Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 31

t
PHIIII gjjg|| I |i||
tankskibe, køleskibe og polarskibe
i fart på alle verdenshave...
Rederiet J. Lauritzen,
København.
NELLA DAN
- Østgrønland
Australien
—— det femte kontinent
Australien fejrer i år 200 års jubilæum for koloniseringen og optagelsen i
det britiske statssamfund.
Australiens historie er kort og
traditionsløs. Man mener, mange
søfarere i 16. og 17. århundrede
har fået Australien i sigte, men
uden at gå i land, og man ved,
at hollænderen, Jansk, har sejlet
langs landets nordøstlige kyst.
I 1642 opc igede Abel Tasman
New Zealand og det, efter ham
opkaldte, Tas'- mien. Hollænder-
ne, der sejledi mr Det ostindiske
Kompagni, udnyttede imidlertid
ikke opdagelsen af den ny ver-
den. De gjorde intet forsøg på
hverken at udforske landet eller
bosætte sig. Det ostindiske kom-
pagni var et handelsforetagende,
der handlede med krydderier og
tropiske frugter, og Ny Holland,
som man kaldte det opdagede
land, havde ingen af delene. De
indfødte var primitive nomader
og jægere, som heller ikke kunne
give noget fra sig.
Først i 1770, da kaptajn James
Cook, en engelsk søfarer og dyg-
tig kartograf, kom til landets syd-
østlige kyst, blev en del af det
kortlagt, og der blev igangsat en
større udforskning. Cook plan-
tede det engelske flag i den røde
jord og tog landet i besiddelse i
Englands navn. Han kaldte det
New South Wales.
UFRIVILLIGE KOLONISTER
Kun 18 år senere ankom de første
engelske nybyggere, nemlig 500
straffefanger og 1200 engelsk sol-
dater. Den tids nyopdagede lande
blev ofte koloniseret med fanger,
og selvom det var i noget mindre
målestok, skete der jo noget lig-
nende i Grønland ved Hans Ege-
des ankomst.
Disse ufrivillige pionerer tum-
lede i land efter 36 ugers vilde
storme, glade for at have fast
jord under fødderne. Uden tøven
indledte de det enorme arbejde
med at bygge huse og dyrke jor-
den. Med sig havde de fem kani-
ner, syv heste og ligeså mange
køer, 29 får, 49 grise og nogle
gæs.
På samme sted, de gik i land,
ligger i dag Sydney, Australiens
største by. Den del af kontinentet
bærer stadig det navn, Cook gav
den.
NU
Siden har landet gennemgået en
enorm udvikling. Guldfeberen
trak mange vovehalse fra mange
lande til. Få blev rige, men mange
fattige. Fabrikkerne skød op, sær-
ligt i byerne, og landbrug og fåre-
avl blomstrede. I mange år var
Australien Europas forrådskam-
mane
pissariaKarnerpåK téssa
axuteralak
TUTSUVINARTOK':
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDEJ
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 210 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit piginenarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 210 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
EVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdllmatigineKartuåinarpuL
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Peter Pliiss er svejtzer og er 31 år. Han er elektriker af uddannelse
og kom til Grønland i 1962. Efter nogle år i Grønland byggede
han Jakobshavns første hotel, som han drev sammen med sin
grønlandske hustru, Patricia, indtil parret sidste år i oktober emi-
grerede til Australien. Fru Patricia Pliiss er således den første
grønlænder, der har bosat sig i Australien. Herover ses parret,
der nu bor i 1-1 Ferguson Ave., Punnchbowl SNW 2196, Australia.
Peter Pliiss svejtsimiuvoK 31 -nik ukiulik. ingnåtdlagialerissutut ill-
niarsimavoK nunavtinutdlo pivdlune 1962-ime. ukiut ardlalialuit nu-
navtfnérérame sanatlpå llulissane hotelit sujugdlersåt, tåunalo
ingerdlåpå nulé kalåleK Patricia peKatigalugo, sujorna oktoberime
Australiamut nunasiartornigssartik tikitdlugo. fru Patricia Pliiss ka-
låtdlit Australiame nunaKalersut sujugdlersaråt. Kulåne takugssåu-
put åiparlt tåuko måna najugaKartut uvane: 1-1 Ferguson Ave.,
Punchbowl SNW 2196, Australia.
mer. De 29 får, de første koloni-
ster havde med sig, blev til 160
millioner, og fåreuld er i dag
Australiens vigtigste eksportarti-
kel.
I dag — 200 år efter Cooks før-
ste landing — har Australien tolv
en halv million indbyggere, der
fordeler sig på seks stater samt
Northern Territory, der sortere
direkte under regeringen, og ho-
vedstadsområdet, Canberra. Siden
1901 har Australien været en
selvstændig forbundsstat under
den engelske krone.
Indvandrerne har spillet en
32