Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 9

Hvorfor er der mangel på
arbejdskraft på fabrikker?
— Vi betragter fiskeindustrier som steder, man sø-
ger arbejde i, når man mangler penge. Produktion
føles ikke som pligt, for man har ikke gjort folk i
begreb om dens vigtighed, siger fiskeribetjent Jens
Olsvig
— Jeg synes, at spørgsmålet om
arbejdsløshed på den ene side og
mangel på arbejdskraft på den
anden side må tages op til drøf-
telse som et særskilt punkt blandt
de mange problemer, vi slås med
nu på tærsklen til hjemmestyre,
siger fiskeribetjent Jens Olsvig,
Nuuk.
VED EN SLAGS TVANG
Og han fortsætter: — Jeg tror, at
mangel på arbejdskraft på fiske-
fabrikkerne kan forklares med
mangel på forståelse for produk-
tionens betydning for samfundet.
Der har været for lidt oplysnings-
arbejde om produktionens me-
ning cg formål. De mange for-
sømmelser og frafald kunne væ-
re undgået, hvis man i starten
havde forsøgt at prente folk ind,
at produktion er en nødvendig-
hed for samfundet.
Det har fra starten været me-
get vanskeligt at dække behovet
for arbejdskraft på fabrikkerne.
I midten af 60-erne foregik det
ved en slags tvang. Man tilkaldte
arbejdskraft fra andre byer, og
man sørgede for, at folkene blev
hentet om morgenen. Men det
blev ingen succes. Ledelse og sty-
ring af fabrikkerne har ikke væ-
ret god nok, og politikerne har
haft for lidt interesse for fabrik-
kerne.
NOngme aulisagkanik sulivfigssuaK igdloKarfingme niorKutigssiorfit kisiartåt sulissugssaileKissåinarpoK måssa
sulivfigssaerusimaneKartartoK.
Godthåb Fiskeindustri, hovedstadens eneste produktionssted, mangler tit arbejdskraft til trods for arbejds-
løshed i byen.
Et enigt landsråd vil
forureningen til livs
GENNEM SOCIALKONTORET
— Man skammer sig over den
ringe forståelse for produktionens
betydning. På Godthåb Fiskein-
dustri er det sådan, at hovedpar-
ten af arbejdskraften fremskaffes
gennem socialkontoret, erklærer
Jens Olsvig. Nu på tærsklen til
hjemmestyre betragter vi fiske-
fabrikkerne som arbejdssteder
for dem, der mangler penge. Folk
er jo ikke informeret om, at pro-
dution er vigtig for samfundet.
Derfor møder vi på fabrikkerne,
når vi har brug for penge, men
udebliver, når vi har noget.
Det kunne været undgået, hvis
ledelsen havde draget arbejderne
ind i fabrikkens budgetter og for-
klaret, hvor vigtigt det er, at det
blev holdt. Fabriksarbejde er et
ansvarsfuldt job, og det kan un-
derstreges at vise arbejderne film
om produktionernes vej til for-
brugerne i andre lande.
FORSVUNDNE PLIGTER
Tidligere lærte vi pligter allerede
som børn. Inden for familielivet
havde børn forskellige pligter. De
hjalp således til med at skære
tørv og bjærge angmagsætter.
Men i dag er forholdene fuld-
stændig ændret. Vand- og kul-
hentning er næsten afskaffet. I
dag drejer vi bare op for hanen
for at få vand og varme, og vi får
lys ved at trykke på knappen.
Børnenes muligheder for at lære
pligter er med andre ord meget
indskrænkede i dag.
Som erstatning herfor synes
jeg, at erhvervsuddannelse på
skolen bør intensiveres. Og der
skal rigtige faglærere til. I faget
fiskeri må erfarne fiskere under-
vise og formænd på fabrikkerne i
fabriksdrift. Vi har også brug for
dygtige unge mennesker på fa-
brikkerne.
Den eksisterende arbejderstab
bør også fornyes gennem oplys-
ning. Vi må vokse fra tankegan-
gen om, at fabrikker er steder,
man søger arbejde i, når man
mangler penge.
MANGLER KONSULENTER
Jeg mener, at politikerne i Grøn-
land søger for lidt ekspertbistand
i deres arbejde. Så vidt jeg ved
praktiseres den fremgangsmåde i
vid udstrækning i andre lande.
Men det ser ikke ud til at være
tilfældet heroppe.
Vi mangler også i høj grad kon-
sulenter til at rådgive. Vi kan ik-
ke undvære konsulenter i dagens
Grønland. Jeg fatter ikke, at man
ikke i større udstrækning benyt-
ter sig af konsulentvirksomhed.
Når man ser bort fra Danmarks
tilskud er fiskeindustrien den ene-
ste mulighed for indtjening. Der-
for kan vi ikke gå hjemmestyret i
møde uden at sætte høje krav til
os om forøgelse af produktionen
Og her må politikerne støtte os.
Ledelse betyder meget for, at
foretagender kan lykkes. Som
eksempel kan jeg nævne sporten
i Grønland. Den ledes i dag på en
rosværdig måde. Det har anime-
ret vore unge idrætsfolk til at
gøre deres bedste. Hvor godt vil-
le det være, hvis vi også på andre
områder kan blive besjælet af ly-
sten om at yde vort bedste? slut-
ter Jens Olsvig.
Julut
Grønlands Radio
får ikke lov til
at låne 4 miil. kr.
Finansudvalget har modsat sig,
at Grønlands Radio låner 4 mili.
kr. af Danmarks Radio til op-
bygning af TV i Grønland. Fin-
ansudvalget har meddelt Ministe-
riet for Grønland, at beløbet bør
indgå i grønlandsbudgettet som
en normal bevilling.
Kommunerne holder
delegeretmøde
i Nuuk
De grønlandske kommuners
Landsforening afholder sit årlige
delegeretmøde i Nuuk i tidsrum-
met fra den 1. maj til den 9. maj.
Der er 25 punkter på dagsorde-
nen, og af forslagene kan bl. a.
nævnes: Tilsynet med de grøn-
landske kommuner under hjem-
mestyret, boligpolitikken, skatte-
udligning, livmoderkræftundersø-
gelse, bygdekonference, energi-
og vandforsyning i bygderne, og
en orientering om hjemmestyre-
kommissionens forslag til lands-
tingslov om de grønlandske kom-
munalbestyrelser og bygderåd.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
— Idet landsrådet anser forure-
ningen i Marmorilik for meget
alvorlig og af foruroligende ka-
rakter for den lokale befolknings
traditionelle erhverv, anmoder rå-
det Ministeriet for Grønland om
at foranledige selskabet Greenex
til en endelig planlægning for be-
kæmpelse af forureningen snarest
muligt — hvis det fortsætter!
Denne udtalelse vedtog et enigt
landsråd, da man under punktet:
beretning fra styringsudvalget
vedrørende mineralske råstoffer
drøftede forureningsproblemerne
i Marmorilik. Det var Jonathan
Motzfeldt, der formulerede udta-
lelsen, og landsrådsformand Lars
Chemnitz tilføjede den sidste sæt-
ning — „hvis det fortsætter".
Baggrunden er de undersøgel-
ser, der er foretaget i 1977, hvor
der er konstateret en stigning af
koncentrationerne af bly, zink og
cadmium i Agfardlikavså- og
K’aumarujuk-fjordene som følge
af mineaffald fra Greenex. Det
har selvsagt foruroliget alle.
Otto Steenholdt sagde bl. a.
herom:
— Det er de folkevalgte, der
skal vurdere, hvad der skal gø-
res ved forureningen. Og i kon-
cessionsbestemmelserne står der
bl. a., at hvis forholdsreglerne
ikke overholdes, kan minedriften
indstilles, indtil forholdene er
bragt i orden. Og med hensyn til
nye koncessioner må vi være
håndfaste fra starten.
Severin Johansen:
— Det er blevet sådan, at når
man nævner Marmorilik, nævner
man også forurening. Havbiolo-
gerne har konstateret forurening
udover det tilladelige, men man
siger, at der endnu ingen grund
er til panik. Det kan ikke accep-
teres, hvis vore erhverv skal trues
af forurening. Landsrådet skal
sørge for, at der træffes foran-
staltninger til forureningens op-
hør. Koste, hvad det vil!
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde, at det endnu var for
tidligt at foreslå, at minen skulle
lukkes. Men man kan udtale, at
landsrådet er foruroliget over for-
ureningen, og at man ønsker, at
den skal mindskes. Kan dette ikke
ske, vil vi anbefale, at minen luk-
ker, sagde han.
Lars Godtfredsen ønskede også,
at der skulle gøres noget. Han
foreslog også, at man rettede hen-
vendelse til Greenex med anbe-
faling om, at selskabet ville følge
henstillingerne.
Og OdåK Olsen sagde:
— Vi har drøftet følgerne af
forureningen, men det er som om
man ikke tager det så tungt.
Landsrådet har endnu ikke stillet
forslag om, hvad der skal gøres.
Landsrådet bør stille nogle krav
om eventuelle planer, som skal
være klar inden konferencen
vedrørende mineralske råstoffer,
som skal holdes i juni måned.
Hvis Greenex ikke vil gå med,
må vi kræve lukning. Kan vi
stille sådanne krav? spurgte OdåK
Olsen.
— Det er vanskeligt at svare
på, om vi kan stille sådanne krav.
Men til næste møde vil der være
så mange konkrete ting, at vi kan
sige enten — eller, sagde lands-
rådsformanden.
Og så vedtog landsrådet at
sende udtalelsen. mh
AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 450,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn: ...............................................
Adresse:.............................................
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140, 5700 Svendborg
Telefon (09)21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
'%<.............................................................^
9