Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 30
bringe Dem og den elskværdige Frøken Stackelberg min Tak og Hilsen at De saa smukt forundte mig ved Afreisen endnu en Gang at faa Dem at see! Jeg har alle- rede tegnet med Blæk og Pen et Billed til Billedbogen („Billedbog uden Billeder", 6. aften), hvor De og Søsteren i Maaneskin ruller over den skaanske Slette, gid jeg havde kunnet tegne Portrætter, saa ville dette billede have de smukkeste Skikkelser. Bring De- res fortræffelige Moder min ær- bødige og inderligste Hilsen, hun var saa god og elskværdig mod mig de faa Timer vi mødtes. Naar faar jeg Dem dog at see igjen! O kom snart over Søen til os! Jeg tør desværre ikke saa snart komme til Sverrig, dertil er man for opmærksom imod mig. Siig til Deres Frøken Søster at hun skal tage Dem ved Haanden, Naboer- sken følger med, saa kan de jo nok i god Treenighed vove Dem på Bølge! Gid De nu venligt vilde tænke paa Digteren, ja være ham kun halv saa god, som han er Dem. Mange Vaar- og Sommerglæder ønsker jeg De maa gribe; om otte Dage er visst Skoven grøn; den første Nattergal de hører bringer dem en Hilsen fra mig. af mit fulde Hjerte deres hengivne meget ærbødige H. C. Andersen". Dagens andet brev var til Hen- riette Hanck: „. . . Den lange „Stille Uge" forestod og jeg syntes den saa for kjedsommeligt ud at være i Kjø- benhavn. Voila! Det var Mandag- morgen Dampskibet skulde om Eftermiddagen til Malmo, jeg tog Pas og besluttede at besøge Baron Wrangels paa Hyby i Skaane". Man aner, at Wrangels kun var et påskud til at komme til Bor- ringekloster og smiler medvi- dende! Det var på denne rejse fra 13. til 20. april, at H. C. AN- DERSEN blev så stærkt hyldet i Malmo og ikke mindst af stu- denterne i Lund, der ville bringe ham et sangertog: „Thi kommer her Aandens Sønner og knæbøie sig for Mesteren". Midt i ANDER- SENS utvivlsomme glæde over denne hyldest fra mange sider måtte han udstå svære kvaler: „Imidlertid, under al denne Hæ- der og Jubel leed jeg den frygte- ligste Tandpine", men han har sikkert også lidt af længsel efter gensynet med en vis ung kom- tesse! Han rejste fra København til Malmo en mandag, men først den følgende søndag nåede han ende- lig frem til grev Barcks. Allerede dagen efter rejste han atter hjem: „Da jeg Mandagmorgen gik om- bord, var de unge Comtesser paa Skibsbroen, og deres hvide Tør- klæder vaiede fot Digteren, saa- længe jeg fra Dampskibet kunde see dem! Det er da ganske tyde- ligt, at H. C. ANDERSEN var Mathilda Barck alt andet end ligegyldigt . . . ☆ Den 21. juli 1840 sendte ANDER- SEN sit andet brev til komtessen: „Kjære Comtesse! En lille Brevdue maa jeg i Dag med deres Broder sende til det kjære Skaane, og sender jeg en saadan, da maa den helst flyve til Borringe for at hilse den af Grev Barcks elskværdige Døttre jeg ikke i Kjøbenhavn kunne sige et venligt God Dag! Jeg er nu fær- dig med min Tragedie „Maurer- pigen" og længes meget efter i den bedste Kreds af mine sven- ske Venner at kunne forelæse den før de paa Thea tret gjør Be- kjendtskab med den. Mueligt rei- ser jeg en lille Tur i Morgen til Fyen, hvor Grev Moltke til Glo- strup har inbudt mig; dog har jeg en skrækkelig Lyst til, næste Søndag at være ved Kaprenden i Helsingborg, lod det sig kun ar- rangere og var jeg vis paa at træffe min kjære svenske Ven- ner og — Veninder! Hils Deres fortræffelige Moder, Fasteren og alle paa Borringe. Dette brev er kun en Bouquet af Hilsener, den bedste gjælder dem selv! Ærbødigst H. C. Andersen". Endelig den 25. oktober 1840 skrev han sit tredie og sidste brev til komtessen. Man bemærker hans bemærkning om „den sø- sterlige Mildhed" — atter fornem- melsen af, at kvinderne betrag- tede ham moderligt eller søster- ligt. Og dog nærer han i sit hjerte forhåbning om, at Mathilda Barck skulle betyde andet og mere. Dette og de to foregående breve BRYO Prøv den fantastiske lyse hvidtøl alle snakker om..! uniåraK KaumassoK pitsaonissoK tamanit OKaluserineKartoK er første gang blevet offentlig- gjort af Alf-f. B. Nilsson i „Syd- svenska Dagbladet og Snållpo- sten" i 1930. „Kjære Comtesse. Dem maa jeg engang endnu sende nogle Ord før jeg forlader Norden. Jeg reiser bort med tungt Sind. Syden med al sin Varme, al sin Pragt vil ikke aande Sol- skin deri. Bring deres Forældre, Søster og Brødre min kjærlige Afskedshilsen. Gud ved om vi mere sees, i et Aar kan ske me- get! Mit Hjertes Bøn er at døe ude, eller vende hjem for at kunde levere et Digterværk der gjør mig og Danmark Ære. De er oftere i min Tanke end de maa- ske troer; den søsterlige Mildhed hvormed de er kommet Digteren i møde, giver mig Haab om at de glæder mig med et Brev, ja, er de mig god, da faaer jeg endnu i Miinchen et lille Brev fra Dem, skriver de det i Begyndelsen af November og sætter Miinchen, „poste restante", da faaer jeg det før jeg flyver over Alperne. Lad mig nu se om Sverrig er mig i Hjertet god. DE repræsenterer mig det hele Land. Dog skriv ikke uden at de virkelig har Lyst til at gjøre mig uendelig glad. De faaer da et Brev fra mig, det kommer fra Rom. Hils Deres Mo- der og sig hende at jeg ret ofte vil tænke på hendes venlige Sind for mig, hendes Venlighed de Gange vi mødtes. Maaske kom- mer jeg fra Sicilien til Orienten, mine bedste Sange derfra bringer jeg mine kjære i Sverrig og Dan- mark! Lev vel! deres Digter". Som efterskrift skriver AN- DERSEN: Deres Fader og de to kjære Brødre, samt Søsteren Comtesse Louise tusinde og tusinde Hilse- ner, næste Vaar bringer den før- ste Stork, som kommer, mit God Dag fra „Sødern". Mærkværdigt nok fik Mathilda Barck først dette brev den 6. ja- nuar 1841 — følgeligt kunne hun ikke sende ANDERSEN det brev til Miinchen, om hvilket han havde givet komtessen så nøje instrukser! Heller ikke til julen i Rom kunne der komme brev fra hende. Den ensomme digter løb op til 21 gange om dagen til post- huset for at se, om der skulle være et brev! I april 1841 fik H. C. ANDER- SEN et meget langt brev fra Hen- riette Hanck, der fortæller om „Mulatten“s sukces i Stockholm. „Tænk", skriver hun, „hvem der vist har været, for at se den op- føres, ja jeg nævner Ingen, men der funkler en Grevekrone over hendes Navn! Ingen tvivl om den ting: Mathilda Barck!, som AN- DERSEN aldrig traf mere. Hun døde knap 22 år gammel på Bor- ringekloster i 1844 . . . Det glemte brev? Ja, det dukkede op et par år senere. I 1843 flam- mede ANDERSEN op i begej- string for den svenske nattergal Jenny Lind, som vi allerede har hørt blev hans mandoms passion. Var den smukke svenske kom- tesse da helt glemt? Måske og måske ikke, men en aften, da H. C. ANDERSEN stod i begreb med at forlade sit logi, fik han besøg af en ham ubekendt dame. Hun var meget nedtrykt og hå- bede på digterens tilgivelse . . . Sagen var, at hun her bragte et brev, som kun skulle have givet ham, da hun tre år tidligere var i — Rom! Dér var hun imidlertid blevet så forvirret over de frem- mede forhold, at hun rent ud glemte brevet — en net Postillon d’amour! Senere havde hun ikke kunnet tage sig sammen til at bringe ham det. Men nu! Her var altså brevet! Det brev, som dig- teren havde siddet og ventet på med så brændende følelser. Nu kom det endelig — men ak! — forsent. Ikke blot, fordi ANDER- SEN i øjeblikket var vildt betaget af Jenny Linds skønhed og sang- kunst, men også, fordi komtessen i mellemtiden havde forlovet sig med den belgiske gesandt i Kø- benhavn — måske i skuffelse over intet svar at have fået fra H. C. ANDERSEN. Også den lille kær- lighedshistorie løb ud i sandet. Man kan her med sandhed sige, at skæbnens veje er uransagelige. når der diskuteres fiskeri aulisarneK oKatdlisigineKarångat automatik - fjernstyring fjernkontrol - manøvrering og ikke mindst driftsikkerhed automatik — nigordlugo påssussissut — nigordlugo misigssQt — ingerdlatitsinex — mingnerungitsumigdlo ingerdlanerdliuiåissusex stor driftsikkerhed små vedligeholdel- sesomkostninger kort byggelængde lav vægt reservedele til omgående levering 100-2250 HK ingerdlanerdliuiåissusex angnerpåx aserfatdlagtailiuinermut atugkat angnikitsut naitsungordlugo sanåx oxitsox reservedelit ernTnax tunidnexar- slnaussut 100—2250-inik HK-gdlit TYPE V 23 HU 1000-2250HK B&W ALPHA hovedmotoranlæg bestående af 4-takts mediumspeed V-motor med gear og propeileranlæg med vridbare blade - alt i enhedskonstruktion. B&.W ALPHA motorivik, tåssaussoK V-motore 4-nik taktilik akungnagtumik ingerdlanilik, gea* rilik sarpilerfiligdlo ulutertagkanik ulornaling- nik - tamaisa atautsimut sanagussat. 7\ T „T*~ TI I i~. S i"« T ■ A/s FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783 31

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.