Atuagagdliutit - 13.04.1978, Blaðsíða 13

AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion
AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s
Kvæler man politisk, dansk initiativ
med grønlandsk mødesprog
— Sprogproblematikken er først
og fremmest et internt grønlandsk
spørgsmål, sagde Lars Emil Jo-
hansen i AGs hjemmestyrédi-
skussion for nylig. Det var i et
svar til Timothæus Poulsen, der
spurgte:
— Hvordan skal vi løse proble-
met med det dominerende dan-
ske sprog? Vi fra bygderne har
meget vanskeligt ved at klare os,
når vi kommer til byen for at få
ordnet et eller andet.
Timothæus Poulsen fik heller
ikke noget svar fra Lars Chem-
nitz, som sagde, at skoleunder-
visningen på grønlandsk må star-
te så tidligt som overhovedet mu-
ligt.
UDELUKKER DANSKERE
En læser/lytter fra ManitsoK
spurgte, om ikke man hurtigt
kvæler initiativet fra danskere,
der går ind i politisk arbejder,
hvis man skal føre kommunal-
bestyrelses- og landsrådsmøder
enkeltsproget på grønlandsk.
Lars Chemnitz svarede, at mø-
derne bør være dobbeltsprogede,
for ellers vil der jo ikke være
tale om ligestilling. — Vi må ikke
Lars Emil Johansen
Vi skal kunne
tale sammen -
lidenskabsløst
— Jeg vil gerne takke AG for
det initiativ, bladet har taget til
at drøfte „denne varme kartoffel"
for åbent tæppe, sagde folketings-
medlem Lars Emil Johansen i en
afsluttende kommentar til AGs
hjemmestyrediskussion.
Siumut lancerede i efteråret
1974 begrebet sameksistens, fordi
vi erkendte de store spændinger,
der desværre er mellem de to
befolkningsgrupper her i landet.
Det er spændinger, der hindrer
Grønland i at blive et homogent
og livskraftigt samfund. Siumuts
politik er en klar og åben politik,
der ikke vender sig imod nogen
men mod noget, nemlig det
system, der er blevet årsag til
spændinger i samfundet.
Siumut arbejder for sameksi-
stens mellem de forskellige gruo-
per — udsendte danskere, dan-
skere der har valgt Grønland som
deres hjemland, færinger, børn af
blandede ægteskaber, grønlæn-
dere. Der skal være gensidig re-
spekt, og vi skal være tolerante.
Der skal være respekt for hin-
andens identitet, men vi skal hel-
ler ikke foregøgle hinanden no-
get..
Vi kommer bare ingen vegne,
hvis vi ikke begynder at snakke
med hinanden på en lidenskabs-
løs måde, snakke om, hvad det
er, der gør, at forskellige befolk-
ningsgrupper har helt urealistiske
mistanker til hinanden, så de
hvert andet øjeblik skylder hin-
anden for det ene eller del andet.
Det er det standpunkt — med
hensyn til danskernes rolle i
Grønland — som Siumut står for
— også efter hjemmestyrets ind-
førelse. -den.
Kan man overflø-
diggøre sig selv?
Kan man overhovedet forvente,
at udsendte — eller enhver anden
slags mennesker — vil overflø-
diggøre sig selv, spurgte journa-
list Kristian Poulsen, Nuuk.
— Hvordan skal f.eks. udsendte
grønlændere overflødiggøre sig
selv? — Og skal grønlændere
overhovedet kunne være udsendt
i deres eget land?
Lars Chemnitz sagde, at det
sagtens kan lade sig gøre at men-
nesker overflødiggør sig selv. —
Jeg kender mange eksempler på,
at det er sket, og det vil stadig
ske, sagde han. — Det var f.eks.
en dansk skoleinspektør, der gav
plads for mig, da jeg blev skole-
inspektør i Ilulissat.
— De forbedrede uddannelses-
muligheder vil for fremtiden øge
antallet af den slags udskiftning
af udsendte til fordel for grøn-
lændere, sagde Lars Chemnitz.
Lars Emil Johansen mente, at
det undertiden må være vanske-
ligt for mennesker at indse nød-
vendigheden af at overflødiggøre
sig selv. — Men ikke desto min-
dre må det være opgaven her i
Grønland — også for udsendte —
at opbygge et system, som ikke
kræver yderligere fremmed ar-
bejdskraft, men som gør det mu-
ligt for samfundet selv at rekrut-
tere den.
-den.
gøre det til en umulighed for
danskere at deltage i alt hvad
der sker her i samfundet — hel-
ler ikke det politiske arbejde.
Lars Emil Johansen sagde, at
man også kan kvæle de politiske
forhandlinger ved at gøre dem
dobbeltsprogede. — Vi må arbej-
de os bort fra den mødeform.
— Naturligvis må vi også tage
hensyn til de dansksprogede, sag-
de Lars Emil Johansen. — Men
vi må arbejde os frem til en
form, hvor forhandlingerne fore-
går på grønlandsk og der f. eks.
udarbejdes et dansk beslutnings-
referat.
KORRESPONDANCE
MED OMVERDENEN
Lars Chemnitz sagde hertil, at så
længe, vi korresponderer med
Danmark om alt muligt her i
Grønland, så kan man let kom-
me til at kvæle samarbejdet ved
at lade alt „køre" på grønlandsk.
— Det går da ellers udmærket
med at korrespondere mellem
Danmark og EF-landene, sagde
Lars Emil Johansen. — Ingen af
EF-landene holder da dobbelt-
sprogede landstings- eller folke-
tingsmøder, fordi de er kommet
i EF. Man korresponderer da på
sit eget sprog, og det går jo ud-
mærket. .den.
Lars Chemnitz, Atåssut:
Vi logrer ikke for danskerne
Lars Chemnitz erklærede sig enig
med Lars Emil Johansens afslut-
tende bemærkninger ved AGs
hjemmestyrediskussion (se et an-
det sted — red.), og han tilføje-
de: — Det er nok bare måden,
vi gør det på, som gør os forskel-
lige. Vi går ind for samhør i Atå-
ssut, men beskyldes for, at vi
bare logrer for danskere — i Dan-
mark og her.
—• Men vi vil ikke logre for
danskerne, sagde Lars Chemnitz.
— Vi vil finde frem til en virke-
lig form for sameksistens, hvor
vi alle står som ligemænd. Her
er det vigtigt, hvordan vi vil
praktisere denne sameksistens på
lige vilkår.
— Hvis jeg skal sige noget om
mødet i dag, så er det karakte-
ristisk, at der ikke kom flere me-
ningstilkendegivelser fra dansk
side. Jeg tror, det er fordi dan-
skerne mener, at det må være
sunauna
kalåle«
sunaunalo
KavdlunåK
AG-p nangminerssornerulernig-
ssaK pivdlugo oKatdlititsinera pi-
kunartumik autdlartipoK Kirkip
KeKertarssuarmiup påsiumangma-
go Kavdlunåt kalåtdlitdlo kiku-
nerinik isumaKarneK.
Lars Emil Johansen OKarpoK i-
nuit atausiåkåt kinaunertik nang-
mingneK nalunginerusagåt. imaKa
pitsauneruvoK ima aperalune: nu-
nap matuma inue kikut-uko tå-
ssa aulajangersimassumik tåssane
nunaKartut. tåssalo uvanga isu-
maga maligdlugo tåssåuput aula-
jangersumik tåssane nunaKartut,
nunap tuniusinaussai atordlugit
tåssane inussut — anginerungit-
sumik mikinerungitsumigdlunit.
Lars Chemnitz isumaKarpoK
icavdlunåt åma kalåliussunik o-
KautigineKarsinaussut, kalåtdli-
sut inulersimagunik kalåtdlisut-
dlo påsingnigdlutik. — isumaKar-
punga inuit Kalåtdlit-nunåne u-
kicrpagssuarne inussut — tamé-
nalo nunalisitanut åma atorpoK
— tåssåuput nunap aulajangersi-
massumik inue.
-den.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
grønlænderne, der skal argumen-
tere i denne sag -— at det er grøn-
lændernes egen sag.
— Men det mener jeg er et for-
kert standpunkt, sagde Lars
ilumut ilimagineKarsinauva, nu-
nalisitat — imalunit inuit kikut-
dlunit — ingmingnut pissariaeru-
titisinaunerat, avisiliortoK Kri-
stian Poulsen, Nuk, aperaoK.
— KanoK ilivdlune sordlo ka-
låtdlit nunalisitat ingmingnut pi-
ssariaerutitisinåupat? — åma ilu-
mut kalåtdlit nangmineK nuna-
mingne nunalisitausinåusåpat?
Lars Chemnitz OKarpoK, inung-
nut ajornångivigscK ingminut pi-
ssariaerutitinigssaK. — uvanga å-
ssersutigssarpagssuarnik nalungi-
saKarpunga, tamatuma pisimane-
ranut, tamånalo piuåsaoK, OKar-
pcK. — sordlo KavdlunåK skole-
inspektørip uvanga inigssaKaler-
sipånga, Ilulissane skcleinspektø-
ringorama,
— iliniartitaunermut periarfig-
ssat pitsångornerisa sujunigssame
taimatut nunalisitat kalåtdlinik
taorteKartarnerat amerdlisisavå,
Lars Chemnitz OKarpoK.
Lars Emil Johansen isumaKar-
poK, inungnut ilåne ajornakusor-
Chemnitz.. — Danskerne bør
blande sig i politik — også. Vi
vil lytte til jer og ikke fortrænge
jer, sagde han.
-den.
sinaussarioK påsisavdlugo ingmi-
nut pissariaerutiniarnigssaK. —
kisiåne taimåikaluartCK tamåna
Kalåtdlit-nunåne anguniagaussa-
riaKarpoK — åma nunalisitane —
periautsimik pilersitsiniåsavdlu-
ne, avdlamiunik sulissoKartaria-
Kångitsumik, taimåitordle inuia-
Katigingnik periarfigssivdlune
ingminérdlune inugtalersuinigssa-
mut.
-den.
Dødsfald
Tidligere inspektør for Østgrøn-
land, Kaj Jensen, er død, 73 år.
Kaj Jensen arbejdede i 31 år i
Grønland, og i en årrække som
kolonibestyrer. I 1928 blev Kaj
Jensen sendt til K’eKertarssuaK
med „Disko" og gjorde i de næ-
ste 10 år tjeneste forskellige ste-
der i Grønland. I 1938 kom han
til Thule som kolonibestyrer.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- oKimåissutsimisutdle nalitutigisso«

ingminut pissariae-
rutftOKarsfnauva?
13