Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 12
AG's hjemmestyrediskussion . AG's hjemmestyrediskussion . AG's hjemmestyrediskussion . AG's hjemmestyrediskussion . AG's Kapitalen børstyres af fælleskabet Siumut er imod profit til den enkelte Også spørgsmålet om kapitalens styring i Grønland blev taget op på hjemmestyremødet. Der blev bl. a. spurgt om, hvordan man sikrer sig imod kapitalstyring fra de multinationale selskaber. — Det kan jeg ikke svare ud- førligt på, sagde Lars Chemnitz. — Men jeg vil fremhæve, at vi har de skrappeste koncessionsbe- tingelser, man overhovedet ken- der. Dem er de store selskaber gået ind på, og det tager jeg som en slags bevis på, at vi er i stand til at styre det. Lars Emil Johansen sagde, at det er nødvendigt at finde ud af, hvilket økonomisk system, man vil have i landet. — Vi går ind for fællesskabet, sagde Lars Emil Johansen om Siumut-partiet. — Den økonomiske styring bør for- valtes af andelsforetagender, som ikke tænker på økonomisk ge- vinst. — På den måde vil vi også sikre os imod kapitalflugt, sagde Lars Emil Johansen. „UARTIGT" AT TJENE PENGE Poul Bay, Nuuk, spurgte, om hjemmestyret betyder en anden holdning til det at drive forret- ning i Grønland — med deraf følgende fortjeneste. — Vil det blive betragtet som et gode for landet eller — som i dag — som noget „uartigt". Lars Chemnitz svarede, at for- retningsvirksomhed i Grønland er velkommen efter Atåssuts me- ning.. Nashville - nye smarte jeans i klas- sisk western-stil, som det skal være idag Stor baglomme med kontrastkanter i T-form. Perfekt pasform. Fås også til børn. Vejl. udsalgspris, voksne kr. 208,- (uvasket) Godkendt af Dansk Textilprøvenævn. Lars Emil Johansen sagde, at hvis der med „fortjeneste" menes fortjeneste for samfundet, så er det i orden. Men hvis der er tale om profit til den enkelte, så er forretning ikke et gode for lan- det. STYRING AF ERHVERVS- STØTTEN En gruppe danskere i NarssaK spurgte, hvordan det kan være, at så få uddannede grønlændere søger at etablere sig som er- hvervsdrivende. — Deres mulig- heder er ellers gode, for de bliver jo altid bakket op af myndighe- derne, sagde NarssaK-gruppen. — Danskerne har tradition for at drive erhverv, svarede Lars Chemnitz, — og har nok i virke- ligheden haft bedre muligheder end grønlændere. Grønlændernes muligheder er slet ikke så gode —• bortset fra lånemulighederne, måske. Jeg tror, det er et spørgs- mål om, i hvor høj grad man går ind for oplæring af grønlændere, som kan overtage danske virk- somheder. Obs! AG indledte i sidste uge sin omtale af bladets hjem- mestyremøde i Nuuk 20. marts. Af forskellige årsa- ger — først og fremmest mange aktuelle artikler og vanskeligheder med at få oversættelserne frem — måtte en stor del af hjem- mestyreartiklerne udgå. I denne uge forsøger vi at slutte referatet. Lars Emil Johansen forklarede det med, at man ikke i Grønland har så mange uddannede. — Men når så få grønlændere etablerer sig, så er det også på grund af mangel pa styring af erhvervs- støttemidlerne. Erhvervsstøttemidlerne må i fremtiden — under hjemmestyret — fordeles i forhold til det sam- lede behov, sagde Lars Emil Jo- hansen, -den. Siumut: Danskernes sidste krampetrækninger - en automatisk over- levelsesmekanisme Kirsten Kl ug i Nuuk spurgte Lars Emil Johansen, hvad Siumut-for- manden, Jonathan Motzfeldt, havde ment med „danskernes sid- ste krampetrækninger i Grøn- land". — Der ligger ikke noget som helst nedladende i denne udta- lelse, svarede Lars Emil Johan- sen. — Det skal forstås som dan- skernes eller det fungerende sy- stems sidste forsøg på at bevise, hvad det er værd. Det er simpelt hen en slags automatisk overle- velsesmekanisme, og det er altså den, Jonathan Motzfeldt har kaldt en krampetrækning. Lars Chemnitz mente nu, at ud- talelsen fra Jonathan Motzfeldt lød noget diskriminerende.. Hvad er en grønlænder og hvad er en dansker AGs hjemmestyrediskussion star- tede lige på og hårdt, da Kirk i Godhavn ville vide, hvad defi- nitionen er på danskere og grøn- lændere. Lars Emil Johansen sagde, at den enkelte vel bedst selv ved, hvad han er. — Det er måske bedre at spørge: — Hvem er det- te lands befolkning, vel at mær- ke fastboende befolkning. Og det er efter min mening den fast- boende befolkning som lever her på dette lands vilkår — hverken mere eller mindre. Lars Chemnitz mente, at dan- skere godt kan være en slags grønlændere, hvis de har tilegnet sig en grønlandsk levevis og op- fattelse af tingene. — Jeg mener, at de, der lever her i Grønland i mange år — og det gælder og- så udsendte — d.e er landets fa- ste beboere. -den. Eenfamiliehus til salg Ejendommen B 559, beliggende H. J. Rinksvej, Godthåb er til salg. Prisidé kr. 335.000,00. Bygningen er indrettet i 2 etager med fyrrum, toilet, entre, vindfang, badeværelse, køkken, opholdsstue (30 m2) 2 bør- neværelser og soveværelse. Areal ialt 130 m2. Ejendommen er tilsluttet trykvand. Vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab og fryser kan eventuelt medfølge. Henvendelse for nærmere oplysninger og eventuelt besig- tigelse: Advokat Gunnar Munk-Bryde box 238 . 3900 Godthåb . Telefon 2 14 37. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.