Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 15

AG
således at vi anerkender vore
sagn og myters alment menneske-
lige værdier. Det er en central del
af vores kultur, beretninger om
avet på godt og ondt, hvor vi kan
finde os selv.
Efter min mening skal kirken
forme sig sammen med det sam-
fund, den befinder sig i, og den
skal tage udgangspunkt i det fol-
kelige åndsliv.
Monopol
~~ Det er ikke mange årtier siden,
at kirken, uddannelsen og folke-
oplysningen i Grønland var en og
samme ting?
— Ja, og det er nok en alminde-
lig erfaring, at hvor kirken kom-
uier frem, dominerer den det kul-
turelle liv. Sådan har det været i
Danmark og sådan har det været
1 Grønland indtil nyordningen i
1953.
— Var det godt?
— Det var historisk betinget.
Der var ikke andre til at løfte op-
gaven, og jeg synes det er vigtigt
at huske, at kirken ikke forsøgte
at fastholde opgaven i forbindelse
med nyordningen.
— Tror du kirken har været
^ed til at bremse en folkelig kri-
tik af samfundsudviklingen i ko-
lonitiden på grund af sin nære til-
knytning til staten?
— Det kan jeg ikke afvise.
Grønland har været et lukket
land, og kirken har været et mo-
nopol — også i uddannelsen og op-
lysningen.
— Præsterne har også indtil
fornylig domineret grønlandsk
Politik?
— Ja, men igen: Der var vel ik-
ke andre, og i dag er det så skole-
lærerne, der dominerer det politi-
ske liv.
— Synes du, at kirken skal mar-
kere sig politisk?
Den enkelte præst står helt
frit om han vil eller ej.
Holde kirken fri
Du har ikke selv som lands-
Provst markeret dig politisk — er
uet med vilje?
— Ja, jeg synes ikke, det er for-
eneligt med min stilling. Selvom
leg ikke kan udtale mig på hele
kirkens vegne i nogen som helst
8ag, så vil det nok blive opfattet
sådan, hvis jeg f. eks. valgte side i
den partipolitiske debat.
Jeg har intet imod at de enkelte
Præster gør det, men jeg føler, jeg
selv må være med til at markere,
at trods politisk uenighed i sam-
fundet, så er kirken for hele sam-
fundet.
— Hvorfor kan du ikke have
samme personlige frihed som dine
Præster?
7- Det har noget at gøre med,
?t jeg finder det meget vigtigt, at
lRgen er i tvivl om, at kirken er for
alle. Desuden tror jeg også, at jeg
Uetop i kraft af min stilling, vil
kunne få en politisk indflydelse,
nvis jeg udtalte mig, og det mener
leg vil være helt forkert.
— Har du en politisk holdning?
— Ja selvfølgelig, men du får
»lig ikke til at sige noget om den.
— Mener du, at kirken i enhver
situation skal holde sig uden for
det politiske liv i samfundet?
— Jeg mener, at den grønland-
ske kirke i dag skal holde sig fri af
Politik, men jeg mener bestemt ik-
ke, at kirken i enhver situation
skal holde sig uden for. Kirken må
fage bestik af samfundets øjeblik-
kelige situation, og i mange lande
ar det helt oplagt rigtigt, når kir-
ken går hårdt imod diverse regi-
mer. Por mig var det derfor f. eks.
°gså helt rimeligt at markere mig
for indførelse af hjemmestyret,
^Uen det er også den eneste gang,
jeg har blandet mig direkte i poli-
tik.
Kræver sindelagskifte
7~ Din far, Jens Chemnitz, lavede
1 1937 Grønlands første børne-
hjem. Er det egentlig ikke ret
sent, at den grønlandske kirke
går aktivt ind i det sociale arbejde
i Grønland?
— Man må huske, at før den tid
var der tale om ganske små sam-
fund i Grønland, og det sociale ar-
bejde kunne klares gennem per-
sonlig kontakt. Desuden har der i
det grønlandske samfund altid
været tradition for, at man tog
sig af hinandens børn.
Man kan derfor ikke sige, at
kirken ikke har været engageret
socialt før der blev taget initiativ
til en social institution, men min
far mente altså, at der var et be-
hov, og det startede netop på det
personlige plan, idet han havde
seks børn boende hjemme. Senere
blev det til et børnehjem, og idag
er det blevet til Gertrud Rasks
Minde i Sisimiut, hvortil instituti-
onen flyttede efter starten i Qer-
qartarsuatsiaat (Fiskenæsset).
— Er dette sociale arbejde ble-
vet fulgt op af kirken?
— Bestemt. Jeg kunne nævne
mange ting, f. eks. KFUKs socia-
le arbejde, det nye restitutions-
center i Alluitsoq (Lichtenau), Blå
Kors m.m.
— Men ude i samfundet, hvor
der i dag er mange rodløse, mange
identitetskonflikter, enorme soci-
ale problemer og et stort behov
for aktivitet, her finder man vel
egentlig ikke den grønlandske kir-
ke?
— Nej, det må vi nok indrøm-
me. Den grønlandske kirkes styr-
ke ligger i søndagsgudstjenesten,
og i fremtiden er det nok den aller-
vigtigste opgave for kirken at
komme ud til folk. Men det vil
kræve et sindelagsskifte, og man
må huske, at kirkens medarbejde-
re selv er præget af samfundets
problemer.
nålagkersuissut sujuligtaissuat:
— ilagéKarneK nunavtmut
nalemusagauvoK
_ ugperissarsiortunut avdlanut akerdlilersuissu-
ngilaK, Jonathan Motzfeldt OKarpoK
Ingen tomme kirker
— Er der en ny generation af
grønlandske præster på vej?
— Nej, det kan man ikke sige.
Der er en grønlandsk pige på vej.
— Hvordan tror du, der kom-
mer et sindelagsskifte, så kirken
går ud i samfundet og tager del i
løsningen af menneskenes proble-
mer?
— Jeg mener, det er en oplagt
opgave, men det er kirken, de en-
kelte menigheder, der selv må op-
dage det, og de må selv finde ud af
hvad de vil gøre. Jeg hverken kan
eller skal diktere noget som helst,
og f. eks. Blå Kors gør også me-
get. Kirken har ikke vendt sam-
fundet ryggen, og det må aldrig
glemmes, at kirkens vigtigste op-
gave er forkyndelsen af evangeli-
et.
— Og kirken står fortsat
stærkt i befolkningen?
— Ja, der er aldrig tomme kir-
ker i Grønland, og fra mine rejser
i Grønland, hvor jeg har prædiket
i hver en kirke og hvert et skole-
kapel, ved jeg, at kirken har til-
slutning fra alle dele af det grøn-
landske samfund.
— Er opbakningen bag kirken
lige så stor i dag som tidligere?
— Det tror jeg, men der er selv-
følgelig ændringer. Kirken præ-
ges af samfundsudviklingen, og
koncentrationen i stadigt større
byer giver kirken en anden rolle
end i bygden, hvor kirken nok
står allerstærkest.
— Er du nervøs for at kirken
skal miste opbakning i fremtiden?
— Overhovedet ikke. Kirken
fylder et helt uerstatteligt behov
omkring de mest centrale perio-
der i menneskets liv: Fødsel, pu-
bertet, ægteskab og død — og den
er, som sagt, en uadskillig del af
den grønlandske identitet.
— ilagånarnerup nangminerssor-
neruvdlutik onartugssanut ntiti-
neKarnera fimalo Kalåtdlit-nunå-
ne vicebiskopingortitsinigssaK pi-
simasshput nuånårutigssauvdlui-
nartut, taima OKarpoK landssty-
rep sujuligtaissua Jonathan
Motzfeldt AG-mut. — tamåna ila-
gingnut kalåliussunut nukigtor-
sautauvoK, taimailiornigssamut-
dlo pivfigssaK erKordluinartdv-
dlune.
Kalåtdlit-nunåne ilagéKarneK
eKérsimårtumik ingerdlåneKar-
tuarsimavoK, månale suleKatau-
ssugssat amigautigineKalersi-
mavdlutik — tamatumane ajoKit
erKarsautigineruvåka. ukiune
mardlungne iliniartitaussarneK a-
joraluartumik suliamut tunga-
ssutigut iliniagaKarneK emarsau-
tigalugo nåmaginavigsdngilaK.
måna ilagit nangmingnérdlutik
— kultureKarnermut atuartitau-
nermutdlo KUtdlersaKarfik ikior-
tigalugo — ajoKinik organistinig-
dlo s&runalume åma palasinik ili-
niartitsinigssanut årKigssdssisi-
naulerput. nangminerissavtinik
biskopertårnivtinut pivfigssaK
erKordluinartdvoK. agdlagteKar-
figdlo måna torKåmaviginiarne-
KalersugssaK ilagit suliniarnerå-
nut pingåruteKardluinartugssåu-
saoK.
OKalugfik tamavta ornigtaga-
rårput, tåssanilo ukiune måkuna-
ne ulapårfiussune erKigsiatdlang-
nermik misigissaKarsinaussaria-
Kardluta. tåuname tåssauvoK i-
nuit, nålagkersuinikut sulianut
sunut agtdmåssuteKarnerat aper-
Kutautinago, inuiangnit sunit
nagguveKarnerat aperautautina-
gu, ornigsinaussåt G iltip OKau-
sianik tusariartorfigalugo. tamå-
na pissariaKartineKarpoK åmalu-
me ukiune kingugdlerne tamatu-
minga pissariaKartitsineK ming-
nerulersimångilaK.
neriugpunga nutåmik åmig-
ssflssineK åma nangmineK kaju-
missutsimik ilagéKarnerup tu-
ngåtigut sulinigssamut kåmagttl-
taujumårtOK. søndagskolenut tu-
ngatitdlugo kursuseKartitsissar-
nigssat måna pilerssårusiorne-
Karsinaulerput, taimailivdlune
ilagéKarnerme tamatuma tungå-
taoK pitsaunerussunik aulaja-
ngersaivigineKarsinaulisavdlune,
atuarfingne kristumiussutsimik
atuartitsissarneK uvdlumikut nå-
mångitsorujugssdngmat.
inuiaKatigingne måne kristu-
miåvdlune pingåruteKartorujug-
ssåvoK biskopeKalernigssarput.
Kalåtdlit-nunåne ilagéKarneK
ingmikut malungnauteKartuar-
tarsimavoK, månale tåssa Kangå-
nitdle perérsimassagssaraluavti-
nik nersornautisissugssångorpu-
gut.
pivfigssaK måna iluagtitdlugo
ersserKigsarumavara, ilagéKarne-
rup nangminerssorneruvdlune o-
Kartugssanut nångnera åmalo
Jonathan Motzfeldt
Kalåtdlit vicebiskopigssånik tor-
KaineK ugperissarsioKatigingnut
avdlanut akerdlilersuinerunging-
mat, åmigsstlssineK Kalåtdlit-nu-
nåne pissutsinut nalencutungor-
sainertut påsissariaKarneruvoK.
tamatuma saniatigut inugtau-
ssut Kinuvigiumavåka biskopi-
ngortitsinerme tikerartugssar-
pagssuit — Danmarkimit nuna-
nitdlo avdlanit — kalåtdlit Ka-
ngånitdle ilisimaneKartutut ino-
rårsårumatunerat maligdlugo ti-
kitdluarKuniarKUvdlugit.
-den.
Landsstyreformanden:
Kirkeordningen er en
tilpasning til
grønlandske forhold
. . . : J
— Den er ikke vendt imod andre kirkelige retnin
ger, siger Jonathan Motzfeldt
— Kirkens overgang til hjemme-
styret og udnævnelsen af en grøn-
landsk vicebiskop er en meget
glædelig begivenhed, siger lands-
styreformand Jonathan Motz-
feldt til AG. — Det er en moralsk
støtte til den grønlandske kirke,
og det er det helt rigtige tids-
punkt, den kommer på.
Den grønlandske kirke har al-
tid været en levende kirke, men
nu er man begyndt at mangle
medarbejdere — jeg tænker først
og fremmest på kateketer. Den to
årige uddannelse er desværre ikke
helt fagligt tilstrækkelig.
Nu kan kirken selv — med bi-
stand fra kultur- og undervis-
ningsdirektoratet — gå i gang
med uddannelse af kateketer og
organister og naturligvis også
præster. Det er det helt rigtige
tidspunkt, vi får vores egen bi-
skop. Og det sekretariat, man nu
får at støtte sig til, vil få en uvur-
derlig betydning for kirkens ar-
bejde.
Kirken er et tilholdssted for os
alle, og her skal vi kunne få lidt
fred og ro i denne forjagede tidsal-
der. Den er et sted, hvor folk, uan-
set politisk tilknytning, uanset
afstamning skal kunne komme og
få en forkyndelse af Guds ord.
Det er der behov for, og det er ik-
ke blevet mindre de senere år.
Det er mit håb, at den nye ord-
ning også vil betyde en opmunt-
ring for det frivillige kirkelige ar-
bejde. Der kan nu planlægges
kursusvirksomhed omkring søn-
dagsskolearbejdet, så også denne
del af kirken kan få bedre vilkår.
Kristendomsundervisningen i
skolerne er jo slet ikke tilstrække-
ligidag.
Som kristen 1 dette samfund
betyder det kolossalt meget, at vi
får en biskop. Den grønlandske
kirke har altid haft sit særpræg,
men først nu får vi altså den aner-
kendelse, som vi burde have haft
for længe siden.
Jeg vil ved denne lejlighed
meget gerne give udtryk for, at
kirkens overgang til hjemmesty-
ret og udnævnelsen af en grøn-
landsk vicebiskop ikke er rettet
imod andre kirkelige retninger.
Nyordningen skal snarere forstås
som en tilpasning til grønlandske
forhold.
Jeg har desuden den bøn til
borgerne, at de modtager de man-
ge gæster ved bispevielsen — fra
Danmark og udlandet — med den
gammelkendte gode grønlandske
gæstfrihed.
-den.
Officielt
Under 9. januar 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
nye selskaber:
»ASX 1041 ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, post-
adresse Box 59, Godthåb, Grønland.
Selskabets vedtægter er af 1. oktober
og 10. december 1979. Formålet er at
drive virksomhed med handel og indu-
stri og dermed beslægtet virksomhed.
Indskudskapitalen er 30.000 kr. fuldt
indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr.
og multipla heraf. Hvert anpartsbeløb
på 500 kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes omsæt-
telighed, jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne sker
ved anbefalet brev. Stifter er: Advokat
Hans Boserup, Box 59, Godthåb.
Grønland. Direktion: Nævnte Hans
Boserup. Selskabet tegnes af en direk-
tør alene. Selskabets revisor: Revisor
Lars Johnsen, Box 42, Godthåb, Grøn-
land. Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret. Første regnskabsperiode: 1.
oktober 1979-31. december 1980.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 31. januar 1980
15