Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 12

AG
Rekordår for grønlandske produkter:
Grønlands eksport steg
med 33 pct. fra 285
til 380 mili. kr.
Tallene er dog foreløbige, men tendensen er meget
klar.
De forløbige tal for KGH’s eks-
portvirksomhed i 1979 peger på
et rekordår. Den samlede eksport-
værdi er således opgjort til 380
miil. kr. mod 285 mill.kr. i 1978.
Det er en stigning på ca. 33 pct.
Direktør Jens Fynbo, KGH, un-
derstreger dog, at det er foreløbi-
ge tal. Den endelige opgørelse vil
foreligge på næste møde i KGH’s
styrelsesråd, som finder sted i
Grønland til foråret.
— Det er værd at bemærke, at
salget er steget mere i værdi end i
mængde. Vi har med andre ord
kunnet gennemføre prisforhøjel-
serne uden at det har medført
nedgang i afsætningsmuligheder-
ne, kommenterer Jens Fynbo.
Værdistigningen i eksporten
Det er først og fremmest ekspor-
ten af rejer, der har medført den
væsentlige fremgang i eksport-
værdien for de grønlandske pro-
dukter. Frosne rejer tegner sig
alene for en fremgang på 40 miil.
kr. og skalrejer for en fremgang
på 13 mill.kr. Hermetikrejer viser
Shetland Family Four
Søsat 1977. 70 hk Johnson 1979. Udstyret med reservemo-
tor, lænsepumpe, projektør, radio, stor katalysatorovn.
Pris: 40.000,- kr.
Henvendelse på tlf. 1 94 11.
Nizo smalfilmssæt
RABATTILBUD
SPAR KFU .600,00
Nizo 1048 super
8 sound kamera
med Schneider
Macro-Variogon
objektiv,
6 x motorzoom,
automatisk op/
nedblænding,
snitbi I led-
afstandsmåler,
belysnings-
automatik samt
diverse tilslut-
ningsmulig-
heder.
Braun visacustic
100 M sound
gengiver med
Will Travenon
varioobjektiv,
indbygget højt-
taler, multiplay,
180 m spole-
kapacitet,
automatisk film-
indføring
samt flere
andre finesser.
Normalpris: kr.7.800,00
Nu kun: kr.6.200,00
Eventuelt på konto
med kun 10% i udbetaling: kr.620,00
Pr. md. i 10 mdr.: kr. 645,00
Samlet kontopris: kr.7.070,00
Chr. Richardt A/s
NØRREGADE 16.7800 SKIVE . TLF. 07 - 52 44 66
SØNDERGADE 17.7800 SKIVE. TLF. 07 - 52 00 35
et plus på 4 miil. kr., grønlands-
ruller plus 5 miil. kr., saltfisk plus
22 mili. kr. og skindsalget plus 4
mili. kr. — Fremgangen er sket
fra 1978 til 1979.
Torskefiskeriet
For torskefiskeriet skete for
Grønland totalt en fremgang i
den samlede indhandling på 8.951
tons, nemlig fra 30.270 tons i
1978 til 39.221 tons i 1979. Dette
er en fremgang på ca. 30 pct.
Det lokale torskefiskeri tegner
sig for den store fremgang, og
fangsterne er navnlig steget kraf-
tigt i Sydgrønland og Paamiut.
Stigningen ligger hovedsagelig på
bundgarnsfiskeriet. Fangst-
mængderne udløste et stort pres
på salterier og fabriksanlæg i
sydgrønland, og kapaciteten var i
flere perioder alt for lille.
Rejefiskeriet
Rejefiskeriet steg fra 12.461 tons
i 1978 til 14.216 tons i 1979 — en
fremgang på 14 pct.
Der var også pæn fremgang for
mængden af fangsprodukter. Til-
førslen af sælskind steg således
fra 1978 til 1979 med 12,5 pct.
nemlig fra 71.075 skind i 1978 til
79.953 skind i 1979.
-h.
Alle andre lystfiskere end Harry Andersson i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord)
kan være glade for, at AG ikke har nogen lystfiskerkonkurrence i år. For så var
de nok belvet godt skuffede. Harry Andersson vandt ørredkladssen i konkur-
renceåret 1978/79. Og det havde han såmænd nok også gjort i år. Her er et bil-
lede fra en helt vidunderlig fisketur i Kangerlussuaq-området, hvor Harry fan-
gede en 6 kg tung fjeldørred. Harry Andersson har det med at se glad ud på bil-
leder!
tunissavta iluanårutaunerpauvfiat:
tunissavta nalinge
pingajorarterumik
Kavfariarsimassut
285 mili. kr.-nit 380 mili. kr.-nut Kavfariarsimåput,
kisitsisitdle tåuko kingugdlersåungigkaluartut su-
mut ingerdlane« erserxitdlumarpox
HG KGH-p avåmut tuniniaivdlu-
ne 1979-ime sulineranit kisitsisiti-
gut månamut pigssarsiaugatdlar-
tutigut takuneKarsinauvoK ait-
såtdle taima angussaKarsimatigi-
neK. avåmut tuninenartut ataut-
simut katitdlutik nalingat 380
miil. kr-nut nautsorssornenarsi-
mavoK, 1978-ime 285 mili. kr-uv-
dlutik. tåssa 33 procentip migsså-
ne KagfariarneKarpoK. taimåitor-
dle direktør Jens Fynbop ersser-
Kigsarpå kisitsisit tåuko inerni-
viunginerat. nautsorssOtit iner-
dluarsimassut KGH-p styrelses-
rådiata tugdlianik atautsimlnig-
ssåne upernåmut Kalåtdlit-nunå-
ne pissugssame sarKumiuneKåså-
put.
— pingårtitdlugo malugissaria-
KarpoK tunissat KanoK nalenarti-
ginermikut Kagfariarnerusimane-
rat amerdlåssutsimingningarnit.
tåssa avdlatut OKautigalugo aki-
nik Kagfartitsisinausimavugut
tuniniarnigssåinut periarfigssau-
ssunik ikingnerulersitsinata, Jens
Fynbo OKarpoK.
avåmut tunissaKarnerme
nalingisa Kagfariarnerat
sujugdlermik pingårnerussumig-
dlo kingugpait avåmut tuniniar-
1980-imut akit isuma-
KatigTssutigineKartut
KNAPP åma KGH sapåtip aku-
nerane kingugdlerme 1980-imut
atortugssamik akit pivdlugit isu-
maKatigissuteKarsimåput isuma-
KatigingneKarpoK akinik nagfai-
neKåsassoK, 1979-me tunissat na-
noK akeKarsimanere tungavigalu-
git katitdlugit 5,5 mill.kr-nik auli-
sartut piniartutdlo pissagssanar-
nerulisavdlutik. akitigut nagfau-
tit niornutigssianut ardlanartu-
nut avguatårneuarsimåput, akit-
sornerpausimavdlutik kingugpait
Kaleragdlitdlo ama isumaKatigi-
ssutiginenarpoK sårugdlit siku-
ligkat igdlerfiussanut imiussat a-
ké kg-mut 15 øremik tapen alisa-
ssut.
ama Kanon-iliuseKarnigssat
OKaloKatigissutiginenarput nior-
Kutigssiagssat pitsåussusiånik
pitsångorsautausinaussut, tamå-
ko atordlugit kalåtdlit aulisartut
piniartutdlo niomutigssiait tuni-
niarneKarnermingne niomutig-
ssiatut pitsauvdluartutut pingå-
rutenartuarsinaorKuvdlugit, sor-
dlo taima agdlagsimasson nutår-
siagssanartitsivingnut nalunae-
rume KGH-p direktørianit Jens
Fynbomit KNAPP-ivdlo sujulig-
taissuanit Niels Carlo Heilmanni-
mit atsiornenartume. ,
-h.
nenarnerisa kingunerisimavåt
Kalåtdlit-nunfine niornusiat avå-
mut tuniniarneKarnermingne na-
lingisa nagfariangåtsiarnerat. ki-
ngugpait nerititat kisimik 40
mili. kr-nik sujuariartitsiput, ki-
ngugpaitdlo nalipagdlit 13 mili-
kr-nik sujuariartitsivdlutik, ki-
ngugpait Kivdlertussarutut 4
miil. kr-nik, sårugdlit nerpé naid-
tagkamik amilimassungordlugit
portugkat suj atagssat 5 mili. kr-
nik, aulisagkat tarajugkat 22
mili. kr-nik åmitdlo tunissat 4
mili. kr-nik. — sujuariarnen 1978-
imit 1979-imut pisimavon.
sårugdlingniarneK
sårugdhngniarnermut tungatit-
dlugo Kalåtdlit-nunåne tunissi-
nen tamåt atautsimut katitdlugo
8.951 tonsinik sujuariarfiuvoK,
tåssa 1978-ime 30.270 tonsinit
1979-ime 39.221 tonsinut. tåuna
30 procentip migssånik sujuariar-
neruvoK.
kalåtdlit aulisartuisa pissari-
ssait anginerpåmik sujuariarsi-
måput, aulisagartardlo amerdle-
riarnerpausimavdlutik Kalåtdlit-
nunåta kujatåne Påmiunilo. a-
merdleriåssutaunerussutdlo tå-
ssa bundgarnerssordlune aulisar-
nerme pissarissat. taima pissar-
nartiginertigut Kujatåne tarajor-
terivit fabrikitdlo agsut ajornar-
torsiortitausimåput amerdlaso-
riartumigdlo tigusinaussait ikig-
patdlårtarsimavdlutik.
kingugpangniarneK
kingugpangniarnen nagfariarpoK
1978-ime 12.461 tonsinit 1979-i
me 14.216 tonsinut — sujuariar
nen 14 procentiuvdlune.
åma piniartut pissaisa amer
dlåssusiat sujuariangåtsiarpoK
sordlo puissit amé tuninenartut
1978-imit 1979-imut amerdleriar
put 12,5 procentimik, tåssa 1978
ime åmit 71.071-nit 1979-ime a
mernut 79.953-nut.
-h.
12