Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 8

I anledning af den i det lokale Thu-
le-blad „Hainang" nr. 13 under mær-
ket TS indrykkede artikel, der blev
gengivet i „Grønlandsposten“ nr. 25
1967 med overskriften „Rejsen til Thu-
le eller på må og få med KGH“ skal
Den kongelige grønlandske Handel ud-
tale følgende:
Passagertrafikken mellem Køben-
havn og det sydlige Grønland på den
ene side og Thule distrikt på den an-
den side udføres på to måder, dels med
skib og dels med fly. Med fly fore-
tages rejserne dels med SAS og dels
med Grønlandsfly.
I den periode af året, hvor besejling
er mulig, udfører KGH besejlingen af
Thule distrikt med gods og passagerer
i det omfang behovet nødvendiggør
på lige fod med byer og distrikter i det
øvrige Grønland. Passagerer der har
billet med de forskellige fartøjer til
bestemte pladser, vil blive befordret
til disse pladser i overensstemmelse
med billetternes pålydende.
For lufttrafikkens vedkommende er
det muligt, der kan opstå problemer,
idet der som bekendt ikke eksisterer
et internt arrangement til flybeford-
ring af passagerer mellem pladserne i
Thule distrikt, hvilket naturligt har
sine årsager i de enorme omkostnin-
ger, der ville være forbundet med en
sådan tjeneste, set på baggrund af det
minimale behov der faktisk er herfor.
På dette område er vi derfor af-
hængig af velvillig imødekommenhed
og forståelse fra U.S. Air Force side.
Denne institution har da også hidtil
beredvilligt med sine helikoptere kla-
ret de opgaver, der har vist sig. Til-
fælde hvor en passager der har købt
billet hos KGH til områder i Thule
distrikt udenfor basen og som er ble-
vet efterladt her og har måttet rejse
tilbage med uforrettet sag, kender —
som også nævnt af indlæggets forfat-
ter — vi da heller ikke.
Det er også stadig muligt, indenfor
områder som kan betegnes som væ-
rende af væsentlig påkrævet art, for
passagerer at købe billet hos KGH en-
ten i København eller i Vestgrønland
og vide sig sikker på, at komme frem.
Det samme er tilfældet når vedkom-
mende har bevisligheder for, at vi-
derebefordrisgen fra basen er mulig.
I andre tilfælde kan der ikke udstedes
billet.
Hermed er vi kommet frem til tu-
rister eller andre rejsende, der uden
i forvejen at have sikret sig videre-
befordring, bestiller plads hos SAS og
Grønlandsfly til Thule Air Base med
disse selskabers direkte forbindelser
fra henholdsvis København og Sdr.
Strømfjord. I sådanne tilfælde kan
det vel tænkes, at viderebefordring
ikke er mulig, men det kan KGH af
gode grunde ikke have noget ansvar
for.
Forfatteren af indlægget kommer på
denne baggrund derfor noget i van-
skelighed med det nye slogan om KGH
som han så smukt, men ganske fejl-
agtigt prøver på at lancere i sin over-
skrift til artiklen.
M. A. Jensen.
TIL SALG!
Velholdt træskib
Galease rigget 160 tons dv., bygget 1938 i Fåborg, ALPHA DIECEL 1952,
120-135 HK 2 cyll. påsat nye topstykker og cylindre 1966 samt nyt skylle-
luftsystem så den nu skulle yde 154 HK. Fart, lastet 8 knob, tom 8,5 knob,
længde 90 feet, bredde 22,9 feet, dybg. ballast 7,2, astet 9,7, brt. 96, netto
66. Pejler, modtager, sender mrk. M—P—Pedersen, samt 2 år gammelt
ekkolod mrk. Ferrograph.
Pris forsøger 120.000 dkr.
Havnebetjent, Kaj Ladegaard,
Gyvelvænget 16 — Telefon 179 — Hanstholm — Danmark.
Grønlands skolelov og
Lov om skolevæsenet i Grønland gi-
ver på papiret børnenes forældre et
ord at skulle sagt om ledelsen af sko-
len. Man har indset det betimelige i,
at centraladministrationen frigøres for
en del lokale problemer for bedre at
kunne hellige sig arbejdet med de
store linjer i skolevæsenet som helhed.
Skolelovens § 42 taler om skoleud-
valg. Den nævner, hvilke personer
dette udvalg skal bestå af, og den
fortæller, at udvalget har ret til at
overvære undervisningen i distriktets
skoler. Yderligere siger den samme
paragraf, at ministeren for Grønland
fastsætter de nærmere regler for sko-
leudvalgets virksomhed.
Mon det ikke er på tide, at skole-
børnenes forældre gør sig klart, om
der er tale om virkelige rettigheder
og virkelig medbestemmelse om bør-
nenes skolegang, eller om der er tale
om en narresut, som embedsmændene
har tilstillet folket for at kunne regere
i fred.
Udvalget har ret til at overvære un-
dervisningen i distriktets skoler. Hvad
så?? Alle forældre har ret til at over-
være deres børns undervisning. Skole-
nævnet skal tage stilling til; citat: I
hvilket omfang der ved den enkelte
skole skal undervises i faget grøn-
landsk i 1. og 2. klasse, eller om un-
dervisningen i dette fag skal udskydes
til begyndelsen af 3. skoleår. Citat slut.
Da der jo som regel ikke er lærere
nok, som kan bestride denne under-
visning, er denne ret temmelig illu-
sorisk.
De væsentlige magtbeføjelser ligger
jo stadig hos embedsmændene, som
antager og placere lærerne, måske
ikke efter forgodtbefindende, men ef-
ter hvem, der er gift med hvem og
hvorfor eller hvorfor ikke. Lærernes
kvalifikationer betyder ikke væsent-
ligt i denne forbindelse.
Jeg tror, at denne ansættelsesform,
hvor lærerne er ansat ved skolevæse-
net i Grønland som helhed og ikke
knyttet fast til en bestemt bys skole,
er forældet. Som vilkårene er, kan
man aldrig vide sig sikker mod for-
flyttelse, og man kan ikke være sik-
ker på, at der er plads ved den skole,
hvor man har forsøgt at gøre en ind-
sats, hvis man har været på årskur-
sus for at uddanne sig derligere.
For mig at se ligger der en natur-
lig opgave for de lokale skoleudvalg
i at opslå de ledige stillinger til byens
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjshole,
Horsens, Danmark.
skole, angive hvilke kvalifikationer,
man ønsker dækket og angive hvilken
bolig, der kan stilles til rådighed for
den, der ansættes. Skoleudvalgets op-
gave bliver så at se på de ansøgninger,
der kommer ind og at indstille til an-
sættelse.
På den måde vil forældrene få en
vis medindflydelse på, hvem der skal
undervise deres børn, og skolens per-
sonale vil får mere tilfredsstillende
arbejdsvilkår, da de lokale ledere ikke
føler, at de er blevet påduttet medar-
bejdere udefra, og den, der ansættes,
føler sig ikke udsendt af en højtståen-
Man skal hore meget...
Under denne overskrift skriver
J. Evald Hansen i lokalbladet
„K’aKortoK-Kujatåmio" som svar
på Eigil Heckschers artikel i A/G
om lokalbladene i Grønland.
Som lokalbladsredaktør er det en
hård anklage og en bitter pille at slu-
ge. Det er rigtigt at lokalbladet drives
på amatørbasis og det er også rigtigt,
at lokalbladet af og til må gå ind.
Dette er imidlertid ikke en sygdom,
som kan tillægges redaktøren, men
den skyldes helt andre for hold, som
Eigil Heckscher sikkert ikke er uvi-
dende om. Når Heckscher kan fortælle,
at lokalbladsredaktørerne skriver uden
smålig hensyn til om det er løgn eller
sandt, må han formentlig have et kon-
kret eksempel i tankerne. Generelt er
bemærkningen i hvertfald utrolig uar-
tig og på grænsen til det inj urerende.
Eigil Heckscher kan naturligvis have
sin private mening om lokalbladene,
men hans artikel udstråler en utillade-
lig han og hangel på respekt mod det
store og uegennyttige arbejde, der lig-
ger bag denne form for bladudgivelse.
løvrigt er jeg ganske enig med Eigil
Heckscher i, at staten må medvirke
til at ophjælpe en professionel presse-
tjeneste. Den lokale presse magter
ikke opgaven og vil trods visse tekni-
ske forbedringer næppe komme til det.
Den lokale presse er ikke så fri og de-
mokratisk, som den skulle være. Hvis
den ærede grønlandsminister mener
den er det — eller kan blive det —
bør han vise vejen.
Det kan godt synes uheldigt, at den
statslige pressetjeneste må udbygges,
men da en privat professionel presse
ikke kan eksistere i Grønland, er der
ingen anden udvej og som Heckscher
rigtigt påpeger har den statslige radio-
foni og nyhedstjeneste eksempelvis
klaret dette ganske tilfredsstillende.
Må vi derfor snart se planerne om
distriktsaviser ført ud i livet — lad
ikke disse planer blive syltet i lang-
somt arbejdende udvalg. Det er efter
min mening en hastesag!
CHRYSLER
marine
uvane pisiarinekarsinauvoK
køber De hos
motorit 3,5-nit 105-nik HK-Iigtut pineKarsi'nåuput- kontantimik.akilerdlugit akiler-
sugagssatutdlunit.
Motorerne leveres fra 3,5-105 HK. Kontant eller afbetaling.
Kéum.
amerdlåss.
Antal mdr.
akilSrKårut
Udbetaling
kr.
Kåumåmut
Pr. md.
kr, '
akilersugagss.
katitdl. akia
Afbetalingspris
ialt
kr.
3,5 HK
aKumut 15'-nik
portussusilingmut
Til IS'-spejl
6 HK
aKumut 15'-nik
portussusilingmut
Til 15'-spejl
9,2 HK
aKumut 15'-nik
portussusilingmut
Til 15'-spejl
20 HK
aKumut 15'-nik
portussusilingmut
Til 15"-spejl
1 -nik cylinderiiik silårnarmik
nigdlusautilikatavigsumik2,8
liternik tankilik. aKumut 22"-
nik portussusilingmut.
1 cyl. luftkølet. Indbygget
tank 2,8 liter. Kan leveres til
22" spejl.
2-nik cylinderiiik imermik
nigdlusautilik ingmikOrtitamik
17 literimik tankilik. aKumut
20"-nik 30"-n!gdlo -portuv-
ssusilingmut.
2 cyl. vandkølet. Separat tank
17 liter. Kan leveres til 20"
og 30" spejl.
2-nlk cylinderiiik imermik
nigdlusautilik. ingmikSrtita-
mik 17 literimik tankilik. aKu-
mut 20"-nik30"-nigdlopor-
tdssusilingmut.
2 cyl. vandkølet. Separat tank
17 liter. Kan leveres til 20"
og 30" spejl.
2-nik cylinderiiik imermik
nigdlusautilik. ingmikOrtita-
mik 23 literimik tankilik. aKu-
mut 20" -nik portdssusiling-
mut.
2 cyl. vandkølet. Separattank
23 liter. Kan leveres til 20"
spejl.
kontantimik akia
Kontantpris
kr. 1120,-
176,-
12
182,-
18
189,-
24
197.-
391,.
kontantimik akia
Kontantpris
kr. 2480.-
12
408,-
18
423,-
24
439,-
489,-
kontantimik akla
Kontantpris
kr. 3110,-
12
509,-
18
535,-
24
549,-
679,-
kontantimik akia
Kontantpris
kr. 3685,-
12
602,-
18
627,-
24
648,-
166,-
86,-
60,-
46,50
367,-
191,-
132,50
103,-
459,-
240,-
165,.
129.-
546.-
283,-
197,-
153,-
akit tamarmik Kålåtdlit-nunåne tuniuneKarnerine akiussugssåuput. Alle priser er frit leveret Grønland.
Generalrepræsentation: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S. KØBENHAVN 0. .
1172,-
1214,-
1269.-
1313,-
2593,-
2700,-
2808.-
2911.-
3243,-
3389,-
3505,-
3645,-
3855.-
3998,-
4173,-
4320,-
forældrene
de embedsmand, men derimod tilkaldt
af de forældre, hvis børn, han skal
undervise.
Denne følelse, at det er børnenes
forældre, som har valgt læreren, kan
måske få en del lærere til at blive i
landet i en del år, også selv om der
ikke bliver tale om forfremmelse til
ledende stillinger. Som ansættelsesvil-
kårene er i øjeblikket, aner man den
„foreløbige placering" som en art gen-
nemgangslejr, hvor majoriteten af an-
satte ustandseligt har en god del af
opmærksomheden rettet mod bedre
stillinger, og det kan være til ubode-
lig skade for den kontinuerlige under-
visning.
De forældre, som er interesserede
i deres børns skoleuddannelse og i
mere stabilitet blandt skolens lærer-
personale opfordres hermed til at tale
med deres landsrådsmedlem om sagen.
Det er måske også en ide at tale med
de kandidater, som gerne vil i folke-
tinget ved det valg, som nærmer sig.
Skolelovens § 25 skal nemlig forandres,
da det er den, der giver lærernes an-
sættelse det løse præg.
Bent Risager Nielsen,
lærer,
Godthåb.
Er nationalismen
vejen frem?
I anledning af Ulrik Rosings ud-
talelser om den grønlandske na-
tionalisme, skriver lokalbladet
„PaortoK":
Den tidligere formand for Inuit-
partiet, Ulrik Rosing har i radio og
aviser gjort gældende, at vi bør slå
ind på en mere nationalistisk linie
over for Danmark.
Moses Olsen fører i „AvataK" lig-
nende synspunkter i marken, idet han
i en artikel bebrejder landsrådsfor-
mand Erling Høegh, at han taler for
meget om det gode forhold til Dan-
mark og nødvendigheden af samar-
bejdet mellem grønlændere og danske.
Nu kan nationalisme være mange
ting lige fra en positiv holden fast
ved sin egenart, sprog, sæd, og skik,
til en negativ selvstilstrækkelighed,
aggressionstrang, fanatisme o.s.v..
Den positive nationalbevidsthed
fremkommer sandsynligvis ved at fol-
kets ledere og lærere fremdrager og
anskueliggør det værdifulde i dets
egen historie og kultur, mens den ne-
gative nationalbevisthed eksempelvis
næres af beretningerne om de uret-
færdigheder andre lande har begået
mod ens land og folk.
Selv i dagens Grønland er der vel-
uddannede „folkeførere", der i fuldt
alvor står frem og siger, at Danmark
har udbyttet Grønland, og nogle vil
hævde, at man stadig gør det.
Det er noget i den retning, Ulrik
Rosing vil sige, når han påstår, at
Danmark kun har investeret i Grøn-
land i 15 af de mere end 200 år, man
har haft landet. Også på Færøerne og
Island møder man stadig denne syge-
lige trang til at gøre Danmark til en
kolonimagt i ordets værste forstand.
Men Ulrik Rosing og mange andre
må da vide, at man ikke uden videre
kan føre den nuværende levestandard
og økonomiske formåen i Danmark
nogle hundrede år tilbage. Han må da
vide, at den danske bonde indenfor
dette tidspunkt har kæmpet en hård
kamp for at komme op af sølet, og at
den danske arbejder først i løbet af
dette århundrede har fået en anstæn-
dig tilværelse. Og når Ulrik Rosing
ved alt dette, er det på grænsen til det
uanstændige at bruge sådanne tale-
måder.
En eventuel grønlandsk nationalisme
kan udmærket trives uden at den næ-
res af et modsætningsforhold til Dan-
mark.
Og det er efter vor opfattelse helt
urealistisk, når Moses Olsen advarer
mod at spilde tiden på samarbejde. —
De fleste opgaver, der skal løses i vort
land, er så store, at de kun kan løses
i samarbejde mellem grønlændere og
danske.
Landsrådsformanden bør derfor
fortsætte sine bestræbelser på at ud-
vikle et godt samarbejde de to folk
imellem — og ikke låne øren til for-
loren snak om nationalisme.
FORRETNING
Det gælder Deres
fremtid, når De
skal sælge eller
købe forretning.
Kontakt derfor først fagmanden!
Industri- og forretningsspecialisten
Goth.g. 28c, Fredericia, (059) 2 06 66
8