Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 32

En park med kænguruer i Australien.
Australiap umassue kångorui nautsivissamitineKartut.
uvurderlig rolle i landets historie
og for dets udvikling. Næsten alle
nationer i Europa er repræsen-
teret. Landbruget og industrien
har gennemgået en kolossal ud-
vikling takket være den uaf-
brudte tilgang af emigranter, som
især industrien er afhængig af.
For at vedligeholde denne til-
gang, betaler den australske stat
store tilskud til egnede indvan-
drere.
EMIGRERET TIL AUSTRALIEN
Sammen med 120 andre emigran-
ter kom vi en dejlig forårsmorgen
til Sydneys lufthavn. Godt et
døgn tidligere forlod vi et regn-
fyldt London og efteråret. Min
kone og jeg havde snydt vinteren,
og vi sendte en tanke til Grøn-
land, hvor man nu gik en mørk
og kold tid i møde.
Vi blev fordelt i flere forskel-
lige grupper, alt efter i hvilken
del af Australien, vi ønskede at
bosætte os. Vi var blandt dem
der ønskede at forsøge lykken i
Sydney. Store del af byen lå sta-
dig i dyb slummer, da bussen
kørte os gennem gaderne. Vi lagde
aller først mærke til den måde,
en australsk storby er bygget på
— det ene enfamiliehus tæt op ad
det andet, gade efter gade, kvar-
ter efter kvarter, bydel efter by-
del. Ofte er der mindre end to
meter mellem husene, men en
lille velplejet have har de fleste.
De ældre huse er bygget i træ.
i gammel engelsk stil, mens huse
af nyere dato naturligvis er mo-
derne og beklædt med mursten.
Især i de nyeste kvarterer så man
også enkelte flerfamiliehuse. Der
var store butikskvarterer, hvor
enhver tænkelig art forretning
havde til huse.
Efterhånden opløstes den tætte
bebyggelse, og efter en times kør-
sel var vi på landet. Sydney lå
bag os. Det havde vi ikke regnet
med, og på vore forbavsede
spørgsmål på bedste skoleengelsk
oplyste chaufføren, at vi skulle
til Bonegille. Miles efter miles
kørte vi gennem det australske
landskab med eukalyptusbeklæd-
te bakker, vandhuller med får og
sortplettede køer, gårde med høje
vandstativer, o. s. v. Landsbyerne
vi kørte igennem havde en egen
charme over sig. Med sine over-
dækkede fortove lignede en
landsby temmelig meget en by i
en wild-west film. I en af dem
stiftede vi første gang bekendt-
skab med den australske natio-
nalret — lammesteg og kartoffel-
mos.
Først ved syvtiden, mørket var
ved at falde på, nåede vi Bone-
gille i staten Victoria.
I EMIGRANTLEJR
Bonegille er en tidligere militær-
lejr, der nu har til opgave at mod-
tage nyankomne emigranter. Vi
fik anvist to spartansk møblerede
værelser i en grå blikbarak, og
trætte efter den lange rejse lagde
vi os til at sove. Ingen behøvede
at synge os i søvn. Men vi sov
hen spændt på, hvad næste dag
ville bringe.
De to uger, vi opholdt os i lej-
ren, lærte vi en mængde nye ret-
ter at kende, og de havde alle det
til fælles, at de smagte af får.
Første eftermiddag blev alle
nyankomne kaldt til Memorial
Hall, som det viste sig, der var
adskillige af. Nogle af dem min-
dede meget om et grønlandsk
forsamlingshus, og her fik vi en
orientering om lejren og hvad der
ville ske med os i den nærmeste
fremtid. Undervisningen var ude-
lukkende på engelsk, tre timer
formiddag og lige så længe om
eftermiddagen. Skolen var sær-
deles godt organiseret og har
mægtig værdi for nyankomne,
specielt dem, der ikke behersker
engelsk helt tilfredsstillende. Un-
dervisningen og hele opholdet her
var gratis.
To uger senere vendte vi tilbage
til Sydney. Igen de samme bak-
ker, de samme forkrøblede træer,
et landskab, der mindede mig om
nogle billeder, jeg engang har set
i en bibel.
JOB
Den ny lejr, vi skulle opholde os
i, hed Villawood — et meget lo-
vende navn. Boligforholdene her
var også langt bedre, end det
første sted. Hver familie havde
egen lejlighed. Lejren ligger ca.
15 miles fra Sydneys centrum.
Efter mange år i Grønland, er
der meget at opdage i en storby
som Sydney. Dens forretnings-
kvarterer er fuldt på højde med
andre verdensbyer — og også pri-
serne. Det sidste mindede mig om,
at jeg ikke var på ferie, men op-
holdt mig her for at tjene til li-
vets ophold. Det var på tide, jeg
så mig om efter et job. Det viste
sig heller ikke vansekligt, og
samme dag, jeg startede i jobbet,
begyndte vi at betale for kost og
logi i lejren.
Der er fantastisk meget at lære
for en nyankommen. Man vil jo
gerne se noget af sit nye land, og
derfor er det første, mange emi-
granter gør, at købe en bil, ofte
på afbetaling. For en latterlig
lille udbetaling får man den dej-
ligste vogn. Og en udlænding, der
ikke er helt stiv i det engelske,
lægger måske ikke mærke til, at
renten udgør ni pct. flat. Det lille
flat betyder en hel del, nemlig at
betale ni pct. af bilens fulde
værdi, indtil sidste cent er betalt.
Efter dansk opfattelse er renten
altså ikke ni pct., men snarere
20. Noget lignende gælder næsten
ved alle former for afbetalings-
køb, ofte også ved køb af hus.
LØN
En emigrants tanker beskæftiger
sig efter min mening ofte med
arbejde og løn. I Australien er
der arbejde nok til alle, selvom
det ikke altid er ønskejobs.
Mange højt kvalificerede emi-
granter har i tidens løb måttet
tage mindre krævende arbejde,
fordi deres engelskkundskaber
f. eks. ikke har været helt til-
fredsstillende.
På en australsk arbejdsplads
har man en række goder, som
man ikke kender hjemmefra.
Alle helligdage er for eksempel
betalt med otte timers fuld løn,
og hvert år har man fem betalte
sygedage til gode. Men — og et
stort MEN — lønningerne er be-
tydeligt mindre end i Danmark.
Dertil kommer, at de fleste for-
brugsgoder er dyrere, især de
store varige forbrugsgoder. Syge-
kasserne kræver større bidrag,
men yder meget mindre. F. eks.
kunne man nævne en lang række
sygdomme, til hvilke sygekas-
serne slet intet betaler, f. eks. en
hver form for specialisthjælp.
Levestandarden bliver ikke, som
mange regner med, højere, men
tværtimod lavere.
Der er rigelige muligheder for
fritidsbeskæftigelse, mange store
sportspladser og legepladser i
storbyerne såvel som i de min-
dre byer. Der findes mange vid-
underlige badestrande og lagu-
ner. Som alle andre storbyer har
Sydney en masse biografer, tra-
ditionelle som „drive ins“.
I vintertiden er det dog en
kold omgang at bo i Sydney.
Temperaturen kommer ganske
vist sjældent under frysepunktet,
men den meget fugtige luft gør,
at det alligevel føles koldere end
i Grønland.
Fjernsynet indtager en vigtig
plads for familien, og i Sydney
er der fire programmer at vælge
imellem. Programmerne har imid-
lertid langt fra dansk kvalitet,
og der er mange reklameudsen-
delser, ofte som afbrydelse i en
længere udsendelse. Farvefjern-
synet er endnu ikke nået til
Australien.
STADIG UFRIVILLIGE
KOLONISTER
Der er sikkert ingen tvivl om en
god fremtid for det jubilerende
Australien. Her produceres enor-
me mængder af bly, zink, stenkul,
kobber og en lang række af de
øvrige mineraler, som også Grøn-
land er ved at være kendt for (de
rige forekomster af disse minera-
ler i Australien er en af grun-
dene til, at det for tiden ikke be-
taler sig at udnytte de grønland-
ske forekomster — red.).
Men for at holde trit med ud-
viklingen savner man arbejds-
kraft. Australske repræsentanter
i alle europæiske lande prøver
med store løfter at lokke emi-
granter til landet, kontinentet,
hvor man i virkeligheden for en
beskeden løn hjælper til at gøre
landet rigere og rigere.
Mange, der fulgte opfordringen
vil gerne tilbage til deres eget
land, men få har råd til rejsen,
fordi de ikke er i stand til i
Australien at spare penge op.
Som for 182 år siden, da de første
kolonister kom til landet, har
Australien altså stadig sine ufri-
villige kolonister.
Peter Pliiss.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne.
Skriv efter brochure!
Ballin & Co,
FIRMAET ER GENÅBNET!!!
niuvertarfik angmarnigpoK!
Vi kan levere alt til:
„FORENINGSFESTER".
De kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til
TOMBOLA. — Der kan bestilles
efter vore specielle tombolalister.
Varer til: LYKKEHJUL — SKY-
DEBANE — RINGSPIL — PILE-
KAST og FISKEDAM.
Endvidere kan vi levere ANDE-
SPIL samt LEGETØJ til juletræs-
fester.
Skal De have bazar i vinter?
Bestil varerne itil bazaren i god tid.
For foreninger afregning efter festen
BADSTUESTRÆDE 15
1209 KØBENHAVN K.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK
perKumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa
niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat ta-
marmik iluarsarneKarsinåuput. imap itlssusianut Qgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt
i proviant og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko-
og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
33