Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 10

AG
Grønland bliver måske
skovland engang ad åre
I Sydgrønland er der plantet 70.000 træer af hårdføre
arter fra Alaska og Sibirien. De klarer sig godt, og
det ser ud til, at klimaet bliver varmere.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
På vor tur til fåreholderstederne
besøgte vi også Grønlands eneste
Planteskole. Den ligger i Uperna-
viarssuk på samme sted som fåre-
avlsstationen, en halv times sej-
lads fra K’aKortoK. Og her traf vi
planteskolens leder, Poul Bjerge.
Han har efterhånden boet i Uper-
naviarssuk i 27 år. I 1953 kom
han hertil sammen med professor
ved Landbohøjskolen C. A. Jør-
gensen. Det var ham, der fik ideen
til skovplantager i Grønland. De
første forsøg for at gøre Grønland
til et skovland fandt sted den-
gang, og i årenes løb har Poul
Bjerge været med til at plante
70.000 træer.
Poul Bjerge er opvokset i K’an-
ortoK, hvor hans far var eftersko-
leforstander. Han taler grøn-
landsk som en »indfødt« og er
grønlandsk gift. Konen, der er sø-
ster til landsstyreformanden, var
taget ind til byen den morgen for
at fejre faderens fødselsdag.
Vor vært satte kopper frem på
bordet, og vi kom i snak.
I Sydgrønland findes der to træp-
lantager, den ene i K’ingua ved
K’agssiarssuk, Erik den Rødes
Brathalid, og den anden nede i Ta-
sermiut - fjorden ved KugssuaK.
På det første sted er der nogle få
graner, der var beplantet af pro-
fessor Rosenvinge i 1890-erne. I
dag er de 5 meter høje. Men lær-
ketræer fra beplantningen i 1953
er højere end de gamle graner.
Det skyldes sandsynligvis, at de
gamle graner stammer fra Dan-
mark og derfor vokser meget
langsomt i det grønlandske klima.
Ved KugssuaK er der to ret sto-
re indhegninger, beplantet med
fyr fra Alaska og lærk fra Sibiri-
en. De er drevet fra frø under glas
i Upernaviarssuk. Når de kan kla-
re udprikning, kan man roligt
flytte dem til voksestedet. Men
jordbunden ved KugssuaK er
meget sandet, og sidste år gik en
del lærketræer ud, grundet tørke.
Men Poul Bjerge mener, at 75
pct. af de beplantede træer har
klaret sig.
Tiden vil vise om der kan komme
gavntræ ud af forsøgtræerne. I
dag er stammerne tykke nok til at
kunne bruges som hegnspæle. Og
netop lærk er fortrinlig til det for-
mål, for den er meget stærk. Men
først i anden generation vil det vi-
se sig, om forsøget har været slid-
det værd. Lykkes det at få en
skærm af planter, der er vokset
op i mange år og forbedret jorden,
så kan det godt være, at der myld-
rer træer frem. Det samme har
været tilfældet i Danmark med
forsøg med bjergfyr.
Mens vi var ved træerne, kom
Poul Bjerge i tanker om de små si-
biriske lærk, han gav mig for 18
år siden. J o der er stadig liv i dem,
og nu er de ca. en meter høje. Men
Nuuk har ikke ideelt klima til
træværkst. Og det var vi rørende
enige om.
Grøntsager og stauder
Forsøg med træer tager lang tid.
Så er det rart, at man har noget,
der er lidt hurtigere, og det er
grøntsager og stauder. Det har
også vist sig, at der er en masse,
der kan gro.
De første mange år prøvede
man grøntsagssorter fra Dan-
mark, både på friland og under
glas. Planteskolen har til fårehol-
iliniartut igdluat savatdlo inait Upernaviarssungme.
Elevbolig og fårestalde i Upernaviarssuk.
igdlume uvanTput Upernaviarssup ingnåtdlagialiorfingue mardluk GTO-mit pisiniausi-
massut. pilerssårutigineKarpordle anorissåumik ingnåtdlagialiorfigtårnigssaK. mana a-
kingmivfigineKartOK tåssa anorissautip sarpisa 10 meteriussugssat iluamérsumik ki-
gaitdlagsauserneKarnigssåt akigssånutdlo suming3nft tapivfigineKarnigssaK. neriutigi-
neKarpordleajornåsångitsoK åipågo taimåitumik ingnåtdlagialiorfigtårnigssaK.
I dette hus findes Upernaviarssuks to små elværker, købt af GTO. Men der er planer
om at anskaffe sig en vindmølle til elproduktion. Problemet er, hvordan man kan ud-
vikle en effektiv bremseanordning, så de 10 meter lange vinger kan blive stående under
store vindhastigheder, man tit oplever i Grønland. Det er også et spørgsmål om til-
skud, der gør sig gældende. Men man håber, at vindmøllen kan blive til en realitet til
næste år.
derne anbefalet de sorter, der vi-
ste sig at klare sig bedst. Men for
at par år siden fik man forbindel-
se med en planteforsøgsstation i
Alaska. Og sidste år prøvede man
spidskål og blomkål fra denne
planteskole. De viste sig at vokse
fantastisk godt, og nu er man
spændt på om successen vil gen-
tage sig på længere sigt.
Også frilandsjordbær fra Ala-
ska, en slags skovjordbær, klarer
sig ganske udmærket. Det giver
ganske vist ikke så mange bær og
bliver modne først hen på efter-
året, men de er meget velsmagen-
de.
Poul Bjerge er begyndt at sen-
de stauder til kysten, og han er
spændt på at høre, hvordan de
klarer sig. En god grønlandsk ha-
ve skal være sydvendt, ligge i læ
og have snedække om vinteren.
Under sådanne betingelser skulle
stauderne have en chance de fle-
ste steder, hvis man giver dem
vand og en lille smule gødning.
Klimaet bliver venligere
Og klimaet er nu på vej til at
bliver mere venlig for planter. Det
kan Poul Bjerge vise sort på
hvidt på grundlag af egne meteo-
rologiske observationer gennem
20 år. Årsgennemsnittet på tem-
peraturen i Upernaviarssuk lå i
begyndelsen af 60-erne helt op på
plus 2,8. Men i 1969 viste der sig
et brat fald i temperaturen, og det
kulminerede i 1972, hvor årsgen-
nemsnittet var på minus 1,6.
De sidste år har årsgennem-
snittet været på plus 1,0, eller det
samme som gennemsnittet for de
foregående 19 år. Det ser således
ud til, at temperaturen er på vej
op igen. Men det er ikke til at sige
helt bestemt.
Poul Bjerge viser en rede af en
sjakker. Det er en indvandret
fugl, som man troede var forsvun-
det. Nu er den begyndt at vise sig
igen. Det er måske også tegn på
klimaforbedringen.
Bedre vejrudsigter
Som mangeårig meteorolog er
Poul Bjerge utilfreds med vejrud-
sigterne, som kun gælder for de
grønlandske farvande. Han efter-
lyser lokale udsigter, som er af
stor betydning for fiskere, fåre-
holdere og søndagsjægere. Han
ved, at Grønlandsflys meteorolo-
ger laver bedre udsigter, med det
er ærgerligt at man ikke kan få
dem, når de vitterlig findes.
I sin egenskab af kommunalbe-
styrelsesmedlem har Poul Bjerge
fremsat krav til Meteorologisk
Institut, Televæsenet og Grøn-
lands Radio om bedre vejrudsig-
ter, men har faktisk fået sludder
for en sladder alle steder. Han har
dog fået at vide, at udsendelse af
ekstraudsigter vil koste omkring
100.000 kr. på årsbasis.
— Det er næsten en menneske-
ret at få ordentlige vejrudsigter,
siger han.
TV-film om uran-
konference til
Grønland
3 83 82
TELEFONlKUT
ATUAUNER
ataisingornerit — tatdlimångorneritdlo tamaisa nutåt.
3 83 82 - 3 83 82
Pinsemissionen — Qaqortoq
TRAKTORER
LANDBRUGSMASKINER
Stort udvalg i alle slags maskiner.
Traktorer og gravemaskiner - nyt og brugt.
Stort salg til Grønland.
De kan med fuld sikkerhed købe ubeset!
En gruppe fra »Komiteen imod
uranudviding i Grønland — Kala-
allit nunaanni uranisiornissamut
akerliusut komitiiat« har i samar-
bejde med Institut for Filmviden-
skab i København fremstillet en
ca. halv time lang TV-film fra den
internationale urankonference i
København i efteråret. Filmen er i
tre versioner sendt til landssty-
rets informationsafdeling, hvorf-
ra den skal videresendes til inte-
resserede TV-foreninger i hele
Grønland.
Filmen gengiver de vigtigste
grønlandske indlæg på konferen-
cen bl.a. professor Robert Peter-
sens bidrag og indlæggene fra
Jørgen Hertling, Kaj Kleist, reso-
lutionen fra SIK, m.v. Filmen er
indtalt på grønlandsk, der er klip
fra arbejdet i forsøgsminen i Kva-
nefjeldet og grønlandsk under-
lægningsmusik.
10