Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 3
Kavdlunåt nipangersitåu- sanerpat kalåtdlisufnaK atautsirmtalerpata? grønlandsposten årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner- fnut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelmermut tuniussivigssaK kingug- dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut- dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na- Kiterivia. Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302, København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce- afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NGk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og 13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. — Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. taissinerit siåmartut kigdlilfnigssaugaluaK akornusmartugssauvåt J- B. Siumåkormiut politikertsa erssersi'tarérpåt imigagssap matu- neKardlufnarnigsså tapersersordlu- arigtik. taimaingmat tupåtdlangnå- ngitsungilaK Siumukormiut lands- rådime aulajangiungmåssuk imi- gagssap taississutigineKarnigsså pissariussorujugssuaK. tupingnar- portaoK Atåssutikormiut politikeré imigagssap inerterKutaulernigsså- nut akerdliuvdlutik oKauseKartarsi- massut tapersersormåssuk pissa- rlnerussumik — tåssa matussiving- nigssamut ilimanauteKarnerussu- mik — taissinigssaK. Siumukut sujunersQtigissåt ma- ligdlugo taississutigineKartugssat mardlOput, tåssa imigagssap iner- terKutaulivingnigsså åma agdla- gartaKardlune Kåumåmut kigdli- lingmik pisisfnautitaulernigssaK. taississutigssat mardlQngmata imi- gagssamut akerdliussut taissinere siåmartugssåuput. taimaingmat Siumåkut sujunersQtåt kinguneKå- saoK matussivingnigssaugaluamut periarfigssat angnikitdlinerånik. Jonathan Motzfeldt igpagssåne AG-mut oKarpoK taississutigssat pingasQgaluartut Siumukormiunit ikilisineKartut mardluinångordlugit, nalunaerpordlo aperKutip atausT- naunigsså — tåssa imigagssap ma- tuneKarnigsså kigsautigineKarner- sok — kisiat sujunersQtigisimångi- namiko pfssutigigigtik taissisitsine- rup kinguneKarnigssånik kigsaute- Karnertik. ataguåsimigoK oKatdlt- neK autdlarKautånit nangineKarnia- leKingmat. matussivdluinarnigssa- mik kigsautexångitsut Kinigagssi- niarneKarput, taimåitumigdlo Siu- mukormiut kigsautigåt agdlagartat atordlugit kigdlilersuilernigssap å- ma taississutigineKarnigsså. tamåna måne AG-me sangmisi- mavarput ånilångatigårputdlo tai- ssivfigssaK KanoK ersserKigtigi- ssumik oKausertalersimagaluarpat- dlunit Kinersissartut nalornissuti- giumåråt KanoK taissinigssartik. tåssame mardlungnik taississu- teKarnigssåkut matussivingnigssa- mut isumaKataugaluit taissinere siåmartugssåuput taissineruvdlo i- nernera takutitsissugssåungilaK i- sumanik iluamik erssersitsinermik. Stemmespredning kan hindre alkoholbegrænsning J. B. Flere Siumut-politikere har i tidens løb talt godt og stærkt for totalforbud om øl, vin og spiritus. Det var derfor noget forbavsende, at Siumut forleden i landsrådet gik ind for en mere kompliceret stemmeseddel end egentlig nød- vendigt. Næsten ligeså mærkeligt var det, at Atåssut — af hvis poli- tikere flere har udtrykt modstand imod totalforbud — støttede en helt forenklet stemmeseddel. Som beskrevet et andet sted på disse sider gik Siumut ind for, at stemmesedlen gav vælgerne mu- lighed for at tage stilling til både spørgsmålet om totalforbud og spørgsmålet om en eller anden form for rationering. Også Nikolaj Karlsen støttede dette forslag, mens landsrådets øvrige 8 politi- kere kun ville have spørgsmålet om totalforbud ud til vælgerne. Når der på en stemmeseddel åbnes mulighed for at vælge mel- lem to former for restriktioner, sker der en spredning af de stem- mer, der er imod fri adgang til alkohol. Derfor indebærer Siumuts forslag en forringelse af chancerne for totalforbud. Jonathan Motzfeldt oplyste for- leden til AG, at der fra Siumuts side virkelig VAR tale om en for- enkling af det oprindelige forslag, der som bekendt byggede på tre spørgsmål til vælgerne. — og når vi ikke går ind for en fuldstændig forenkling — og foreslår, at man kun stemmer om totalforbud — så er det fordi denne folkeafstemning MÅ og SKAL føre til et resultat. Vi kan ikke blive ved med bare at begynde forfra. Hvis vælgerne ikke vil have totalforbud, må vi vide, hvad de så vil have. Derfor ønsker Siumut, at vælgerne også stemmer om rationering. Vi har diskuteret dette her på AG, og vi er bange for, at mange vælgere — hvor klar og indlysende stemmesedlen og vælger-informati- onen end bliver — så bliver i vildrede med, hvad (let egentlig er de skal. Selvom stemmesedlen bliver ud- formet strengt logisk og let fatte- ligt, så vil den omstændighed, at vælgerne skal stemme på to spørgsmål, sprede principielt enige vælgeres stemmer og gøre folke- aftemningsresultatet mindre kvali- ficeret. Tunume Kivdlerl- sångitdlat Tunup avatåne uliamik Kivdleri- ssoKåsångilaK kisiåne imap nar- Kanik sajugpitdlagtitsissarnikut tingmissartumitdlo åssilinikut på- siniaineKartugssauvoK tagpavane uliaKarsinauneranut pasinarto- Karneranik, landsrådip sujuligtai- ssua taima akissuteKarpoK Anders Andreassen aperKuteKarmat Tu- nup ilåne sume uliamik Kivdleri- ssoKagssamårnersoK EF-ip kig- sautigisså maligdlugo. — cKautsitigut ajornartorsiute- KarneK aperKutauvoK pingårner- påmik kalåtdlinut nangminernut tungassoK. Kanigtukut nangmi- nerssornerulernigssaK pivdlugo AG-p atautsimititsivdlune oKat- dlititsinerane Lars Emil Johansen OKarpoK. taima CKarnera Timo- thæus Poulsenimut akissutauvoK, tåuna ima aperingmat: — Kavdlunåt OKausisa atugau- nerujugssuånik ajornartorsiut kh- noK anigusavarput? uvagut nuna- Karfingmiut igdloKarfingmukarå- ngavta sumik ardlånik suliaKar- niardluta agsut ajornartorsior- tarpugut. Timothæus Poulsen åma Lars Chemnitzimit akineKångilaK, o- Karpordle mérKat atuarfine ka- låtdlit OKausinik iliniartitsinea sapingisamik piårnerpåmik aut- dlartitariaKartoK. Kavdlunåt måtutdlugit Manitsume tusarnårtoK/atuartar- tut ilåt aperivoK Kavdlunåt nå- lagkersuinikut suleKatauniartut suliniarnerat erngerdlune ipitine- KåsånginerscK kommunalbcsty- relsine landsrådimilo atautsimi- tarnerit OKautsit atausinait tåssa- lo kalåtdlit OKausé atordlugit i- ngerdlåneKalerpata. Lars Chemnitz akivoK atautsi- mlnerne OKautsit mardluit ator- neKartariaKartut, taimåingigpat åssigingmik pineKarnåsångingmat. Kavdlunåt inuiaKatigingne sunut pissunut peKataunigssåt ajornar- tungortisångilarput — åma nå- lagkersuinikut suliniarnerme. Lars Emil Johansen OKarpoK nålagkersuinikut ingerdlatsinerit åma ipitineKarsinaussut CKautsi- nik mardluinik atuinikut. — tai- matut atautsimériauseK Kimag- tertariaKarparput. — Kavdlunåtut OKausigdlit so- runame åma nautscrssutigissaria- Karpavut. — atautsimlnerne OKa- loKatigissutigingningnerit kalåt- dlisut ingerdlåneKarnigssåt angu- niartariaKarparput Kanordlunit i- luseKartitdlugo tauvalo sordlo au- lajangernerup inernerata ima- Dødsfald Visitatsprovst Karl Poulsen, Ilu- lissat, er død efter kort tids syg- dom. Han blev 64 år. Karl Poulsen var født i Nuuk og uddannet på Grønlands Semi- narium i 1932. Hans virke inden- for skolen og kirken kom til at ligge i Nordgrønland — ganske særligt i Ilulissat. Her arbejder han først som kateket, og efter at være blevet ordineret i Helle- rup Kirke i 1948, fungerede han som prææst i Ilulissat lige til sin død, kun afbrudt af to år, hvor han var placeret først i Thu- le og derefter i K’utdligssat fra 1951 til 1953. Allerede som ung knyttede Karl Poulsen sig til Den Kristelige Be- vægelse, og var gennem hele sit liv en værdifuld mand for be- vægelsen. En indsats, der gjorde ham kendt over hele Grønland. Han blev i 1973 udnævnt til visi- tatsprovst. Kort før sin død havde Karl Poulsen indgivet sin afskedsan- søgning, men tilbudt at fortsætte som konstitueret præst i Ilulissat så længe, han havde kræfter til det. Kamera KavdlunåtungortineKé- savdlune. avåmut agdlaKåtarneK tamatumunga Lars Chemnitz o- KarpoK Kalåtdlit-nunåne sunut tamanut tungassut Kavdlunåt-nu- nånut agdlauserineKartartitdlugit tauva sut tamaisa kalåtdlisut i- ngerdlåneKarnerisigut suleKati- gingneK ipitineKaratarsinauvoK. icavdlunåt-nunåtale nunatdlo EF-imut ilaussortat akornåne ag- dlagkatigut ajungitdlulnartumik atåssuteKaKatigingneKarpoK, Lars Emil Johansen OKarpoK. — EF- imut nunat ilaussut ardlåinåtdlu- nit OKautsit mardluit atordlugit AG-p nangminerssornerulemig- ssaK pivdlugo CKatdlititsinerane (avisip ilåne avdlame takuneKar- sinauvoK, — årK.) Lars Emil Jo- hansenip naggatårutaussumik o- Kauserissainut Lars Chemnitz i- sumaKataunerarpoK, imalo na- ngitdlune: — taimailiornivtine KanoK periauseKarnivta åssigl- ngitsungorllnarunarpåtigut. ata- KatigingnigssaK Atåssume pingår- tiparput OKautigineKardlutale Kavdlunånut — Kavdlunåt-nunå- ne månilo — Kujanamiartugut. — kisiåne Kavdlunånut Kuja- namiångilagut, Lars Chemnitz o- KarpoK. — KanoK-iliordluta ino- KatigigdluarsinaunigssaK nanini- arniarparput, tåssane tamavta na- liglsavdluta. taimailiornigssame landstingime folketingimilo a- tautsimititsineK ajorput, EF-imut ilångunerat pivdlugo. nangmineK OKautsit atordlugit agdlagkatigut atåssuteKaKatigingneK, tamånalo ajungitdlulnartumik ingerdlavoK. Rekordfangster fortsætter Det går fortsat godt med torske- fiskeriet. Til og med udgangen af marts er det mere end for- doblet i forhold til sidste år ved samme tid. Der er tale om en fremgang på 4516 tons til ialt 8960 tons. Det er rekord i forhold til de sidste 16 år. pingårtuvoK taima naligigdlune inoKatigingnigssaK tåuna KanoK timitalisagigput. — igpagssaK atautsimlneK o- KauseKarfigisaguvko tauva OKå- saunga Kavdlunåt tungånit isu- manik amerdlanerussunik sancu- mersoKånginera ilisarnautaussoK. tamatumunga pissutaugunarpoK Kavdlunåt ima eraarsarnerat, su- liagssame tåssane kalåtdlit pi- ngårnerussariaKartut — suliag- ssaa tåuna kalåtdlinut nangmi- nernut tungassoK. taimatutdle isumaKarnea kuku- ssutipara, Lars Chemnitz oKar- poK. — åma Kavdlunåt nålagker- suinermut akuliutariaKarput. tu- samåsavavtigit sanimut igdluar- tinase. OKarpoK. -den. pu/ortu/irtap okigssai } apertuk Bikuben Hvordan fur man rad tit egen båd? •få svar i (S) Bikuben Kavdlunånut ku- janarniångilagut 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.