Atuagagdliutit - 24.12.1969, Page 28

ÅRETS BEDSTE
FOTO-TILBUD
ALDIS 2000 DE LUXE
• fuldautomatisk, 24x36
• 150 watt jodlampe
• standard-magasiner
excl. lampe kun
KR. 388,00
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
7800 SKIVE
livvagt, som jeg sendte op på
bjergets tinde for at se, om der
endnu findes en stribe lys i ver-
den?"
Livvagten kom tilbage og sag-
de: „Herre konge, din magt er
stor. Alt ligger i mørke."
Efter nogen tids forløb gentog
kongen: „Hvor er min livvagt?"
Og livvagten kom. „Herre kon-
ge," sagde han, „jeg ser længst
borte ved himmelranden et lille
lys ligesom en blinkende stjerne,
der glider frem bag en mørk
sky!" Og kongen sagde: „Gå end-
nu en gang tilbage til bjergtin-
den".
Og en tid derefter sagde kon-
gen igen: „Hvor er min livvagt?"
Og livvagten kom atter, men da
mærkede kongen, at livvagten
skælvede af angst og var aldeles
blind.
Kongen sagde: „Min tro liv-
vagt, hvorfor skælver du i angst
og hvorfor blev du blind?"
Livvagten sagde: „Herre kon-
ge, de tunge skyer er bristet, og
en stjerne større og klarere end
andre stjerner stråler på him-
melbuen. Derfor skælver jeg, og
stjernens glans gjorde mig blind."
Kongen sagde: „Hvad skal det-
te betyde. Er lyset ikke brændt
ud og mørket blevet enehersker
for bestandig?" Men alle troldene
stod rundt om og rystede og
skælvede, og ingen svarede. En-
delig sagde en af flokken: „Herre
konge, der står her ved døren
to menneskebørn. Lad os spørge
dem, måske ved de mere derom
end vi."
Kongen sagde: „Kald børnene
herhen!" Straks slæbte de Frede-
rik og Lotta frem foran kongens
trone, og I kan tro, at de to børn
følte sig ubehageligt til mode.
Dronningen så, hvor bange de
var, og sagde til en af trold-
kvinderne, som stod omkring
tronen: „Giv de stakkels børn
lidt drageblod, så de kan kom-
me til hægterne og få lukket
munden op.“
„Spis og drik, spis og drik.!"
sagde troldkællingen, men dertil
havde børnene ingen lyst.
Kongen sagde til børnene: „Nu
er I kommet til mit rige, og jeg
har magt til at forvandle jer til
krager og edderkopper. Men jeg
vil nu fortælle jer en gåde, og
dersom I gætter den, skal jeg
lade jer gå uantastede hjem igen.
Vil I det?" „Ja," sagde børnene.
„Nuvel!" sagde kongen, „hvad
betyder det, at et lys hvert år på
den mørkeste nat, netop når alt
lys er borte, og troldene og mør-
ket regerer verden, viser sig på
himmelbuen? Fjernt i øst ses en
stjerne, som stråler stærkere end
alle andre stjerner, og som truer
min magt med undergang. Sig
mig børn, hvad betyder den
stjerne?"
Lotta sagde: „Det er stjernen,
som julenat står over Bethlehem
i Jødeland og kaster sit lys ud
over hele verden."
Kongen sagde: „Hvorfor lyser
stjernen så stærkt?"
Frederik svarede: „Fordi vor
Frelser blev født julenat. Og han
er det lys, der oplyser hele ver-
den, og fra i nat begynder lyset
at tiltage, og alle dage bliver
længere."
Kongen begyndte at skælve
heftigt på sin trone og sagde un-
drende: „Hvad hedder den ly-
sets herre og konge, som er født
i nat, og som er kommet for at
frelse verden fra mørkets magt?"
Begge børnene svarede som
med én mund: „Jesus Kristus,
Guds søn!"
Knapt var disse ord sagt, før
hele bjerget begyndte at ryste
og skælve og styrte sammen, og
en stormvind gik gennem hele
den store sal og knuste kongens
trone, og stjernen skinnede ind
over de mørkeste kløfter, og alle
troldene gik til grunde som skyg-
.tlh.
C05PER
— Børge er vist klar over, at julen nærmer sig!
Børgep påsigunarpå jutdle KanigdlissoK!
Og så trak julebukken af sted med Frederik og Lotta,
jutdlip savaussåta Frederik Lottalo tasiordlugit autdlarupai.
ger af røg. Til sidst var kun
juletræet af iskrystaller tilbage,
og det begyndte at briste og
smelte, og højt oppe fra himmel-
rummet hørtes englestemmer
klinge som harpemusik.
Børnene slog hænderne for de-
res ansigter og vovede ikke at
se op. og der kom over dem lige-
som en dyb søvn, som når nogen
er trætte, og de vidste ikke mere,
hvad der skete i bjerget.
Da de atter vågnede, lå de
begge i hver sin seng, og ilden
brændte i kakkelovnen, og gamle
Kajsa. som altid plejede at vække
dem, stod ved siden af sengen,
og sagde: „1 må skynde jer op,
hvis I skal nå at komme i kirke!"
Frederik og Lotta satte sig op
og så forskrækkede på Kajsa, om
hun måske var en alen lang og
havde skæg og ville give dem
drageblod og skarnbasseskjolde.
Men i stedet mærkede de, at
kaffebordet allerede stod dæk-
ket med friske juleboller, for
julemorgen fik alle børn kaffe,
skønt det eller ikke brugtes. Og
udenfor hørtes kanebjælder klin-
ge. menneskene drog i lange ræk-
ker til kirke, og lys sås i alle
vinduer, men klarest af alt strå-
lede lyset fra kirkevinduerne.
Frederik og Lotta så på hin-
anden og turde ikke fortælle
Kajsa om, hvorledes de havde
været med til troldenes jul. Må-
ske ville hun slet ikke tro dem,
og bare le og sige, at de hele
natten havde sovet i deres egne
senge.
Ikke ved du, og ikke ved jeg,
og ikke ved nogen rigtigt, hvor-
dan det hænger sammen. Men ét
ved jeg, og det er, at utilfredse
børn altid før eller senere kom-
mer på besøg hos troldene. Der
får de iskonfekt, drageblod og
skarnbasseskjolde i stedet for de
gode gaver som de hjemme hair
været, utilfredse med.
Frederik og Lotta kunne al-
drig glemme troldenes jul. Det
var ikke bare det, at de var gået
glip af alle julegaverne, de skam-
mede sig over sig selv, ja, de
skammede sig så meget, at de
ikke vovede at se op i kirken
julemorgen. Der var lyst og her-
ligt, det var Bethlehemsstjernen
kommet ned og havde tændt alle
lys og fundel genskin i alle gode
børns øjne.
Det mærkede Frederik og Lotta
også, men de vovede ikke at se
op. De besluttede, at de i frem-
tiden ville være gode børn.
Har de holdt løftet?
Jeg ved det ikke, men jeg vil
tro, at de har det! Når du træf-
fer dem. kan du spørge dem
derom.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
POK
St. Kannikestræde 10 . 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—18. sisamångorneK
nal. 13—20. arfiningornikut matorKassardlune.
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik
takornarianutdlo agdlagfcKarfik.
agdlagfingne tåssane kalåtdlit peKatigigfé pivdlugit ama
påsiniaisinauvutit. (PeKatigit Kalåtdlit, Unge grønlænderes Råd,
Pito, K’ajaK.)
29