Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement ............... kr. 37,50
, . . „„ Nungme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
. , , kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk..........kr 37,50
. . . namtigkat
pisiarineKarnerar.e ......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB

Fredsvalg endnu engang?
Kinersissugssanut
januarip 23-åne 1968 Kal.-nunane Kinersivit 2-åne folketingi-
mut ilaussortagssanik Kinersinigssame KinigagssångorterKigpu-
nga landsrådimut ilaussortat Peter K. S. Heilmann, Nuk, Niels
Holmilo, NarssaK, sivnissugssaralugit:
J. F. Det tegner til, at valget i nord-
kredsen også denne gang vil blive af-
gjort uden afstemning. Hidtil har der
ikke meldt sig modkandidater mod
Knud Hertling, der ved folketingsval-
get i 1966 blev genvalgt uden afstem-
ning i nordkredsen. Det må være be-
tryggende for Knud Hertling, hvis
denne tilbageholdenhed skal opfattes
som et udtryk for vælgernes tilkende-
givelse af, at der ikke fandtes en bed-
re mand til at repræsentere nordkred-
sen i folketinget end Knud Hertling.
Denne tilbageholdenhed kan imid-
lertid være et udtryk for ligegyldig-
hed fra vælgernes side. Et fredsvalg
behøver ikke at betyde en 100 pct’s
tilslutning. Værdien af et demokra-
tisk valg måles bedst ved, at flere
kandidater får mulighed for at bejle
til vælgernes gunst. Et fredsvalg kan
således opfattes som et udtryk for
manglende interesse fra vælgernes si-
de, og dette er farligt i et demokra-
tisk samfund vort.
En grønlandsk folketingsmands be-
tydning er ganske vist ikke det sam-
me, som det har været tilfældet før.
Til Godthåb-bladet „K’anoroK" udta-
ler Nikolaj Rosing: — De grønland-
ske folketingsmænds indflydelse var
J- F. ilimanarsivoK Avangnåne Ki-
nersinigssaK åma tamatumunåkut tai-
sinertaKångitsumik aulajangivfigine-
KarumårtoK. månåkut Knud Hert-
lingip unangmitdlersigssånik nalu-
naertoKångilaK, 1966-imilo folketingi-
mut Kinersinerme Hertling Kinigaor-
KigpoK taisinertaKångitsumik. Knud
Hertlingimut torKigsisimanåsaoK tunu-
arsimårneK tamåna takutitsissusagpat
Kinersissut isumaKarnerånik, Knud
Hertlingimit pitsaunerussumik Avang-
nåne folketingime sivnissugssaKångit-
sok.
tunuarsimårnerdle tamåna åma er-
ssiutausinauvoK Kinersissut soKutigi-
ssaKånginerånut. taisinertaKångitsu-
mik KinersineK taisissugssat tama-
vingmik akuerssuineråtut påsissaria-
KångilaK. naKisimaneKångitsumik Ki-
nersinerup pingårutå aitsåt iluamik
ugtorneKarsinauvoK, Kinigauniutut ar-
dlagdlit unangmeKatigingnigssamut
periarfigssaKarsimagpata. taimaingmat
taisinertaKångitsumik KinersineK på-
sineKarsinauvoK Kinersissut soKuti-
gingnerKalårnerånik, tamånalo ulori-
anartuvoK inoKatigingne naKisimane-
Kångitsune uvaguvtitut itune.
kalåleK folketingimut ilaussortaK
måna icangatut pingåruteKartigiung-
naersimagaluarpoK. Nungme avisérKa-
mut „K’anoroK“mut Nikolaj Rosing o-
KarpoK: — agssortorneKarsinåungilaK,
MIT VALGPROGRAM:
1. Grønlands status som integreren-
de del af det danske rige fasthol-
des.
I modsætning til Inuit-partiets
ultimative erklæring fastholdes
både Grønlands integrerende sta-
tus som en del af kongeriget Dan-
mark, og det hidtil førte økono-
miske, kulturelle, politiske og fol-
kelige samarbejde mellem danske
og grønlandske myndigheder og
det danske og grønlandske sam-
fund til fordel for sikring af det
grønlandske udvikling.,
2. Det grønlandske landsråds og de
grønlandske kommuners arbejds-
områder og deres selvstændige di-
spositionsret udvides, når landets
og befolkningens udvikling gør
det nødvendigt, og når landsrådet
ønsker det.
større før Grønlandsrådet blev til.
Dengang havde de grønlandske folke-
tingsmænd langt større mulighed for
at gøre deres indflydelse gældende.
Et af de områder, hvor en grønlandsk
folketingsmand idag har mest ind-
flydelse på, er planlægningsarbejdet
i Grønlandsrådet. Men på den anden
side kan man ikke se bort fra, at der
fortsat er brug for grønlandsk repræ-
sentation i folketinget. Det er jo fol-
ketinget, der har det endelige ord,
når man skal tage stilling til lovfor-
slagene om Grønland. En grønlandsk
folketingsmand bliver derfor ikke ar-
bejdsløs, siger Nikolaj Rosing.
Det er rigtigt. En grønlandsk folke-
tingsmand har stadig mulighed for at
gøre sin indflydelse gældende, især
når det drejer sig om ændringsforslag
til de lovforslag, der er godkendt af
landsrådet og Grønlandsrådet. Det er
derfor forkert at betragte folketings-
valget som mindre betydningsfuldt
end valget til landsrådet.
Folketingsvalget står nu for døren.
Hvilken politik, vælgerne heroppe øn-
sker at følge, kan bedst komme til
udtryk, hvis valget kan ske i indbyr-
des konkurrence mellem kandidater
med afvigende meninger.
nutåliat Grønlandsråde avdlatdlo pi-
ngikatdlarmata inatsissartune ilau-
ssortat kalåtdlit suniuteKarnerussu-
mik sulisinausimangmata. måssåkut-
dle suniuteicarfiginerussaisa ilagåt
Grønlandsrådime pilerssårusiagssar-
ssuit åssigingitsut årKigssuneKarnerå-
ne peKataunigssaK. igdluatigutdle mi-
serratigineKarsinåungilaK kalåtdlit i-
natsissartune ilaussortat atorfigssa-
Karfiuagagssåt unaungmat, inatsisig-
ssat nunavtinut tungassut pingitsora-
tik inatsissartunut ångutugssaussar-
nerat. taimaingmat kalåtdlit ilaussor-
tait suliagssaerunaviångitdlat, Nikolaj
Rosing nalunaerpoK.
tamåna ilumorpoK. kalåleK folke-
tingime ilaussortaK sule periarfigssa-
KarpoK suniuteKarnine erssersiniåsav-
dlugo, pingårtumik inatsisigssatut su-
junersutit landsrådimit Grønlands-
rådimitdlo akuerineKarérsut avdlå-
nguteKartineKåsagångata. taimaing-
mat kukuneruvoK folketingimut Ki-
nersineK landsrådimut Kinersinermit
pingånginerussutut isumaKarfigisagåi-
ne.
måna folketingimut KinersissoKa-
ngajalerpoK. politike suna Kinersissut
maligkumanerugåt pitsaunerussumik
erssersineKarsinauvoK, KinersineK pi-
sinaugpat KinerKusårtut åssigingitsu-
nik isumagdlit ingmingnut unangme-
Katigingneratigut.
3. Udannelsespolitikken og planerne
om intensivering af uddannelsen
af grønlændere både i selve lan-
det og i det øvrige rige føres vi-
dere og fastholdes. — For at for-
mindske lærermangelen af grøn-
landske lærere bør indtil videre
fastholdes den nuværende semi-
narieordning, selv om højere for-
beredelse (HF) indføres i Dan-
mark om to år. For de mest bega-
vede elevemner bør der dog være
åben for adgang til højere for-
beredelse i Danmark, også for ele-
ver, som agter at tage lærereksa-
men i Danmark, ligesom enhver
supplerende uddannelse i Dan-
mark må være åben for grøn-
landsk uddannede lærere.
4. Kommende fremstød i oplysnings-
arbejdet støttes kraftigt. Kom-
mende planer om effektivisering
programera:
1. Kalåtdlit-nunåta danskit nåla-
gauvfiånut atavingnera aulajangi-
utariaKarpoK.
Inuit-partiata piumassaKautitut
nalunaerutånut akerdliussumik
aulajangiutariaKarput Kal.-nunåta
Danmarkip nålagauvfianut atane-
og intensivering af folkeoplys-
ningsarbejdet i Grønland — her-
under allerede vedtagne frem-
skyndelse af VHF-kæden og der-
med endelig løsning af aflytnings-
problemet, eventuel indførelse af
program 2 og derefter en eventuel
etablering af lokale fjernsynsud-
sendelser samt eventuelle andre
hilses med glæde. — Foruden bør
der kunne etableres lokale radio-
medarbejdere i byerne uden for
Godthåb. — For at opnå bedre
kvalitet og større udvalg af stof
til udsendelser bør honorarer re-
videres grundigt.
Større økonomisk støtte til lokale
aviser, ligesom nyhedsformidlin-
gen bør udvides også til at om-
fatte lokale avisers redaktioner.
5. Den erhvervspolitiske målsætning
fastholdes dog med nødvendige
lempelser for de sydligste distrik-
ter og største udsteder, hvis er-
hvervsmuligheder er allerede be-
rettiget dem det.
Den særprægede grønlandske hus-
flid udvides betydeligt og organi-
seres bl. a. ved indsættelse af
konsulenttjeneste, ligesom utradi-
tionelle erhvervsmuligheder un-
dersøges i tide af f. eks. en ek-
spert-.arbej dsgruppe.
Fåreavlens muligheder og fremtid
sikres ved oprettelse af et lang-
tidsplanlægningsudvalg og effek-
tiv kontrol såvel af forholdene
som virkeliggørelsen af kommen-
de planer.
6. Beskatningsspørgsmålet bør løses
lempeligt, overskueligt og admi-
nistrativt billigst måde. Indføres
indkomstbeskatning bør denne
være samtidighedsskat (kildeskat)
med relativ høj bundgrænse. I
første omgang kun kommuneskat
uden fradragsret. Udskrivnings-
procenten afgøres af kommuner-
ne. — De udsendte, som betaler
stats- og kommuneskat til deres
kommuner i Danmark fritages,
men når dette ophører, svarer de
skat til grønlandske kommuner.
7. Indkomstudjævning mellem de
udsendte og fastboende efter de
forhandlingsberettigede organisa-
tioners principper, ikke mindst
blandt de laveste lønninger. Iføl-
ge lønudviklingen bør indhand-
lingspriserne kunne reguleres,
eventuelt ved en subsidieordning.
8. En særlig grønlandsk priskontrol-
system bør indføres ved lov. —
For at undgå vanskelighederne,
der opstår ved et utidigt valg i
vinterhalvåret, og for at give nye
kandidater til folketinget mulig-
hed for at besøge hele opstillings-
kredsen, bør det overvejes, om
man ikke kunne tilstræbe at ind-
føre særlige regler for Grønland
efter Grundlovens § 32, stk. 5,
hvor der står: „Der kan ved lov
gives særlige regler om færøske
og grønlandske folketingsmanda-
ters ikrafttræden og ophør.“
9. Støtter fuldt ud landsrådets be-
stræbelser for at fremme social-
og beskæftigelsesarbejde, social-
byggeri og socialtryghed for de
mest trængende i samfundet.
Vil fortsat medvirke til bestræbel-
serne for at formindske udviklin-
gens sociale skader med positive
midler.
10. Øget boligbyggeri til dækning af
det store behov. Større tildeling
af bevillinger til opførelse af bo-
ligstøttehuse uden for åbenvands-
bæltet, ligesom større årlige be-
villinger til restaurering af ældre
boligstøttehuse er en nødvendig-
hed til hævning af boligstandar-
den på de steder, som man med
sikkerhed kan påpege som bliven-
de samt blandt fåreavlere.
11. Udover ovenstående vil det være
min pligt at varetage andre op-
gaver, der måtte være pålagt mig,
de opgaver, hvis løsning vil være
til gavn for det grønlandske sam-
fund.
Det må tillige understreges, at vo-
re mangeartede problemer ikke
kan løses alene ved offentlige for- j
anstaltninger; enhver borgers
medvirken i opbygningsarbejdet
er lige så vigtigt, hvis alle be-
stræbelser føres til et positivt re-
sultat. Nik. Rosing.
ra åmalo måna tikitdlugo aningau-
ssarsiornikut, kulturikut, nålag-
kersuinikut inungnutdlo tamanut
tungassutigut danskit kalåtdlitdlo
pissortaisa taimatutdlume inuiait
danskit kalåtdlitdlo suleKatiging-
nerat tamatumunåkut kalåtdline
ineriartorneK isumangnaitdlisine-
KarKuvdlugo.
2. kalåtdlit landsrådiata kommuni-
salo suliatut tigumissait nangrning-
nérdlutigdlo aulajangisinåussusiat
angnertusiartortineKåsåput ineri-
artornerup pissariaKartitsinera nå-
pertordlugo tamånalo landsrådip
kigsautigigångago.
3. iliniartitauneK pivdlugo politike
ingerdlåneKartoK kalåtdlitdlo nu-
namingne Danmarkimilo iliniarti-
taunerata angnertusagaunigssånik
pilerssårusiaussut ingerdlaterKig-
tariaKardlutigdlo aulajangiutaria-
Karput. — kalåtdlinik iliniartitsi-
ssugssaileKineK angnikinerulersi-
niardlugo måna seminariame år-
KigssussineK atagatdlartariaKarpoK
atuarfingnut Kutdliunerussunut i-
liniartungorumårtugssat angneru-
ssumik piarérsartalernigssåt (hø-
jere forberedelse) ukiut mardluk
Kångiuneråne Danmarkime ator-
tuleraluarpatdlunit. iliniartut pi-
koringnerpåt Danmarkime piarér-
sarfigssamut tåssunga pisinautita-
riaKarput åmåtaoK Danmai'kime
iliniartitsissugssatut soraerumér-
nigssaK sujunertarigångéssuk; tai-
matut iliniartitsissut nunavtine
soraerumérsimassut Danmarkime
pikorigsarKingnigssamut sumut-
dlunit periarfigssaKartitariaKar-
put.
4. ukiune tugdligssane udumarsainer-
me angnertunerussumik ingerdlå-
ssinialerneK agsut tapersersorta-
riaKarpoK. tamatumunga pilersså-
rusiagssat — ilåtigut akuerssissu-
taorérsumik nålaortarnerup ajor-
nartorsiutauneranik piårnerussu-
mik årKinialerneK, autdlakåtitat
mardlungorsinaunigssåt, tamatu-
ma kingornagut igdloKarfikutårtu-
mik fjernsynikut autdlakåtitsissa-
lersinauneK avdlatdlo — akuer-
ssårnaKaut. tamåkua saniatigut ig-
dloKarfingne Nup avatånitune ta-
diukut autdlakåtitagssiornerme i-
kiutartugssanik pilersitsineKarsi-
naussariaKarpoK. autdlakåtitagkat
pitsaunerulernigssåt autdlakåtitag-
ssiagssatdlo Kinigagssat amerdla-
nerulernigssåt angujumavdlugo
autdlakåtitagssianut akiussartut
angnertumik avdlångortitertaria-
Karput.
avisérKat aningaussatigut ang-
nerussumik tapersersorneKartaria-
Karput; taimatut nutårsiagssaKar-
titsinerme tamåkua åridgssuisso-
KarfisaoK ilångutariaKarput.
5. inutigssarsiutit Kagfagsagaunigssa-
nik anguniagaussut aulajangiuta-
riaKarput nunavdle ingmikortue
kujatdlerpåt niuvertoruseKarfitdlo
angnerpåt tunissagssiagssaKarér-
sutut ilisimaneKartut pivdlugit pi-
ssai'iaKarnera nåpertordlugo Ki-
tåta KerKåinånorpatdlårungnaer-
dlugit årKigtariaKardlutik.
sanålugtarneK angnertusarneru-
ngårtariaKardlunilo årKigssussivfi-
gissariaKarpoK ilåtigut konsulente-
Kalernikut, taimatut inutigssarsiu-
tausinaussut nunavtine sule piler-
sitausimångitsut pivfigssaugatdlar-
titdlugo påsisimassaKardluartunut
misigssortitariaKarput.
savauteKarnerup periarfigisinau-
ssai sujunigssålo ungasingnerussoK
issigalugo isumangnaitdlisartaria-
Karput ilåtigut ingmikut atautsi-
mititaliornikut kisalo pissutsinik
pilerssårusiagssat nåmagsineKar-
nigssånik nåkutigdlivdlualernikut.
6. aperKut akilerårtarnigssamut tu-
ngassoK mianerssortumik, påsiu-
minartumik kisalo sujulerssuini-
kut akikinerpåmik ingerdlåneKar-
tugssångordlugo nåmagsiniartaria-
KåsaoK. akigssarsianit akilerårtar-
neK atortulisagaluarpat akigssar-
siat tiguneråne akilerårutigssaK
pérneKarértariaKartåsaoK (kilde-
skat). autdlancaumut kommuni-
narmut akigssaiautigisimassanut
ilångautitaKångitsumik akilerår-
nigssaK kigsautiginarneruvoK,
kommunitdlo nangmingneK akile-
rårutigssap procentia aulajanger-
tåsavåt. — nunalisitat Danmarki-
me nålagauvfingmut kommuni-
mutdlo akilerårtartut Kalåtdlit-
nunåne kommuninut akilerårtåså-
ngitdlat, aitsåtdle taimatut akile-
rårtarungnaerunik sivisunerussu-
migdlo nunavtinitariaKåsagunik
kalåtdlisutdle akilerårtalertåsåput.
7. nunavtine nunaveKartut nunalisi-
tatdlo akigssarsiaisa åssigileriar-
tornigssåt peKatigigfit isumaKati-
gingningniarsinautitaussut periau-
siat nåpertordlugo månatut suli-
ssutigineKartariaKarpoK, mingne-
rungitsumigdlume akigssarsiat
mingnerussut tungåtigut. taimatut
tunissat aké akigssarsiat agdliar-
tornerat nåpertordlugo iluarsartu-
ssivfigissariaKartåsåput pissariaKé-
sagpat nålagkersuissunit tapissu-
teKarnikut.
8. Kalåtdlit-nunåne ingmikut akitigut
ndkutigdlissoKalernigssaK inatsisi-
liornikut atortulersitariaKarpoK. —
taimatut akornginåkut ukiunerane
Kinersissarnerit pisinaussartut
mingnerungitsumigdlume nutåmik
Kinigagssångortikumassunut agsut
periarfigdliortitsisinaussut pingit-
sorneKarsinaorKuvdlugit erKarsau-
tigissariaKarpoK Kalåtdlit-nunåne
folketingimut Kinersissarnerme
ingmikut najoricutagssiat atortu-
lersineKarsinåunginersut inatsisit
tungaviussut §-isa 32-åne ingm. 5-
iat nåpertordlugo ima agdlagsi-
mangmat: „Savalingmiunit Kalåt-
dlit-nunånitdlo inatsissartunut i-
laussortaunerup atortulemigsså a-
tortujungnaernigssålo inatsisikut
ingmikut najorKutagssiorneKarsi-
nauvoK.“
9. ikiuinikut suliagssaKartitsinikut-
dlo, ikiortariaKartunut najugagssa-
nik igdlorssualiortitsinerup kisalo
ikiortariaKavigsut nåmangnerussu-
mik ikiorserneKarnigssåta tungåti-
gut landsrådip ilungersutigissai ta-
persersordluinarumaneKarput.
taimatut ineriartornerup eKu-
ngassoi'taisa migdlisagaunigssånik
ilungersutigingningnerit perérsu-
tut tapersersorumaneKarput ilua-
Kusersutigssat pissariaKartut pi-
lersineratigut.
10. pissariaKartitsinerujugssuaK nå-
pertordlugo igdluliortiternerup
angnertusagaunigsså åmåtaoK si-
kuneK ajortup avatåne. taimatut
inigissat pitsaunerulersikumavdlu-
git nunaKarfingne inuerutugssåu-
ngitsune savauteKarfingnilo bolig-
støttimit igdluliat pisoKaunerussut
iluarsarnigssånut ukiumut akuer-
ssissutaussartut amerdlanerulersa-
riaKarput.
11. Kulåne taigorneKartut saniatigut
pissugssauvfigissagssaråra uvav-
nut suliagssissutigerKussausinau-
ssut avdlat nåmagsineKarnermikut
kalåleKatigingnut iluaKutaujumår-
tugssat sulissutiginigssåt.
ersserKigsartariaKarpoK ajornar-
torsiutivta åssiglngisitåKissut nå-
lagkersuissut årKigssussinerinåti-
gut KångerneKarsinåunginerat; ilu-
ngersutigissavut iluagtitumik nå-
magsineKåsagpata suniuteKardluå-
sagpatalo inugtaoKataussut kikut-
dlunit ineriartornerme peKatau-
nigssåt taimatut pingåruteicarti-
gaoK. Nik. Rosing.
FOTO - KINO
KAMERAER og OPTAGERE:
Minolta SR 7 m/f: 2*53 ........... 848,-
Minolta SR-T 101 m/f: 1,7-55 ..... 1080,-
Minolta Autocord m/CDS-lysm&ler .. 598,-
Konica EE-matic aut................ 273,—
Konica Auto S2 .................... 396,—
Yashica Minist. D ................. 279,-
Yashica Model 12 (6X6) ............ 478,-
Canon QL 25 1/a aut................ 285,—
Canon FT m f: 1,8-50 .............. 988,-
Topcon RE-2 m/f: 1,8-58 ........... 968,—
Zeiss Contessa LKE ................ 495,—
Pentax Spotmatic m/f: 1,8-55 ..... 1135,-
Eumig Vinette ..................... 758,—
Canon Zoom 318 .................... 679,—
Canon Zoom 518 .................... 825,—
Yashica Model 25 .................. 538,—
DIV. FREMVISERE:
Leisegang Fan ..................... 234,—
Sawyer8-500 R aut................. 418,—
Kodak Carousel ................... 698,-
Eumig Model Mark-M ............... 595,-
Eumig Model Mark-DL .............. 888,-
DIVERSE:
Lyscanon 1000 Watt ............... 123,—
Viewer t super 8 og 8 mm .......... 148,—
Braun blitz F 200 ................. 238,—
Metz Mecabiitz 116 S ............. 166,—
FARVEFILM: v/1 stk. v/6 stk.
Agfacol. CT 18 135-36 ..... 17,75 16,85
Kodach. 11 135-36 ......... 28,35 26,80
Kodachr. 11 dobb. 8 mm .... 23,75 22,75
Kodachr. 11 S 8 mm ....... 28,25 26,75
Kodacol. X 135-20 ......... 9,25 8,15
Agfacol. CN 17 135-38 .... 10,75 9,75
Alt i foloarbojde -5- 20 °/o Rabat.
Tilbud gives gerne p& de andre varer.
K. E.s foto-kino
Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund
København . Danmark.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADICIKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ Yr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Gronland
amalo taisinertaKångitsumik?
Til vælgerne
Undertegnede stiller sig igen til valg i 2. opstillingskreds ved valget af
medlemmer til folketinget den 23. januar 1968 med følgende suppleanter:
1. Landsrådsmedlem Peter K. S. Heilmann, Godthåb, 2. Landsrådsmedlem
Niels Holm, NarssaK.
11