Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 1

Flere brugser
er brandfarlige
j^ugsen i Nuuk nedbrændte totalt på grund af
brandfarligt isolationsmateriale, og det findes i flere
grønlandske brugser
— Det var en tagkonstruktion
med mange problemer, siger han,
— Jeg kender, den, fordi jeg har
undersøgt den nøje. Man var
utilfreds med den, og et af proble-
merne var, at den var utæt.
Egon Mikkelsen har undersøgt
tagkonstruktionen på brugsfor-
eningens vegne, og et såkaldt syn
og skøn har idømt dem, der har
bygget den, en erstatning på en
halv miil. kr.
— Det er en dårlig konstrukti-
on, siger Egon Mikkelsen, — og
jeg kan fra mine undersøgelser
bekræfte, at kombinationen af
det utætte tag og Flamingo som
isolation har givet branden de al-
lerbedste muligheder for at få fat.
Egon Mikkelsen siger videre,
at i hvert fald Brugsen i Ausiait
har helt samme problemer.
AG: —- Den kan også nemt ned-
brænde?
— Det er der næppe tvivl om.
en eksplosive nedbrænding af
rugsen i Nuuk (Godthåb) for ny-
behøver ikke at forblive et en-
eltstående tilfælde. Andre brug-
er i Grønland er, bekræftes det
ver for AG, i helt samme fare for
u*d-ig nedbrænding.
Arsagen er anvendelsen af po-
yester eller Flamingo til isolation
tagkonstruktionen.
Både politiet i Nuuk og rådgi-
ende ingeniør, Egon Mikkelsen,
ekraefter over for AG, at taget i
Bn
ugsen i Nuuk var isoleret med
P , IN UUR VUI
tanungo, og at det var en af ho-
edårsagerne til, at Brugsen ned-
slidte så hurtigt og så totalt.
~~ Når Flamingo bliver varmet
?P< brænder det hurtigt og kraf-
*St, siger stationsforstander
ens O. Rasmussen fra politiet i
Nuuk til AG.
— Desuden smelter det i forbin-
else med brand, så det drypper
{Ned brændende dråber polyester,
°rtsætter han. — Der er ingen
v*vl om, at det var med til at gø-
e slukningsarbejdet så håbløst,
p Flere brugser i Grønland har
. tømingo som isolationsmateria-
le og f. eks. Brugsen i Ausiait
'Egedesminde) bar helt samme
tagkonstruktion, som den ned-
slidte i Nuuk.
, a Brugsen i Nuuk blev bygget i
• skulle GTO godkende pro-
k tet, fordi det havde fået er-
hvervsstøtte. En af de ting, GTO
I iste at acceptere, var den plan-
lagte isolering. Forenede danske
rUgsforeninger, FDB, havde
Planlagt, at der skulle isoleres
jhed stenuld, men GTO mente ik-
lte' det var stærkt nok til vind-
Presset mod taget,
r-r,, ere bar oplyst over for AG, at
ETO direkte krævede Flamingo
h^en det fremgår ikke af doku-
menterne i sagen. En kendsger-
n‘bg er det imidlertid, at FDBs
arkitektkontor og GTO endte
h>ed at enes om at anvende Fla-
mingo.
Idag er det almindeligt aner-
. eijdt, at Flamingo er uegnet til
Polering på grund af brandfaren,
hg allerede før bygningen af
rugsen i Nuuk og de øvrige
IP'Ønlandske brugser, var flere
anske fabrikker nedbrændt bl. a.
Pa grund af Flamingo.
farlig konstruktion
r*en rådgivende ingeniør Egon
Mikkelsen, Nuuk, har indgående
analyseret tagkonstruktionen på
rugsen i Nuuk, før den brændte.
Ansvaret idag
Det lokale ansvar for brandsik-
kerheden har indtil den 1. januar i
år ligget hos GTO. Men efter nyt-
året er det overgået til kommu-
nerne.
AG: — Er det kommunerne,
der i dag har ansvaret for at sikre
sig, at f. eks. brugserne er til-
strækkeligt brandsikrede?
AG har stillet dette spørgsmål
til Henning Meyer fra GTOs råd-
givningskontor i Nuuk, og han be-
kræfter, at kommunalbestyrelser-
ne idag er brandmyndighed i
Grønland.
— Men, fortsætter han, — sam-
tidig er GTO den lokale bygnings-
myndighed, og det er bl. a. GTOs
opgave at have tilsyn med byg-
ninger, hvor mange mennesker
opholder sig.
AG: — Som f. eks. en brugs?
— Ja, det vil jeg mene. Samti-
dig er GTO fortsat involveret i
brandsikkerheden via ministeren
for Grønland, der er den overord-
nede brandmyndighed i Grøn-
land.
AG har ikke haft mulighed for
at få en kommentar fra GTO i Kø-
benhavn inden redaktionens slut-
ning for at høre, hvad man agter
at foretage sig for at sikre, at flere
grønlandske brugser ikke er
brandfælder. Men distriktsingeni-
ør Per Klitgaard, Nuuk, siger, at
det først og fremmest må være op
til ejerne af brugserne og de loka-
le myndigheder at sikre brandsik-
kerheden. -lip
sapåtiugpat nunavtlne sujugdlermik biskoplngortitsissoKåsaoK, tåssa sujornatigut provstiusimassoK Jens Chr.
Chemnitz vicebiskoplngortitåusangmat. nagdliutorsiornerup erssersfsavå nunavtlne ilagéKarnerup nangmi-
nerssorneruvdlutik OKartugssanit tiguneKarsimanera. Kup. 13-me Jens Chr. Chemnitzip (Kutdleid oKalugtuarai
nunavtlne ilagéKarnerup suliagssai. atdliugdlune takuneKarsInauvoK Hans Lynge biskoplngortitsinermut
atatitdlugo nangminerssorneruvdlutik OKartugssat nunavtlne ilagingnut tunlssutåinik KalipaussoK. Kup. 16-me
Hans Lyngep Kalipagkane OKalugtuarå. sapåtiugpat nagdliutorsiornigssaK pivdlugo AG-me Kiipernerit 12
takukit.
På søndag vies Grønlands første vicebiskop, tidligere landsprovst Jens Chr. Chemnitz. Begivenheden
markerer hjemmestyrets overtagelse af den grønlandske kirke. På side 13 fortæller Jens Chr. Chemnitz
(øverst) i et interview om den grønlandske kirkes opgave. Nederst ses Hans Lynge, der har malet landsstyrets
gave til kirken i anledning af bispevielsen. Han fortæller om sit maleri på side 16.
AG bringer inde i bladet 12 sider i anledning af begivenheden på søndag.

nunavtlne brugsenit siugdlit Nanortalingme Mamtsumilo
1964-me autdlamerput.
De første grønlandske Brugser startede butik i
Nanortalik og Sukkertoppen i 1964.