Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 18
Alfred Toft GODTHÅB.NUUK I GÅR OG I DAG---------- (Fortsat) BEVÆBNING I øvrigt gik man lempeligt frem: „Den 26de (oktober 1730) kom Kiøbmanden hiem igien af Han- dels-Tougten Sønden fra. Efter min giordte Forestillelse til Grønlænderne, at de skulle ud- vise deres Taknemmelighed imod Kongen, for den Naade og Omhu han bær for dem, til de- res Oplysning og Saligheds Er- langelse efter dette Liv, havde ikke aleene Naboerne omkring os, men endogsaa de langt fra boende, ladet sig bevege, at of- ferere ham lidet Speck, saasom de sagde, ej andet at have, som nu og de Sønden for Colonien boende havde af Kiøbmanden imodtaget 10 tomme Fade, at fylde med Speck, og at give Kongen i Skatte. De udi Koek-Øerne boende imodtog 6 Fader, at fylde". Den 15. december kom køb- mændene tilbage nord fra: „Grønlænderne der Norden fore imodtog ogsaa 11 to Tønder Fade, at fylde med Speck, og forære Kongen. Saa man saa, at disse stakkels eenfoldige Mennesker loed sig i alle Ting bringe til Raison og Billighed". PRÆSTEMØDE Den gode hr. Hans — som han nu blev tituleret — havde været overordentlig karrig med at ud- stede billetter til Paradis. En barnedåb, der fandt sted i 1724, var hidtil den eneste. Nu måtte han vise initiativ og koordinere sine ideer. Det skete den 28. januar 1729: „Samme Dag forlangede jeg af mine tvende Colleger, Hr. Ole Lange, og Hr. Hendrich Milt- zoug, at de vilde træde udi en Conference med mig, betræf- fende, hvorledes Christendom- men paa en læt og lykkelig Maade kunde fortplantes iblandt Grønlænderne" står der i dagbogen, og han op- læste sit skriftlige forslag: „Og er da min Meening og Forsæt i Herren dette: At man deres smaa Børn, som boe stedse i Nærværelse hos os, og ikke plejer at fløtte fra deres sæd- vanlige Boe-Pladser, hvilke man og idelig kand gaae til Haande med Guds Ords Underviisning, som og giver den sande Religion Bifald, ere lærvillige, og lever et udvortes skikkeligt Levnet, at man strax tager deres smaa Børn, saasnart de ere komne til Verden, eller ere endnu i de- res uskiønsomme og uskyldige Aar, og giør dem deelagtige i den hellige Daab, og derefter ved tiltagende Alder og Skiøn- somhed, ligesom udi Christne Lande, ved beqvemme Cateche- ter, som Colonien herefter til- strækkelig vil forsynes med, un- der Missionariers Tilsyn, oplæ- res og opdrages udi Guds sande Frygt og Kundskab. HEDENSKABETS DØD Dette er det eneste Middel, hvorved jeg, næst den Aller- høiestes Bistand, og Velsignelse, seer, at Christendommen paa en læt og lykkelig Maade efter- haanden kand forplantes iblandt dem, og Hedenskabet med de Gamle bort døe og forgaae. Colonien Godt-Haab den 28 Januarii 1729. Hans Egede." DÅBEN IVÆRKSÆTTES Forslaget blev eenstemmigt ved- taget, og så gik de tre præster udi aktion. I februar måned døbte de 16 børn under tre år på Kookøerne. På Ravneøerne blev døbt seks og på Håbets 0 20 børn. Omkring mikkelsdag plejede grønlænderne at vende tilbage til deres vinterhuse efter opholdet på sommerbopladserne, og i novem- ber var Egede igen ude på øerne for at døbe 19 børn. I januar næste år (1730) var han ved Sadlen (SermitsiaK), IluileK (nær Fuglefjeldet) og OKaitsut. I alt blev der i årene 1729-31 døbt 102 børn. NAVNE Grønlænderne fik lov at beholde deres hedenske navne sammen med de kristne. Her er eksempler (fra Kookøerne, februar 1729): Oksek — „en malle" Niviaksinguak — „en lille pige" Akkuluk — „min søde unge" Attuinnak — „han lånte det" Ariok — „den stygge dreng" Kassiak — „den eneste" Killenak — „han venter efter" Poluna — „en fisk" Nukarlak — „den yngste broder" Allinguak — „en kobberem" Kinah — „næse" Ujakkiok — „omring ham" Erkok — „en stert" Pinneirsak — „den smukke" Men nu skete der noget, som gjorde, at Hans Egede pludselig nægtede at holde flere børn over dåben. KOMMISSIONEN AF 24.1.1729 Imidlertid havde en kommission, der var blevet nedsat i Køben- havn til undersøgelse af „Grøn- landsværket", besluttet at hjem- kalde hele den militære styrke med øjeblikkeligt varsel. Morianen blev på ny sendt af sted og ankom til Godthåb i au- gust 1730: „Den 26de ankom gandske ufor- modentlig en Chaloupe til Co- lonien, udsendt af Capitain Mohrsen, som førdte Kongens Skib Morianen, og holdt uden for Vallen, og forlangede en Loots, at lootse ham ind til Co- lonien ..." De overvintrede i admiralitets- havnen. Vinteren blev ganske forfærde- lig. I løbet af 3 måneder døde 8 mand i Godthåb. Også alle grøn- lænderne var syge: TUBERKULOSE „Den 6te (november) loed jeg Friderich Christian (den grøn- landske kateket) fare hen, at læse for Grønlændernes Børn udi Ravn-Øerne, Koek-Øerne og paa den gamle Colonies Øe. Kom hiem igien den 10 dito. Han berettede, at mange af Grønlænderne der sammesteds nylig var døde, og det af den her i Landet grasserende Bryst- Svaghed og Hoste, hvilken er saa smitsom, at den ene faaer den af den anden." Det er den sygdom, der senere kaldtes tuberkulose, som her be- skrives. SKATTEBYRDEN Selv midt i denne elendighed forsøgte man at pine lidt skat ud af grønlænderne. Den 10. december vendte han- delsassistent Klingenberg hjem fra Pissugfik. På rådets foran- staltning havde han på sin rejse medbragt fire jernbåndsfade for at forsøge, om grønlænderne i dis- se ville samle noget til skat. Rene naturblade til omblad og dæks. De bedste indlægstobakker. Derfor nyder De Advokat cerut >d cigar. som en KaleKutai amerailo akuitsut. ikiaKutsiussat tupat pitsavigssuit. taimaingmat Advocat serut sikåtut mamarivdluarpat. I de fire største huse (der var i alt otte) havde han opstillet et fad i hvert hus og beskikket to af de bedste mænd som ansvarlige. Handelen var frivillig, og præ- sten kunne man gå i en bue uden om, men skatten kunne man ikke flygte fra: jernbåndsfadet stod midt i huset og talte sit tavse sprog om underkastelse og ydmy- gelse. K'ORK'UT Tredje pinsedag rejste Hans Egede med „Morianen" ind til Kokome (Qorqut) for at forsøge at så havefrø og korn. Efter denne velgørende pinse- skovtur gik det norpå til Nepise- ne, hvor militæret befandt sig i det nyanlagte fort. Det var ikke gode nyheder, Hans Egede blev modtaget med på Nepisene; efter hvad nogle hol- landske købmænd havde fortalt, var den danske konge afgået ved døden, og: KONGEN ER DØD „Imens jeg endnu var paa Ne- pisene, arriverede Lieutenant Gerner med Skibet Charitas, den 19. juni, som ikke alleene confirmerede forige sørgelige Tidende om Kongens dødelige Frafald, men endog derhos for- RØMNING kyndte os, at det var vor itsige allernaadigste Konges Villie og Befalning, at alle Folkene fra Grønland skulle hiemkaldes, og Colonierne ophæves, for de store Depensers skyld, som hid- indtil syntes forgiæves at være anvendt paa Grønland ... TILBAGE TIL GODTHÅB I slip Bekymring og Sindets Forstyrrelse forloed jeg Nepi- sene, og med den fra Godt- Haab ankomne store Baad gav mig paa Hiem-Reisen igien den 20 Junii, og kom den 27 dito hiem til Colonien igien. GIERTRUD RASK Ved Hiemkomsten befandt jeg, at min kiære Hustru havde i min Bortværelse været heel upasselig, og i den Stæd jeg havde vented, at hun skulle ble- ven tilfreds dermed, at hun igien maatte komme fra det haarde Land, fornam jeg, at det gik hende lige saa nær til Hier- te som mig, at vi skulle forlade Grønland, og gierne med mig ville efterblive, om ellers mue- lige Vilkor blev os accordered". 14 dage senere ankrede Gerners skib op i kolonihavnen for at hen- te koloniens mandskab og sager, som ikke måtte blive i landet. SIDSTE RmDSMØDE „Morianen" lå ved Håbets 0, og nu mødtes kolonirådet for sidste gang. Egede erklærede, at han ville blive på Grønland. De mange grønlænderbørn, han havde døbt (hvilke vare ungefær 150 Styk- ker), kunne man ikke pludselig overlade til deres egen skæbne. De skulle sikres en kristelig op- dragelse. Det er for resten anden gang i historien man hører, at tidspunk- tet for tilbagetrækning fra Grøn- land er ferpasset. Forhandlingerne sluttede med, at man overlod familien Egede den proviant, de ønskede, og så kunne de i øvrigt tage vare på de mange efterladte sager, som tilhørte kongen. Fleischer skriver om det i sine erindringer: „Hr. Egede vilde ei forlade de omvendte Hedninger. At lade ham med Kone og 4 Børn allene tilbage, syntes vi ei for Gud at kunde forsvare. (fortsættes) 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.