Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 4

JULESKIKKE
rundt
om i
af K. Juhl Nissen
verden
ill. Palle Pio

Rundt om i verden er der natur-
ligvis forskel på både de religiøse
og de familieprægede juleskikke.
Julen er en kristen fest, men den
har samtidig afløst gamle heden-
ske solhvervsfester og også i sin
mere verdslige udformning fået
lokale præg.
Man kan næppe sige præcist,
hvilke skikke og måltider ved
julefesterne, der er de mest ka-
rakteristiske for en egn eller et
land. Som folk flytter rundt, ta-
ger de deres hjems og hjemegns
skikke med og tillemper dem de-
res egne behov og opfattelser.
Når vi derfor i det følgende ser
på forskellige landes måde at hol-
de jul på, er det altså ikke ude-
lukket, at andre lande kan have
tilsvarende traditioner. Tør De
f. eks. på stående fod udtale Dem
om, hvilken julemad der er mest
populær i Danmark? Er det gå-
sen, som alle snakker om, eller er
det flæskestegen, der er den mest
udbredte?
Det væsentlige ved julemaden
er, at det er festmad i det om-
fang, hvortil man har råd og
evner.
Her i Norden er der tradition
for, at maden skal være rigelig.
Som det fremgår af denne
interessante artikels titel fø-
rer forfatteren læserne jord-
kloden rundt, hvor man op-
lever julen som den fejres i
dag, ligesom man får et
glimt af juleskikkenes histo-
riske baggrund.
Han påpeger også, hvor-
ledes adskillige af landene
efterhånden låner juleskik-
kene fra hinanden, så det
nationale særpræg gradvis
bortfalder.
Og vi kan især i Finland og Sve-
rige komme ud for juleborde, der
bugner af skinke, sylte, pølse,
sild, røget fårelår og meget andet.
FINLAND
I Finland vil vi finde særlige
slags brød, dels en „storlimpa",
der er et stort brød, dels mindre
brød som stables op omkring.
Øverst anbringes en stor ost. Her-
til hører vodka eller snaps. Et
andet finsk juletraktement er
krydrede fiske- eller flæskestyk-
ker, som indbages og spises som
en slags kage med øl og brænde-
vin til. Endelig sluttede man især
tidligere det store julespiseri med
grød og snaps. Risengrød med
sødt øl og en „grotsup" som be-
lønning for den store indsats.
Julen begynder i Finland alle-
rede den 21. december, men i
gamle dage fik man ikke de store
lækkerier før helligtrekongers af-
ten.
ISLAND
De nordiske skikke kendes selv-
følgelig også i Island, men der er
ikke så meget ved at være gris
på den vindblæste øs barske mar-
ker. Her klarer fåret sig betyde-
ligt bedre og bliver dermed na-
tionalretten ved julebordet i form
af røget fårelår, fåreskinke og
det særlige „hangikjott", der spi-
ses med stuvede kartofler til.
Hertil spises laufabrød, som har
fået navn efter de bladornamen-
ter, der skal være i det jern, hvori
de bages.
NORGE OG SVERIGE
I Norge og Sverige kommer man
ikke uden om lutfisken, der får
hele køkkenet og nærmeste omegn
til at lugte, men den smager him-
melsk — hvis man kan lide den.
kærlig karakteristisk for den
svenske jul er Luciafesterne, som
Vårmland og Vestsverige havde
en anden karakter end i det øv-
rige Norden.
Som i Norge blev Lucianatten
betragtet som årets længste og
mørkeste nat. Før almanakkens
ændring i 1582 passede det no-
genlunde, at den 13. december
var den korteste dag. Hvad man
andre steder henlagde af kirke-
lige fester og optog til Helligtre-
konger, blev i Vårmland afholdt
på Luciadagen, netop fordi man i
mørket trængte til en lysets fest.
En anden gammel svensk skik
var julekagerne, der skulle være
runde eller have facon som et le-
vende væsen. Det er sandsynligt,
at det skulle være Thors buk
eller Frejas galt. Og det er nok
de samme kager, der på en helt
anden måde lever videre i de
morsomme kagemænd og -koner,
der dukker op ved juletid.
Juleaftensmåltidet bestod af
kogt tørfisk, „julesuppe", der kun
blev serveret denne ene dag og
var lavet af svinerygsuppe blan-
det med sødmælk. Bagefter fik
man grød, ribbensteg og kage
(tærte).
Som nævnt var Luciadagen
mere alvorligt præget i Norge,
for her var de onde magter ude
og ødelagde både mennesker og
sågar juleøllet. De afdødes ånder
hærgede igennem mørket og tog
med sig, hvad de mødte. Det var
den såkaldte „Asgårdsrejen", men
den kunne besværges ved at ofre
af juleøllet til et helligt træ,
„vættetræet" eller „tuntræet".
Begrebet „julefred", som forby-
der ufred i kamp i julen, var i
Norge en så alvorlig sag, at det
indgik i de verslige lov. Den be-
gyndte den 21. december og skulle
vare i tre uger. En mand, der
blev dømt efter denne paragraf i
Bergens bylov, fik sin bøde for-
doblet. Der blev også holdt „jule-
vagt", hvilket resulterede i en
række besøg hos venner og be-
kendte, som trakterede de mere
og mere forkomne vagtfolk. An-
dre steder i Norge brugte man at
rise hinanden op julemorgen.
En gammel nordisk skik med at
strø julehalm over gulvet, hvor-
efter hele familien sover tæt sam-
men i den hellige nat, har holdt
sig længst i Vestnorge, hvor det
enkelte steder endnu praktiseres.
Men det er en indført romersk
skik, at husfader og hustru skal
stå først op og byde familie og
gæster på mad. Af hensyn til
julefreden blev maden tilberedt
for to uger, så kun juleaften var
skinken lun.
I Norge holdt skikken med
juleskål sig til midten af det
18. århundrede'. Bønderne havde
svært ved at afskrive helligån-
dens skål, som var en katolsk
overlevering.
DANMARK
Foreløbig har man i Danmark
lånt Luciadagen den 13. december
og overtaget flere skikke fra an-
dre lande.
I vore forfædres tid var julen
mere løssluppen og munter end
nu. Til den hedenske fest hørte
julebukken, som vi har fået igen
i en tot halm, der er bundet til
en buk. Oprindeligt var det en
mand, der — iført gedeskind og
med gedehovede — afbrød fest-
lighederne. Det var en del af
Thors attributter, og han blev i
den kristne tid opfattet som djæ-
velen selv — indtil det gik for
vidt, så kirken forbød denne form
for juleunderholdning.
I mange år sluttede den dan-
ske jul først den 13. januar, en
skik som Knud den Hellige ind-
førte, da han ønskede, at julen
skulle vare i tyve dage.
Foruden lån fra den hedenske
jul og den kristne kirkes egent-
lige jul har vi i Amerika hentet
julemandens røde frakke og de
store pakker. Misteltenen og jule-
kortene har vi derimod fået fra
England, mens det første juletræ
vel kom fra Tyskland. Tilbage
bliver egentlig bare ordet „jul",
som ingen rigtig ved, hvad bety-
der. Og det gør i grunden ingen
ting.
TYSKLAND
Også klejnerne, som hører med
til vore julesymboler, har vi fået
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
rpiHKUF^nss
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse...!
angliQ
mærke tåuna isumanarpoK
ilugdlcK pitsåussutsimigut nuimanerpåK... !
4