Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 26

vid
teknik
ilisimatu-
USA,s RUMPROGRAM
Månelanding, men først efter
11 forsøg på to år
Det første forsøg med kæmperaketten Saturn-5 har gjort amerikanerne op-
timistiske, men måne-programmet fremskyndes ikke.
Af Charles R. Schroth.
Washington (KB-special)
Den vellykkede prøve-flyvning med kæmperaketten Saturn-5 for i forrige år
er ikke ensbetydende med, at USA nu kan bringe et menneske til månen. Dette
blev stærkt understrege af måne-projektets øverste ledere, både før og efter
Saturn-forsøges gennemførelse. På den anden side peger to af de ledende mænd
bag måne-programmet, Robert Seamans og dr. George Muller, nu bagefter på,
at Saturn-forsøget var det hidtil mest afgørende punkt i måneprofektet, fordi det
var den første afprøvning af den raket, der skal føre amerikanske rummænd
til månen.
Forsøget viste, siger de, at USA har
en raket, der er kraftig nok til at sen-
de en rumkabine til månen, og at ra-
ketten fungerer som den skal. På den
baggrund er det ikke for optimistisk
at tro, at en landsætning på månen
vil finde sted i slutningen af 1969 eller
måske lidt senere.
Men der skal foretages en mængde
forsøg, før man er klar til at sende
den første bemandede kabine mod må-
nen, og succesen med Saturn-5 ændrer
ikke noget i det program, der er lagt:
I 1968 og 1969 skal der gennemføres
II forsøgs-flyvninger med raketter og
rumkabiner, og i heldigste fald kan
den 11. flyvning blive den, der bringer
rummænd til månen og tilbage til jor-
den.
Disse flyvninger, hvortil skal anven-
des såvel den nye, store Saturn som
en mindre version af denne raket, vil
gøre det muligt for astronauterne i
det indre og ydre rum at gennemprøve
de manøvrer, de skal udføre på den
800.000 kilometer lange måne-rejse.
Den lille Satui'n-raket har en af-
sætningskraft på 1,8 millioner pund.
Den er blevet prøvet flere gange i de
sidste fem år og er i stand til at bringe
en del af en Apollo-rumkabine i kreds-
løb om jorden. Den store Saturn, der
I de forskellige byer og bygder i Grønland er
det nu muligt at foretage indbetalinger til
Grønlandsbanken gennem de lokale KGH-
handelssteder.
RENTEN FOR INDSKUD ER FØLGENDE:
°/o om året
check-konto . . 2 °/o
(checkhæfte gratis)
indskud på anfordring . . 4 3/i °/o
indskud på 3 måneders opsigelse . . . . 6 v4 %
indskud på 6 måneders opsigelse . . .. 7 v4 %
Grønlandsbanken A/S
Kalåtdlit-nunane igdloKarfingne nunaKarfmg-
nilo assigingitsune mana Grønlandsbankenimut
ilississoKarslnangorpOK nunaKarfmgne KGH-p
niuvertarfé avKUtigalugit.
ILISSANUT ERNIARITlNEK’ART ARTUT IMÅIPUT:
check-konto ....................... 2 % ukiumut
(eheckip agdlagartai akeicångitsut)
sukutdlunit tiguinariångordlugit ilissat 4 3A % „
Kåumatit 3 sujorKutsivdlune kalerrér-
Kårdlune tigussagssat.............. 6 V4 °/o „
Kåumatit 6 sujorKutsivdlune kalerrér-
Kårdlune tigussagssat ............. 7 1A °/o „
Kalåtdlit-nunåta aningausserivia A/S
har en afsætningskraft på 7,5 millio-
ner pund, kan sende hele den 50 tons
tunge Apollo-kabine til månen.
Dr. Muller oplyser, at det nøjagtige
tidspunkt for måne-flyvningen ikke
kan fastsættes nu, fordi meget afhæn-
ger af, hvordan forsøgs-flyvningerne
i 1968 forløber. Men om et års tid vil
rumadministrationen (NASA)) på
grundlag af resultaterne af de seks
planlagte forsøg i 1968 kunne beregne
temmelig nøjagtigt, hvornår måne-
flyvningen kan finde sted.
SEKS FORSØG I 1968
Forsøgs-programmet er følgende:
1. Det første forsøg med en ubeman-
det måne-kabine vil finde sted i et
kredsløb om jorden i begyndelsen af
1968. Til dette forsøg anvendes en lille
Saturn-raket. Kabinen, der kaldes en
måne-modul, skal til sin tid løsgøres
fra Apollo-rumf artø jet, mens det be-
finder sig i en bane omkring månen,
og dale ned med to astronauter om-
bord på månens overflade. Senere skal
fartøjet bringe astronauterne tilbage
til Apollo. I forsøget med Saturn-5 an-
vendtes en model af måne-modul-far-
tøjet. Den vejede, som det rigtige far-
tøj, 17,5 tons, men medførte ingen af
de styre- og fremdriftsraketter og an-
det udstyr, som måne-landingsfartøjet
medbringer.
2. De to næste forsøg foretages med
en ubemandet Saturn-5 raket.
3. En ny afprøvning af måne-modul
fartøjet i en bane omkring jorden.
4. Det første forsøg med en beman-
det Apollo-kabine i en bane omkring
jorden. Kabinen sendes op med en
lille Saturn-raket, og turen skal vare
ti dage for at give mandskabet lej-
lighed til at gennemprøve alle instru-
menter og operationer. Dette forsøg
skulle have fundet sted i januar sidste
år, men der skete en eksplosion i
Apollo-kabinen, og de tre astronauter
Virgil Grissom, Edward White og Ro-
ger haffee blev dræbt.
5. Den første bemandede flyvning
med Saturn-5. Turen, der skal finde
sted i juli eller august i år, skal vare
14 dage og omfatter forsøg med såvel
Apollo-kabinen som måne-modul.
Astronauterne skal bevæge sig frem
og tilbage mellem de to fartøjer og
skal sammenkoble og løsgøre dem,
ganske som det vil ske, når landingen
på månen skal finde sted.
Disse seks forsøgs-flyvninger vil
blive foretaget så hurtigt efter hinan-
den som muligt.
De fem forsøg, der skal udføres i
1969, bliver alle foretaget med Saturn-
5. Under de første fire flyvninger skal
Apollo-kabinen bringe besætningen
rundt om månen, og astronauterne
skal til mindste detalje gennemføre
alle de manøvrer, en virkelig landsæt-
ning på månen vil kræve.
Derefter kommer det femte og afgø-
rende forsøg. Hvis det går godt fra
starten og indtil Apollo-kabinen kred-
ser omkring månen for at finde en
velegnet landingsplads, vil landsæt-
ningen finde sted, hvis de rapporterer
alt vel.
Hvis ikke, vil landsætnings-forsøget
blive udskudt til 1970.
Charles R. Schroth er videnskabelig
medarbejder ved den amerikanske in-
formationst j eneste.
Undersøgelse af
havets rigdomme
Seks store selskaber- i Storbritannien
fortsætter undersøgelserne af havets
rigdomme. I en rapport, der blev of-
fentliggjort i „The Times", siger det
britiske institut for oceanografi, at det
ikke er så let at udnytte havets rig-
domme, som mange har antaget.
Alligevel er interessen for havet sti-
gende både fra myndighedernes og fra
privates side. Rapporten, der er kom-
met efter 18 måneders studier i ind-
og udlandet, er afgivet af dr. Nicholas
Flemming.
Blandt antagelseme finder man, at
hydrofoiler indtil 500 tons kan udvik-
les kommercielt i løbet af de kom-
mende fem år, og at 35 forskellige mi-
nera-elementer kan udvides med øko-
nomisk fordel fra havet eller havbun-
den. Endvidere blev der nævnt, at det
bliver mere og mere klart, at tidevan-
det kan bruges som energikilde, og at
fiskefarme bliver mere og mere økono-
miske.
Verdens fiskefangster vil fordobles
i næste ti-år, og fordoble sig igen in-
den 1985, takket være udviklingen af
dybhavstrawl og nye fiskemetoder,
hedder det i det norske blad „Fiska-
ren".
Det franske luftpudetog, som prøvekøres på en énskinne-strækning, der er bygget i udkanten af Paris, satte
hastighedsrekord i overværelse af flere franske ministre og jernbane-eksperter. Forsøgstoget er jetdrevet og
opnåede 375 km i timen.
franskit Kimugtuitsue avKutimingnif Kangåtarsimalårdlutik ingerdlassartut avKume atauslnarme Parisip avatikå-
niane sananeKarsimassume oKåtåKåtarnekartut Kimugtuitsunit avdlanit tamanit stikanerpåmik ingerdlasimåput
franskit ministeré ardlagdlit KimugtuitsoKarnikut ingmikut påsisimassaKartue issigingnårtoralugit. Kimugtuitsut
sule oKåtårutåinaussut jetinit ingerdlåneKarput nalunaerKutap akuneranut 375 km-inik sukåssuseKarsimavdlutik.
-DIESEL A_/ S TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN. TELEX 9783
26