Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 24

Boligmangelen i verden større
— kritisk situation i u-landene
Boligjorholdene i verden forværres fortsat, skønt mange lande vier problemet
større og større opmærksomhed, og skønt FNs bistand på dette område stiger,
konstaterer FNs generalsekretær i en beretning til organisationens bolig-, byg-
geri- og planlægningskomité, der holdt møde i oktober forrige år i Geneve. I
udviklingslandene er situationen blevet kritisk, og storbyerne dér har meget
stort behov for hjælp.
FN-komiteens dokumentation be-
handler problemets omfang, den inter-
nationale bistand til boligbyggeri og
behovet for større oplysning om bolig-
mangelen og om den indsats, der kræ-
ves:
FN havde før Udviklings-tiåret
(1960-erne) opstillet som mål, at udvik-
lingslandene skulle bygge 10 boliger
pr. 1.000 indbyggere. De seneste under-
søgelser viser, at produktionen kun
har udgjort gennemsnitlig 2 pr. 1.000.
I mange byer må mellem 25 og 50 pro-
cent af befolkningen bo og lade deres
børn vokse op i et slummilieu.
For at råde bod på boligmangelen,
erstatte dårlige boliger og dække det
behov, der opstår ved befolkningstil-
væksten ville Afrikas, Asiens og La-
tinamerikas u-lande have brug for
268 millioner nye boliger i tiårsperio-
den 1965-1975.
I første halvdel af 1960-erne femdob-
ledes FNs bistand til udviklingslan-
dene på boligområdet. Antallet af
lande, der modtog bistand, var i 1966
ca. 60. Den internationale bistand er
dog meget lille i forhold både til det
samlede behov og boligsektorens be-
tydning i de enkelte lande.
I oplysningsindsatsen for at styrke
støtten til boligbyggeriet foreslår man
at lade indgå et Internationalt Boligår
i 1970 og en international boligkonfe-
rence på regeringsplan.
Den oversigt over den internationale
boligsituation, FNs generalsekretær
har foretaget, betegner forholdene i de
fleste asiatiske lande som meget al-
vorlige. I Calcutta i Indien deler 30
procent af befolkningen et værelse
med to andre familier, og 17 procent
har slet ikke noget hjem.
I hele Afrika er boligerne i de tæt
befolkede områder overfyldt og savner
de mest elementære bekvemmelighe-
der. Mange steder består byernes bo-
ligmasse af trange, forfaldne og gamle
huse og skure af blik, tønder og bræd-
der, opsamlet fra lossepladserne.
Latinamerika har en særlig stor be-
folkningstilvækst, hvilket genspejles i
de høje byggeomkostninger og enorme
problemer med hensyn til sanitære og
andre foranstaltninger. Man anslår, at
25 procent af Argentinas befolkning
har utilfredsstillende boliger. I Bolivia
er 60 procent af boligerne ubeboelige.
SAVNER BYGGEINDUSTRIER
Udbygningen af de indenlandske
byggematerialeindustrier har ikke
holdt tempoet med den forøgede efter-
spørgsel, hedder det i en anden FN-
rapport til boligkomiteen. Heller ikke
uddannelsen af arkitekter, bygnings-
ingeniører og fagarbejdere er tilstræk-
kelig. Skønt Afrika har store skove,
findes der f. eks. kun i tre lande fa-
brikker for krydsfiner, og disse er
desuden utilstrækkelige, eftersom man
må importere både træ og krydsfiner.
INTERNATIONAL BISTAND
Den samlede internationale bistand
til bolig- og bebyggelsessektoren i u-
landene udgør sandsynligvis 300-400
millioner dollars om året, indberetter
FN yderligere. Der er da både med-
regnet lån, gaver, investeringsgaran-
tier og teknisk bistand.
Bistanden er steget noget i de sidste
3-4 år, men er stadig meget lille i for-
hold til behovet.
FN tegnede sig i 1966 for ca. 2,5 mil-
lioner dollars af bistanden sammen-
lignet med 0,5 millioner dollars i 1960.
En stor del af stigningen falder på
langsigtede projekter i stor skala. Fo-
reløbig er 11 af den slags projekter
godkendt til en bekostning af godt 30
millioner dollars. De finansieres i fæl-
lesskab af landene og FNs Udviklings-
program, UNDP. Dettes andel udgør
11 millioner dollars.
Rådgivning for
familieplanlægning
FNs befolkningskommission, der af-
sluttede sit møde i Geneve den 10. no-
vember, opnåede enighed om, at de til
FN knyttede organisationer skulle
være rede til at imødekomme henven-
delser fra landene om rådgivende tje-
nester med hensyn til familieplanlæg-
ning. Man understregede dog, at lan-
dene selv må udforme deres befolk-
ningspolitik, og at de enkelte menne-
sker skal have frihed til at bestemme,
hvor mange børn de vil have. Kommis-
sionen foreslog, at FNs Udviklingspro-
gram skulle stille sig velvilligt til an-
søgninger fra u-lande om bevillinger
til projekter, der beskæftiger sig med
befolkningsproblemer.
Sveriges repræsentant, rigsdagsmed-
lem Ulla Lindstrom, meddelte, at Sve-
rige ville bidrage med 200.000 dollars
til FNs nye fond for befolkningsvirk-
somhed. Danmark har tidligere som
det første land bidraget med 100.000
dollars til denne fond, der oprettedes
i sommeren 1967, og som skal udgøre
5,5 millioner dollars til støtte for in-
tensiverede befolkningsindsatser igen-
nem en femårsperiode.
Nu kan også DE blive ejer af en
ivdlitaoK pigilersinauvat
JOHNSON
Johnson er kendt for sin store driftsikkerhed, der bringer Dem frem i al slags
vejr. Johnson dækker ethvert behov, da den findes i 21 forskellige modeller.
Johnson ilisimaneKarpoK ingerdlaserigdlulnarnine pivdlugo, silalo xanor-
dluntt Ikaluarpat ingerdlåslnauvåtit. Johnsonip pissariaKartitaussut sQtdIGntt
sapfngilai 21-nik åssiglngitsunik modellekarame.
Reservedele og service i Grønland.
Kalåtdlit-nunåne reservedelit iluarsagagssatdlo.
Skal Deres Johnson efterses eller repareres, enten i den 2-årige garanti-
periode eller senere, behøver De ikke sende motoren til Danmark. Johnson,
ved F. V. Hein A/S, har som den første oprettet egen servicestation med
reservedele og specialværktøj i Godthåb, og vore instruktionskurser vil i
år blive gentaget og udvidet.
Spørg efter Johnson hos Grønlandske Handel, vore andre forhandlere eller
direkte hos
Johnsoniutit misigssornexåsagpat iluarsarnexåsagpatdlumt ukiune mardlung-
ne Kularnavérxusigaunerata nalåne kingusingnerussumilDnit Danmarkimut
nagsiunexarnigsså pissariaxångilax. Johnsonip, F. V. Hein A/S avxutigalugo,
sujugdlerpåjuvdlune Kalåtdlit-nunåne iluarsaissarfik nangminerissane reser-
vedeligssautilik såkuligdlo NQngme pilerslsimavå, ilitsersuivdlutalo kursuse-
Kartitsissarnivut ukiox månåtaok nangerxingnexåsåput agdlinexésavdlu-
tigdlo.
Grønlandske Handelime niorxutexartuvtlnilo avdlane Johnson aperxutigiuk,
imaluntt aperiuk.
F. V. HEIN A/S
BREDGADE 75 — KØBENHAVN K.
BROCHURE PA GRØNLANDSK KAN REKVIRERES.
Levnedsmiddelsituationen noget
tuluit Adénimd autdlararamik tuavTnavik ximagussorput. uvane takunexarslnåuput såkutQt „Steamer Point“imér-
sut kingugdlit ilait arpåinax helikopterimut sorssQtinut umiarssualiviup erxåne katerssQvfigissaussumut inger-
dlatsissugssamingnut ikiartortut.
bedre - dog ikke for
Verdens levnedsmiddelproduktion bedredes noget i 1966 sammenlignet med
stagnationsåret 1965, oplyser FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation,
FAO. Forøgelsen var på 4 procent men omfattede en 6-procents ekspansion for
de rige lande og kun godt 1 procents fremgang for de fattige. Der foregik altså
ikke nogen udjævning mellem i-lande og u-lande, snarere det modsatte.
Hvedehøsten tegnede godt for 1967,
men helhedsbilledet er endnu uklart.
I sin årsoversigt over levnedsmiddel-
og landbrugsproduktionen, The State
of Food and Agriculture, konstaterer
FAO, at udviklingsområderne Afrika
og Latinamerika i 1966 måtte erkende
en tilbagegang på 1 procent i levneds-
middelproduktionen, dette altså efter
det magre år 1965. Den nære Orient
noterede en stigning på 2 procent, og
Det fjerne Østen (Fastlandskina ikke
medregnet) gik 3 procent frem.
Verdensbefolkningen vokser fortsat i
et tempo på 2,5 procent, hvilket bety-
der, at der hvert år bliver 70 millioner
flere munde at mætte.
Levnedsmiddelproduktionen pr. ind-
bygger i udviklingslandene i 1966 be-
regnes at have været 4 procent lavere
end topåret 1964 og lavere end noget
år siden 1957. For at nå pr. capita-
niveauet fra 1964 igen, måtte der på
grund af befolkningstilvæksten en pro-
duktionsstigning på 7 procent til.
UDLIGNEDE FREMSKRIDT
FAO’s generaldirektør, B. R. Sen,
konstaterer i forordet til rapporten, at
de dårlige høstår 1965 og 1966 forelø-
big har udlignet de små fremskridt i
levnedsmiddelproduktionen pr. ind-
bygger, som u-landene har gjort det
nærmest foregående tiår.
Revolutionen inden for landbruget
må have tid for at få ordentlig fart,
siger Sen, og han tilføjer: Den frist,
der kræves, må man skaffe gennem
på den ene side befolkningskontrol og
på den anden levnedsmiddelhjælp fra
de rige lande.
DALENDE EKSPORTINDKOMSTER
Den ugunstige udvikling for u-lan-
denes levnedsmiddelproduktion gen-
spejles af situationen for deres handel
med landbrugsprodukter. For verden
som helhed noteredes i 1966 en lille
stigning i indtægterne fra landbrugs-
eksport. Men u-landene, som for deres
valutaindtægter er stærkt afhængige
af landbrugsprodukter, fik en tilbage-
gang på 2 procent i de nuværende pri-
ser. Disse indtægters købekraft sank
med ca. 3 procent samtidig med, at u-
landenes levnedsmiddelimport steg
med yderligere 4 procent.
MERE BRØDKORN, MINDRE KAFFE
Den samlede kornproduktion (ris
iberegnet) var i 1966 8 procent højere
u-landene
end det foregående år. Stigningen for
hvede udgjorde 18 procent, for citrus-
frugter og jute 14, for soyabønner 10
og for ris og kakao 7 procent. For an-
dre afgrøder var der mindre stignin-
ger. Kaffe dalede med 15 procent,
bomuld med 11 og vin med 4 procent.
FREMGANG FOR FISKERIET
FAO-rapporten oplyser, at fiske-
fangsterne i verden i 1966 steg med
yderligere 5 procent. I Sydamerika var
der betydelig fremgang, i Skandina-
vien fik man rekordfangster af råvarer
til fiskemelsproduktion, og i Sovjet-
unionen og andre lande med central-
planlægning var der fortsat fremgang
for fikeriet. De to ledende fikerinatio-
ner blandt de rige lande, Japan og De
forenede Stater, lykkede det dog ikke
at præstere fremgang.
SKOVPRODUKTERNE
Skovhugsten i verden holdt sig på
niveauet fra 1964, mens hugsten til
industrielt brug gik noget ned. Frem-
stillingen af papirmasse, papir og pap
steg nogenlunde, som den er steget i
længere tid.
løvrigt fremgår bl. a. følgende af
FAO-rapporten:
Nordamerikas kornlagre dalede yder-
ligere i 1966-67, men nedgangen var
langt mindre end den dramatiske, der
indtraf det foregående år. De cana-
diske lagre steg og oversteg for første
gang De forenede Stater. Der synes nu
kun at være „overskud'1 af kaffe, bom-
uld og sukker.
Udviklings-områdernes import af
levnedsmidler steg til 5.600 millioner
dollars, hvilket modsvarer knapt halv-
delen af disse landes indtægter fra
landbrugseksport og over halvdelen
af den udenlandske bistand, de mod-
tog.
Landbrugerne fik højere priser for
deres produkter, men deres omkost-
ninger steg også. Prisudviklingen holdt
i almindelighed ikke tempoet med de
almindelige leveomkostninger. For-
brugerpriserne på levnedsmidler steg
fortsat, i mange lande betydelig hurti-
gere end producentpriserne.
Da englænderne forlod Aden, skete det i febrilsk hast. Her ses nogle af de sidste soldater fra basen „Steamer
Point" i løb mod den helikopter, der bragte dem til opsamlingslejren ved flådehavnen.
24