Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 9
Hvorfor er der mangel på arbejdskraft på fabrikker? — Vi betragter fiskeindustrier som steder, man sø- ger arbejde i, når man mangler penge. Produktion føles ikke som pligt, for man har ikke gjort folk i begreb om dens vigtighed, siger fiskeribetjent Jens Olsvig — Jeg synes, at spørgsmålet om arbejdsløshed på den ene side og mangel på arbejdskraft på den anden side må tages op til drøf- telse scm et særskilt punkt blandt de mange problemer, vi slås med nu på tærsklen til hjemmestyre, siger fiskeribetjent Jens Olsvig, Nuuk. VED EN SLAGS TVANG Og han fortsætter: — Jeg tror, at mangel på arbejdskraft på fiske- fabrikkerne kan forklares med mangel på forståelse for produk- tionens betydning for samfundet. Der har været for lidt oplysnings- arbejde om produktionens me- ning cg formål. De mange for- sømmelser og frafald kunne væ- re undgået, hvis man i starten havde forsøgt at prente folk ind, at produktion er en nødvendig- hed for samfundet. Det har fra starten været me- get vanskeligt at dække behovet for arbejdskraft på fabrikkerne. I midten af 60-erne foregik det ved en slags tvang. Man tilkaldte arbejdskraft fra andre byer, og man sørgede for, at folkene blev hentet om morgenen. Men det blev ingen succes. Ledelse og sty- ring af fabrikkerne har ikke væ- ret god nok, og politikerne har haft for lidt interesse for fabrik- kerne. NQngme aulisagkanik sulivfigssuaK igdloKarfingme niorKutigssiorfit kisiartåt sulissugssailexissåinarpoK måssa sulivfigssaerusimaneKartartoK. Godthåb Fiskeindustri, hovedstadens eneste produktionssted, mangler tit arbejdskraft til trods for arbejds- løshed i byen. Et enigt landsråd vil forureningen til livs — Idet landsrådet anser forure- ningen i Marmorilik for meget alvorlig og af foruroligende ka- rakter for den lokale befolknings traditionelle erhverv, anmoder rå- det Ministeriet for Grønland om at foranledige selskabet Greenex til en endelig planlægning for be- kæmpelse af forureningen snarest muligt — hvis det fortsætter! Denne udtalelse vedtog et enigt landsråd, da man under punktet: beretning fra styringsudvalget vedrørende mineralske råstoffer drøftede forureningsproblemerne i Marmorilik. Det var Jonathan Motzfeldt, der formulerede udta- lelsen, og landsrådsformand Lars Chemnitz tilføjede den sidste sæt- ning — „hvis det fortsætter". Baggrunden er de undersøgel- ser, der er foretaget i 1977, hvor der er konstateret en stigning af koncentrationerne af bly, zink og cadmium i Agfardlikavså- og K'aumarujuk-fjordene som følge af mineaffald fra Greenex. Det har selvsagt foruroliget alle. Otto Steenholdt sagde bl. a. herom: — Det er de folkevalgte, der skal vurdere, hvad der skal gø- res ved forureningen. Og i kon- cessionsbestemmelserne står der bl. a., at hvis forholdsreglerne ikke overholdes, kan minedriften indstilles, indtil forholdene er bragt i orden. Og med hensyn til nye koncessioner må vi være håndfaste fra starten. Severin Johansen: — Det er blevet sådan, at når man nævner Marmorilik, nævner man også forurening. Havbiolo- gerne har konstateret forurening udover det tilladelige, men man siger, at der endnu ingen grund er til panik. Det kan ikke accep- teres, hvis vore erhverv skal trues af forurening. Landsrådet skal sørge for, at der træffes foran- staltninger til forureningens op- hør. Koste, hvad det vil! Landsrådsformand Lars Chem- nitz sagde, at det endnu var for tidligt at foreslå, at minen skulle lukkes. Men man kan udtale, at landsrådet er foruroliget over for- ureningen, og at man ønsker, at den skal mindskes. Kan dette ikke GENNEM SOCIALKONTORET — Man skammer sig over den ringe forståelse for produktionens betydning. På Godthåb Fiskein- dustri er det sådan, at hovedpar- ten af arbejdskraften fremskaffes gennem socialkontoret, erklærer Jens Olsvig. Nu på tærsklen til hjemmestyre betragter vi fiske- fabrikkerne som arbejdssteder for dem, der mangler penge. Folk er jo ikke informeret om, at pro- dution er vigtig for samfundet. Derfor møder vi på fabrikkerne, når vi har brug for penge, men udebliver, når vi har noget. Det kunne været undgået, hvis ledelsen havde draget arbejderne ind i fabrikkens budgetter og for- klaret, hvor vigtigt det er, at det blev holdt. Fabriksarbejde er et ansvarsfuldt job, og det kan un- derstreges at vise arbejderne film om produktionernes vej til for- brugerne i andre lande. FORSVUNDNE PLIGTER Tidligere lærte vi pligter allerede som børn. Inden for familielivet havde børn forskellige pligter. De hjalp således til med at skære tørv og bjærge angmagsætter. Men i dag er forholdene fuld- stændig ændret. Vand- og kul- hentning er næsten afskaffet. I dag drejer vi bare op for hanen for at få vand og varme, og vi får lys ved at trykke på knappen. Børnenes muligheder for at lære pligter er med andre ord meget indskrænkede i dag. Som erstatning herfor synes jeg, at erhvervsuddannelse på skolen bør intensiveres. Og der skal rigtige faglærere til. I faget fiskeri må erfarne fiskere under- vise og formænd på fabrikkerne i fabriksdrift. Vi har også brug for dygtige unge mennesker på fa- brikkerne. Den eksisterende arbejderstab bør også fornyes gennem oplys- ning. Vi må vokse fra tankegan- gen om, at fabrikker er steder, man søger arbejde i, når man mangler penge. MANGLER KONSULENTER Jeg mener, at politikerne i Grøn- land søger for lidt ekspertbistand i deres arbejde. Så vidt jeg ved praktiseres den fremgangsmåde i vid udstrækning i andre lande. Men det ser ikke ud til at være tilfældet heroppe. Vi mangler også i høj grad kon- sulenter til at rådgive. Vi kan ik- ke undvære konsulenter i dagens Grønland. Jeg fatter ikke, at man ikke i større udstrækning benyt- ter sig af konsulentvirksomhed. Når man ser bort fra Danmarks tilskud er fiskeindustrien den ene- ste mulighed for indtjening. Der- for kan vi ikke gå hjemmestyret i møde uden at sætte høje krav til os om forøgelse af produktionen Og her må politikerne støtte os. Ledelse betyder meget for, at foretagender kan lykkes. Som eksempel kan jeg nævne sporten i Grønland. Den ledes i dag på en rosværdig måde. Det har anime- ret vore unge idrætsfolk til at gøre deres bedste. Hvor godt vil- le det være, hvis vi også på andre områder kan blive besjælet af ly- sten om at yde vort bedste? slut- ter Jens Olsvig. Julut Grønlands Radio får ikke lov til at låne 4 mill. kr. Finansudvalget har modsat sig, at Grønlands Radio låner 4 mill. kr. af Danmarks Radio til op- bygning af TV i Grønland. Fin- ansudvalget har meddelt Ministe- riet for Grønland, at beløbet bør indgå i grønlandsbudgettet som en normal bevilling. Kommunerne holder delegeretmøde i Nuuk De grønlandske kommuners Landsforening afholder sit årlige delegeretmøde i Nuuk i tidsrum- met fra den 1. maj til den 9. maj. Der er 25 punkter på dagsorde- nen, og af forslagene kan bl. a. nævnes: Tilsynet med de grøn- landske kommuner under hjem- mestyret, boligpolitikken, skatte- udligning, livmoderkræftundersø- gelse, bygdekonference, energi- og vandforsyning i bygderne, og en orientering om hjemmestyre- kommissionens forslag til lands- tingslov om de grønlandske kom- munalbestyrelser og bygderåd. Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN ske, vil vi anbefale, at minen luk- ker, sagde han. Lars Godtfredsen ønskede også, at der skulle gøres noget. Han foreslog også, at man rettede hen- vendelse til Greenex med anbe- faling om, at selskabet ville følge henstillingerne. Og OdåK Olsen sagde: — Vi har drøftet følgerne af forureningen, men det er som om man ikke tager det så tungt. Landsrådet har endnu ikke stillet forslag om, hvad der skal gøres. Landsrådet bør stille nogle krav om eventuelle planer, som skal være klar inden konferencen vedrørende mineralske råstoffer, som skal holdes i juni måned. Hvis Greenex ikke vil gå med, må vi kræve lukning. Kan vi stille sådanne krav? spurgte OdåK Olsen. — Det er vanskeligt at svare på, om vi kan stille sådanne krav. Men til næste møde vil der være så mange konkrete ting, at vi kan sige enten — eller, sagde lands- rådsformanden. Og så vedtog landsrådet at sende udtalelsen. mh AFGIFTSFRI BILER Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre- klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO- DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod- tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter- sendt, eller evt. sendt direkte. VIL DE LEJE EN VOGN kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog- ne. Priser fra kr. 450,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min. udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det sydlige Danmark De ønsker. Jeg ønsker flere oplysninger om: A ? leje af bil B. ? køb af vogn på grænseplader. A + B ? Navn: Adresse: CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg Telefon (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 50 år. %<¦

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.