Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 22

AG
Bodil Kaalundip
Katdlersaut såningassordlo
tikiutisavai
vicebiskopip Katdlersautigsså 150.000-nik kiloKar-
poK, umassut merKue, sTIikit ujalugssiatdlo kultiu-
ssut atordlugit ikårtitigauvdlune
Lillian Chritensenip nal. ak. 60-it atordlugit nasaussaliane såningassortalik
nivtarterå.
Lillian Christensen viser kåbens kors, som hun har brugt 60 timer om at bro-
dere. (åss./foto: aaju)
aggertugssat Ntingme sapåtiug-
pat biskorpingortitsinigssamut å-
ngutariaKardluinartut ilagåt Kali-
paissoK Bodil Kaalund. tåssame
kuffertilisautigå biskopip Kag-
dlersautå såningassuliuvdlo åssi-
nga ktiltimit sanåK, Kalåtdlit-nu-
nåne vicebiskopiussup sujug-
dliup, landsprovst Jens-Chr.
Chemnitzip, uvdlorme nagdliutor-
siorfiussume atugagssai.
En af de gæster, som meget gerne
skulle nå frem i rette tid til bispe-
indvielsen i Nuuk på søndag, er
maleren Bodil Kaalund. Med i
kufferten har hun nemlig bispekå-
ben og guldkorset, som Grøn-
lands første vicebiskop, lands-
provst Jens-Chr. Chemnitz, skal
bære på højtidsdagen.
Bispekorset har været færdigt
i nogen tid. Det er et guldkors,
udført af guldsmed Ole Bent Pe-
tersen, København, efter et kors,
der er indridset i en eskimoisk re-
dekam fra år 1000-1200. Kammen
er fundet i Østgrønland. Korset
på den er første, kendte eskimoi-
ske gengivelse af det kristne kors.
Korset blev bestilt, før guldpri-
serne tog det helt store hop opad.
Alligevel er prisen for de ca. 14
cm høje kors omkring 20.000 kr.
Et samvittighedsanliggende
Bodil Kaalund har det kunstneri-
ske ansvar både for korset og bi-
spekåbens udførelse. — Det har
været et samvittighedsanliggen-
de for mig at modtage denne op-
gave. Min indstilling er, at det
skulle overdrages en grønlandsk
kunstner. Men da man fra grøn-
landsk side gjorde det klart for
mig, at opfordringen skete efter
meget alvorlige og grundige over-
Mathceusip ilisamautå Kalåtdlit-nu-
nåne oKalugfiup Kutdlersaunerata Ka-
liguagssåne augpalårtunik sululi-
gauudlune. (åss./foto: aaju)
Symbolet for Mathceus i den grøn-
landske bispekåbe med røde vinger.
såningassup åssinga biskopi-
mut sanåK Kangatsiardle inersi-
mavoK. kflltimit sanåjuvoK tamå-
kuninga sanassartumit Ole Bent
Petersenimit Københavnimiumit
sananeKardlune, åssilineKarsima-
vordlo såningassuliup åssinga es-
kimut igdlaigutåne ukion 1000-p
1200-vdlo akornåne sananeKarsi-
massume kigartorneKarsima-
ssok. igdlaigut Tunume navssåju-
vejelser, besluttede jeg at sige ja.
Jeg er meget glad for opgaven.
Der er to hovedårsager til, at
Bodil Kaalund fik opfordringen.
Hun har i Danmark udført adskil-
lige kirkeudsmykninger og er for-
trolig med den kristne symbolik,
der indgår i udformningen af kor-
set og kåben. Og desuden har Bo-
dil Kaalund i mange år beskæfti-
get sig indgående med grøn-
landsk kunst og kultur.
150.000 sting
Bispekåben er vævet af uld, silke
og guldtråd på Spinderigården i
Aabenraa i Sønderjylland. Den er
smykket med broderier, udført af
Lillian Christiansen, som bl.a.
medvirkede ved fremstillingen af
dronningens messehagel. Lillian
Christiansen anslår, at broderier-
ne på den grønlandske bispekåbe
omfatter 150.000 sting.
Symbolerne
Bispekåben rummer både typisk
kristelige og typisk grønlandske
symboler. Et gennemgående møn-
ster på kåbens forstykke er inspi-
reret fra østgrønlandske mand-
skamikker. Og der er indvævet
moskusuld fra Grønland i kåbens
nederste bort.
Symbolerne for de fire evange-
lister er broderet på kåbens for-
stykke som mennesket (Matthæ-
us), løven (Markus), oksen (Lukas)
og ørnen (Johannes). Ørnen er ty-
deligvis den grønlandske havørn,
mennesket en inuit i hvid anorak.
På kåbens bagstykke er en sti-
liseret hætte med det røde kors,
som i århundreder har været for-
beholdt bisper. Korsets baggrund
er den dybblå polarnat med solen,
månen, stjernerne og nordlyset
som naturens symboler.
Grundlaget for udformningen
af kåben og dens broderier er Bo-
dil Kaalunds farvelagte tegnin-
ger. De er derefter minutiøst gen-
tegnet af grafikeren Paul Philippe
Peronard. Med hans tegninger
som mønster har Lillian Christi-
ansen udført broderiarbejdet.
Den grønlandske kunstner
Jens Rosing har tegnet kåbens
brystpænde. Det har fået en helt
enkel udformning. Indsat i spæn-
dets guld er en slebet grønlandit,
der menes at være verdens ældste
stenart. -h.
vok. såningassuliup åssinga tåu-
na kristumiut ilisarnautigissåta
eskimånit åsslilineKarsimassut
sujugdlersaråt. såningassuliup å-
ssinga tåussuma sananigsså imi-
ssutiginenarpoK khltip akiata
nagfariarujugssuarnerata sujor-
natigut. taimåikaluartoK såni-
ngassuliup tåussuma åssinga 14
.cm migssiliordlugit portussuse-
KartOK 20.000 kr-t migssåne ake-
KarpoK.
nalungeKatigingnissutivnut
tungassOK
såningassuliup åssingata bisko-
pivdlo nagdlersautåta emumitsu-
liortorpalugtumik sananeKarnig-
ssånut Bodil Kaalund akissug-
ssausimavoK. — suliagssap tåu-
ssuma tigunigsså nalungeKati-
gingnissutsivnut tungasimavoK.
uvanga isumagigaluarpara erKU-
mitsuliortumut kalåtdlimut su-
liagssissutigineKåsassoK. kalåt-
dlitdle tungånit erssemigsumik
påsitineKarama emarsautiging-
nigdluarérnikut suliagssissutigi-
nenartOK tauva angerniardlunga
aulajangersimavunga. suliagssi-
ssutaussordlo agsut nuånårutigi-
simavara.
pingårnerussut mardluk pissu-
tåuput kajumigsårut Bodil Kaa-
lundimut tuniuneKarmat. Dan-
markime onalugfit ardlaKartut
pinersausersorsimavai kristu-
miutdlo såningassuliup åssingata
Kagdlersautivdlo KanoK ilusenar-
tineKarnerinut isumaKartitsine-
rat ilisimåralugo. tamåkualo sa-
niatigut Bodil Kaalundip kalåt-
dlit erKumitsuliortarnerat kultu-
riatdlo ukiorpagssuarne soKutigi-
ssarivdluardlugo sangmissarisi-
mavå. —
kåkitsinerit 150.000-t
biskopip Kagdlersautå Aabenraa-
me Sønderjyllandimiturne ikårti-
terissarfingme Umassut memue,
silikit ujalugssiatdlo kfiltiussut a-
tordlugit ikårtitigauvoK. agdla-
palågkanik pinersautenarpoK Lil-
lian Christiansenimit suliarine-
nartunik, tåunalo åma ilåtigut pe-
KatausimavoK nerdliviliartitsi-
nerme Kagdlersautip dronningi-
mut atorneKartartup sananenar-
nerane. Lillian Christiansenip
nautsorsshtigå Kalåtdht-nunåne
biskopip nagdlersautigssåta ag-
dlapalårneranit kåkitsinerit
150.000-t atorneKarsimassut.
åssersutigissat takussutig-
ssautineKartut
biskopip Kagdlersautånut tåssu-
nga åssershtitut takussutigssat
kristumiut atortagangnåve Små-
lo kalåtdlit atortagangnåve ator-
nenarput. Kagdlersautip såtungå-
nut pinersautautinenartunut Tu-
nume angutit kamé isumagssar-
sivfiusimåput. Kagdlersautivdlo
sinåkutåne atdlerpåme sinåku-
tåne atdlerpåme Kalåtdlit-nunåta
umingmåta merKue ikårtitigao-
Katåuput.
ivangkiliunik sisamanik ag-
dlagtunut åssershtitut takussu-
tigssat Kagdlersautip såtungånut
agdlaliuneKarsimåput, inuk (Ma-
tiuse), liuveK (Måkorse), ugsik
(Lukarse) nagtoraligdlo (Juåna-
se). nagtoralik nalunångitsumik
tåssauvoK Kalåtdlit-nunåne nag-
toralik inugdlo tåssauvdlune nag-
guveKatigingnut inungnut ilau-
ssok KaKortumik ånorålik.
Kagdlersaut tunuatungimigut
nasaussaKarpoK augpalugtumik
Kalipautilingmik såningassorta-
lingmik, ukiune untritihgpångne
biskopinut taimågdlåt atortagau-
ssumik. såningassulik tungave-
KarpoK issigtup unuånik tungu-
jortumik tårtumik, Kåumat, seKi-
neK, uvdlorissat arssarneritdlo
pingortitarssuarmut åssershtitut
takussutigssautitdlugit.
Kagdlersåumik taimatut iluse-
Kartitsinermut agdlalersuiner-
mutdlo tungaviuput Bodil Kaa-
lundip Kalipauserdlugit titarta-
gai. taimailiorneKarérmat tåuko
kigartuissartumit Paul Phillippe
— Jeg synes også, det er en glæ-
delig begivenhed, at Grønland får
sin egen vicebiskop, siger lands-
styremedlem for skole- og kultur-
området, Thue Christiansen til
AG. — Men jeg mener, det er vig-
tigere, at den grønlandske kirke
nu er blevet demokratisk. Bispe-
vielsen er en fysisk markering af
kirkens overgang til hjemmesty-
ret, og den demokratisering, som
det altså medfører.
Demokratiseringen betyder bl.
a., at menighedsrepræsentanter-
ne i byer og bygder får større ind-
flydelse — både gennem større
ansvar og gennem større kontakt
med kirkens øverste ledelse, Kir-
kenævnet. Denne ledelse har nu
en ganske anden sammensætning
end tidligere, hvor Danmark —
både den danske kirke og staten
— styrede kirken.
Siden 1. januar har kirken me-
get mindre tilknytning til myn-
dighederne i Danmark, også hvad
Peronardimit åssilemigsårneKar-
simåput. titartagailo tåuko ma-
ligdlugit agdlapalårneKarnera
Lillian Christiansenip suliarisi-
mavå.
kalåtdlip emumitsuliortulp
Kagdlersautip såtungimigut aula-
jangerfia titartagarå. ilutsimigut
nalinginaorpalårpoK. aulajanger-
fingmut kdltiussumut issihune-
KarsimavoK grønlandit silissaK
silarssuarme ujamat pisoKauner-
ssåtut isumaKarfigineKartOK. -h.
angår det økonomiske. Bloktil-
skuddet til den grønlandske kirke
fordeles nu i mindre portioner til
de enkelte præstegæld, som så be-
stemmer, hvad pengene konkret
skal bruges til.
Demokratiseringen betyder og-
så, at de enkelte menighedsrepræ-
sentationer nu har mulighed for
at vælge deres egen præst, og de
kan bestemme, hvad kirkens byg-
ninger i øvrigt kan bruges til.
Endelig må vi ikke glemme den
væsentlige nyskabelse, at præ-
stegældsrådene gennem deres re-
præsentanter på det årlige lands-
møde vælger et medlem af Kirke-
nævnet.
Vel er bispevielsen en glædelig
begivenhed, men vi må altså efter
min mening ikke glemme, at den
markerer, at den grønlandske kir-
ke nu i langt højere grad end tidli-
gere er et demokratisk styret
foretagende.
-den.
Bodil Kaalund
kommer med
kors og kåbe
Der er broderet ca. 150.000 sting i den grønlandske
bispekåbe, der er vævet af uld, silke og guldtråde.
Landsstyremedlem for skole- og kultur. Thue Chri-
stiansen:
Det vigtigste er,
at kirken nu
er demokratisk
— Nu kan menighederne selv bestemme, siger
Thue Christiansen. Det er det, bispevielsen marke-
rer
22