Atuagagdliutit - 18.01.1968, Blaðsíða 6

Uddannelsen til kontor og
handel af unge grønlændere
Der udføres et fint stykke skolearbejde i Ikast. — Men hele ordningen træn-
ger til en indgående revision.
Uddannelsesrådet har nedsat et udvalg, der skal gennemgå hele spørgsmålet
om uddannelsen til handel og kontor af unge grønlændere. Det er sket på grund-
lag af en rapport, som forstander Jens Leth efter en rejse i Grønland har afgivet
til Undervisningsministeriet, skrev Handelsskolebladets redaktør, overlærer
Johs. Pedersen i bladets sidste nummer — bladet udkom sidste gang lige før
og fortsætter bl. a:
jul efter at have eksisteret i 28 år —
Den del af undervisningen, der efter
de nugældende planer skal foregå her-
nede, finder sted på Ikast Handels-
kostskole, og et besøg her viser meget
overbevisende, at der udføres et fint
stykke skolearbejde, og at forholdene
i øvrigt — deres midlertidighed taget
i betragtning — i det store og hele må
betragtes som tilfredsstillende.
Men det bør ikke tilsløres, at der
kun er tale om noget midlertidigt.
Der findes stadig ingen handelskost-
skole-bygning i Ikast, den er kun
planlagt. Man holder skole i bygninger,
der er beregnet til helt andre formål,
og som kun venter på at lærere og
elever skal flytte ud, så der kan
komme almindelige lejere ind. I fjor
lejede man en ny boligblok, og i år
har man måttet leje en til på grund af
det stigende elevtal. Men til næste år
vil elevtallet stige igen, det véd man
helt sikkert, og så er der næppe flere
boligblokke at leje — og selv om der
var, ville det ikke være nogen god vej
at gå videre ad.
Hvad man har brugfor er, at den
nye handelskostskole, der var forud-
sætningen for hele planen, nu bliver
bygget.
Efter at have gennemgået handels-
undervisningen i Grønland med eksa-
mensafslutning efter dansk mønster,
fortsatte Johs. Pedersen bl. a.:
I 1963 blev den danske lærlingelov
med de fornødne afvigelser sat i kraft
også for Grønland, og Undervisnings-
ministeriet nedsatte et udvalg til at
udarbejde planer for handels- og kon-
toruddannelsen. Meningen var, at man
også i Grønland skulle følge mester-
lærens princip, således at den teore-
tiske undervisning blev givet jævn-
sides med den danske, dog var natur-
ligvis en centralisering nødvendig.
Endvidere skulle hele den elementære
uddannelse til og med handelsmed-
hjælpereksamen finde sted i Grønland.
Man regnede med, at den projekterede
fagskole i Godthåb, hvor også handels-
undervisningen skulle finde sted, ville
stå færdig til indflytning senest i
1967.
Udvalgets plan gik da ud på, at lær-
lingene hvert af de 3 første læreår
skulle gå 3 måneder på skole — det
første år på indledningskursus og de
to sidste på semesterkursus.
Man kan roligt sige, at denne plan
aldrig er kommet rigtig i gang og al-
drig vil komme det. Der er ikke nogen
fagskole i Godthåb endnu, og i pla-
nerne er forlængst handelsskoleafde-
lingen skåret væk. Man har så med det
største besvær forsøgt at gennemføre
indledningskurserne i Grønland, men
indkvarteringsforholdene bliver sta-
dig besværligere, og elevtallet stiger
stadig og gør alle tidligere prognoser
til skamme. Man har haft indlednings-
kurser i Godthåb og på højskolen i
Holsteinsborg og begge steder på én
gang. Indledningskurserne skal efter
planen holdes i månederne juli, au-
gust og september. I denne sommer
skulle 116 lærlinge på indledningskur-
sus, men det var ikke muligt at få
nogen anbragt i Godthåb, og på høj-
skolen kunne der kun være 35. De re-
sterende 81 måtte så transporteres til
Ikast for at gå på indledningskursus
dér. Nogle af dem blev så hernede for
straks at fortsætte med semesterkur-
sus, men de fleste skulle tilbage til
Grønland for så at vende tilbage til
Ikast igen næste år. Det er et kostbart
arrangement.
Fra næste år vil indledningskurserne
i Grønland sikkert ophøre. Højskolen i
Holsteinsborg vil nødigt se dem mere,
da de kommer på tværs af højskolens
egne planer. Men nytten af et separat
indledningskursus i sommermåneder-
ne, selv om det holdes hernede, er
tvivlsomt. Det blev i sin tid henlagt
til den periode, fordi det er den eneste
tid, hvor det er muligt at finde plads.
Men det er også den travleste tid i
Grønland, hvor man nødigt vil und-
være arbejdskraft. Dertil kommer, at
ordningen er sådan, at der går et år
efter indledningskursus, før eleverne
skal til Danmark for at gå et halvt
år på semesterkursus, idet de to se-
mesterkursus på hver 3 måneder er
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
slået sammen til et på et halvt år. På
det år glemmer mange elever det
meste af, hvad de har lært. Det har
også vist sig vanskeligt at skaffe læ-
rere til et kursus på den tid, og ofte
har eleverne måttet skifte lærere fra
indledningskursus til semesterkursus,
hvilket selvsagt er meget uheldigt.
Det vil derfor være rimeligt at slå
de to kursus sammen, således at de
kommer til at ligge i forlængelse af
hinanden, og således at de kommer til
at ligge på en tid, hvor det er sædvan-
ligt at holde skole her i landet. Det er
også nødvendigt, hvis man vil sikre
sig en fastknyttet stab af lærere til
skolen.
Har det været besværligt at få ind-
ledningskurserne til at fungere, har
det ikke været mindre vanskeligt med
semesterkurserne. Det er ikke let her
i landet at finde plads til et kostskole-
kursus for 50-60 elever eller mere fra
november til maj, og det har ikke
været let at skaffe lærere til det. Man
har måttet tage til takke med for-
holdene, som man kunne få dem.
Grønlands Handelsskole har i sin om-
flakkende tilværelse været på Balle
Ungdomsskole, i Studentercentret ved
Hald og på Mommark Handelskost-
skole, før den havnede i Ikast, hvor
det vil være ønskeligt, at forholdene
kan blive således, at den kan finde
sit blivende sted her.
Der er sket meget her, siden skolen
for et år siden begyndte sin virksom-
hed i de nye omgivelser. Det er lyk-
kedes at samle en fast lærerstab, der
i fællesskab her gennemfører et stykke
skolearbejde, som slet ikke er uden
sine særlige vanskeligheder.
Der er i år 85 elever på Ikast Han-
delskostskole, fordelt i 5 klasser, 3 bu-
tik og 2 kontor. Det er et almindeligt
indtryk, at elevernes forudsætninger
bliver bedre år for år. Der er flere og
flere grønlandske realister, der vælger
den vej, og der kommer flere, der har
gået 9 år i skole, bl. a. en del, der er
kommet herned på ungdomsskole et
år og har sluttet af med statskontrol-
leret prøve for 9. klasse. Der er sket
store fremskridt i løbet af få år, men
alligevel er der langt igen, før 9 års
skolegang slår helt igennem i Grøn-
land. Der er fra mange sider rejst øn-
ske om en bredere erhvervsvejledning
end nu, men også på dette felt kan der
noteres gode fremskridt.
Det er et stort ønske både hos en
del elever og hos skolens lærerstab,
at der allerede til næste år oprettes
en 1-årig klasse til handelseksamen.
Der er kvalificerede elever nok til den,
og det vil være en stor fordel for dem
at kunne få denne eksamen, mens de
er hernede. Det er ikke så let bagefter
at smutte herned igen. De vil selv få
større muligheder ,når de virksomhe-
der, de er knyttet til, vil kunne drage
større nytte af dem. Et sådant kursus
vil let kunne suppleres med danske
elever fra byen.
Skolens undervisningslokaler er ble-
vet så store, som de kunne blive, når
upernåmit misiligtitalisassut
kalatdlit inusugtut såkutungo-
rusugtut Danmarkime såkutu-
ne imarsiortune, nunasiortune
tingmissartortartunilo
kalåtdlit måna åma såkutungornig-
ssamut periarfigssaKartitaulerput. u-
man slog skillevæggene ned i lejlighe-
derne. De er for små, men de er pænt
udnyttet. F. eks. siger varesamlingerne
i kolonial og textil sparto til meget af
den slags, som man ser på andre han-
delsskoler — og det gør i øvrigt også
de arbejdsmapper, som eleverne udar-
bejder, og som vil være hele hånd-
bøger, når de kommer hjem.
Kælderen med dens veludstyrede
øvelsesbutikker er et kapitel for sig,
som fortjente en lagt mere indgående
beskrivelse, end den her bliver til del.
Dekorationsafdelingen med sine 12 let-
udskiftelige vinduer er opbygget af
skolens elever i den tidligere cykel-
kælder. De grønlandske elever er me-
get ivrige efter at deltage i denne
undervisning, som både de og deres
principaler vil kunne få glæde af, når
de kommer hjem. Også danske elever
deltager i den, både fra Ikast og fra
andre byer. Der er i øjeblikket 30 dan-
ske og 45 grønlandske elever, fordelt
i 5 klasser, der til foråret skal op til
den statskontrollerede fagprøve.
I en ny skole vil denne afdeling let
kunne udbygges, så den kan komme
til at virke som en centralskole for
dette fag.
Og den nye skole skal bygges.
Den skal ikke alene bygges, fordi
den skal ligge ved indkørslen til Ikast
og se dekorativ ud med sin butiks-
fløj med udstillingsvinduer, med sin
undervisningsfløj og sin kollegiefløj.
Den skal bygges, fordi det er en nød-
vendighed, hvis vi skal kunne tage
mod det stigende antal grønlandske
elever, som vi med, bestemthed véd vil
melde sig til næste år og i årene frem-
efter, og fordi vi nødvendigvis må have
en ramme om denne vigtige uddannel-
se for grønlandsk ungdom.
Når nu den grønlandske handels-
undervisning skal føres videre, kan
der være grund til at overveje nogle
perspektiver for fremtiden. Er der
f. eks. virkelig grund til at opretholde
en for Grønland særlig regel om, at de
unge skal have en lærekontrakt for at
komme på handelsskole? Mesterlæren
egner sig i virkeligheden meget dårligt,
for Grønland, fordi den netop dér i høji
grad indsnævrer det frie erhvervs-
valg.
Man bør også overveje, om det ikke
vil være en særlig god idé netop for
grønlandsk ungdom at tilrettelægge
undervisningen som en 1-årig skole til
handelsmedhjælpereksamen, men vel
at mærke på den måde, som også di-
rektør O. I. Mikkelsen for nylig gik ind
for i tv, nemlig således at undervisnin-
gen begyndte som en mere almen
handelsuddannelse fælles for butik og;
kontor, så eleverne først et stykke hen
ad vejen skulle foretage deres valg,
når de havde fået bedre forudsætnin-
ger derfor.
Oven på en sådan 1-årig skole kunne
der så bygges forskellige videregående
uddannelser, skrev overlærer Johs.
Pedersen, der bl. a. har virket som
leder af indledningskurserne heroppe.
pernåmingånit kalåtdlit inusugtut mi-
siligtitalisåput såkutungorumassut
Danmarkime såkutune imarsiortune,,
nunasiortune tingmissartortartunilo.
sordlo naluneKångitsoK pissugssauv-
figalugo såkutungortarnigssamik inat-
sit nunavtinut atungilaK. taimågdlåt
kalåtdlit aulajangersimassumik Dan-
markime nunagssisimassut pissug-
ssauvfigalugo sékutungortugssåuput,
taimailiortugssåungitdlatdle iliniar-
nermingnut atatitdlugo avalagsimagu-
nik. kalåtdlit aulajangersumik Dan-
markime najugaKartut Kavdlunåtut-
dle piumåssutsimingnik såkutungorni-
arsinåuput, månamutdle ikigtuinait.
taimailiortarsimåput.
nunavtinile najugaKartut kalåtdlit
inusugtut såkutungornigssamut peri-
arfigssaKarsimångitdlat. taimåitordle
kalåtdlit inusugtut ukiut ingerdlane-
råne Kangilinguane såkutoKarfingmi-
tarsimåput. mingnerpåmik Kåumatit
arfinigdlit såkutoKarfingmitarsimåput,
tamåna taineKartardlune „kajumissut-
simik såkutujuneK“, kalåtdlitdlo Ka-
ngilinguanitut Kavdlunåtut pissug-
ssauvfigalugo såkutujussutut akig-
ssarsiaKartineKartarsimavdlutik.
manale upernåt ukiatdlo tamaisa
nunavtine misilineKartalisaoK såkutu-
ngorumassunik, misiligtineritdlo tåuko
Danmarkime misiligtinertut itdlui-
nartåsavdlutik. ingmikutdle piuma-
ssarineKartugssaK tåssa kalåtdlit så-
kutungorniat KavdlunåtordluinaK OKa-
lugsinaunigssåt. atautsimut misiline-
KartåsaoK kalåtdlitdlo nangmineK au-
lajangertåsavåt nunasiortune, imarsi-
ortune imalunit' tingmissartortartune
såkutungorumanerdlutik. såkutungor-
niartut avalangnerata avKutå såkuto-
Karfiup akilertåsavå.
Uddannelse til
sundhedsmedhjælper
Ved sundhedsmedhjælperskolen i Egedesminde påbegynder et nyt elev-
hold uddannelsen til sundhedsmedhjælper den 1/8 1968.
Uddannelsen, der er 3-årig, er dels teoretisk, dels praktisk. De to første
år foregår uddannelsen i Egedesminde, det tredie år tilbringes ved et af
kystens sygehuse.
Optagelsesbetingelserne er følgende:
Ansøgeren må være fyldt 17 år og have mindst 9 års skolegang, gerne
afsluttet med den statskontrollerede 9. klasse prøve, Endvidere kræves et
år i huset eller gennemgået kursus på husmoderskole. Eleven må have et
godt helbred, være pligtopfyldende og ansvarsbevidst samt have lyst til
et arbejde med mennesker.
Nærmere oplysninger om uddannelsen, arbejdet som sundhedsmedhjæl-
per, lønforhold m. v. fås ved henvendelse til sundhedsmedhjælperskolen,
Egedesminde, til oversygeplejersken eller distriktslægen ved det lokale
sygehus eller til landslægen, Godthåb, hvorfra ansøgningsskemaer lige-
ledes kan fås.
Eventuelle ansøgere, der tidligere har søgt optagelse, må for at komme i
betragtning indsende nyt ansøgningsskema, hvoraf det fremgår, hvilken
beskæftigelse ansøgeren har haft i den mellemliggende tid.
Ansøgningsskemaet, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere arbejds-
givere, indsendes i udfyldt stand til landslægen, Godthåb, senest den 15.
marts 1968.
sundhedsmedhjælperi-
mut ilmiarnigssaK
Sundhedsmedhjælperit atuarfiåne Ausiangne sundhedsmedhjælperingor-
niardlutik nutåmik ilinialersugssat atualisåput 1. august 1968-ime.
iliniarnigssaK ukiunik pingasunik sivisussuseKartugssaK ilåtigut atuag-
kat atordlugit ilåtigutdlo sulitigalune ingerdlåneKartugssauvoK. ukiune
sujugdlerne mardlungne iliniarnigssaK Ausiangne ingerdlåneKartugssau-
voK, ukiutdlo pingajugssåt sinerissame nåparsimavit ilåne ingerdlåneKå-
savdlune.
iliniartungorniartunut piumassarineKartut måkuput:
kigsauteKartugssat 17-inik ukiOKalerérsiméséput mingnerpåmigdlo
mérKat atuarfiåne 9. klassime inersimåsavdlutik, pitsaorKajaraluarpordlo
tåssane atuarsimanertik nålagauvfingmit nåkutigineKartumik soraeru-
mérnermik naggasersimåsagpåssuk. kisalo piumassarineKarpoK „igdlume
ukioK atauseK" iliniarsimanigssaK ningiugssatdlunit atuarfiåne kursuse-
KarsimanigssaK. iliniartussugssat pencigdluartussariaKarput suiiagssa-
mingnut tuniutdluarsimassusavdlutik akissugssåussutsimingnigdlo påsing-
nigdluarsimåsavdlutik kisalo inoKatimingnut sulissussinigssamut kaju-
migissaKartusavdlutik.
iliniarnigssaK, sundhedsmedsjælperitut suliagssat, KanoK akigssarsia-
Kartarnerat il. il. pivdlugit ersserKingnerussumik påsissutigssat sundheds-
medhjælperit atuarfiånut Ausiangnltumut sågfigingnissuteKarnikut pine-
Karsinåuput imalunit nunaKarfingme najugkame oversygeplejerskimut
nakorsamutdlunit sågfigingnissuteKarnikut imalunit Nungme nakorsau-
nermut sågfigingnissuteKarnikut, kingugdlermitdlo tåssånga kigsauteKar-
dlune agdlagtordlugit imersugagssat åma pineKarsinåuput.
kigsauteKartugssat sujornatigut kigsauteKarérsimagaluartut sule kig-
sauteKandsagunik nutåmik imersuivdlutik nagsiussawartariaKarput, i-
mersugagssamilo tåssane nalunaersimassugssauvoK kigsauteKartoK sunik
suliaKarsimanersoK.
kigsauteKardlune imersugagssat atuarfigisimassap sulisitsissorisima-
ssavdlo OKausexautainik ilaKartineKartugssat imersorsimassut Nungme
landslægimut nagsiuneKåsåput kingusingnerpåmik 15. marts 1968.
Crown Pick-up
1900 cc 85 HK
laster 925 kg
Kr. 11.430,—
6 cyl. 135 HK Kr. 15.530,-
TOYOTAW
har det hele:
8 person- og varevognstyper samt
verdens „skrappeste" jeep.
Skriv og forlang brochure m. prisliste.
Toyota forhandler: ASGER SIMONSEN
Obs! Ny adresse: INDUSTRIVEJ, HÅRLEV
Telegramadresse: KVIKMEKANIK, Hårlev
kalåtdlit måna åma
såkutungorslnaulersut
6