omsætning sidste år: 30 millioner Det norske blad „Fiskaren" oply- ser, at Nordafars omsætning sidste år var på godt 30 mili. kr. Som bekendt drives og ejes Nordafar af nordmænd og færinger i fællesskab. Da A/S Nordafar blev stiftet, var en del af aktierne på danske hænder, men efter nogle års forløb trak de danske med- ejere sig tilbage, og aktierne blev delt mellem nordmænd og færinger. I sæsonen beskæftiger Nordafar ca. 400 mennesker, deriblandt en halv snes grønlændere. ngitsumik måne nunavtine naju- gaKartunut tamanut akileråruser- suineK atortineKåsagpat. 8. nunavtine iliniartitsissut amigau- tigeKigavtigik Nungme iliniarfig- ssuaK sujunigssame atajuartugssa- tut, kalåtdlitdlo kulturivta oKaut- sivtalo pårssissuåtut pitsaunerpå- tut issigissagssatut pingårtitdlugo alaitsinåutuartariaKarparput. mi- sigssortariaKarpordlo tapersersor- dlugulo Danmarkimit iliniaruma- ssut åma tiguneKartariaKalinginer- sut, taimailivdlutik iliniartitsissut nunavtine suliumassut pigssarsia- rissarnigssåt angussariaKalisaga- luarmat. 9. aulisarnerup iluane tunissagssior- tut — fabrikip — nangminerssor- tut pigissait akilersuinermikut nangminerssordlutik akinik aula- j angisinaunerat kigdlilersorneKa- lersoK isumaKatiginångilaK, pissu- sigssamisoranilo. tamånalo KGH-p Kulangisimaniarneratut issigissa- riaicarpoK, kipissariaKardlunilo. 10. GTO-p nunavtine ingerdlatsinera påsigssaujungnaeralugtuinartoK misigssuivfigissariaKalerpoK. nang- minerssortut ingerdlaniarnerånut akornusersutåungitsumik inger- dlatsinigsså alaitsinauvdluinarta- riaKalerpoK. Danmarkimit aKune- icarnera påtsivérukiartorsorinarsi- VOK. tamåko tungavigalugit Inuit par- tiata nålagkersuinerme suniute- KarneK angnerussoK anguniarpå, Kinersissartunitdlo tapersersorne- KarKuvdlune. ataraingnigdlunga, Jonathan Motzfeldt. Vi holder os (til ESBJERG TOV Esbjerg Tovip agdlunaussautai aitsåt tåssa FOTO og KINO De køber med største økonomiske fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi giver fra 20—50 % rabat på foto- udstyr. — Rekvirer i egen interesse vort store illustrerede katalog og prisliste, — eller lad os give Dem et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve og sort/hvid -f- 20%. — Gratis forsendelsesmateriale! CHR. RICHARDT A/S SKIVE FØRENDE FOTO-SPECIAL- FORRETNING! Ærbødigst, Jonathan Motzfeldt. Landejendom til leje Skal De holde ferie i Danmark kan jeg tilbyde en nyistandsat land- ejendom beliggende ved Ry i Silkeborgegnen. Huset kan lejes for en læn- gere eller kortere periode i 1968 til en rimelig leje — ca. 300 — 350 kr. Pr. måned. Huset, der er møbleret, indeholder en stor pejsestue på 40 m2 + 2 store værelser med 4 sengepladser + køkken med fuldt køkkenudstyr, bryggers og WC + styrtebad. Der hører 2 tønder land til ejendommen, som ligger meget ugeneret lige op mod en skov. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fysioterapeut fru Tassing, Chr. IXs gade 1, København K. TIL SALG Fabriksfornyede WV motorer og gearkasser sælges. Motor, 30 HK ............................................. kr. 1550,00 Motor, 34 HK .............................................. kr. 1650,00 Gearkasser (bagtøj) personvogne ........................... kr. 1150,00 Gearkasser (bagtøj) varevogne ............................. kr. 1250,00 Ved tilbagelevering af gamle motorer eller gearkasser refunderes kr. 250,00 Bestilling på brugte vogne af alle typer modtages. Motorgaarden Kaiundborgvej 65 . Slagelse . Tlf. 52 56 36. Danmarkimut tikitdlutit ajomartorsiuteKalisagaluaruvit takor- nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk: POK Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed St. Kannikestræde 10, København K. angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160 kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria- nutdlo agdlagfenarfik. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,-—, Anglia de Luxe til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi- satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag- tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau- vatit; ikuatdlagtOrnigssamutdle sitdlimaserti- simaguvit nutånik pisårtomigssamut akigssa- Kåsautit. ikuatdlagtdrnigssamut sitdlimasertiniartut kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama- tuminga OKaloKatiginiaruk. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring i Grønland siden 1882 Kalåtdlit-nunåne 1882-imft sitdiimasissartoK 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.