Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 12
AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s
Kapitalen bør styres
af fælleskabet
Siumut er imod profit til den enkelte
Også spørgsmålet om kapitalens
styring i Grønland blev taget op
på hjemmestyremødet. Der blev
bl. a. spurgt om, hvordan man
sikrer sig imod kapitalstyring fra
de multinationale selskaber.
— Det kan jeg ikke svare ud-
førligt på, sagde Lars Chemnitz.
— Men jeg vil fremhæve, at vi
har de skrappeste koncessionsbe-
tingelser, man overhovedet ken-
der. Dem er de store selskaber
gået ind på, og det tager jeg som
en slags bevis på, at vi er i stand
til at styre det.
Lars Emil Johansen sagde, at
det er nødvendigt at finde ud af,
hvilket økonomisk system, man
vil have i landet. — Vi går ind
for fællesskabet, sagde Lars Emil
Johansen om Siumut-partiet. —
Den økonomiske styring bør for-
valtes af andelsforetagender, som
ikke tænker på økonomisk ge-
vinst.
— På den måde vil vi også
sikre os imod kapitalflugt, sagde
Lars Emil Johansen.
„UARTIGT" AT TJENE PENGE
Poul Bay, Nuuk, spurgte, om
hjemmestyret betyder en anden
holdning til det at drive forret-
ning i Grønland — med deraf
følgende fortjeneste. — Vil det
blive betragtet som et gode for
landet eller — som i dag — som
noget „uartigt".
Lars Chemnitz svarede, at for-
retningsvirksomhed i Grønland er
velkommen efter Atåssuts me-
ning..
Nashville - nye smarte jeans i k/as- udsalgspris,
sisk western-stil, som det skal være idag. voksne kr. 208,-(uvasket)
Stor baglomme med kontrastkanter i T-form. Perfekt pasform.
Fås også til børn.
Lars Emil Johansen sagde, at
hvis der med „fortjeneste" menes
fortjeneste for samfundet, så er
det i orden. Men hvis der er tale
om profit til den enkelte, så er
forretning ikke et gode for lan-
det.
STYRING AF ERHVERVS-
STØTTEN
En gruppe danskere i NarssaK
spurgte, hvordan det kan være,
at så få uddannede grønlændere
søger at etablere sig som er-
hvervsdrivende. — Deres mulig-
heder er ellers gode, for de bliver
jo altid bakket op af myndighe-
derne, sagde NarssaK-gruppen.
— Danskerne har tradition for
at drive erhverv, svarede Lars
Chemnitz, — og har nok i virke-
ligheden haft bedre muligheder
end grønlændere. Grønlændernes
muligheder er slet ikke så gode
— bortset fra lånemulighederne,
måske. Jeg tror, det er et spørgs-
mål om, i hvor høj grad man går
ind for oplæring af grønlændere,
som kan overtage danske virk-
somheder.
Obs!
AG indledte i sidste uge
sin omtale af bladets hjem-
mestyremøde i Nuuk 20.
marts. Af forskellige årsa-
ger — først og fremmest
mange aktuelle artikler og
vanskeligheder med at få
oversættelserne frem —
måtte en stor del af hjem-
mestyreartiklerne udgå. I
denne uge forsøger vi at
slutte referatet.
Lars Emil Johansen forklarede
det med, at man ikke i Grønland
har så mange uddannede. — Men
når så få grønlændere etablerer
sig, så er det også på grund af
mapgel p£ styring af erhvervs-
støttemidlerne.
Erhvervsstøttemidlerne må i
fremtiden — under hjemmestyret
— fordeles i forhold til det sam-
lede behov, sagde Lars Emil Jo-
hansen. -den.
Siumut:
Danskernes sidste
krampetrækninger -
en automatisk over-
levelsesmekanisme
Kirsten Kl ug i Nuuk spurgte Lars
Emil Johansen, hvad Siumut-for-
manden, Jonathan Motzfeldt,
havde ment med „danskernes sid-
ste krampetrækninger i Grøn-
land".
— Der ligger ikke noget som
helst nedladende i denne udta-
lelse, svarede Lars Emil Johan-
sen. — Det skal forstås som dan-
skernes eller det fungerende sy-
stems sidste forsøg på at bevise,
hvad det er værd. Det er simpelt
hen en slags automatisk overle-
velsesmekanisme, og det er altså
den, Jonathan Motzfeldt har kaldt
en krampetrækning.
Lars Chemnitz mente nu, at ud-
talelsen fra Jonathan Motzfeldt
lød noget diskriminerende..
Hvad er en grønlænder
og hvad er en dansker
AGs hjemmestyrediskussion star-
tede lige på og hårdt, da Kirk
i Godhavn ville vide, hvad defi-
nitionen er på danskere og grøn-
lændere.
Lars Emil Johansen sagde, at
den enkelte vel bedst selv ved,
hvad han er. — Det er måske
bedre at spørge: — Hvem er det-
te lands befolkning, vel at mær-
ke fastboende befolkning. Og det
er efter min mening den fast-
boende befolkning som lever her
på dette lands vilkår — hverken
mere eller mindre.
Lars Chemnitz mente, at dan-
skere godt kan være en slags
grønlændere, hvis de har tilegnet
sig en grønlandsk levevis og op-
fattelse af tingene. — Jeg mener,
at de, der lever her i Grønland
i mange år — og det gælder og-
så udsendte — de er landets fa-
ste beboere. -den.
Eenfamiliehus til salg
Ejendommen B 559, beliggende H. J. Rinksvej, Godthåb er
til salg.
Prisidé kr. 335.000,00.
Bygningen er indrettet i 2 etager med fyrrum, toilet, entre,
vindfang, badeværelse, køkken, opholdsstue (30 m 2) 2 bør-
neværelser og soveværelse. Areal ialt 130 m2.
Ejendommen er tilsluttet trykvand.
Vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab og fryser kan
eventuelt medfølge.
Henvendelse for nærmere oplysninger og eventuelt besig-
tigelse:
Advokat Gunnar Munk-Bryde
box 238 . 3900 Godthåb . Telefon 2 14 37.
12