Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 3

Kavdlunåt nipangersitåu-
sanerpat kalåtdlisufnaK
atautsirmtalerpata?

grønlandsposten
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
fnut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelmermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NGk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
taissinerit siåmartut
kigdlilfnigssaugaluaK
akornusmartugssauvåt
J- B. Siumåkormiut politikertsa
erssersi'tarérpåt imigagssap matu-
neKardlufnarnigsså tapersersordlu-
arigtik. taimaingmat tupåtdlangnå-
ngitsungilaK Siumukormiut lands-
rådime aulajangiungmåssuk imi-
gagssap taississutigineKarnigsså
pissariussorujugssuaK. tupingnar-
portaoK Atåssutikormiut politikeré
imigagssap inerterKutaulernigsså-
nut akerdliuvdlutik oKauseKartarsi-
massut tapersersormåssuk pissa-
rlnerussumik — tåssa matussiving-
nigssamut ilimanauteKarnerussu-
mik — taissinigssaK.
Siumukut sujunersQtigissåt ma-
ligdlugo taississutigineKartugssat
mardlOput, tåssa imigagssap iner-
terKutaulivingnigsså åma agdla-
gartaKardlune Kåumåmut kigdli-
lingmik pisisfnautitaulernigssaK.
taississutigssat mardlQngmata imi-
gagssamut akerdliussut taissinere
siåmartugssåuput. taimaingmat
Siumåkut sujunersQtåt kinguneKå-
saoK matussivingnigssaugaluamut
periarfigssat angnikitdlinerånik.
Jonathan Motzfeldt igpagssåne
AG-mut oKarpoK taississutigssat
pingasQgaluartut Siumukormiunit
ikilisineKartut mardluinångordlugit,
nalunaerpordlo aperKutip atausT-
naunigsså — tåssa imigagssap ma-
tuneKarnigsså kigsautigineKarner-
sok — kisiat sujunersQtigisimångi-
namiko pfssutigigigtik taissisitsine-
rup kinguneKarnigssånik kigsaute-
Karnertik. ataguåsimigoK oKatdlt-
neK autdlarKautånit nangineKarnia-
leKingmat. matussivdluinarnigssa-
mik kigsautexångitsut Kinigagssi-
niarneKarput, taimåitumigdlo Siu-
mukormiut kigsautigåt agdlagartat
atordlugit kigdlilersuilernigssap å-
ma taississutigineKarnigsså.
tamåna måne AG-me sangmisi-
mavarput ånilångatigårputdlo tai-
ssivfigssaK KanoK ersserKigtigi-
ssumik oKausertalersimagaluarpat-
dlunit Kinersissartut nalornissuti-
giumåråt KanoK taissinigssartik.
tåssame mardlungnik taississu-
teKarnigssåkut matussivingnigssa-
mut isumaKataugaluit taissinere
siåmartugssåuput taissineruvdlo i-
nernera takutitsissugssåungilaK i-
sumanik iluamik erssersitsinermik.
Stemmespredning
kan hindre
alkoholbegrænsning
J. B. Flere Siumut-politikere har i
tidens løb talt godt og stærkt for
totalforbud om øl, vin og spiritus.
Det var derfor noget forbavsende,
at Siumut forleden i landsrådet
gik ind for en mere kompliceret
stemmeseddel end egentlig nød-
vendigt. Næsten ligeså mærkeligt
var det, at Atåssut — af hvis poli-
tikere flere har udtrykt modstand
imod totalforbud — støttede en
helt forenklet stemmeseddel.
Som beskrevet et andet sted på
disse sider gik Siumut ind for, at
stemmesedlen gav vælgerne mu-
lighed for at tage stilling til både
spørgsmålet om totalforbud og
spørgsmålet om en eller anden
form for rationering. Også Nikolaj
Karlsen støttede dette forslag,
mens landsrådets øvrige 8 politi-
kere kun ville have spørgsmålet
om totalforbud ud til vælgerne.
Når der på en stemmeseddel
åbnes mulighed for at vælge mel-
lem to former for restriktioner,
sker der en spredning af de stem-
mer, der er imod fri adgang til
alkohol. Derfor indebærer Siumuts
forslag en forringelse af chancerne
for totalforbud.
Jonathan Motzfeldt oplyste for-
leden til AG, at der fra Siumuts
side virkelig VAR tale om en for-
enkling af det oprindelige forslag,
der som bekendt byggede på tre
spørgsmål til vælgerne. — og når
vi ikke går ind for en fuldstændig
forenkling — og foreslår, at man
kun stemmer om totalforbud — så
er det fordi denne folkeafstemning
MÅ og SKAL føre til et resultat.
Vi kan ikke blive ved med bare at
begynde forfra. Hvis vælgerne ikke
vil have totalforbud, må vi vide,
hvad de så vil have. Derfor ønsker
Siumut, at vælgerne også stemmer
om rationering.
Vi har diskuteret dette her på
AG, og vi er bange for, at mange
vælgere — hvor klar og indlysende
stemmesedlen og vælger-informati-
onen end bliver — så bliver i
vildrede med, hvad (let egentlig er
de skal.
Selvom stemmesedlen bliver ud-
formet strengt logisk og let fatte-
ligt, så vil den omstændighed, at
vælgerne skal stemme på to
spørgsmål, sprede principielt enige
vælgeres stemmer og gøre folke-
aftemningsresultatet mindre kvali-
ficeret.
Tunume Kivdlerl-
sångitdlat
Tunup avatåne uliamik Kivdleri-
ssoKåsångilaK kisiåne imap nar-
Kanik sajugpitdlagtitsissarnikut
tingmissartumitdlo åssilinikut på-
siniaineKartugssauvoK tagpavane
uliaKarsinauneranut pasinarto-
Karneranik, landsrådip sujuligtai-
ssua taima akissuteKarpoK Anders
Andreassen aperKuteKarmat Tu-
nup ilåne sume uliamik Kivdleri-
ssoKagssamårnersoK EF-ip kig-
sautigisså maligdlugo.
— cKautsitigut ajornartorsiute-
KarneK aperKutauvoK pingårner-
påmik kalåtdlinut nangminernut
tungassoK. Kanigtukut nangmi-
nerssornerulernigssaK pivdlugo
AG-p atautsimititsivdlune oKat-
dlititsinerane Lars Emil Johansen
OKarpoK. taima CKarnera Timo-
thæus Poulsenimut akissutauvoK,
tåuna ima aperingmat:
— Kavdlunåt OKausisa atugau-
nerujugssuånik ajornartorsiut kh-
noK anigusavarput? uvagut nuna-
Karfingmiut igdloKarfingmukarå-
ngavta sumik ardlånik suliaKar-
niardluta agsut ajornartorsior-
tarpugut.
Timothæus Poulsen åma Lars
Chemnitzimit akineKångilaK, o-
Karpordle mérKat atuarfine ka-
låtdlit OKausinik iliniartitsinea
sapingisamik piårnerpåmik aut-
dlartitariaKartoK.
Kavdlunåt måtutdlugit
Manitsume tusarnårtoK/atuartar-
tut ilåt aperivoK Kavdlunåt nå-
lagkersuinikut suleKatauniartut
suliniarnerat erngerdlune ipitine-
KåsånginerscK kommunalbcsty-
relsine landsrådimilo atautsimi-
tarnerit OKautsit atausinait tåssa-
lo kalåtdlit OKausé atordlugit i-
ngerdlåneKalerpata.
Lars Chemnitz akivoK atautsi-
mlnerne OKautsit mardluit ator-
neKartariaKartut, taimåingigpat
åssigingmik pineKarnåsångingmat.
Kavdlunåt inuiaKatigingne sunut
pissunut peKataunigssåt ajornar-
tungortisångilarput — åma nå-
lagkersuinikut suliniarnerme.
Lars Emil Johansen OKarpoK
nålagkersuinikut ingerdlatsinerit
åma ipitineKarsinaussut CKautsi-
nik mardluinik atuinikut. — tai-
matut atautsimériauseK Kimag-
tertariaKarparput.
— Kavdlunåtut OKausigdlit so-
runame åma nautscrssutigissaria-
Karpavut. — atautsimlnerne OKa-
loKatigissutigingningnerit kalåt-
dlisut ingerdlåneKarnigssåt angu-
niartariaKarparput Kanordlunit i-
luseKartitdlugo tauvalo sordlo au-
lajangernerup inernerata ima-
Dødsfald
Visitatsprovst Karl Poulsen, Ilu-
lissat, er død efter kort tids syg-
dom. Han blev 64 år.
Karl Poulsen var født i Nuuk
og uddannet på Grønlands Semi-
narium i 1932. Hans virke inden-
for skolen og kirken kom til at
ligge i Nordgrønland — ganske
særligt i Ilulissat. Her arbejder
han først som kateket, og efter
at være blevet ordineret i Helle-
rup Kirke i 1948, fungerede han
som prææst i Ilulissat lige til
sin død, kun afbrudt af to år,
hvor han var placeret først i Thu-
le og derefter i K’utdligssat fra
1951 til 1953.
Allerede som ung knyttede Karl
Poulsen sig til Den Kristelige Be-
vægelse, og var gennem hele sit
liv en værdifuld mand for be-
vægelsen. En indsats, der gjorde
ham kendt over hele Grønland.
Han blev i 1973 udnævnt til visi-
tatsprovst.
Kort før sin død havde Karl
Poulsen indgivet sin afskedsan-
søgning, men tilbudt at fortsætte
som konstitueret præst i Ilulissat
så længe, han havde kræfter til
det.
Kamera KavdlunåtungortineKé-
savdlune.
avåmut agdlaKåtarneK
tamatumunga Lars Chemnitz o-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne sunut
tamanut tungassut Kavdlunåt-nu-
nånut agdlauserineKartartitdlugit
tauva sut tamaisa kalåtdlisut i-
ngerdlåneKarnerisigut suleKati-
gingneK ipitineKaratarsinauvoK.
icavdlunåt-nunåtale nunatdlo
EF-imut ilaussortat akornåne ag-
dlagkatigut ajungitdlulnartumik
atåssuteKaKatigingneKarpoK, Lars
Emil Johansen OKarpoK. — EF-
imut nunat ilaussut ardlåinåtdlu-
nit OKautsit mardluit atordlugit
AG-p nangminerssornerulemig-
ssaK pivdlugo CKatdlititsinerane
(avisip ilåne avdlame takuneKar-
sinauvoK, — årK.) Lars Emil Jo-
hansenip naggatårutaussumik o-
Kauserissainut Lars Chemnitz i-
sumaKataunerarpoK, imalo na-
ngitdlune: — taimailiornivtine
KanoK periauseKarnivta åssigl-
ngitsungorllnarunarpåtigut. ata-
KatigingnigssaK Atåssume pingår-
tiparput OKautigineKardlutale
Kavdlunånut — Kavdlunåt-nunå-
ne månilo — Kujanamiartugut.
— kisiåne Kavdlunånut Kuja-
namiångilagut, Lars Chemnitz o-
KarpoK. — KanoK-iliordluta ino-
KatigigdluarsinaunigssaK nanini-
arniarparput, tåssane tamavta na-
liglsavdluta. taimailiornigssame
landstingime folketingimilo a-
tautsimititsineK ajorput, EF-imut
ilångunerat pivdlugo. nangmineK
OKautsit atordlugit agdlagkatigut
atåssuteKaKatigingneK, tamånalo
ajungitdlulnartumik ingerdlavoK.
Rekordfangster
fortsætter
Det går fortsat godt med torske-
fiskeriet. Til og med udgangen
af marts er det mere end for-
doblet i forhold til sidste år ved
samme tid. Der er tale om en
fremgang på 4516 tons til ialt
8960 tons. Det er rekord i forhold
til de sidste 16 år.
pingårtuvoK taima naligigdlune
inoKatigingnigssaK tåuna KanoK
timitalisagigput.
— igpagssaK atautsimlneK o-
KauseKarfigisaguvko tauva OKå-
saunga Kavdlunåt tungånit isu-
manik amerdlanerussunik sancu-
mersoKånginera ilisarnautaussoK.
tamatumunga pissutaugunarpoK
Kavdlunåt ima eraarsarnerat, su-
liagssame tåssane kalåtdlit pi-
ngårnerussariaKartut — suliag-
ssaa tåuna kalåtdlinut nangmi-
nernut tungassoK.
taimatutdle isumaKarnea kuku-
ssutipara, Lars Chemnitz oKar-
poK. — åma Kavdlunåt nålagker-
suinermut akuliutariaKarput. tu-
samåsavavtigit sanimut igdluar-
tinase. OKarpoK. -den.
pu/ortu/irtap
okigssai }
apertuk Bikuben
Hvordan fur
man rad tit
egen båd?
•få svar i
(S) Bikuben
Kavdlunånut ku-
janarniångilagut
3