Atuagagdliutit - 24.12.1970, Blaðsíða 30

bringe Dem og den elskværdige
Frøken Stackelberg min Tak og
Hilsen at De saa smukt forundte
mig ved Afreisen endnu en Gang
at faa Dem at see! Jeg har alle-
rede tegnet med Blæk og Pen et
Billed til Billedbogen („Billedbog
uden Billeder", 6. aften), hvor De
og Søsteren i Maaneskin ruller
over den skaanske Slette, gid jeg
havde kunnet tegne Portrætter,
saa ville dette billede have de
smukkeste Skikkelser. Bring De-
res fortræffelige Moder min ær-
bødige og inderligste Hilsen, hun
var saa god og elskværdig mod
mig de faa Timer vi mødtes. Naar
faar jeg Dem dog at see igjen!
O kom snart over Søen til os! Jeg
tør desværre ikke saa snart
komme til Sverrig, dertil er man
for opmærksom imod mig. Siig til
Deres Frøken Søster at hun skal
tage Dem ved Haanden, Naboer-
sken følger med, saa kan de jo
nok i god Treenighed vove Dem
på Bølge!
Gid De nu venligt vilde tænke
paa Digteren, ja være ham kun
halv saa god, som han er Dem.
Mange Vaar- og Sommerglæder
ønsker jeg De maa gribe; om otte
Dage er visst Skoven grøn; den
første Nattergal de hører bringer
dem en Hilsen fra mig.
af mit fulde Hjerte
deres hengivne meget
ærbødige
H. C. Andersen".
Dagens andet brev var til Hen-
riette Hanck:
„. . . Den lange „Stille Uge"
forestod og jeg syntes den saa for
kjedsommeligt ud at være i Kjø-
benhavn. Voila! Det var Mandag-
morgen Dampskibet skulde om
Eftermiddagen til Malmo, jeg tog
Pas og besluttede at besøge Baron
Wrangels paa Hyby i Skaane".
Man aner, at Wrangels kun var
et påskud til at komme til Bor-
ringekloster og smiler medvi-
dende! Det var på denne rejse
fra 13. til 20. april, at H. C. AN-
DERSEN blev så stærkt hyldet
i Malmo og ikke mindst af stu-
denterne i Lund, der ville bringe
ham et sangertog: „Thi kommer
her Aandens Sønner og knæbøie
sig for Mesteren". Midt i ANDER-
SENS utvivlsomme glæde over
denne hyldest fra mange sider
måtte han udstå svære kvaler:
„Imidlertid, under al denne Hæ-
der og Jubel leed jeg den frygte-
ligste Tandpine", men han har
sikkert også lidt af længsel efter
gensynet med en vis ung kom-
tesse!
Han rejste fra København til
Malmo en mandag, men først den
følgende søndag nåede han ende-
lig frem til grev Barcks. Allerede
dagen efter rejste han atter hjem:
„Da jeg Mandagmorgen gik om-
bord, var de unge Comtesser paa
Skibsbroen, og deres hvide Tør-
klæder vaiede fot Digteren, saa-
længe jeg fra Dampskibet kunde
see dem! Det er da ganske tyde-
ligt, at H. C. ANDERSEN var
Mathilda Barck alt andet end
ligegyldigt . . .
☆
Den 21. juli 1840 sendte ANDER-
SEN sit andet brev til komtessen:
„Kjære Comtesse!
En lille Brevdue maa jeg i Dag
med deres Broder sende til det
kjære Skaane, og sender jeg en
saadan, da maa den helst flyve til
Borringe for at hilse den af Grev
Barcks elskværdige Døttre jeg
ikke i Kjøbenhavn kunne sige et
venligt God Dag! Jeg er nu fær-
dig med min Tragedie „Maurer-
pigen" og længes meget efter i
den bedste Kreds af mine sven-
ske Venner at kunne forelæse den
før de paa Thea tret gjør Be-
kjendtskab med den. Mueligt rei-
ser jeg en lille Tur i Morgen til
Fyen, hvor Grev Moltke til Glo-
strup har inbudt mig; dog har
jeg en skrækkelig Lyst til, næste
Søndag at være ved Kaprenden i
Helsingborg, lod det sig kun ar-
rangere og var jeg vis paa at
træffe min kjære svenske Ven-
ner og — Veninder! Hils Deres
fortræffelige Moder, Fasteren og
alle paa Borringe. Dette brev er
kun en Bouquet af Hilsener, den
bedste gjælder dem selv!
Ærbødigst
H. C. Andersen".
Endelig den 25. oktober 1840
skrev han sit tredie og sidste brev
til komtessen. Man bemærker
hans bemærkning om „den sø-
sterlige Mildhed" — atter fornem-
melsen af, at kvinderne betrag-
tede ham moderligt eller søster-
ligt. Og dog nærer han i sit hjerte
forhåbning om, at Mathilda Barck
skulle betyde andet og mere.
Dette og de to foregående breve

BRYO
Prøv den fantastiske lyse hvidtøl
alle snakker om..!
uniåraK KaumassoK pitsaonissoK tamanit OKaluserineKartoK
er første gang blevet offentlig-
gjort af Alf-f. B. Nilsson i „Syd-
svenska Dagbladet og Snållpo-
sten" i 1930.
„Kjære Comtesse.
Dem maa jeg engang endnu
sende nogle Ord før jeg forlader
Norden. Jeg reiser bort med tungt
Sind. Syden med al sin Varme,
al sin Pragt vil ikke aande Sol-
skin deri. Bring deres Forældre,
Søster og Brødre min kjærlige
Afskedshilsen. Gud ved om vi
mere sees, i et Aar kan ske me-
get! Mit Hjertes Bøn er at døe
ude, eller vende hjem for at
kunde levere et Digterværk der
gjør mig og Danmark Ære. De
er oftere i min Tanke end de maa-
ske troer; den søsterlige Mildhed
hvormed de er kommet Digteren
i møde, giver mig Haab om at de
glæder mig med et Brev, ja, er
de mig god, da faaer jeg endnu i
Miinchen et lille Brev fra Dem,
skriver de det i Begyndelsen af
November og sætter Miinchen,
„poste restante", da faaer jeg det
før jeg flyver over Alperne. Lad
mig nu se om Sverrig er mig i
Hjertet god. DE repræsenterer
mig det hele Land. Dog skriv
ikke uden at de virkelig har Lyst
til at gjøre mig uendelig glad. De
faaer da et Brev fra mig, det
kommer fra Rom. Hils Deres Mo-
der og sig hende at jeg ret ofte
vil tænke på hendes venlige Sind
for mig, hendes Venlighed de
Gange vi mødtes. Maaske kom-
mer jeg fra Sicilien til Orienten,
mine bedste Sange derfra bringer
jeg mine kjære i Sverrig og Dan-
mark! Lev vel!
deres
Digter".
Som efterskrift skriver AN-
DERSEN:
Deres Fader og de to kjære
Brødre, samt Søsteren Comtesse
Louise tusinde og tusinde Hilse-
ner, næste Vaar bringer den før-
ste Stork, som kommer, mit God
Dag fra „Sødern".
Mærkværdigt nok fik Mathilda
Barck først dette brev den 6. ja-
nuar 1841 — følgeligt kunne hun
ikke sende ANDERSEN det brev
til Miinchen, om hvilket han
havde givet komtessen så nøje
instrukser! Heller ikke til julen i
Rom kunne der komme brev fra
hende. Den ensomme digter løb
op til 21 gange om dagen til post-
huset for at se, om der skulle
være et brev!
I april 1841 fik H. C. ANDER-
SEN et meget langt brev fra Hen-
riette Hanck, der fortæller om
„Mulatten“s sukces i Stockholm.
„Tænk", skriver hun, „hvem der
vist har været, for at se den op-
føres, ja jeg nævner Ingen, men
der funkler en Grevekrone over
hendes Navn! Ingen tvivl om den
ting: Mathilda Barck!, som AN-
DERSEN aldrig traf mere. Hun
døde knap 22 år gammel på Bor-
ringekloster i 1844 . . .
Det glemte brev? Ja, det dukkede
op et par år senere. I 1843 flam-
mede ANDERSEN op i begej-
string for den svenske nattergal
Jenny Lind, som vi allerede har
hørt blev hans mandoms passion.
Var den smukke svenske kom-
tesse da helt glemt? Måske og
måske ikke, men en aften, da
H. C. ANDERSEN stod i begreb
med at forlade sit logi, fik han
besøg af en ham ubekendt dame.
Hun var meget nedtrykt og hå-
bede på digterens tilgivelse . . .
Sagen var, at hun her bragte et
brev, som kun skulle have givet
ham, da hun tre år tidligere var
i — Rom! Dér var hun imidlertid
blevet så forvirret over de frem-
mede forhold, at hun rent ud
glemte brevet — en net Postillon
d’amour! Senere havde hun ikke
kunnet tage sig sammen til at
bringe ham det. Men nu! Her var
altså brevet! Det brev, som dig-
teren havde siddet og ventet på
med så brændende følelser. Nu
kom det endelig — men ak! —
forsent. Ikke blot, fordi ANDER-
SEN i øjeblikket var vildt betaget
af Jenny Linds skønhed og sang-
kunst, men også, fordi komtessen
i mellemtiden havde forlovet sig
med den belgiske gesandt i Kø-
benhavn — måske i skuffelse over
intet svar at have fået fra H. C.
ANDERSEN. Også den lille kær-
lighedshistorie løb ud i sandet.
Man kan her med sandhed sige,
at skæbnens veje er uransagelige.
når der diskuteres fiskeri
aulisarneK oKatdlisigineKarångat
automatik - fjernstyring
fjernkontrol - manøvrering
og ikke mindst driftsikkerhed
automatik — nigordlugo påssussissut — nigordlugo misigssQt — ingerdlatitsinex —
mingnerungitsumigdlo ingerdlanerdliuiåissusex
stor driftsikkerhed
små vedligeholdel-
sesomkostninger
kort byggelængde
lav vægt
reservedele til omgående
levering
100-2250 HK
ingerdlanerdliuiåissusex angnerpåx
aserfatdlagtailiuinermut atugkat
angnikitsut
naitsungordlugo sanåx
oxitsox
reservedelit ernTnax tunidnexar-
slnaussut
100—2250-inik HK-gdlit
TYPE V 23 HU
1000-2250HK
B&W ALPHA hovedmotoranlæg bestående
af 4-takts mediumspeed V-motor med gear
og propeileranlæg med vridbare blade
- alt i enhedskonstruktion.
B&.W ALPHA motorivik, tåssaussoK V-motore
4-nik taktilik akungnagtumik ingerdlanilik, gea*
rilik sarpilerfiligdlo ulutertagkanik ulornaling-
nik - tamaisa atautsimut sanagussat.
7\ T „T*~ TI I i~. S i"« T ■ A/s
FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783
31