Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 14

Grønland bliver aldrig
nogen guldgrube
— Vi leder ikke efter guldgruber i Grønland, og selv om endda mange
grønlændere tror det, er mineindustri ikke ensbetydende med lyksaligheden.
Men det er Danmarks pligt at overveje sin stilling til de muligheder, der
foreligger, udtaler departementschef Erik Hesselbjerg til „Berlingske Aften-
Forhandlingerne mellem Grønlandsmi-
nisteriet og det canadiske selskab Co-
minco, som ønsker koncessionsgaranti
på udvinding af bly- og zinkfund ved
„Sorte Engel" genoptages i nær frem-
tid. Her ses fjeldet „Sorte Engel" i
Umanak-fjorden. Ved foden af dette
fjeld ligger marmorbruddet „Marmori-
lik".
canadamiut augtitagssarsioKatigit kig-
sautigisimavåt pTainigssamut akuerine-
Karnigssartik, aKerdlumik zinkimigdlo
navssånik „Ingile KernertoK“me, Kanig-
tukutdlo nangfneKåsåput augtitagssar-
sioKatigit nunavtlnutdlo ministereKar-
fiup atautsiméKatigingnere. tåssa „Ingi-
le KernertoK" Umånap kangerdluane.
KåKap tåussuma atånipoK marmorisior-
fik „Marmorilik".
Der har i de sidste måneder verse-
ret rygter om store fund af mineral-
forekomster i Grønland. Der er ikke
noget at sige til, at rygterne om mine-
ralfundene har skabt store forventnin-
ger både i Grønland og i Danmark.
Danmark er et råstof-fattigt land, og
det går tilbage med fiskeriet, „det
eneste, som vi kan bygge landets frem-
tid på“. Mineraler er Grønlands fremtid
siger man i dag, og man har med in-
teresse fulgt de forhandlinger, der har
været ført mellem Grønlandsministe-
riet og de canadiske selskaber om ud-
nyttelse af mineralfundene i Grønland.
Disse forhandlinger skal genoptages
i nær fremtid. Den danske cheffor-
STEREO-NYHED for stereokendere!
IPlTT SCHAU1-L0RENZ
STEREO 4000 - 2X 25 WATT
En verdenssensation, langt forud for
sin tid, bygget i samarbejde med ver-
dens bedste forskere. Første stereofor-
stærker med fuldt bølgeområde. LB-
MB-KB-FM, med indb. stereodekoder.
Tilsi, for grammofon, båndoptager og
ekstra højttaler. Br. 55,4 cm, dybde
16,8 cm, højde 8 cm.
KATALOGPRIS KR. 1695,-VOR PRIS KR. 1475,-

Schaub-Lorenz Tiny S
KATALOGPRIS 315,-
Lille og smart ta’-
med-radio, med en
virkelig fin gengivel-
se. FM-MB, kan leve-
res med høretelefon,
9 transistorer, vægt:
0,9 kg.
VOR PRIS 230,-
Trækker hele verden
ind, og er den perfek-
te autoradio. Indstil
nogenlunde på FM,
automatiken sørger
for resten. LB-MB-
KB-FM. Oval perma-
dynamisk ' koncert-
højttaler.
Sdttub-Loranz Weekend 80 Au(om*Uk
KATALOGPRIS 735,--VOR PRIS 595,-
Tourocord
KATALOGPRIS 325,-
En af de mindste og
bedste båndafspillere
for tonebånd. Mange
tilslutningsmulighe-
der — og selvfølgelig
kan TOUROCORD
også anvendes i vog-
nen.
— VOR PRIS 290,-
Hovedforhandler for Grønland:
RADIOGROS
Box 202 . Esbjerg . Danmark
8chaub-Lorenz Teddy 60
KATALOGPRIS 445,-
En rigtig underhold-
ningsradio med be-
skedent strømforbrug.
Overraskende stor
modtagelsesevne.
FM-MB-LB. 9 transi-
storer. Batteridrift og
nettilsl.
VOR PRIS 385,-
Den klassiske all-
round modtager, der
spiller perfekt, hjem-
me, ude, i bilen, 10
transistorer. KB-MB-
LB og FM-automatik.
Også kaldet TOU-
RING KLANGFORM,
og med rette.
Bcfiiub-Lonnz Tourtng 80 Untorul
KATALOGPRIS 945,--VOR , PRIS 810,-
Intercontinental med BFO-
tilbehør
Den transporable su-
per transistormodta-
ger for „æterjægere“.
B ølgeomr åder: FM
87-108 MHz (71,43-
187,5 m) KB 2 4,1-6,8
MHz (44,12-73,17 m)
KB 3 6,7-11,2 MHz
(26,79-44,78 m) KB 4
11,1-16,8 MHz (17,85-
27,03 m) KB 5 16,7-22
MHz (13,64-17,96 m)
MB 510-1620 kHz, LB 140-360 kHz.
Halvledere: 17 transistorer, 15 dioder, 1 ensretter.
Tekniske data for BFO-tilbehør: frekvens 460 kHz ±
4 kHz, regulerbar. Halvledere: 1 transistor, 2 dioder.
Kredse: 1 AM. Strømforsyning fra „Intercontinen-
tal“. Betjeningselementer: 1 omskifter: BFO-ein, 1
omskifter fra automatik til håndregulering, 2 regu-
latorer: BFO-frekvens ca. ± 4 kHz, håndregulering.
KATALOGPRIS 1995,-----------VOR PRIS 1550,-
GRØNLAND RADIO-CENTER
BOKS 119
GODTHÅB
handler, departementschef Erik Hes-
selbjerg, udtaler til „Berlingske Aften-
avis":
GRØNLAND ER EN FORPLIGTELSE
— Mens forhandlingerne med det
canadiske selskab stod på, har jeg fået
nærmest utallige opringninger fra
presse, erhvervsfolk, privatfolk og
andre videbegærlige, som vil høre, om
forhandlingerne gjorde fremskridt. In-
tet i vort ministerium kan fremkalde
reaktioner som nyt fra „minefeltet".
— Men lad det være sagt med det
samme, fortsætter departementschef
Erik Hesselbjerg, Grønland bliver al-
drig nogen guldgrube!
Og det har det aldrig fra officiel
dansk side været tænkt som. Men der-
for kan man jo godt lade dem, der vil,
grave efter guldet. Der er nemlig en
side af sagen foruden den danske. Det
er den grønlandske. Og den er — når
alt kommer til alt — den vigtigste.
Vi kender jo fra os selv: det er al-
drig rart blot at stå som modtageren,
og det har grønlænderne hidtil gjort.
Man forstår grønlænderen, den tæn-
kende grønlænder, der begynder at
føle det med ubehag.
— Hvad kan man give igen. Hvad
kan man gøre til gengæld? De grøn-
lændere, der indser situationen begyn-
der at blive desperate. Så får vi et
løsrivelsesparti som Inuit-partiet, og
et par danske aviser dummer sig ved
at skrive, at partiets politik om uaf-
hængighed er i tråd med den danske
kongstanke om Grønland: at det skal
kunne hvile i sig selv. Det har aldrig
været vor politik! I hvert fald ikke
siden nyordningen.
Den danske regering betragter Grøn-
land som en forpligtelse. Vi har for-
pligtet os til at hjælpe grønlænderne,
men det skal ikke være beskæftigel-
sesterapi det hele. Vi skal skabe et
levedygtigt erhvervsliv i Grønland,
ikke for vor egen økonomis skyld, men
for grønlændernes skyld.
GANSKE SPECIELLE PROBLEMER
— Derfor må vi også søge at udnytte
de muligheder, øens undergrund måtte
indeholde, fastslår departementsche-
fen. Vi leder ikke efter guldgruber i
Grønland, og selv om endda mange
grønlændere tror det, er mineindustri
ikke ensbetydende med lyksaligheden.
Men Danmark har pligt til at over-
veje sin stilling til de muligheder, der
foreligger.
Man har fundet og venter at finde
og leder efter uran, olie, zink, kobber,
bly, jern, thorium, beryllium, niobium
og marmor. Men guld har man ikke
fundet i Grønland.
— Det var den helt vanvittige hi-
storie med en amerikansk soldat på
Thulebasen, som skulle have fundet
guld, og hvad ved jeg. Det var for-
mentlig en bar-historie, mener Erik
Hesselbjerg.
Erik Hesselbjerg er betænkelig ved,
at man sender grønlandsk arbejds-
kraft til en afsides mine, som måske
bliver tømt i løbet af et par år. —
Hvad gør man med disse mennesker?
spørger han. Man har stadig proble-
mer med at få afviklet den famøse,
urentable kulmine i K’utdligssat.
Mange af minearbejderne i K’utdlig-
ssat har nu med stort besvær gennem-
gået omskoling til andre erhverv, før
de kan forlade den kondemnerede mi-
neby.
Sådanne problemer er ganske spe-
cielle for Grønland, og det kan ikke
nægtes, at de ikke fremmer forhand-
lingerne.
ET SPØRGSMÅL OM TID
— Vi har hørt så mange gange fra
udenlandske minefolk, at vi her i
landet ikke er mine-mindede, siger
departementschefen. Det . er der vel
nok noget om, selv om man i udlandet
må indrømme os, at Grønland besid-
der ganske enestående problemer at
tage hensyn til. Vi har jo ikke megen
erfaring i mineindustri. Hvad kender
vi til det ud over nogle — synes jeg —
ganske professionelle forsøg med olie-
boringer, kryolitbrydning i Ivigtut og
lidt salt i Mariager, hvor Kryolitsel-
skabet i parentes står bag?
Vi mangler måske lidt forståelse af,
hvilket hasardspil, mineerhvervet i
virkeligheden er. Men vi er en an-
stændig stat og ikke oliesheiker, også
i forhandlinger, siger Hesselbjerg.
Men uden at ville skabe for store
forventninger vil Erik Hesselbjerg
gerne medgive, at turen måske netop er
ved at komme til Grønland. Grønlands
kyster er spækket med undersøgelses-
koncessioner. Et amerikansk selskab
har fornylig henvendt sig med ansøg-
ning om koncession på olieboringer på
Grønlands kontinentalsokkel.
— Det hele er et spørgsmål om tid,
udtaler Erik Hesselbjerg til „Berling-
ske Aftenavis". Det er blot et spørgs-
mål om efterspørgsel og opdagelse af
mulighederne i Grønland.
Grønlændere kan også blive soldater
Fra foråret skal der med mellem-
rum holdes optagelsesprøver for
unge grønlændere, der vil være
konstabler i hæren, søværnet eller
flyvevåbnet.
Grønlænderne får nu også mulighed
for at blive soldater. Fra foråret skal
der med mellemrum holdes optagelses-
prøver for unge grønlændere, der vil
være konstabler i hæren, søværnet el-
ler flyvevåbnet.
Værnepligtsloven gælder som be-
kendt ikke for Grønland. Kun de grøn-
lændere, der tager fast ophold i Dan-
mark, skal aftjene deres værnepligt,
og det endda ikke engang, hvis de
opholder sig i Danmark i forbindelse
med deres uddannelse. Grønlændere
med fast ophold i Danmark har samme
adgang som danske til at søge frivillig
tjeneste, men hidtil har kun ganske
få benyttet sig af denne adgang.
Heroppe har man derimod ikke haft
mulighed for at søge frivillig tjeneste
i forsvaret. Dog har en række grøn-
lændere i årenes løb gjort tjeneste på
søværnets Grønlands-komando. De har
bundet sig for mindst seks måneders
tjeneste, som populært er blevet be-
tegnet som „frivillig værnepligt", og de
er blevet aflønnet som værnepligtige.
De optagelsesprøver, som i fremtiden
skal holdes i Grønland hvert forår og
efterår, svarer til prøverne, der holdes
i Danmark. Den eneste afvigelse er, at
det ubetinget kræves, at grønlænderne
kan tale flydende dansk. Prøverne hol-
des fælles for de tre værn, og grøn-
lænderne kan selv vælge, hvilket værn
de vil knyttes. Rejsen til Danmark be-
tales af forsvaret.
Dødsfald
Torskebundgarn^
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
Tidligere forstander for lærlinge-
hjemmet og den tekniske skole i Hol-
steinsborg, ingeniør Mathias Jørgen
Mathiesen er pludselig afgået ved dø-
den den 8. december 1967 i en alder
af 60 år.
Fra 1946 til 1963 virkede ingeniør
Mathiesen i Holsteinsborg, hvor han
fik stor betydning for de unge, der
gennem årene frekventerede den tek-
niske skole, og han var kendt for sin
aldrig svigtende interesse og hjælp-
somhed. Siden den nye retsplejelovs
start i Grønland virkede Mathiesen
tillige som sekretær for kredsretten,
og dette arbejde varetog han med sin
sædvanlige påpasselighed og dygtig-
hed.
Efter sin hjemkomst til Danmark
modtog ingeniør Mathiesen fortjenst-
medaljen i sølv som en anerkendelse
for sit virke i Grønland.
14