Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 6

JULESKIKKE . . .
(Fortsat fra forrige side)
gift til en fattig adelsmands tre
døtre. Han kastede en pose penge
ned gennem skorstenen til hver
af dem. Tilfældigt havde de
hængt en strømpe til tørre ved
kaminen, så pengene havnede rig-
tigt. Og nu stiller hollandske
børn træskoene ved kakkelovns-
krogen i håb om samme held den
6. december om aftenen. På denne
dag ankommer Santa Klaas til
Amsterdams havn og deltager i
et stort optog, der er foranstaltet
til ære for ham. Selve julen er en
alvorlig ting i Holland, så løjerne
må foregå forinden.
Den hellige Frans af Assisi
fandt i 1224 på i et tableau at
genskabe den første juleaften i
Bethlehem. Derfor findes der den
dag i dag i alle franciskanerkir-
ker små figurgrupper med kryb-
ben. Josef og Maria, Jesusbarnet
og alle de personer, som ellers
var med. Fra franciskanerne er
skikken nået længere og længere
ud, så den er almindelig under
forskellige former i de latinske
lande, både i Europa og i Ame-
rika.
FRANKRIG
Mange steder i Latinamerika,
men især i Frankrig, er det skik
at supplere de bibelske personer
ved julekrybben med lokalkendte,
som borgmester, præst, politibe-
tjent og bager. Figurerne kaldes
„santons", altså små helgener, og
de fremstilles af ler, træ eller
Ånåse /
punertoru- / Anders vil ha
sugpOK! / smør!
agsume mamarigamiuk. arnålo / Han synes nemlig, at det smager så godt. Og
OKartarpoK, pingortitamit piler- / hans mor siger, at det er meget sundt, fordi det
sitaugame pericingnartorujug- / er et rent naturprodukt. Det indeholder natur-
ssussok. pingortitat vitamini- / lige vitaminer - og det giver en masse energi,
nik akoKarpoK - naligssaicå- / Smør er faktisk det allerbedste, man kan spise
ngitsumigdlo inumarigsau- / på brødet - hver eneste dag!
taussardlune. /
punerme igfiamut tarnu- / _
tigssane - uvdlut tamaisa - /
efterhånden også — o ve! — af
plastic.
Det kan næppe undre nogen, at
den franske julemad er lækker,
det kan være and, gås, kalkun
eller flæskesteg, men for ikke så
længe siden var hovedretten i en
bestemt egn boghvede-kager med
sur fløde.
ENGLAND
På den anden side af Kanalen
har julekortene som sagt hjem-
sted. De dukkede op i 1840’erne.
Her kan vi også finde et par
karakteristiske skikke. Før Ame-
rikas opdagelse ville julemidda-
gen have stået på påfuglesteg. Si-
den kom kalkunen og blev en
anglo-amerikansk tradition. Til
julemiddagen hører naturligvis
plumbudding.
Juleaften stiller man i Irland
et tændt lys i vinduet for at vise
vej og byde alle ind, hvis nogen
søger et sted at være. Vandrings-
manden, der således kommer i
husly på julenatten, får om mor-
genen et par skillinger og en
madpakke med på den videre
færd. Oprindelsen til denne skik
er Josefs og Marias søgen efter
herberge i Bethlehem.
Overalt, hvor indvandringen
fra andre lande har været be-
tydningsfuld, har den medbragt
juleskikke, som blot er blevet
ændret.
MEXICO
I Mexico har man julekrybbe og
sparer blot på figurernes antal.
Man begrænser sig til Jesusbar-
net, Josef og Maria og nogle hyr-
der. Fra den 16. december, da po-
sadaen, festen, begynder, skal
hjemmene være smykket til fest.
Og først på den sidste posada-
dag anbringer man det lille Je-
susbarn i krybben.
I festdagene morer man sig
med at „slå til krukken", idet
man ophænger en lerkrukke med
slik, legetøj og frugt, i stuen eller
på loggiaen. Med bind for øjnene
skal børnene så efter tur forsøge
at slå krukken i stykker. Når det
lykkes, styrter hele flokken sig
over byttet.
Julegaverne får man først hel-
ligtrekongers aften.
Inden vi forlader den vestlige
halvkugle, kan vi lægge mærke
til en gammel skik fra Newfound-
land, hvor man i julen fiskede,
gik på jagt eller huggede brænde
til fordel for kirken. I USA er
skikkene af gode grunde også
påvirket stærkt af de europæiske,
selvom mange er blevet „strøm-
linjede". Maden følger også no-
genlunde de europæiske ideer.
I adskillige katolske egne er
fisk en foretrukket ret som jule-
mad. Det gælder for eksempel
Portugal og Spanien.
SPANIEN
I Spanien kommer de tre vise
mænd med julegaverne, og mel-
lem personerne omkring jule-
krybben viser de populæreste
tyrefægtere sig sammen med al-
mindelige mennesker.
Julemaden spises sent efter
midnatsmessen, og mange steder
er hovedretten pattegris eller
lam. En af de gode juleskikke,
som også kendes andre steder, er
indsamlingen til dem, der er fat-
tigere end en selv. Det sker både
i form af småpenge i julekryb-
berne og ved gæstebud til jule-
maden.
Nu skulle denne rundtur egent-
lig slutte i Bethlehem, hvor den
første jul fandt sted, men julen
fejres jo ikke af jøderne, så lad
os slutte med Italien og Rom.
ITALIEN
Det var romerkirken, der bragte
julebudskabet til barbarerne i
nord, og i disse år kvitterer vi
ved ganske langsomt at ekspor-
tere flere og flere juletræer til
italienerne.
I de italienske kirker kappes
man om at have den flotteste
julekrybbe. Juleaftensdag er
streng fastedag, men efter mid-
natsmessen tager man revanche.
Hvad man ikke når at spise om
aftenen, indhentes ved familie-
sammenkomsten juledag. Efter
julemiddagen holder man gave-
lotteri under stor munterhed. Der
er masser af nitter, men alligevel
får alle efterhånden en gave.
Foruden de mange julekrybber,
som også findes i hjemmene, går
hyrderne fra bjergene rundt i ga-
derne og spiller på en slags sæk-
kepiber. Ved hjemmets julekryb-
be afleverer man sine gaver, som
først overrækkes helligtrekongers
aften, Epifania.
Selvom den oprindelige St. Ni-
colaus stammer fra Italien, er den
rigtige jule,,mand" en rar heks,
La Befana.
Sådan er der forskellige traditio-
ner i de forskellige lande. Vi læ-
rer stadig af hinanden og påvir-
ker hinanden med ideer.
Lad os slutte runden ved den
romerske politibetjent, der sty-
rer trafikken virtuost hele året.
Juleaften får han masser af ga-
ver fra bilisterne, der samtidig
kører ordentligt og næsten ek-
semplarisk hele denne dag.
Den første del af skikken er så
småt ved at finde indpas her-
hjemme. Hvorfor skulle vi egent-
lig ikke indføre anden del også?
Glædelig jul!
HOTEL HVIDE FALK
JAKOBSHAVN ILULfSSAT
Det nye turisthotel I Diskobugten tilbyder i vinterperioden 1. november - 28.
februar en særpris for ophold med fuld pension til kr. 95,00 pr. person på dob-
beltværelse alt includeret (uden drikkevarer).
De får et dejligt møbleret værelse med bad og toilet.
Pensionen består af:
Morgenmad: Complet — Middag og aftensmad: Suppe eller Hors d'oeuvres va-
riees - Stege eller fiskeret (efter valg) ost eller dessert - Kaffe.
Særlige arrangementer for jul og nytår foretages.
De bydes hjertelig velkommen.
Diskobugtime takomarianut hotele nutåK.
ukiOnerane 1. novemberimit 28. februarimut ingmlkut akeKartitsiniarpoK najugaxar-
nerme nerissagssat tamaisa ilångutdlugit inungmut atautsimut kr. 95,00 inime mar-
dlutarfssame sQt tamaisa ilångutdlugit (imigagssat plnagit).
atiisavat ine kussanartunik peKusersugaK uvfartarfilik anartarfiligdlo.
nerissagssat imåisåput:
uvdiakorsiutit: tamarmiussut - uvdlup KerKasiutit åma limikut nerissagssat.
Suppe imalunit Hors d’oeuvres variees — sujatat imalunlt aulisagkanit nerissag-
ssiat (nangmineK Kinigkat) ImugssuaK imalOnlt kinguloragssat - kavfe.
jQtdlimut ukiutorKamutdlo ingmlkut Itunik årKigssOssineKartåsaoK.
tikitdluarxuneKangårputit.
6