Atuagagdliutit - 13.04.1978, Qupperneq 18

Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
(Fortsat)
BEVÆBNING
I øvrigt gik man lempeligt frem:
„Den 26de (oktober 1730) kom
Kiøbmanden hiem igien af Han-
dels-Tougten Sønden fra. Efter
min giordte Forestillelse til
Grønlænderne, at de skulle ud-
vise deres Taknemmelighed
imod Kongen, for den Naade og
Omhu han bær for dem, til de-
res Oplysning og Saligheds Er-
langelse efter dette Liv, havde
ikke aleene Naboerne omkring
os, men endogsaa de langt fra
boende, ladet sig bevege, at of-
ferere ham lidet Speck, saasom
de sagde, ej andet at have, som
nu og de Sønden for Colonien
boende havde af Kiøbmanden
imodtaget 10 tomme Fade, at
fylde med Speck, og at give
Kongen i Skatte.
De udi Koek-Øerne boende
imodtog 6 Fader, at fylde".
Den 15. december kom køb-
mændene tilbage nord fra:
„Grønlænderne der Norden
fore imodtog ogsaa 11 to Tønder
Fade, at fylde med Speck, og
forære Kongen.
Saa man saa, at disse stakkels
eenfoldige Mennesker loed sig i
alle Ting bringe til Raison og
Billighed".
PRÆSTEMØDE
Den gode hr. Hans — som han nu
blev tituleret — havde været
overordentlig karrig med at ud-
stede billetter til Paradis. En
barnedåb, der fandt sted i 1724,
var hidtil den eneste.
Nu måtte han vise initiativ og
koordinere sine ideer. Det skete
den 28. januar 1729:
„Samme Dag forlangede jeg
af mine tvende Colleger, Hr. Ole
Lange, og Hr. Hendrich Milt-
zoug, at de vilde træde udi en
Conference med mig, betræf-
fende, hvorledes Christendom-
men paa en læt og lykkelig
Maade kunde fortplantes iblandt
Grønlænderne"
står der i dagbogen, og han op-
læste sit skriftlige forslag:
„Ogf er da min Meening og
Forsæt i Herren dette: At man
deres smaa Børn, som boe stedse
i Nærværelse hos os, og ikke
plejer at flotte fra deres sæd-
vanlige Boe-Pladser, hvilke man
og idelig kand gaae til Haande
med Guds Ords Underviisning,
som og giver den sande Religion
Bifald, ere lærvillige, og lever
et udvortes skikkeligt Levnet, at
man strax tager deres smaa
Børn, saasnart de ere komne
til Verden, eller ere endnu i de-
res uskiønsomme og uskyldige
Aar, og giør dem deelagtige i
den hellige Daab, og derefter
ved tiltagende Alder og Skiøn-
somhed, ligesom udi Christne
Lande, ved beqvemme Cateche-
ter, som Colonien herefter til-
strækkelig vil forsynes med, un-
der Missionariers Tilsyn, oplæ-
res og opdrages udi Guds sande
Frygt og Kundskab.
HEDENSKABETS DØD
Dette er det eneste Middel,
hvorved jeg, næst den Aller-
høiestes Bistand, og Velsignelse,
seer, at Christendommen paa en
læt og lykkelig Maade efter-
haanden kand forplantes iblandt
dem, og Hedenskabet med de
Gamle bort døe og forgaae.
Colonien Godt-Haab
den 28 Januarii 1729.
Hans Egede."
DÅBEN IVÆRKSÆTTES
Forslaget blev eenstemmigt ved-
taget, og så gik de tre præster
udi aktion.
I februar måned døbte de 16
børn under tre år på Kookøerne.
På Ravneøerne blev døbt seks og
på Håbets 0 20 børn.
Omkring mikkelsdag plejede
grønlænderne at vende tilbage til
deres vinterhuse efter opholdet på
sommerbopladserne, og i novem-
ber var Egede igen ude på øerne
for at døbe 19 børn.
I januar næste år (1730) var han
ved Sadlen (SermitsiaK), IluileK
(nær Fuglefjeldet) og OKaitsut.
I alt blev der i årene 1729-31
døbt 102 børn.
NAVNE
Grønlænderne fik lov at beholde
deres hedenske navne sammen
med de kristne. Her er eksempler
(fra Kookøerne, februar 1729):
Oksek — „en malle"
Niviaksinguak — „en lille pige"
Akkuluk — „min søde unge"
Attuinnak — „han lånte det"
Ariok — „den stygge dreng"
Kassiak — „den eneste"
Killenak — „han venter efter"
Poluna — „en fisk"
Nukarlak — „den yngste broder"
Allinguak — „en kobberem"
Kinah — „næse"
Ujakkiok — „omring ham"
Erkok — „en stert"
Pinneirsak — „den smukke"
Men nu skete der noget, som
gjorde, at Hans Egede pludselig
nægtede at holde flere børn over
dåben.
KOMMISSIONEN AF 24.1.1729
Imidlertid havde en kommission,
der var blevet nedsat i Køben-
havn til undersøgelse af „Grøn-
landsværket", besluttet at hjem-
kalde hele den militære styrke
med øjeblikkeligt varsel.
Morianen blev på ny sendt af
sted og ankom til Godthåb i au-
gust 1730:
„Den 26de ankom gandske ufor-
modentlig en Chaloupe til Co-
lonien, udsendt af Capitain
Mohrsen, som førdte Kongens
Skib Morianen, og holdt uden
for Vallen, og forlangede en
Loots, at lootse ham ind til Co-
lonien ..
De overvintrede i admiralitets-
havnen.
Vinteren blev ganske forfærde-
lig. I løbet af 3 måneder døde 8
mand i Godthåb. Også alle grøn-
lænderne var syge:
TUBERKULOSE
„Den 6te (november) loed jeg
Friderich Christian (den grøn-
landske kateket) fare hen, at
læse for Grønlændernes Børn
udi Ravn-Øerne, Koek-Øerne
og paa den gamle Colonies Øe.
Kom hiem igien den 10 dito.
Han berettede, at mange af
Grønlænderne der sammesteds
nylig var døde, og det af den
her i Landet grasserende Bryst-
Svaghed og Hoste, hvilken er
saa smitsom, at den ene faaer
den af den anden."
Det er den sygdom, der senere
kaldtes tuberkulose, som her be-
skrives.
SKATTEBYRDEN
Selv midt i denne elendighed
forsøgte man at pine lidt skat ud
af grønlænderne.
Den 10. december vendte han-
delsassistent Klingenberg hjem
fra Pissugfik. På rådets foran-
staltning havde han på sin rejse
medbragt fire jernbåndsfade for
at forsøge, om grønlænderne i dis-
se ville samle noget til skat.
I de fire største huse (der var
i alt otte) havde han opstillet et
fad i hvert hus og beskikket to af
de bedste mænd som ansvarlige.
Handelen var frivillig, og præ-
sten kunne man gå i en bue uden
om, men skatten kunne man ikke
flygte fra: jernbåndsfadet stod
midt i huset og talte sit tavse
sprog om underkastelse og ydmy-
gelse.
K’ORK’UT
Tredje pinsedag rejste Hans
Egede med „Morianen" ind til
Kokome (Qorqut) for at forsøge
at så havefrø og korn.
Efter denne velgørende pinse-
skovtur gik det norpå til Nepise-
ne, hvor militæret befandt sig i
det nyanlagte fort.
Det var ikke gode nyheder,
Hans Egede blev modtaget med
på Nepisene; efter hvad nogle hol-
landske købmænd havde fortalt,
var den danske konge afgået ved
døden, og:
KONGEN ER DØD
„Imens jeg endnu var paa Ne-
pisene, arriverede Lieutenant
Gerner med Skibet Charitas,
den 19. juni, som ikke alleene
confirmerede forige sørgelige
Tidende om Kongens dødelige
Frafald, men endog derhos for-
RØMNING
kyndte os, at det var vor itsige
allernaadigste Konges Villie og
Befalning, at alle Folkene fra
Grønland skulle hiemkaldes, og
Colonierne ophæves, for de
store Depensers skyld, som hid-
indtil syntes forgiæves at være
anvendt paa Grønland ...
TILBAGE TIL GODTHÅB
I slig Bekymring og Sindets
Forstyrrelse forloed jeg Nepi-
sene, og med den fra Godt-
Haab ankomne store Baad gav
mig paa Hiem-Reisen igien den
20 Junii, og kom den 27 dito
hiem til Colonien igien.
GIERTRUD RASK
Ved Hiemkomsten befandt jeg,
at min kiære Hustru havde i
min Bortværelse været heel
upasselig, og i den Stæd jeg
havde vented, at hun skulle ble-
ven tilfreds dermed, at hun
igien maatte komme fra det
haarde Land, fornam jeg, at det
gik hende lige saa nær til Hier-
te som mig, at vi skulle forlade
Grønland, og gierne med mig
ville efterblive, om ellers mue-
lige Vilkor blev os accordered".
14 dage senere ankrede Gerners
skib op i kolonihavnen for at hen-
te koloniens mandskab og sager,
som ikke måtte blive i landet.
SIDSTE RÅDSMØDE
„Morianen" lå ved Håbets 0, og
nu mødtes kolonirådet for sidste
gang.
Egede erklærede, at han ville
blive på Grønland. De mange
grønlænderbørn, han havde døbt
(hvilke vare ungefær 150 Styk-
ker), kunne man ikke pludselig
overlade til deres egen skæbne.
De skulle sikres en kristelig op-
dragelse.
Det er for resten anden gang i
historien man hører, at tidspunk-
tet for tilbagetrækning fra Grøn-
land er forpasset.
Forhandlingerne sluttede med,
at man overlod familien Egede
den proviant, de ønskede, og så
kunne de i øvrigt tage vare på
de mange efterladte sager, som
tilhørte kongen.
Fleischer skriver om det i sine
erindringer:
„Hr. Egede vilde ei forlade de
omvendte Hedninger.
At lade ham med Kone og 4
Børn allene tilbage, syntes vi ei
for Gud at kunde forsvare.
Rene naturblade til omblad og dæks.
De bedste indlægstobakker.
Derfor nyder De Advokat cerut
id cigar.
KaleKutai amerailo akuitsut. ikiaKutsiussat
tupat pitsavigssuit. taimaingmat Advocat serut
sikåtut mamarivdluarpat.
G? Aooi
(fortsættes)
18