Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 16

AG
Kirkens kolonisation af de
grønlandske sind
Professor i eskimologi, Robert Petersen, fortæller
om kirkens historiske rolle i Grønland og om hvor-
for det er klogt, at den grønlandske kirke får en vi-
pingårtuvoK ingmlkortlsavdlugit ilagTt OKalugtuarissaunerane pissutsit uvdlumilo ilagit
pissusiat, professor Robert Petersen OKarpoK.
Det er vigtigt at skelne mellem kirkens historiske handlinger og kirken idag, siger pro-
fessor Robert Petersen.
cebiskop
Hvis man vil vurdere kristendom-
mens og kirkens rolle i Grønland,
må man skelne mellem den histo-
riske kulturimperialisme og den
nuværende forankring i det grøn-
landske samfund.
Det siger den grønlandske pro-
fessor i eskimologi, Robert Peter-
sen, til AG, der i anledning af søn-
dagens bispevielse har bedt ham
fortælle om kirkens betydning for
samfundsudviklingen i Grønland.
— Overalt i verden, hvor kirken
har missionsret, har den kolonise-
ret menneskenes sind og forhind-
ret dem i at formulere sig, sådan
som de plejede, siger Robert Pe-
tersen.
— Sådan har det også været i
Grønland, fortsætter han. — Kir-
kens dominans i Grønland har va-
ret i fantastisk lang tid. Helt op
til 30’erne og 40’erne i dette år-
hundrede var kirken ene om at do-
minere åndslivet, og vi skal helt
frem til 60’erne før et mere folke-
ligt opgør med de herskende til-
stande og ideer blev formuleret.
Robert Petersen understreger,
at kirken ikke er eneansvarlig for
dette. Kongelig grønlandske Han-
del har også et stort medansvar,
men kirken var, mener han, med
til at fastholde og forsvare den
danske kolonipolitik mod grøn-
landsk kritik.
Kulturimperialisme
Robert Petersen mener ikke, at
man kan give Hans Egede æren
for, at kristendommens indførelse
i Grønland foregik så fredeligt,
som den gjorde.
— Han var en stridbar person,
og tilsyneladende brugte han alle
midler for at nå sine mål, siger
han.
Robert Petersen peger på,
hvordan grønlændere skulle bo-
sætte sig, sådan som Hans Egede
ville, og han peger på hans og må-
ske specielt hans søn, Poul Ege-
des, stadige forsøg på at afsløre
åndemanerne som løgnere og be-
dragere.
— Der er ingen tvivl om, at mis-
sionen var meget kulturimperiali-
stisk. Man indførte alle de vesteu-
ropæiske skikke og den vesteuro-
pæiske moral i kristendommens
navn, og man indførte f. eks. en
række forbud i forbindelse med
seksuallivet, siger Robert Peter-
sen, der i den forbindelse peger
på, hvordan kirken altid historisk
har været meget interesseret i
seksualmoralen.
— De 10 bud var noget af det
første, missionen slog fast, og det
førte bl. a. til, at man reelt forbød
fangst om søndagen, fortsætter
han.
— Kort sagt: Der er ingen tvivl
om, at missionen undertrykte den
eksisterende grønlandske kultur
for i stedet at indføre sin egen
vesteuropæiske. Og når missio-
nen f. eks. ikke insisterede så
meget på en befolkningskoncent-
ration omkring missionerne, så
skyldes det primært, at man sam-
tidig var i en dobbelt rolle. Han-
delen skulle også fungere, og det
var bedst for handelen at fanger-
befolkningen levede spredt.
Splittet samfund
Kristendommens indførelse kan
imidlertid ikke kun ses i forhold
til Hans Egedes og hans efterføl-
geres gerninger. Robert Petersen
anfører, at man også må se på det
samfund, Hans Egede og kristen-
dommen kom til.
— Det er karakteristisk, at
Hans Egede ikke tog den autori-
tet, han fik, fra nogen, og det er
karakteristisk, at netop på den
tid var det grønlandske samfund i
opbrud og præget af konflikter,
siger Robert Petersen.
— Der var faktisk tale om en
hel omvæltning i det grønlandske
samfund netop på den tid. Der
var kommet folk sydfra, og det
havde skabt konkurrence. Der
var en markant klimaændring,
som i høj grad ændrede vinter-
fangstens økonomi. Det var f.
eks. kun kort tid før Hans Egedes
ankomst, at kajakken begyndte
at blive brugt om vinteren. Der
var også et stort fald i hvalfang-
sten, hvilket var alvorligt for den
ringere stillede del af befolknin-
gen. Det betød mindre kollektiv
madforsyning, og det betød færre
hvalbarder. Disse blev brugt til at
lave fiskeliner, og Poul Egede har
set en sådan line på over 700 me-
ter.
— Omvæltningerne og brødni-
den har skabt mange konflikter,
fortsætter Robert Petersen, — og
befolkningen var begyndt at flyt-
te ind i store fælleshuse. Måske
var de bedre til at sikre en forde-
ling af mad.
En ny autoritet
Det er Robert Petersens, opfattel-
se, at de mange brydninger og
manglen på autoriteter i befolk-
ningen har gjort Hans Egede
»velkommen«.
— Forandringerne i samfundet
har nedbrudt de ældres autoritet,
og der har ikke været nogen er-
statning. Så kommer Hans Ege-
de. I den situation har befolknin-
gen givetvis været meget modta-
gelig for en autoritet, der kunne
skabe ordnede forhold, og det er
sikkert en af grundene til, at kri-
stendommens indførelse gik så
hurtigt og forholdsvis gnidnings-
løst.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
I denne forbindelse understre-
ger Robert Petersen også, hvor-
dan Hans Egede og specielt hans
søn, Poul Egede, meget hurtigt
forstod at knytte grønlandske
medarbejdere til sig i missionen.
— De var fornuftige nok til
straks at arbejde på at gøre kir-
ken grønlandsk, og det er måske
hovedårsagen til, at den grøn-
landske kirke hurtigt bliver en del
af den grønlandske kultur og ikke
forblev et fremmedelement.
Robert Petersen nævner også,
hvordan Hans Egede ved at lave
en retskrivning har sparet Grøn-
land for en opslidende sprogkrig,
og hvordan kristendommen nok
har været mildere end den gamle
grønlandske religion.
— Kristendommen havde trods
alt færre forbud end den gamle
grønlandske religion, siger han.
Få afvigende meninger
At kirken blev grønlandiseret be-
tød ikke, at den mistede sin auto-
ritet i samfundet, og Robert Pe-
tersen peger på, hvordan kirken
helt frem til 50’erne i dette år-
hundrede har domineret uddan-
nelsen, oplysningen og det politi-
ske liv.
— Den grønlandske kirke har
været en altdominerende magt-
faktor i samfundet helt op til for
få årtier siden, siger han. — Det
har ikke mindst skyldtes dens næ-
re tilknytning til den danske kolo-
nimagt. For selvom kirken blev
grønlandsk, så fastholdt den sin
oprindelige, meget intime forbin-
delse med Handelen og det vil si-
ge med staten.
— Der har aldrig været alterna-
tiv oplysning i Grønland, fortsæt-
ter Robert Petersen, — ligesom
kirkens dominans i det politiske
liv sandsynligvis har været med
til, at der kun har været meget få
afvigende meninger og derfor næ-
sten ingen debat om den grøn-
landske samfundsudvikling. Kir-
ken har været med til at fastholde
den danske dominans og styrke
danskernes position i Grønland.
— Det er først med nyordnin-
gen i 1953, hvor uddannelsen fjer-
nes fra kirken, at nye tendenser
kommer frem, og det er først i
60’erne, at der kommer en egent-
lig politisk debat, som ikke er do-
mineret af kirken og dens folk.
Robert Petersen mener i denne
forbindelse, at den kristelige be-
vægelse KFUM og K har været
med til at fremme udviklingen.
— Den kom hertil omkring
1910 og den var med til at starte
adskillelsen mellem stat og kirke i
Grønland, idet den argumentere-
de for, at kristendommen er en
personlig sag.
Stor betydning
Selvom kirken i dag således har
mistet sin politiske og samfunds-
mæssige magt, så har kirken
langt fra mistet sin betydning.
— Jeg tror, at kirken har en
stor betydning i dag, siger Robert
Petersen, selvom han ikke synes,
at kirken eller dens ritualer præ-
ger samfundet synligt.
— Kirken er et vigtigt sam-
lingssted, et fællesskab, og den
fælles salmesang betyder helt op-
lagt meget for mange grønlænde-
re.
AG: — Hvad mener du om, at
kirken nu får sin egen vicebiskop?
— Jeg synes det er rimeligt.
Jeg synes også det er et klogt
træk.
AG: — Hvorfor?
— Man skal se indførelsen af en
vicebiskop i forbindelse med etab-
leringen af hjemmestyret og i for-
bindelse med, at den grønlandske
kirke er meget lidt dansk præget.
Der er kun ganske få danske præ-
ster og selvfølgelig ingen danske
kateketer. Det er klogt at flytte
administrationen af kirken til
Grønland, og det er klogt med en
vicebiskop at markere den grøn-
landske kirkes særpræg og selv-
stændighed. Uanset hvordan man
vurderer historien, så er der ingen
tvivl om, at kirken i dag er en
meget vigtig del af den grønland-
ske identitet.
■Up.
Af
»Understøttelsesfonden for Enker og Børn
af præster i Folkekirken«
er nogle portioner ledige, som kan søges af:
a) Enker efter præster i folkekirken, som ved sygdom eller på
anden måde er vanskeligt stillede.
b) Børn, fortrinsvis døtre, af præster i folkekirken, når fade-
ren er død, og børnene er kommet i trang.
c) Børn af præster i folkekirken til hjælp til deres opdragelse
og undervisning eller til studier og videre uddannelse.
Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til Københavns
stifts bispekontor Nørregade 11, 1165 K, telefon (01)
13 35 08.
Det må oplyses til hvilken gruppe ansøgeren hører.
Ansøgninger, ledsaget af oplysninger om ansøgerens kvalifi-
kationer, må være indsendt inden den 15. marts 1980.
Københavns stifts bispekontor
Nørregade 11,1165 K.
16