Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 14

AG
OKalugfik inungnik
(kud. suj. nangitax)
kalåtdline ilagingne kalåtdlitdlo
kulturiåne sordlaxartOK. ilagé-
KarneK uvdlumikut avatånit ti-
kiutungilaK. takornartåungilaK,
nåmivik. ilagéKarneK Kalåtdlit
kinåussussiata ilagå. sordlanigsi-
mavoK.
— ajoKersuiartortitsineruvdle
isumagisimavå kalåtdlit kulturiå-
nik suniniarneK?
åp, uvangale Hans Egede ajo-
Kersuiartortitsinerdlo suna tamåt
tikitdlugo igdlersusångilåka.
åmame påsinerdlungneKåsasima-
vok taimailioraluaruma. kisiåne
erssemigsarumavara inuit Kanga
inusimassut nalimingne pissutsi-
nut nalemiutdlugit nalilerneKar-
tariaKartut kinguåjussut issåinik
pinagit, uvdlumikutdlo kiavdlu-
nit OKautigisinåungilå Kalåtdlit-
nunåne Kanon pissoKarsimåsaga-
luartOK ajoKersuiartortitsisso-
Karsimångikaluarpat, kisalo er-
KaimassariaKarpoK Hans Egede
Kalåtdlit-nunånut nunagssing-
mat, sujorKutdlugo avdlanik atå-
ssuteKartOKarmat, arfangniat, a-
tåssuteKarnerdlo tamåna akig-
ssaiautåungisimanaviarunångi-
lan kisermåussiviusimagaluaru-
ne.
åmåtaoK malugisavdlugo soku-
tiginartuvoK Kanon pilertortigi-
ssumik ajoKersuiartortitsineK i-
luagtingmat. tupingnångilaK sor-
dlo angåkut akerdliungmata, i-
nugtaussutdle pilertortumik
ilånguput, nunarssuarmilo avdla-
nut nalerKiutdlugo kristumiu-
ssutsip erKuneKarnerane aung-
mik kuseriarnermik atautsimig-
dlunit Kalåtdlit-nunåne kuissine-
KarsimångilaK.
Grundtvig
— emarsariarnångila uvdlumikut
Kalåtdlit-nunåne åssigingitsor-
pagssuarnik pissonarfiussume
åmalo kalåliussutsimut uterniar-
nermut kigsauteKarfiussume a-
merdlaKissut kinåussusertik ka-
låtdlit kulturitoKåne ajoKersuiar-
tortitsineK kristumiussusermig-
dlo ajoKersuineK sujomutdlugo
piussume navssåriniarméssuk?
— ilumut, isumaKarpungale er-
KortussoK. ajoKersuiartortitsine-
rup kulture taimanikut piussoK i-
nangerpå. tamånalo pissutauvoK
uvdlumikut åssersåtigalugo tiva-
ssunik takusinaujungnaeravta.
isumaKarpunga emumitdlunilo
pissusigssamisusångitsoK uvdlu-
mikut ereutemingniaraluaruvti-
go neriugdluta kinåussutsimik a-
jornartorsiutit imåinåungitsut
åmingneKåsassut. ilångutdlugule
Grundtvigip erKarsautai inugpa-
lårtumik, avangnåmiutumik er-
Karsartautsip navssåreminigsså-
nut ilalernaråka.
europap avangnåmiuisa atuag-
kiait OKalualåvilo itsarnitsat a-
tuardlugit autdlartisångilagut, u-
vagutdle nangmineK OKalualåju-
tivut itsarnitsat navssåremisa-
vavut. ajoKersuiartortitsinerup
inangersimavå, isumaKarpungale
uvdlumikut ilagéKarnerup
Grundtvigip inugtut påsingning-
nera iliniarfigisagå, taimaisivdlu-
ta oKalualåjutivta itsarnitsat na-
linginaussumik inungnut nalinge
akueralugit. kulturivta Kitiussu-
tut ilagai, OKalugtuat nuånersune
nuånitsunilo misigissaKarnermik
OKalugtuartut, uvaguvtinut ilisa-
rivfigisinaussavut.
isumaga maligdlugo ilagéKar-
neK inuiaKatigingne inigssisimav-
fingmine pissutsit maligdlugit i-
lusilersorneKåsassoK, inugtutdlo
anersåkut inunermit autdlåve-
Kardlune.
kisermåussineK
— ukiut Kuligdlit amerdlångitsut
sujornatigut Kalåtdlit-nunåne i-
lagéKarneK, iliniartitauneK Kåu-
marsainerdlo atautsimut katusi-
måput?
— åp, misiligtagaugunarpoK
nalinginaussoK ilagéKarneK pi-
lerångame kulturikut inuneK su-
nertardlugo. Danmarkime taimåi-
simavoK åma Kalåtdlit-nunåne
taimåisimavoK 1953-ime nutåmik
åmigssussineK tikitdlugo.
— ajungila?
— oKalugtuarissaunermik per-
KuteKarpoK. suliagssaK avdlanit
kivingnigssanångilaK, isumaKar-
pungalo ereaimåsavdlugo pingår-
tussoK ilagéKarnerup suliaK ta-
måna tigumlnarniarsimångikå
nutåmik åmigssOssinermut ata-
titdlugo.
— isumaKarpit ilagéKarnerup i-
nuit issornartorsiuisinaunerat nu-
nasiaKarnerup nalåne pissutsinik
akornusersimagå nålagauvfing-
mut agtumåssuteKarnine pissuti-
galugo?
— tamåna tunuartisinåungi-
laK. Kalåtdlit-nunåt avåmut ma-
torKassusimavoK ilagéKarnerdlo
kisermåussissusimavdlune — å-
ma iliniartitaunerme Kåumarsai-
nermilo
— åma KanigtunguaK tikitdlu-
go palasit politike suniuteKarfigi-
simavåt?
— åp, utemigdlara. avdlanik i-
nugtagssaKarsimångilaK, uvdlu-
mikutdlo iliniartitsissut nålag-
kersuinermik suliai^arnerme a-
merdlanerssåuput.
— isumaKarpit ilagéKarneK po-
litikikut ilångutisassoK?
— palasit atausiåkåt nangmi-
nerdluinaK tamåna aulajangisa-
våt.
ilagéKarneK akuliunago
— ivdlit landsprovstitut politiki-
kut akuliusimangilatit— piåralu-
tit?
—åp, isumaKarpunga atorfiv-
nut kåtuneKarsinåungitsoK. su-
liagssame sugaluartumilunit ila-
git tamaisa sivnerdlugit OKause-
Karsinåungilanga, tauva imaKa
imatut påsineKåsaluarpoK sordlo
politikikut OKatdlinerme ardlånut
tapersersuissunga.
palasit atautsiåkåt taimaisiu-
sagpata akerdleringitdluinar-
punga, misigisimavungale uva-
nga nangmineK erssersitsenatau-
ssariaKartunga inuiaKatigit akor-
nåne politikikut isumaKatigingi-
neKaraluartoK ilagéKarneK inuia-
Katigingnut tamanut atortussoK.
— ilåtigut perKuteKarpoK
pingårtitorujugssCigavko kiav-
dlunit Kularutigisångingmago ila-
géKarneK tamanut atortungmat.
tåussuma saniatigut åma isuma-
Karpunga atorfiga pissutigalugo
politikikut suniuteKalersinauga-
ma OKauseKaruma, isumaKar-
pungale tamåna erKungitdluinå-
sassoK.
— politikikut aulajangersima-
ssumik isumersimavit?
— åp, soruname, kisiåne OKarti-
naviångilarma.
— isumaKarpit ilagéKarneK su-
kutdlunit inuiaKatigingne politi-
kikut akuliusimåsångitsoK?
— isumaKarpunga Kalåtdlit-
nunåne ilagit uvdlumikut politiki-
kut akuliusimåsångitsut, imåingi-
lardle isumaKartunga sukutdlu-
nit ilagit akuliutåsångitsut. ilagit
inuiaKatigingne pissutsit måsså-
korpiaK KanoK itunersut misig-
ssuatårtariaKarpai, nunarpag-
ssuarnilo ajungitdluinartarpoK i-
lagit perKarnisårniat åssigingit-
sut såkortumik akerdlilerånga-
tigik. taimåitumik uvavnut åsser-
såtigalugo nalerKutusimavoK
nangminerssornerulernigssap er-
KuneKarnigsså pivdlugo isumaga
sarKiimersisimagavko, tåuna-
tuauvordlo tomåinartumik politi-
kikut akuliunera.
Officielt
Under 9. januar 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
nye selskab:
»ASX 1037 ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, post-
adresse Box 59, Godthåb, Grønland.
Selskabets vedtægter er af 1. oktober
og 10. december 1979. Formålet er at
drive virksomhed med handel og indu-
stri og dermed beslægtet virksomhed.
Indskudskapitalen er 30.000 kr. fuldt
indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr.
og multipla heraf. Hvert anpartsbeløb
på 500 kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes omsæt-
telighed, jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne sker
ved anbefalet brev. Stifter er: Advokat
Hans Boserup, Box 59, Godthåb,
Grønland. Direktion: Nævnte Hans
Boserup. Selskabet tegnes af en direk-
tør alene. Selskabets revisor: Revisor
Lars Johnsen, Box 42, Godthåb, Grøn-
land. Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret. Første regnskabsperiode: 1.
oktober 1979-31. december 1980.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 31. januar 1980
isumaliortautsip avdlångor-
nigsså pissariaKarpoK
— atåtat, Jens Chemnitz, 1937-
me Kalåtdlit-nunåne sujugdlerpå-
mik mérKanut angerdlarsimavfi-
liorpoK. kingusigkaluångila ilagit
kalåtdlit Kalåtdlit-nunåne inung-
nik isumagingningnerme aku-
liungmata?
— emaimassariaKarpoK pivfig-
ssap tamatuma sujornatigut Ka-
låtdlit-nunåne inuiaKatigit ikig-
tunguit inungmata. inungnigdlo
ikiuineK atausiåkåt atåssuteKar-
figinerisigut isumagineKarsi-
naungmat. tåussuma saniatigut
kalåtdlit inuiaKatigit akornåne
Kangånitdle ilemusimavoK ino-
Katit mérait ikiortardlugit.
taimåitumik OKartoKarsinåu-
ngilaK ilagit inungnik isumaging-
ningnerme akuliusimasimångit-
sut inungnik isumagingningner-
me ingerdlatsivingmik pilersitsi-
nigssaK sujomutdlugo, kisiåne a-
tåtaga isumaKarsimavoK pissa-
riaKartitsineKartoK tamånalo
nangminérdlune autdlartipå, tå-
ssame mémat arfinigdlit tigumi-
ssarisimagamigit. kingorna mér-
Kanut angerdlarsimavfik piler-
poK, uvdlumilo Gertrud Rask
Minde SisimiunitoK atulersima-
vok, angerdlarsimavfik K’ener-
tarssuatsiåne autdlarnernerme
kingorna tåvunga nungneKar-
mat.
— inungnik isumagingningner-
me sulineK tamåna ilagit tunga-
nit ilalerneKarsimava?
— soruname. taisinaussåka a-
merdlanaut, sordlo KFUK-p
inungnik isumagingningnerme
suliniarnera, Agdluitsume anger-
dlarsimavfik, Blå Kors avdlatdlo.
— inuit akornåne, uvdlumikut
amerdlaKissunik eraigsiveKarfe-
Kångitsunik peKarfenartume, ki-
nåussutsimik påtsivéruvfiussu-
me, inugtaussut akornåne ajor-
nartorsiuterpagssuit Kanordlo i-
liuseKarnigssamut pissarianartit-
sinerujugssuarme, ilagit kalåtdlit
navssågssaugunångitdlat?
— nåmik, tamåna navsuerutigi-
ssariaKarunarparput. ilagit kalåt-
dlit nukigOtussutåt sapåme nåla-
giarnermipoK sujunigssamilo i-
lagit suliagssaisa angnerssarigu-
narpåt inungnut aggernigssaK.
kisiåne tamatumane isumalior-
tautsip avdlångortinigsså pissa-
voldsom indflydelse på det grøn-
landske samfund. Men for mig er
det allervigtigste, at vi også i dag
må erkende, at kirken har rod i
det grønlandske samfund og i den
grønlandske kultur. Kirken er i
dag ikke noget, der kommer ude-
fra. Den er ikke noget fremmed-
element, tværtimod. Kirken er en
del af den grønlandske identitet.
Den har slået rod.
— Men oprindeligt kolonisere-
de missionen den grønlandske
kultur?
—- Ja, og jeg skal ikke forsvare
Hans Egede og missionen i et og
alt. Det vil sikkert også blive mis-
forstået, hvis jeg gjorde det. Men
jeg vil gerne gøre opmærksom på,
at man bliver nødt til at dømme
historiske personer i forhold til
deres samtid og ikke med efterti-
dens bagkloge øjne, og ingen kan i
dag sige noget som helst om,
hvad der ville være sket i Grøn-
land, hvis missionen ikke var
kommet. Samtidig skal man også
huske, at Hans Egede dog slog
sig ned i landet, og at der i tiden
før ham var stor kontakt med an-
dre, hvalfangerne, og den kontakt
behøvede heller ikke at have væ-
ret uden omkostninger, hvis den
havde haft monopol.
Det er også interessant at be-
mærke, hvor hurtigt missionen
slog an. Det er klart, at f. eks. ån-
riaKåsaoK. emaimassariaKarpor-
dlo palasit inuiaKatigit ajornar-
torsiutåinik malugssarsimang-
mata.
OKalugfit imaKångingitsut
— kalåtdlit palasit nutåt tåkutig-
såpat?
— nåmik, taima ojrartoKarsi-
nåungilaK. kalåleK arnaK palasig-
ssatut atuarpoK.
— isumaliortautsip avdlångor-
nigsså KanoK pisangatipiuk, tai-
maisivdlune ilagit inuiaKatigit a-
jornartorsiutånik årKiniarnerme
penataulerdlutik?
— isumaKarpunga suliagssaK
orniginartoK, kisiåne ilagit nang-
mingneK navssårissariaKarpåt.
nangmingnerdlo KanoK iliuseKa-
tarianardlutik navssåriniartaria-
Karpåt. uvanga sumigdlunit nå-
lagkisinaunangalunit nålagki-
ssugssåungilanga, åssersutigalu-
go Blå Kors suliaKardluarput. ila-
git inuiaKatigit tunugsimångilait
puiorneKångisåinåsaordlo oKa-
lugfiup suliagssåta pingårnerssa-
ringmago ivangkiliut nalunaiauti-
ginigssåt.
— OKalugfigdlo inugtaussune
pingårtineKardluarpoK?
— åp, Kalåtdlit-nunåne OKalug-
fit imaKångingisåinarput, Kalåt-
dlit- nunånilo angalassarnivnit, o-
Kalugfingme OKalugféraanilo ta-
mane OKalflssivfigissartagkavnit.
nalungilara OKalugfik inugtau-
ssunit tamanit tapersersorneKar-
tOK.
— OKalugfiup uvdlumikut ta-
persersorneKarnera Kangatut
angitigå?
— taima isumaKarpunga, kisiå-
ne soruname avdlånguteKarpoK.
inuiaKatigit ineriartornerat ona-
lugfingmut suniusimavoK, inuit-
dlo igdloKarfingnut katerssukiar-
tuinarnerisa OKalugfik nunaKar-
fingnit avdlaunerussumik suniu-
teKarpoK, nunaKarfingne OKalug-
fik nukigtunerssauvdlune.
— ersissutigaijuk sujunigssa-
me OKalugfiup tapersersorneKar-
nine ånåisagå?
— nåmerdluinaK. inup inunera-
ne pissartune OKalugfik taorser-
neKarsinåungitsumik imaKarpoK:
inungorneK, aperssortineK, kati-
neK toKulo — OKautigineKarér-
ssututdlo kalåtdlit kinåussusiå-
nut ilauvdluinarpoK.
demanerne protesterede, men be-
folkningen tilsluttede sig hurtigt>
og der er i Grønland i modsæt-
ning til mange andre steder i ver-
den aldrig faldet så meget som en
dråbe blod i forbindelse med kri-
stendommens indførelse.
Grundtvig
— Er det ikke tankevækkende, at
i dagens Grønland med de mange
modsætninger og et stærkt ønske
om at genfinde en grønlandsk
identitet er der mange, som søger
at finde den i den gamle grønland-
ske kultur fra før missionens og
kristendommens ankomst?
— Jo, og det mener jeg, er rig-
tigt. Missionen fortrængte den
eksisterende kultur. Det er grun-
den til, at vi f. eks. i dag ikke mere
kan danse trommedans.
Jeg synes det vil være kunstigt
og unaturligt i dag at begynde at
genindføre trommedansen i håb
om at løse det alvorlige identitets-
problem. Men samtidig er jeg
meget tiltalt af Grundtvigs tan-
ker om nødvendigheden af en gen-
opdagelse af den folkelige, nordi-
ske forestillingsverden.
Vi skal ikke begynde at læse
den nordiske litteratur og sagn-
verden, men vi skal genopdage
vores egne sagnverden. Missio-
nen har for trængt den, men jeg
mener, at kirken i dag skal lære af
Grundtvigs folkelige forståelse,
Europa-
parlamentet
afholder en general udvælgelsesprøve for ansættelse af
dansksprogede
maskinskrivere samt sekretærer
med stenografi og maskinskrivning
til sit sekretariat i Luxembourg.
Alder: De interesserede må være født efter den 10. marts
1944 og før den 11. marts 1962.
Ansøgningsfrist: den 10. marts 1980.
Ved at angive reference: PE/82/C kan nummeret af Fælles-
skabernes Tidende, som indeholder nærmere betingelser for
udvælgelsesprøven, stillingsbeskrivelse og lønstørrelse samt
ansøgningsskema, rekvireres enten:
— fra Europa-Parlamentets Informationskontor, Børsen
1217 København,
eller
— direkte fra Europa-Parlamentets ansættelseskontor,
B. P. 1601, Luxembourg.
Ansøgninger udfyldes på de skemaer, der er indsat i Fælles-
skabernes Tidende og skal stiles til
Europa-Parlamentets ansættelseskontor
B. P. 1601, Luxembourg
Kirken skal ud til...
(Fortsat fra foregående side)
14