Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 3

AG
(få
GRØN LAN DS POSTEN
2r?0%8UDSOKa.rf‘*c annoncel'ssar^9^l° (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
mut ' i "ost9iro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
dl eik-L- ^ama —17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
e*<: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
Kiter?v' ak'ssu9ssauvc^une årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
o København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Borge
ku" ,Redal<tion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
a/!i i- avn te'e^on (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
6 ftff 79 ' 9rønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
13-—17 .Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
nsvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
[Hinavtme
ilagéKarneK
J P
■ nunavtine pernåumik biskorpi-
portitsineKalerpoK. ukiut259 inger-
aneråne aitsåt kalåtdlimik kalåtdli-
utdlo OKalugtumik atorfingmut Kut-
•erpårnut ikutOKåsaoK ilagit lutheri-
iluåne. ilisimaneKartut malig-
nt aitsåt sujugdlerpåmik nunavti-
® biskorpingortitsineKåsaoK. Kav-
“nåtsiait biskorpé tangeKartitao-
rdlutik nunavtfnut tikitarsimåput
auvalo atorfingmingnut ikuneKåi-
artarsimavdlutik.
tijpingnångilaK biskorpingortitsi-
JQssaK angnertorujugssuarmik nag-
•utorsiutigineKarniarmat.
PissutigssaKarpordle tamåna pisi-
^assugssaK nalerordlugo kingumut
K'viåsavdlune erKartulåsavdlugulo i-
a9ft lutherikut nunavtine suniute-
Karsirnanerat Hans Egedep mårifne-
rata kingornagut.
sulivfeKarfik avdla — KGH kisiat
e^åisångikåine — ilagéKarnertut
?uniuteKartigisimångilaK nunavtine
lnungnut. kristumiut ajoKersutåt u-
naUginångilaK ugperissaK nutåK S-
^lø tåssausimavoK kulture nutåK.
ukiorpagssuarne palasit ajoKitdlo å-
nangnigssåinarmik sulissuteKarsi-
^ångitdlat åmale katagtugssåungit-
s^rnik malungnauteKalersimavdlutik
ll'simassariaKartunik atuartitsinermi-
ktJt- ilagime atuarfigdlo atausiusimå-
Put ukiut 200 sivneKartut 1951-ime
^Ptåmik åndgssDssinerup tungånut.
taimåitumik ilagTgtigut sulineK su-
n|PteKangålersimavoK. nunavtine
ta'9dliortut, atuagkiortut, eriniortut,
erKumitsuliortut, iliniartitsissut poli-
t'keritdlume ajoKitut iliniarsimåput.
taimåipordlo kalåtdlit utorKauneru-
ssut uvdlumikut suniuteKartut erKåi-
sagåine.
kalåtdlit OKalufigtik nuånaraluguio
aulajaivfigåt. suniutilerujugssuvoK
kalåtdlit Kavdlunåtut OKalussivfigi-
neKarsimångisåinarmata, sordlo Sa-
valingmiune taimåisimåssoK. suju-
lerssorneKarnerat erKåisångikåine i-
lagit autdlarKåumutdle nangminer-
ssorneruvdlutik ingerdlasimåput,
nunavta atugagssarititai tungaviga-
lugit. kalåtdlit nangminiussutut ta-
kornartaussututdlo pinatik tamati-
gut misigissarsimåput OKalugfingmT-
nermingne. tåuname nangmingneK
pigissutut issigisimavåt.
ilagit OKalugtuagssartåt tikuartui-
vortaoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo sule-
Katigingneranik. kalåtdlit OKausé su-
linerme såkugssatut pingitsorneKar-
sinausiméngitdlat Kavdlunånut pala-
sinut. agsutdlume ilungersortaria-
Kartarsimåput — kalåtdlit ajoKit ilini-
artitsissoralugit — kalåtdlisut ag-
dlagsinaulerumavdlutik OKalugsi-
naulerumavdlutigdlo ilungersuauti-
ginago. ajasérnartumigdlo kalåtdli-
sut ilikartarsimåput. Kavdlunåt ajo-
Kersuiartortitat palasitdlo pisOnguat-
dlagtitarsimavåtigut taigdliamikut
torratdlataussutigut.
palasit ajoKitdlo pissaunerat måna
Kangatut malungnartigungnaerpoK.
ilagigtutdle sulineK sule kalåtdline
suniuteKardluarpoK. OKalugfit sule
asaneKarput. ilagéKarneK sulivfeKar-
figtut inungne sordlakinerulisångilaK
måna biskorpeKaleravta aKuneKar-
neralo kalåtdlit isumagilermåssuk.
Den grønlandske kirke
l ’F- Den første bispevielse i Grøn-
lands historie står for døren. Det er
[Ørste gang i 259 år, en grønlandsk
'Ødt og grønlandsksproget når til
'?Ps inden for den kristne lutherske
^['ke. Så vidt vides er det den første
Piskevielse i landet overhovedet.
Nordboernes biskopper blev viet i
hjemlandet og indsat i deres embe-
de. når de kom til Grønland.
intet under, at begivenheden bli-
Ver fejret med en storfestivitats.
Og der er grund til ved den lejlig-
n®d at se tilbage og beskæftige sig
J^ed den betydning, den lutherske
kirke har haft for Grønland siden
i'ans Egedes dage.
Inden anden institution — kun
.OH undtaget — har haft så stor en
'ndflydelse for det grønlandske men-
neske som kirken. Den kristne lære
betød ikke alene en ny relegion men
°9så en ny kultur. Gennem mange
a[ arbejdede kirken ikke alene for det
ninsidige men satte også sine spor
uudsletteligt gennem et værdsligt
V|rke at bringe kundskaber. Kirken
°9 skolen var eet og samme i mere
end 200 år indtil nyordningen i 1951.
den måde har kirken haft en
umådelig betydning. Landets skøn-
ender, kunstnere, pædagoger men
°9så politikere havde haft en gejstlig
uddannelse. Og det gælder for så
godt som alle ældre, indflydelserige
grønlændere i dag.
Grønlænderne er glade og trofa-
ste mod deres kirke. Det betyder vir-
kelig noget, at vi aldrig har oplevet
en dansk prædiken for grønlændere.
Bortset fra det administrative har
kirken været hjemmestyret siden
starten. Den byggede på de grøn-
landske betingelser. Grønlænderen
har altid kunnet været sig selv i sin
kirke. Han eller hun betragter den
som sin egen.
Kirkens historie fortæller også om
et samarbejde mellem grønlændere
og danske. Grønlandsk var et uund-
værdligt redskab for dansk præster.
Og de måtte tage sig vældigt sam-
men — med grønlandske kateketer
som lærere — at kunne tale og
skrive det svære sprog ubesværet.
Resultataterne var ganske impone-
rende. Mange danske missionærer
og præster har beriget det grønland-
ske folk med deres velskrevne sange
og salmer.
Kirkens magt er i dag ikke så stor,
som den var. Men den har stadig sit
tag i folket. Den elskes stadig. Som
institution bliver den ikke mindre
rodfæstet end tidligere, hvor den
har fået sin første biskop, og hele
administrationen er gået over på de
grønlandske hænder.
Jens Rosing nersornauseråt
sapåtip akunerane kingugdlerme
Jens Rosing 10.000 kråninik Kav-
dlunåt atuagkiortut peKatigigfiå-
nit nersornauserneKarpoK. K’av-
dlunåt-nunåne atuagkiortut pe-
Katigigfiata igdlutåne Nyhavni-
me inugpagssuit nersornausiner-
me peKatåuput. Jens Rosing a-
tuagkiane ilisimatusarnermut tu-
ngassut påsiuminarsardlugit ag-
dlagkane pivdlugit nersornauser-
neKarpoK.
aitsåt taimånak kalåtdlimik
nersornausissoKångilaK. 1977-i-
me professor Robert Petersen nu-
navtine augtitagssarsiorneK piv-
dlugo atuagkiane nersornauser-
neKautigå.
nersornausiutagaK 1972-ime
pilersineKarpoK, nersornauserne-
Karsimassutdlo avdlat tåssåuput
P. V. Glob, R. Broby Johansen,
Steen Eiler Rasmussen, Robert
Petersen, Palle Lauringilo.
Der var fuldt hus og stort bifald i
dansk forfatterforenings lokaler i
Nyhavn i København, da Jens Ro-
sing i sidste uge fik overrakt hæ-
dersprisen på 10.000 kr. for sin
populærvidenskabelige bogpro-
duktion.
Jens Rosing er ikke første
grønlænder, der har fået prisen.
Professor Robert Petersen mod-
tog den i 1977 for bl. a. sine publi-
kationer om minedrift i Grønland.
Prisen blev indstiftet i 1972. De
øvrige prismodtagere er: P. V.
Glob. R. Broby Johansen, Steen
Eiler Rasmussen, Robert Peter-
sen og Palle Lauring.
Formanden for dansk forfatter-
forenings legatudvalg, Knud
Holst, motiverede valget af Jens
Rosing som årets prisvinder, og
museumsinspektør Helge Larsen
gennemgik Jens Rosings
forfatterskab. Han påviste man-
ge fællestræk mellem Knud Ras-
mussen og Jens Rosing. — Derfor
er det også pudsigt, at de to er
født i samme hus og værelse i Ilu-
lissat (Jakobshavn), og vistnok er
forløst af samme jordemoder,
sagde Helge Larsen.
Ivrige lyttere
Helge Larsen sagde, at grundla-
get for begges forfatterskab er
dybtgående kendskab til den op-
rindelige eskimoiske kulturver-
dens sagn og fortællinger. Begge
var ivrige lyttere, når de ældste
grønlændere fortalte.
Helge Larsen fremhævede Jens
Rosings store kendskab til natu-
ren, til dyre- og plantelivet, et
kendskab, der bygger på en me-
get fin iagttagelsesevne, der kom-
mer til udtryk allerede i Jens Ro-
sings første bog fra Norge om
rensdyravl »Den dragende flok«.
Helge Larsen omtalte Jens Ro-
sings seneste bog »Himlen er lav«
om mumiefundene i Vestgrønland
som en overordentlig spændende
og pædagogisk veltilrettelagt
bog.
Til slut udtrykte Helge Larsen
håbet om, at Jens Rosings delta-
gelse sidste år i 100 års mindeek-
speditionen for Knud Rasmussen
i melvillebugt-området må være
inspirationen til den næste bog.
Forfatterforeningens formand,
Hans Jørn Lembourn, overrakte
prisen på de 10.000 kr. og Jens
Rosing sagde tak med en beret-
ning om en grønlænder, der som
Kavdlunåt atuagkiortut peKati-
gigfiata nersornausinermut a-
tautsimititaliåta sujuligtaissuata
Knud Holstip Jens Rosingip ner-
sornauserneKarneranut tunuleKU-
taussut emartorpai katerssugau-
sivingmilo pissortaussup Helge
Larsenip atuagkiai erKartordlu-
git. erKartuinermine Jens Rosing-
ip Knud Rasmussenivdlo atuag-
kioriausiat åssipalugignerarpå.
— taimåitumik åma Kuianaku-
lugpoK tåuko mardlåvdlutik Iluli-
ssane igdlume inimilo åssigingme
inåsimangmata, jåmåmitdlo tåu-
ssumingarpiaK ernisugsiorneKar-
simagunardlutik, Helge Larsen o-
Kalugiåumine oKarpoK.
tusarnårdluartit
— atuagkiornermingne Jens Ro-
singip Kunungåvdlo tungavigisi-
mavåt itisåmik kalåtdlit kulturia-
ta OKalugtuåtfinut ilisimassaKar-
nertik. kalålitorKat OKalugtuar-
påskønnelse for et eller andet af
kolonibestyreren modtog et forla-
degevær »Fra kongen«.
— Manden blev så begejstret
og lykkelig, at han i sin takketale
ikke gav tolken nogen chance for
at komme til at oversætte. Indtil
tolken pludselig udbrød: — Hold
så kæft! og grønlænderen und-
skyldte: Jamen, jeg er så rørt....
neråne tusarnårdluartarsimåput,
Helge Larsen OKarpoK.
Helge Larsenip erssersiniarpå
Jens Rosingip pingortitanik nalu-
ngisaKarnera, åmassut naussut-
dlo inånerånut nalungisaKarneK
Kimerdlåivdluarsinaunermik tu-
ngaveKartoK, — tamåna Jens Ro-
singip atuagkiåne sujugdlerme
takuneKarsinaulersimavoK. atua-
gaK pineKarpoK »Den dragende
flok« Norgeme tugtåteKarneK
pivdlugo agdlagå.
Jens Rosingip atuagkiå ki-
ngugdleK »Himlen er lav« tOKU-
ssut timai panlnarsimassut nag-
ssårinerisa kingorna agdlagå Hel-
ge Larsenip pisanganarnerardlu-
go atuaruminarsardluagaunerar-
dlugulo unerpå.
naggasiutigalugo Helge Larse-
nip kigsautigå Knud Rasmussen-
ip inungorneranit ukiut 100-ngor-
nerat malungnartiniardlugo Ki-
mugseriarssuarme ilisimassag-
ssarsiornerme Jens Rosingip a-
ngalaKataunermine atuagkiag-
ssaminut tugdligssamut isumag-
ssarsissutigisimåsagå.
atuagkiortut peKatigigfiata su-
juligtaissuata Hans Jørgen Lem-
bournip nersornaut 10.000 kr. tu-
niupå. Jens Rosing Kujåssutimine
OKalugtuarå Kanga kalåleK ner-
sortarialingmik iliåseKarsimav-
dlune niuvertumit tunineKarsi-
massoK autdlåimik påvatigérta-
rialingmik kungimit tunissutau-
neragaussumik.
— kalåleK nuånaujungmerdlu-
nilo Kujangårame Kujaniardlune
OKauseKarnermine nugterissune
nugterinigssamut periarfigssisi-
mångilå. nugterissuata taimaiv-
dlune nipangerKUsimavå kalåler-
dlo utorKatserpalugdlune oKarsi-
mavoK: ilame kigdligtinermik. . .
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
pi)
C\

O)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
(S) Bikuben
Hyldest til Jens Rosing
— Mange fælles træk hos Knud Rasmussen og
Jens Rosing, sagde museumsinspektør Helge Lar-
sen bl. a. i sin gennemgang af Jens Rosings forfat-
terskab
3