Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 4
kommer tilbage", sagde han. Selv et uheld betragtede Jakob optimistisk som en oplevelse mere her i livet. OVERTRO OG KRISTENDOM Hos Jakob levede den gamle overtro og kristendommen i eet. Hans børn blev opdraget efter de ti buds forskrif- ter, og han troede på uhyrer og onde ånder. En mørk vinteraften mødte han et uhyre, der var sortere end mørket. Det fulgte ham af sted hjem fra udste- det. Han kunne ikke beskrive væsenet Jakob Danielsens uvurderlige arbejder samlet i et stort værk, som vækker interesse hos alverdens eskimologer. Af Erik Staffeldt København (RB-special) Han var Grønlands bedste fortæller — pd sin egen måde. Han kunne tegne sine fortællinger som ingen andre af sine landsmænd, som almindeligvis er kendt for at være gode kunstnere. Længe efter oplevelsen kunne han i hele billedserier genfortælle handlingen til mindste detalje — fra begyndelsen til brug for andre eskimoer. Jakob Da- nielsen har i sine serier beskrevet fangster af sæler, forskellige sæler fanges efter forskellige forskrifter, po- larræv, hvaler, hvalros, fjordtorsk og angmagssætter, små fisk, der tørres og bruges til hundefoder, men også hjemmelivet, festerne og højtiderne skildres. med ord, så det blev tegnet, men hans kone, Charlotte, rev tegningen i styk- ker. „Uhyrer vil jeg ikke have i mit hus", sagde hun og brændte papir- stumperne. Det medførte, at Jakob holdt op med at tegne uhyrer, der har en væsentlig plads i de gamle eski- moiske sagn. JAKOBS BIOGRAFI Etnograferne studerer den grønlandske maler slutningen. Jakob Danielsen. Etnografer over det meste af verden studerer hans billedfortællinger, der skildrer århundreders fangertradition, som nu er uddød. Jakob Danielsen tilhørte nemlig sid- ste generation af fangere, der oplevede de gamle vilkår. De væsentligste af hans arbejder er nu samlet i et stort, internationalt værk, udgivet af hans velynder, forhenværende landsfoged for Nordgrønland, kontorchef Ph. Ro- sendahl, Lyngby. Fremtrædende etno- grafer i Europa, Amerika og Canada har allerede vist værket stor interesse. „JEG SKAL NOK MALE" Ph. Rosendahl mødte første gang Jakob Danielsen i Godhavn. Det var i 1924. Jakob Danielsen blev straks bedt om at tegne og male — til glæde for eftertidens etnografer og kunst- interesserede, som nu studerer Ja- kob Danielsens arbejder i det værk, der udkom med tekster i tre sprog — dansk, grønlandsk og engelsk — lige før jul. Eksemplarerne ventes spredt til Canadas, Alaskas, Grønlands og Danmarks biblioteker. Af Jakob Da- nielsens store produktion er 300 akva- reller og tegninger gengivet i bogen. Da Ph. Rosendahl bad Jakob Da- nielsen fortælle i billeder om fang- sterne og sit liv, svarede han: „Jeg skal nok male dig. Jeg har malet for danske før. Det er ikke mor- somt. Danske vil kun have eet bille- de af hver fangst. Der foregår så me- get på hver fangst. Det kan ikke være på eet billede". — Så bad jeg Jakob male flere bille- der af hver fangst, så det blev til se- rier, fortæller Ph. Rosendahl, der alle- rede dengang så en stor kunstner i Jakob Danielsen. 12 ÅRS SAMARBEJDE MELLEM DE TO Det blev til 12 års samarbejde mel- lem Jakob Danielsen og Ph. Rosen- dahl. Jakob Danielsen lavede akvarel- ler, der er særligt egnede til at skildre farverne i den grønlandske natur — og blyanttegninger, som der blev flest af. De fortæller minutiøst — til mind- ste detalje — om de mange finesser, en god. fanger måtte benytte sig af for at bevare sit held. Jakob Danielsen beskrev udelukkende fangstmetoderne i Nordgrønland, omkring Diskofjord, hvor vilkårene var anderledes end i det øvrige Grønland, og hvor metoder og traditioner adskilte sig fra skik og Er Deres penge inflationssikret? Ellers sæt dem i jord. To stk. sommerhusgrunde til salg hver på 1600 m2. Beliggenhed på Jyllands østkyst med færgeforbin- delse fra Sjælland. Billetmærke 10, Grønlandsposten. lej en bil nu ul ferien derhjemme jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN:____ STILLING: ADRESSE: så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO EN GOD FANGER — Jakob var først og fremmest fan- ger — en god fanger, som gavmildt delte ud af sin rigelige fangst. Fra sin fødeegn, Diskofjord, hvor man endnu på Jakobs tid anvendte de ældste fangstmetoder, kendte Jakob de op- rindelige fangeres vilkår og metoder, fortæller Ph. Rosendahl. — Det lå til familien med kunstne- riske talenter. Jakobs bror, Pele, var også en god kunstner, og deres far var en fremragende sagnfortæller. — OG EN GOD FORTÆLLER „En fortæller skal kunne fortælle så godt og så længe, at tilhørerne falder i søvn, for så har man forkortet vinte- ren — og der er kortere tid til solen og sommeren vender tilbage", sagde Jakob. Denne evne arvede Jakob også. Han var af natur åben og meget imø- dekommende, ligesom de fleste af sine landsmænd, der ikke sætter sig hø- jere end de andre. Jakob kom tit op på mit kontor i Godhavn, hvortil han var flyttet, fortæller Ph. Rosendahl, og når han havde fået ild på cigaren — cigarer elskede han: „Det går altid bedre med damp" — så fortalte Jakob om det, vi så på billederne. Der var filosofiske, humoristiske og sjove bemærkninger til hvert billede, og de blev så skrevet hed ved hjælp af tolk — for at få den rette betydning af fortællingen med — og blev senere til billedtekster i bogen. Jakob var tillige en meget tålmodig mand. „Når man ikke har held i fangst, skal man blot vente til heldet UHER ER HER UHER båndoptagere simpelthen kvalitet helt igennem Hør dem hos Radio- forhandleren GRØNLANDS IMPORT AGENTUR Engmarksvej 15 - 8240 Risskov Tlf.: (06)17 62 33 - Telgr.: GREIM AG Foruden om fangsterne malede Ja- kob Danielsen om sit livs store ople- velser i en billedbiografi. Han kom en dag til Ph. Rosendahl og sagde, at han havde hørt om folk i de store lande, som skrev bøger om sig selv. Det ville Jakob også gerne. „Men skrive, det er jeg ikke god til. Der er så mange bogstaver. Nogle ligner hinanden. Man tager fejl af dem. Har man skrevet en hel side, kan man ikke engang se, om den er rig- tig. Så er det nemmere med et billede. Torskefiskeriet 1. jan. — 31. dec. Totalindhandlingen af torsk med hoved, uden indvolde i Grønland i 1967 var på 23,012 tons, en tilbagegang på 979 tons i forhold til 1966. Der var indhandlet 15.188 tons til fabriksanlæg (-4- 393), 6578 tons til saltning (-1- 208) og 1246 tons til tørring (-4-378). Indhandlingen i Sukkertoppen di- strikt og i de sydligste fire distrikter er ganske vist steget, men indhandlin- gen er gået stærkt tilbage særlig i Hol- steinsborg — og Egedesminde-distrik- ter, da bundgarnsfiskeriet svigtede i forårsmånederne og vejret var meget uroligt i sommer- og efterårsmåne- derne. Indhandlingen i de enkelte distrik- ter: Sukkertoppen: 5072 tons (+ 931), Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fiske- næsset): 4833 (-4- 194), Holsteinsborg: 2575 (-4- 1251), Julianehåb: 2533 (+ 476), Frederikshåb: 1959 (+ 62), Egedes- minde: 1891 (-4- 1196), NarssaK: 1273 (+203), Nanortalik: 1240 (+ 471), Godt- håb: 700 (-4- 125), Angmagssalik: 613 (-4- 108), Jakobshavn: 183 (-4- 59), Chri- stianshåb: 84 (-4- 93) og Godhavn: 56 (-4- 96). I forhold til 1966 og 1962 er der tale om en tilbagegang på henholdsvis 4,1 og 24,6 procenter, og i forhold til 1965, 1964 og 1963 er der tale om en frem- gang på henholdsvis 16,7, 67,7 og 13,1 procenter. Af indhandlingen i hele Grønland udgjorde linebådenes andel 8,7 procent (1995 tons) mod 11,3 procent (2708 tons) i 1966. Linebådene havde i forrige år haft en hel del liggedage, „David Ol- sen" på grund af gentagne reparatio- ner, „Carl Egede" på grund af en til- trængt overhaling og isætning af over- bygning i Danmark, og „Jens Mikkel" blev i en periode benyttet til en vel- lykket tobisfangst efter en overhaling af skibet. POUL ANDERSEN > A/S GRØNTTORVET 34 København Valby. Tlgr. adr.: Groenparken. Statskontr. lægge- og spisekartofler en gros. Import - Eksport. Har man malet et billede og ser på det, ser man straks, om det er som det skal være", sagde Jakob. Ph. Rosendahl lovede at aftage alle billederne, og Jakob Danielsen be- gyndte at male sine erindringer lige fra sit 4. år, hvorfra han huskede sin første rejse på slæde med forældrene. MEN JAKOB DØDE Jakob Danielsen nåede dog ikke at beskrive hele sit liv. Han døde som 50-årig i 1938 af tuberkulose. — Aret før havde et skib ført en forkølelse til Godhavn. Læge var der ikke dengang, og sygdommen greb om sig, fortæller Ph. Rosendahl. Hver dag i en uge i træk stod en ny kiste i kirken, og en dag stod Jakobs hustrus kiste der. Jakob var selv syg. Man rådede ham til at blive hjemme fra begravelsen, men han sagde: „På sådan en dag siges i kirken altid smukke ord om et menneske, for et menneskeliv er så langt, at der altid vil kunne findes noget smukt at sige". — Det er hans og hans landsmænds beskdene måde at udtrykke sig på, siger Ph. Rosendahl videre. Men vejret var hårdt, og dette var måske med- virkende til, at hans tuberkulose tog overhånd. Også Jakob Danielsens ene- ste søn døde af tuberkulose. — OG ROSENDAHL REJSTE HJEM Året efter Jakob Danielsens død, i 1939, tog Ph. Rosendahl til Syddan- mark og blev kontorchef i Grønlands- administrationen. Her begyndte Ph. Rosendahls arbejde for udbredelsen af kendskabet til Jakob Danielsens ene- stående arbejde. Det gav sig bl. a. udtryk i en om- fattende foredragsvirksomhed om Ja- kob Danielsen. En stor del af hans arbejder blev udstillet på Statens Mu- seum for Kunst i 1941, og året efter kom en beskeden bog om Jakob Da- nielsen. Siden har Lyngby Kunstfor- ening udgivet „Kågssagssuk", en gen- fortælling af et gammelt eskimoisk sagn i tre sprog og med Jakob Daniel- sens akvareller som illustration. OM JAKOBS BILLEDER Jakob Danielsen betegnes af kunst- kendere som en mand, der arbejder som kunstner og føler sig som kunst- ner, selvom hans selvlærdhed spores i arbejderne. Bl. a. sagde Johs. V. Jen- sen om billederne, at de viser en pri- mitiv oprigtighed med sagligheden i behold, og at de er fremragende kunst. Rigsantikvar, professor dr. phil. P. V. Glob skrev om det store værk: „Denne smukke bog er en gave til det grønlandske folk og til alle os andre. I den vil grønlænderne kunne finde sig selv, lære deres rolle og frie fortid at kende, og møde den enestående kul- tur, som deres forfædre skabte". sårugdlingniarneK 1. jan. — 31. dec. sårugdligit niaKugdlit, erdlavigkat ukiup matuma sujuliane nunavtine tunissat katitdlutik 23.012 tonsiusimå- put, 1966-imut naleriuutdlugit 979 tonsinik ikingnerussut. 15.188 tonsit sulivfigssuarnut tunineKarsimåput (-4- 393), 6578 tonsit tarajugagssatut (-4- 208) 1246 tonsitdlo panersiagssatut (-4- 378). Manitsume erKånilo kisalo igdloKar- fingne kujatdlerpåne sisamane pigi- ssåinilo tunissat amerdleriarsimaga- luarput, kisiånile Sisimiune Ausiang- nilo tåukulo pigissåine tunissat ang- nermik ikileriarsimåput, upernarnera- ne bundgarnerssorneK pigssarsiviu- ngingmat åmalo aussaunerane ukiar- neranilo sila unerisimassångeKingmat. igdloKarfingne pigissåinilo tuni- ssat: Manitsume: 5072 tonsit (+ 931), Nungme sulivfigssuarme (K’eicertar- ssuatsiait ilångutdlugit): 4833 (-4- 194), Sisimiune: 2575 (-4- 1251), K’aKortume: 2544 (+ 476), Påmiune: 1959 (+ 62), Ausiangne: 1891 (-4- 1196), Narssame: 1273 (+ 203), Nanortalingme: 1240 (+ 471), Nungme: 700 (-4- 125), Angmag- ssalingme: 613 (-4- 108), Ilulissane: 183 (-4- 59), K’asigiånguane: 84 (-4- 93) ki- salo K’eKertarssuarme: 56 (-4- 96). 1966-ime 1962-imilo tunissanut na- lerKiutdlugit 4,1 åma 24,6 procentinik kinguariarneKarpoK, 1965-imut, 1964- imut 1963-imutdlo nalerKiutdlugo 16,7, 67,7 åma 13,1 procentinik sujuariarne- Kardlune. Kalåtdlit-nunåne tunissat tamarmi- ussut 8,7 procenté (1995 tonsit) ningi- tagarssutinit tunineitarput, tåuko tu- nissait 1966-ime 11,3 procentiugamik (2708 tonsit). ningitagarssutit sujorna uningaortarsimåput, „David Olsen" ardlaleriardlune iluarsartitarpoK, „Carl Egede" Danmarkime iluarsåu- neKardlunilo sujuata tungå KulineKar- poK, „Jens Mikkel“ilo Kalipagdlunilo motorime saligtinerata kingorna sivi- sujåmik putorutomiarpoK pissaKar- dluardlune. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.